Ture – Klik for samlet stioversigt

Kortet og cykelruterne:
Rørvig og Nakkeland rummer et utal af muligheder for cykel- og gåture. På kortet er markeret de vigtigste cykelruter, samt de vigtigste gennemgangsmuligheder for gående, som ikke altid direkte kan aflæses af kortene. Hertil kommer kombinationsmulighederne ad de mange private fællesveje i sommerhus- og landområder, som principielt er åbne både for cyklister og gående. For gående gælder desuden, at det er tilladt at passere overalt langs strandene – bortset fra i fuglereservatet i Hovvig. De specifikke regler fremgår af Lov om Naturbeskyttelse, kapitel 4. samt den tilhørende vejledning.

En decideret beskrivelse af ruterne skulle ikke være nødvendig, men vi har udvalgt 10 områder, hvor man kan gå ture på 2-7 kilometer. Her beskrives naturområdernes karakter mere uddybende nedenfor:

Normalt er ingen af vejene for trafikerede til cykling, idet den trafikerede vej mod Nykøbing er forsynet med cykelsti. De fleste cykelruter kan også benyttes af gående. De trafikerede bilveje er markeret med en blå streg, mens mindre trafikerede asfaltveje er markeret med blå prikker. Øvrige cykelruter er markeret med en rød eller gul streg, mens de strækninger som kun egner sig for gående er markeret med røde eller gule prikker.

Det samlede grundkort kan ses på dette link med alle stier indføjet (Geostyrelsen K25T modificeret af RVBL).

En forstørrelse kan hentes ved at klikke på kortene.

1. Højsandet
Højsandet - Klik for større udgave Højsandsstien fra Rørvig Havn til Dybesø er en tur på 2 km. Den 15 meter høje og 1,4 km lange indlandsklit er dannet i 1400/1600-tallet under sandflugten, som ødelagde byens Vestervang. Bønderne opførte successivt nye gærder ovenpå de gamle for at beskytte Nørrevang, hvilket førte til dannelsen af klitten. Som det fremgår af billederne i “Mellem Kattegat og Isefjord” var Højsandet i 1800-tallet et yndet motiv for Kyhn, Mols og Drachmann. I dag er området groet til, men naturskoven på skråningerne har sin egen charme. Der er både sti oven på Højsandet og på begge sider, men stien på toppen er ikke cykel-egnet – og den østlige næppe heller.

 

2. Sandflugtsplantagen
Sandflugtsplantagen - Klik for større udgaveSandflugtsplantagen er oprettet i 1867 af Holbæk Amt for at forhindre yderligere sandflugt fra klitterne og de flade sandarealer ud for den oprindelige moræneø Vestervang, som bl.a. kirken ligger på. Plantagen har fungeret efter hensigten, og Skov- og Naturstyrelsen lader nu området gro til som naturskov, hvor klitterne og klitheden forrest går over i en lav fyrreskov. Bag denne rejste nåleskovene sig, men løvskoven vinder nu mere og mere frem i en spændende blandingsskov. Skov- og Naturstyrelsen har i 1996 udgivet en vandretursfolder “Rørvig Sandflugtsplantage” med i alt 7 km stier, hvortil der henvises. Den fås bl.a. på parkeringspladsen ved Kabelvejen, hvor man også finder Sjællands bedste badestrand. På de sidste 100 meter langs stranden hen til Dybesø-tangen ødelægges stien af vinterstormene, men med godt fodtøj kan man passere over stenene.

3. Dybesø
Dybesø - Klik for større udgave Dybesø ligger i dag som en lagunesø ud for den gamle stenalderkystskrænt. I stenalderen var Rørvig adskilt fra Odsherred af et sund, hvoraf Hovvig er den sidste rest. Som led i eksamensopgaver i tilknytning til udarbejdelsen af RNF’s bog “Mellem Kattegat og Isefjord” undersøgte Københavns Universitet forholdene med jordradar. Det viste sig, at sundet var blev afsnøret af en lang sandbarriere fra Skærby langs den nuværende Kattegatkyst. Dybesø og Flyndersø er de sidste eksempler på lagunerne bag tangen, som ved Dybesø kun er 50 meter bred. Der er fri adgang til RNF’s grund på tangen, hvor der er opsat et par bænke. Der er vej eller sti hele vejen rundt om søen, og lige nord for det oprindelige Missionskursted er der op ad en trappe adgang til udsigtspunktet Solfaldshøj, som også ejes af RNF. Der er ikke udsyn over søen fra vestsiden, hvor stien går gennem krat og naturskov forkrøblet af blæsten. Den meget yndede tur rundt om Dybesø er 1,9 km lang, og den kan kombineres med Sandflugtsplantagen eller Højsandet.

4. Korshage
Korshage - Klik for større udgave Korshage, hvor hav og fjord mødes, blev fredet i 1940’erne for at hindre en kraftig udstykning. Navnet har sandsynligvis sammenhæng med de trækors, som man i gammel tid brugte som sømærker, men stedet havde i 1500-tallet også navnet St. Karings Hoved – muligvis knyttet til middelalderens valfartssted St. Karens Kilde ved Kildehusene syd for Nykøbing. Også dette område er dannet af sandtanger med laguner bagved, hvor Flyndersø er den sidste rest. De øvrige laguner er omdannet til strandenge, som Naturstyrelsen i dag lader afgræsse, så det åbne landskab ikke springer i skov. Området er EU Natura 2000-område, hvor der er fastlagt regler for, hvilke naturtyper, der skal fremmes. De udbredte klitheder er bl.a. bevokset med lyng, enebær, brombær og forblæste ege og birke, men hybenrosen (rosa rugosa) gyvel og tornblad begynder nu at brede sig, og truer de mere sjældne tørbundsplanter. Går man ned langs fjordsiden i forsommeren er området domineret af gule gyvel og tornblad, Det er en dynamisk arbejdende kyst, hvor en ny odde på østsiden for 150 år siden flyttede kystlinien 100 meter mod øst. Til gengæld eroderes nordsiden, så der de seneste år er sket store oversvømmelser af engene. Der er adgang til hele området bortset fra Flyndersø via en række trampestier, men nordsiden kan være vanskeligt passabel uden godt fodtøj.

5. Skansehage
Skansehage - Klik for større udgave Da kyststien er sandet flere steder, er Myntestien den hurtigste cykelsti fra Korshage til Skansehage. Den fører forbi RNF’s egelund og engareal ved Langesø Mose og videre langs stenalderens kystskrænt over Skansehage Hede med RNF’s mindesten for kongevalgene. Lagunen Langesø var sandsynligvis Isøre Havn og tinget lå ifølge overleveringen ved skrænten nordvest for stenen. At det skulle komme til at ligge 600 meter fra Danmarks nuværende geografiske centrum, som ligger ved udsigtspunktet på Lokkemosevej øverst på Nørrevang, er selvfølgelig en tilfældighed.

Sommervej fører fra Isøre Tingvej direkte ned til Skansehage. Skansehage er en ny 800 meter lang oddedannelse, som fortrinsvis er opstået indenfor de sidste 400 år. I dag er der flere badestrande, og bugten udgør en yndet opankringsplads for lystsejlere. Tidligere troede man, at bugten var vikingernes Isøre Havn. Bugten eksisterede imidlertid slet ikke dengang, så Saxo’s havn og kongeting skal sandsynligvis søges ved Langesø og ved skrænterne nord for mindestenen – eller helt andre steder i Rørvig. Bugten blev til gengæld brugt til kanonbåde under Napoleons-krigene. Den samtidige skanse ses stadig lige øst for det tidligere Kolera-hospital, mens man knap nok kan ane den 300 meter lange vold, som førte sydpå mod et bortskyllet søbatteri på datidens pynt. Strandmarken er som ved Korshage botanisk interessant, selv om Amtet i øjeblikket kæmper med hybenrosen, som truer den øvrige vegetation. I dag foregår den nye landdannelse ved Skansehage i læ for nordvestenvinden i et begyndende fjordmiljø, som gør en tur ad de nedtrampede stier eller langs stranden anderledes end ved Korshage – men også her særdeles attraktiv. Havn, ting, skanser og natur er beskrevet i “Mellem Kattegat og Isefjord”.

6. Fjordstien
Fjordstien - Klik for større udgave Fjordstien fører fra Rørvig Havn langs det tidligere fiskerleje og markerne frem til de høje kystskrænter ved Skredbjerg. Når vestenvinden gør det barskt ved Kattegatkysten, kan man i stedet vælge det rolige fjordmiljø. Ved Strædet kan man vælge en rundtur forbi nogle af landsbyens ældre huse, som er bygget, hvor Bybækken oprindeligt havde sit tragtformede udløb. Rørvigs ældste huse er imidlertid Lodsoldermandsgården ved havnen og “Peters Hus” ved supermarkedet, som begge er fredede. Fra Strædets søndre vejgren fører en sti op til udsigtspunktet ved Rørvig Mølle. Skredbjerg blev bl.a fredet af hensyn til de sjældne urter på skrænterne, men da afgræsningen er ophørt, er selve skrænten i dag tæt bevokset af krat med et rigt fugleliv. Stranden og det flade forland udgør stadig en fredelig og idyllisk plet. Ved Skredbjerg er det lettest at gå langs stranden, men resten af Fjordstien er en del af den gamle lodssti, der nu som officiel cykelsti fører over Hovvig til Kongsøre – og hele vejen rundt om fjorden. Der er udgivet en folder herom, der er opsat plancher ved parkeringspladsen i Rørvig Havn og der er oprettet en webside herom. Fra havnen er der 3,5 km til Skredbjerg.

7. Nakkehage
Nakke Hage - Klik for større udgave
Nakkehage er der adgang til fra den lille parkeringsplads for enden af Nakkehagevej, hvor der er en mindre badestrand. Der fører sti langs stranden både mod øst og vest. Det første stykke er trampestierne lette at gå ad, og det er muligt at gå langs stranden helt frem til henholdsvis Skredbjerg og Hovvig – omend med besvær. Mod Hovvig bliver stien ret hurtigt til stenstrand, og også mod Skredbjerg er det vanskeligt at passere Graudebjerggård og det stenede område ved det sydlige Skredbjerg.

 

8. Nakke Skov
Nakke Skov - Klik for større udgave
Nakke Skov er i 1990’erne plantet på Mårbjerggårds og Brydegårds jorder. Ved samme lejlighed er der genoprettet en del kær. Der kan især anbefales en tur til Rørvig Sogns højeste punkt i skovens sydøstlige hjørne, det 28 meter høje Mårbjerg. Her har Statsskovvæsenet indrettet en åben rasteplads ved gravhøjen med vid udsigt over det sydlige Nakkeland og Isefjorden – en udsigt som må søges friholdt fremover. Der er anlagt en del stier i skoven. Naturstyrelsen har udgivet en god turfolder (link) om Nakke Skov, Slettemosegård og Hov Vig, hvis udførlige kort der henvises til.

 

9. Slettemosegård

Slettemosegård - Klik for større udgave
Slettemosegård er administrativt en del af Nakke Skov, men området skal for størstedelens vedkommende bibeholdes som åbne overdrev, der flere steder afgræsses af køer (adgang til indhegningen langs fjorden, som kun afgræsses i kortere perioder). Ud mod Hovvig ligger et større fåreafgræsset område med lyng og enebærskov (adgang til den sydlige og østlige del), og der er stadig en del mindre nåleskove. Fra Slettrebakke og gravhøjen ved Slethøjgård er der udsigt over området og over fjorden mod Nykøbing og Anneberg-skovene. Senest er et der genetableret store vådområder, hvor der er ved at komme et rigt fugleliv. Der er flere gang- og ridestier i det smukke og afvekslende område, som kan anbefales som et modstykke til den barske Kattegat-kyst. Man kan også med lidt besvær cykle ad stierne. Parkeringspladsen for enden af Hovvigvej er velegnet som udgangspunkt for gåture i punkt 9 og 10. Den største rundtur er på ca. 4 km. Det er dog også tilladt at passere videre langs stenstranden til Rishøjvej forbi de fiskerhuse, som erstattede Nakkes fiskerleje efter inddæmningen af Hovvig. Folder under pkt. 8.

10. Hovvig
Hovvig - Klik for større udgave
Hovvigs inddæmmede del kommer man lettest til fra samme parkeringsplads for vestenden af Hovvigvej. Folder under pkt. 8. Denne korte tur er ligesom pkt. 6 en del af cykelruten til Kongsøre. Hovvig er et af Sjællands mest interessante fuglereservater, som bedst kan opleves fra vejdæmningen, der passerer tværs gennem reservatet. Der er både fugletårn og et halvtag med rasteplads ved dæmningen, hvor der er opstillet plancher om fuglelivet. Rørvig Fuglestation vejleder af og til besøgende, og de løbende observationer kan følges på Fuglestationens hjemmeside. På vestsiden er der adgang til skoven nord for vejen, hvor bl.a. den store skarv-koloni ligger ud mod Hovvig. Cykelruten fortsætter ad Østerlyngvej til Nykøbing, men der er forinden mulighed for cyklister og fodgængere at vælge vejen til venstre over det åbne inddæmmede område mod Ringholm og Nykøbing Havn. Fuglelivet, naturområderne og naturplejen er beskrevet i “Mellem Kattegat og Isefjord”.

Detailkortene er Geostyrelsens DTK25 eller Naturstyrelsens folder. Klik for større udgave.