{"id":1662,"date":"2015-07-31T12:05:44","date_gmt":"2015-07-31T11:05:44","guid":{"rendered":"http:\/\/rvbl.dk\/?page_id=1662"},"modified":"2020-09-05T22:06:23","modified_gmt":"2020-09-05T21:06:23","slug":"isoere-havn-og-ting","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rvbl.dk\/?page_id=1662","title":{"rendered":"Is\u00f8re Havn og Ting"},"content":{"rendered":"

Is\u00f8re Havn og Ting –\u00a0Hvad kan man se i dag?<\/strong><\/p>\n

Indtil sidst i 1800-tallet blev skibstrafikken til og fra fjordene tvunget op langs R\u00f8rvig-kysten. If\u00f8lge Saxo var det farligt at sejle over bankerne. Det g\u00e6lder is\u00e6r det store Lyn\u00e6s Sand, hvor man i dag har m\u00e5ttet udgrave en sejlrende.\u00a0 If\u00f8lge Saxo var det farligt at sejle over bankerne. Saxo har flere gange omtalt Is\u00f8re Havn, som har fungeret b\u00e5de som l\u00e6havn for skibstrafikken langs Sj\u00e6llands nordkyst, som ventehavn for bedre vind til de skibe, som skulle sejle ud af fjordene, og som en central samlingshavn for ledingsfl\u00e5den.<\/p>\n

Omr\u00e5det var dannet op gennem jernalderen af store sandm\u00e6ngder vestfra, og havnen har sandsynligvis ligget i en stor lagune, som senere blev til Langes\u00f8. I dag er den sydlige del en utilg\u00e6ngelig mose, mens den nordlige del ligger hen som\u00a0 engomr\u00e5der, hvor vandstanden er s\u00e6nket med 65 cm ved pumpning – afvandet via Skanrenden. Man danner sig bedst indtryk af lagunens omfang fra Korshage Fjordvej og fra foreningens grund p\u00e5 den nordlige del af Myntestien.<\/p>\n

Det sidste l\u00f8b til fjordmundingen inden lukningen ses umiddelbart nord for Bentvedsvej. Det blev i mange \u00e5r blev udnyttet til Skanrenden. Lige nord for udl\u00f8bet fandt man en del af en Tiss\u00f8-lignende guldhalsring i vandkanten, som kan stamme fra et forlis eller v\u00e6re tabt.<\/p>\n

Tinget har antageligt ligget op mod skr\u00e6nterne nordvest for mindestenen for kongevalgene p\u00e5 de fredede rester af Skansehage Hede. Det l\u00e5 et par hundrede meter syd for mosen. Stenen blev rejst i 1949 p\u00e5 grundlag af gamle overleveringer om et ting i krattet bagved. If\u00f8lge Saxo stod vore forf\u00e6dre p\u00e5 store sten, n\u00e5r de skulle v\u00e6lge konge, og der ligger faktisk stadig utallige sten p\u00e5 over \u00bd meter i diameter tilbage i omr\u00e5det neden for den gamle kystskr\u00e6nt, selv om mange er blevet hugget op til sk\u00e6rver eller flyttet. For enden af Is\u00f8re Tingvej ligger en mose fra det gamle str\u00f8ml\u00f8b. Antageligt samledes fl\u00e5dens “styrism\u00e6nd” ved de mange sten p\u00e5 det t\u00f8rre stykke op mod skr\u00e6nterne, som har givet l\u00e6 og god akustik, n\u00e5r der skulle tales. Grunden med mosen og den bagvedliggende del af skr\u00e6nten, som p\u00e5 gamle markkort hed Bjerget, er fredet, men desv\u00e6rre er den tilgroet og uden adgang. Den \u00f8stligste del af skr\u00e6nten er nedpl\u00f8jet og udstykket til sommerhuse.<\/p>\n

P\u00e5 Skansehage ses stadig den virkning af str\u00f8mmenes og b\u00f8lgeslagets materialevandring, som dannede lagunen og Skansehage Hede. Str\u00f8mmene m\u00f8des ved spidsen af hagen, som er opst\u00e5et siden 1500-tallet og stadig er i forandring. I de sidste 100 \u00e5r er den vokset i bredden. En vandretur i omr\u00e5det sker bedst med udgangspunkt i parkeringspladsen ved Skansehage, hvor man ogs\u00e5 kan se Englandskrigenes skanser, som udnyttede samme beliggenhed ved fjordmundingen.<\/p>\n

Efter rekonstruktionen f\u00f8lger en n\u00e6rmere beskrivelse af havn og ting.<\/p>\n

Rekonstruktion af Is\u00f8res topografi<\/strong><\/p>\n

\"Strandvolde\"<\/a><\/p>\n

I 1900-tallet var det den almindelige opfattelse i historieb\u00f8gerne, at Saxo’s Is\u00f8re Havn var bugten bag Skansehage, og at fortidens kongevalg blev holdt p\u00e5 den n\u00e6rliggende hede. Kurt S\u00f8rensen var den f\u00f8rste, som korrekt gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5, at Skansehage slet ikke eksisterede p\u00e5 den tid – og dermed heller ikke bugten. Desv\u00e6rre blev det i stedet p\u00e5 grund af et misvisende kort til en lokal skr\u00f8ne om Andemosen, selv om mosen er alt for lille, ligger forkert i forhold til form\u00e5let, og strandvoldene ved Nakkes moser har en h\u00f8jde, som if\u00f8lge geologerne senest stammer fra bronzealderen. Det bekr\u00e6ftes ark\u00e6ologisk af stenaldergrave p\u00e5 strandvolde under denne h\u00f8jde lidt l\u00e6ngere vestp\u00e5. Dette gjorde ogs\u00e5 fort\u00e6llingen om et ting p\u00e5 M\u00e5rbjerg meningsl\u00f8s – og i \u00f8vrigt l\u00e5 placeringen af havnen helt forkert i forhold til bynavnene og i forhold til Roskilde\/Lejre og Saxos beskrivelse, som er baggrunden for vores kendskab til stedet. Siden viste det sig, at voldstedet ved Borrebakken, som blev tilskrevet Regnar Lodbrog af den \u00e6ldre historiker, H.F. R\u00f8rdam, var et kanonbatteri fra Napoleons-krigene – et voldsted man endda senere fandt tegninger p\u00e5 fra 1807!<\/p>\n

Den skuffende udgravning af voldstedet og skr\u00f8nerne gav anledning til udarbejdelsen af et notat af Troels Brandt, som senere blev til et egentligt projekt i R\u00f8rvig Naturfredningsforening.\u00a0 Den legendariske vikingeskibsark\u00e6olog, Ole Crumlin Pedersen, som havde indsat ovenn\u00e6vnte kort i sin bog “S\u00f8vejen til Roskilde” i 1978, blev nemlig s\u00e5 interesseret i notatet, at han samlede 4 ark\u00e6ologer og 4 geologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibsmuseet, Odsherred Museum og Geografisk Institut (KU). De skulle afklare tvivlssp\u00f8rgsm\u00e5lene og dermed ogs\u00e5 hj\u00e6lpe R\u00f8rvig Naturfredningsforening med Troels Brandts artikel “Is\u00f8re Havn og Ting” i RNF’s bog “Mellem Kattegat og Isefjord”, hvor Bo Br\u00e6strup og Kurt S\u00f8rensen var redakt\u00f8rer. Som led i dette projekt skrev Jack R\u00f8mer og en artikel til bogen i forbindelse med sit speciale p\u00e5 KU om geologien\u00a0 under vejledning af lektorerne Niels Nielsen og J\u00f8rgen Nielsen, som tidligere selv havde skrevet om R\u00f8rvigs geologi i “Danmarks Natur”. Ogs\u00e5 andre forskere hjalp til – bl.a. med historie, navne og overs\u00e6ttelse. Professor Lotte Hedeager betegnede i en klumme i Weekendavisen 20\/2 2002 analysen i bogens samlende artikel om Is\u00f8re som overbevisende – med en med en lagune i Langes\u00f8 Mose som den sandsynlige forklaring. Som f\u00f8lge af projektet blev en del af omr\u00e5det ved Skansehage siden udpeget som “kulturarvsareal af national betydning” i Kulturstyrelsens database, hvor der henvises til foreningens bog, som ogs\u00e5 ligger til grund for f\u00f8lgende artikel. Vi har udarbejdet nedenst\u00e5ende sammendrag fra bogen – suppleret med nyere observationer og skyggekort omkring havnen og tinget, som er gjort efter det oprindelige projekt. Det betyder et veldokumenteret og velbegrundet opg\u00f8r med de traditionelle skildringer af R\u00f8rvigs historie, som er pr\u00e6get af misforst\u00e5elser, sagn og udokumenterede fantasier.<\/p>\n

Landskabet:\u00a0<\/strong>Vikingetidens R\u00f8rvig-halv\u00f8 var i langt h\u00f8jere grad d\u00e6kket af vand end nu, selv om vandstanden kun var \u00bd meter h\u00f8jere. Omr\u00e5det havde hidtil v\u00e6ret en \u00f8 (i stenalderen endda 3 \u00f8er), men det gamle sund mellem Hovvig og Kattegat, som adskilte \u00f8en fra Odsherred, blev med tiden lukket af materialetransporten fra Klintebjerg og Odden i vest. Sandet begyndte i bronzealderen og derefter gennem \u00e6ldre jernalder at l\u00e6gge sig i krumodder ned mod Ringholm \u2013 de \u00e6ldste over 5 meter over nutidig vandstand og siden over 2,5 meter uden at blive udvisket af senere flyvesand. Samtidig gik if\u00f8lge Jack R\u00f8mer en barriere langs stranden\u00a0 efterh\u00e5nden p\u00e5 tv\u00e6rs mod \u00f8ens nordkyst. Den blev konstateret med georadar. Mellem barrieren og strandvoldene opstod laguner, mens den sidste tidevandskanal fra fjorden m\u00e5tte g\u00e5 langs R\u00f8rvigkysten. If\u00f8lge Jack R\u00f8mer lukkede den sidste st\u00f8rre landstignings-periode omkring Kristi f\u00f8dsel sundet endeligt. De senere relieffotos viser fortsat dannelse af sm\u00e5 lave strandvolde, som nu drejede op mod R\u00f8rvigs nordkyst. De kan skyldes strandvoldsdannelse af b\u00f8lger fra Hovvig og en endnu \u00e5ben lagune, efter at gennemstr\u00f8mningen var sluttet. Det har i denne periode v\u00e6ret muligt at tr\u00e6kke skibe over dragene som ved Dragsholm i Lammefjorden, men det er vanskeligt at forestille sig, at s\u00f8farende fra Roskilde Fjord normalt ville fors\u00f8ge at komme ad denne besv\u00e6rlige vej.<\/p>\n

Geologiske formationer er vanskelige at datere, s\u00e5 udviklingen kan teoretisk v\u00e6re senere, men da lagunes\u00f8erne Dybes\u00f8 og Flynders\u00f8 derefter skulle dannes af materialestr\u00f8mmen, inden Langes\u00f8 blev dannet, og da Langes\u00f8 allerede var mose p\u00e5 kortene fra 1600-tallet, er det vanskeligt at forestille sig, at der stadig kunne v\u00e6re gennemsejling og havn ved kirken i 1160, da havnen n\u00e6vnes stiste gang. Vi har ganske vist tidligere tegnet omr\u00e5det mere fugtigt i vikingetiden, for ikke at afsk\u00e6re en teoretisk mulighed for en havn p\u00e5 vest-siden, men Naturstyrelsens nye skyggefotos og historiske oplysninger fra gamle kort har givet langt st\u00f8rre sikkerhed for placeringen af Is\u00f8re Havn p\u00e5 \u00f8stsiden af R\u00f8rvig-halv\u00f8en. Vi har derfor her brugt det nye skyggekort som grundlag. Langes\u00f8-lagunens og dens forskellige udl\u00f8bs pr\u00e6cise udseende og Hovvigs udbredelse p\u00e5 forskellige tidspunkter er dog stadig usikker.<\/p>\n

Oprindeligt har mor\u00e6ne\u00f8en v\u00e6ret st\u00f8rre mod nord og \u00f8st, men dele blev senere eroderet bort af havet, som efterlod kystskr\u00e6nter som Elmedalsskr\u00e6nten og sandsynligvis ogs\u00e5 Paradisdalen samt enkelte stenrev og mindre mor\u00e6neknolde ude i havet. I \u00f8tiden har materialestr\u00f8mmen efter stenalderhavets erosion og den senere landh\u00e6vning antageligt v\u00e6ret begr\u00e6nset og indskr\u00e6nket sig til samlingen af de 3 \u00f8er og et vinkelforland p\u00e5 nordspidsen. Disse dannelser fortsatte i langt kraftigere m\u00e5lestok, da Vestsundet blev lukket og f\u00f8rte materialestr\u00f8mmen langs Odsherred ad den vej over til R\u00f8rvig-\u00f8en.<\/p>\n

De sidste 2200 \u00e5rs vanddybder ses p\u00e5 efterf\u00f8lgende kurve fra forskningen omkring vikingeskibene i Roskilde. I bronzealderen indtil kurven nedenfor i \u00e6ldre jernalder var udsvingene mindre v\u00e6sentlige.<\/p>\n

\"Vanddybder\"<\/p>\n

Da materialestr\u00f8mmen begyndte fra Klint og Odden, blev Dybes\u00f8 dannet i dette fladbundede hav som rester af tidevandskanalen og senere lagune inde bag barrieren, der blev delvis styret af de gamle stenrev eller mor\u00e6ne fra en \u00f8 ved den nuv\u00e6rende kyst ved Dybes\u00f8, hvilket kan harmonere med geologen Axel Schous gamle teori. Flynders\u00f8 opstod f\u00f8rst senere bag en ny barriere beskyttet af stenrev, og en tilsvarende udvikling skete i 1800-tallet ud for barrieren ved Langes\u00f8, hvor den smalle Skiddenkrog opstod med store tangaflejringer – i dag en lavning i kv\u00e6gindhegningen.<\/p>\n

Inden eller nogenlunde samtidig med strandvoldene fra Odsherred langs Kattegat-kysten er strandvoldsystemet syd for Langes\u00f8 blevet skabt oven p\u00e5 det delvis borteroderede mor\u00e6neomr\u00e5de – m\u00e5ske allerede i bronzealderen. De sidste rester af mor\u00e6nen over overfladen var antageligt en knold for enden af Ole Kj\u00e6rsg\u00e5rds Vej. Denne teori blev allerede udviklet af Axel Schou i hans doktordisputats som et af de klassiske eksempler p\u00e5 kystmorfologi. Is\u00e6r den borteroderede mor\u00e6ne i den sydlige del synes at have v\u00e6ret et lavvandet omr\u00e5de, som steg mod overfladen ved den generelle landh\u00e6vning. Den nord\u00f8stg\u00e5ende str\u00f8m i fjorden og b\u00f8lger fra Kattegat kunne derfor til sidst danne strandvolde p\u00e5 begge sider af mor\u00e6nen i forl\u00e6ngelse af kystlinjen langs R\u00f8rvig Bugten fra Vadsehoved ud mod den yderste holm p\u00e5 mor\u00e6ne-resterne. Denne strandvoldsodde er i dag blevet til Skansehage Hede, og de ubrudte volde er meget fremtr\u00e6dende p\u00e5 skyggefotos.<\/p>\n

Da str\u00f8mmen var lukket mellem Vadsehoved og holmen, skabte materialestr\u00f8mmen fra Odsherred langs Kattegat rundt om den nye halv\u00f8 ved R\u00f8rvig en barriere fra Korshage ned langs \u00f8stsiden i retning mod strandvoldenes \u00f8stspids (holmen). Omr\u00e5det bagved blev dermed en bugt, senere en lagune og til sidst den Langes\u00f8, der endnu kan ses som en mose p\u00e5 de \u00e6ldste kort. Jack R\u00f8mer konstaterede, at strandvoldene p\u00e5 Skansehage Hede er h\u00f8jere end odden\/barrieren \u00f8st for Langes\u00f8, selv om b\u00f8lgerne har v\u00e6ret h\u00f8jst n\u00e6r Kattegat. Der er ingen tegn p\u00e5 \u00e5bninger i strandvoldene p\u00e5 reliefkortene, bortset fra et overl\u00f8b fra trykvandet inde langs den syd\u00f8stlige kystskr\u00e6nt. Skansehage Hede m\u00e5 derfor have v\u00e6ret helt lukket f\u00f8r barrieren, s\u00e5 \u00e5bningen til lagunen har v\u00e6ret gennem den lavere barriere ud mod fjordmundingen. I vikingetidens begyndelse var lagunen muligvis endnu \u00e5ben ud mod havet helt fra feriekolonien Is\u00f8re og sydp\u00e5, men f\u00f8rst i middelalderen synes den sidste udsejling til fjordmundingen have ligget i Langes\u00f8s syd\u00f8stligste hj\u00f8rne \u2013 hvor den i 1800-tallet blev til den kunstige Skanrende, som senere afvandede det meste af Langes\u00f8-omr\u00e5det – p\u00e5 grund af oppumning til 65 cm under havoverfladen. Det m\u00e5 have v\u00e6ret et forholdsvis langt smalt l\u00f8b til sidst, men fundet af vikinge-ringen ved mundingen tyder p\u00e5, at denne munding har v\u00e6ret brugt sidst i vikingetiden.<\/p>\n

F\u00f8rst da ogs\u00e5 Langes\u00f8-lagunen blev endeligt lukket af sandet, kunne sandstr\u00f8mmen for alvor forts\u00e6tte sydp\u00e5. I begyndelsen skulle de fylde de 700 meter fra lagunemundingen til 1500-tallets pynt, hvorefter den begyndte dannelsen af nutidens Skansehage, som endnu p\u00e5 kortene fra 1600-tallet var en lille sydvendt pynt. I betragtning af det efterf\u00f8lgende udviklingstempo sydp\u00e5, som kendes fra kort, m\u00e5 lagunen v\u00e6re lukket nogle hundrede \u00e5r f\u00f8r.<\/p>\n

Lagunen kan ikke have vendt mod Kattegat, da det ville v\u00e6re for risikabelt, og da Saxo fortalte, at Absalon fra havnen stod ud gennem Is\u00f8re Gab \u2013 alts\u00e5 fjordmundingen. Hele vejen fra Skansehage Hedes strandvolde til Nakke Hage havde de ark\u00e6ologiske og geologiske unders\u00f8gelser vist, at omr\u00e5derne ikke kunne bruges – p\u00e5 det sidste stykke p\u00e5 grund af strandvoldenes h\u00f8jde og ferskvandsaflejringer bagved. Der var tilbage kun \u00f8stsiden af R\u00f8rvig-halv\u00f8en, og her passede b\u00e5de de historiske, ark\u00e6ologiske og strategiske oplysninger p\u00e5 en prik, idet vi ogs\u00e5 skal huske, at Saxo skrev ‘portus’ (havn), og at s\u00e5danne havne normalt var store lavvandede laguner.<\/p>\n

S\u00e6dvanligvis er det sv\u00e6rt for ark\u00e6ologerne at datere sandformationer, men her har vi en hj\u00e6lp i de gamle kort og de historiske dateringer. Hvis vi ser p\u00e5 kortene fra 1600-tallet er datidens Flynders\u00f8 i dag blevet en mose, som Langes\u00f8 var det p\u00e5 datidens kort. P\u00e5 denne m\u00e5de kan Langes\u00f8 have v\u00e6ret en s\u00f8 omkring 1200. Det var netop i 1169, at Saxo omtalte havnen for sidste gang, og det harmonerer med, at vandet fra da af skulle erodere og fylde sand op ved Is\u00f8ret de sidste 700 meter til 1500-tallets pynt ved Skansehage. Den 1,4 km lange barriere var alts\u00e5 opst\u00e5et gennem vikingetiden og Saxo\u2019s tid. Inden da har der i en periode v\u00e6ret en \u00e5ben bugt, hvor strandvoldene p\u00e5 nordsiden af Skansehage opstod. H\u00f8jden af strandvoldene p\u00e5 fjordsiden tyder p\u00e5, at vi skal tilbage til vandh\u00f8jden f\u00f8r Kristi f\u00f8dsel, men det er underordnet for tidsbestemmelsen af Is\u00f8re havn.<\/p>\n

P\u00e5 vestsiden var store sandflader fra Odsherreds krumodder og fra barrieren som sagt n\u00e5et frem til \u00f8en. Dette blev fra 1200-tallet accelereret af\u00a0“den lille istids” vands\u00e6nkning sammen med den generelle landh\u00e6vning, hvilket fra 1300\/1400-tallet, da den nordligste del af Hovvig\u00a0forsvandt i sand,\u00a0resulterede i en kraftig sandflugt ind over R\u00f8rvigs Vestervang og kirkeomgivelserne. Hvis sandflugten var begyndt f\u00f8r, havde man n\u00e6ppe rejst kirken p\u00e5 dette udsatte sted, hvor der ikke var ferskvand.<\/p>\n

Vikingernes havn:<\/strong> Vor vigtigste kilde til Is\u00f8re Havn er Valdemartidens historiker Saxo. Han fortalte, at Is\u00f8re Havn fra gammel tid havde haft betydning \u2013 sandsynligvis p\u00e5 grund af den strategiske beliggenhed ud for Lejre\/Roskilde \u2013 og han beskrev konkret to situationer, hvor Absalon brugte havnen – bl.a. som ventehavn p\u00e5 rette vind i Kattegat. Saxo skrev s\u00e5ledes i Bog 14.25.5\/6 om de farlige sejladsforhold mellem sandbankerne i Isefjordens udmunding i Kattegat, hvor havet blev sn\u00f8ret sammen mellem kysterne – sandbanker, som er tydeligt afm\u00e6rket i den nuv\u00e6rende fjordmunding p\u00e5 s\u00f8kortene i 1600-tallet. Her gik sejlrenden gik ud langs R\u00f8rvigs \u00f8stkyst. Efter lang ventetid i “Portus Is\u00f8ricas” gav Absalon ved et begyndende skift i vejret ordre til, at man herfra sejlede ud gennem “Fauces Is\u00f8ricas” (= Is\u00f8re sv\u00e6lg (Gab\/Hals) if\u00f8lge Peter Zeeberg). Det m\u00e5 v\u00e6re R\u00f8rvig Gab, som nutidens fjordmunding hed p\u00e5 Dahlbergs kort fra 1660, idet ogs\u00e5 Is\u00f8re landsby skiftede navn til R\u00f8rvig\u00a0 fra de f\u00f8rste til de sidste versioner af Roskildebispens jordebog i 1300-tallet. Ogs\u00e5 Halsn\u00e6s-navnets forled i 1300-tallet stammer if\u00f8lge Gyldendals Leksikon fra fjordmundingen. Is\u00f8re Havn m\u00e5 have ligget ved denne udsejling til Kattegat, hvor den dybeste rende gik ind langs Is\u00f8res kyst med sandbanker i midten, mens Lyn\u00e6s sand gik ud fra den modsatte kyst og helt ud over midten af fjordmundingen. Afh\u00e6ngigt af vejrskiftet m\u00e5tte Absalon s\u00e5 afg\u00f8re, om man sejlede \u00f8st eller vest om Sj\u00e6lland. Han kan ikke have talt om Hovvig og laguner ved kirken, som ogs\u00e5 ville ligge helt forkert i forhold til udsejlingen fra Roskilde Fjord. Saxo fortalte i anden sammenh\u00e6ng, hvordan krigsskibene l\u00e5 sammenk\u00e6det i roligt vand, n\u00e5r de s\u00f8gte havn i krigstid. Havnen var utvivlsomt opst\u00e5et som en naturlig l\u00e6havn for alle s\u00f8farende, der ventede p\u00e5 medvind efter udsejlingen eller s\u00f8gte ly for elementernes rasen p\u00e5 Kattegat p\u00e5 s\u00f8rejsen fra bl.a. Norge til Hedeby, som den tidligere beskrives af k\u00f8bmanden Ottar (Ole Crumlin Pedersen: S\u00f8vejen til Roskilde).<\/p>\n

Navnet Is\u00f8re er if\u00f8lge sprogforskerne sammensat af is og det oldnordiske ord ‘\u00f8r’ for ‘gruset strandbred’, og netop strandvoldenes sandbanke, Skansehage Hede, p\u00e5 tv\u00e6rs af str\u00f8mmen har utvivlsomt i issvintre samlet store isskruninger i den sn\u00e6vre fjordmunding, hvor b\u00f8lgerne drejede ind fra Kattegat, og tidevandsstr\u00f8mmen l\u00f8b frem og tilbage t\u00e6t under land.<\/p>\n

Havnen l\u00e5 efter al sandsynlighed i lagunen i den nuv\u00e6rende Langes\u00f8 Mose, hvis eksistens ogs\u00e5 bekr\u00e6ftes af K\u00f8benhavns Universitets og vandv\u00e6rkets borepr\u00f8ver. Universitetets jordpr\u00f8veboringer udelukkede derimod, at de tidligere laguner omkring R\u00f8rvig By havde saltvandsforbindelse p\u00e5 den tid. Skansehagebugten eksisterede slet ikke og kunne ikke betegnes som en portus, som Saxo gjorde. Hverken strategien eller beskrivelsen passer med bugt og drag ved kirken, som heller ikke stemmer overens med omtalen af Is\u00f8re Gab. Da Is\u00f8re\u00a0by som sagt var identisk med R\u00f8rvig i 1300-tallet og i et pavebrev fra 1254 blev n\u00e6vnt sammen med Nakke, m\u00e5 Is\u00f8re have ligget p\u00e5 det senere R\u00f8rvigs landsbyjorde nord for Nakke. Nakke By’s jorde kan s\u00e5ledes udelukkes – hvilket de ogs\u00e5 kan af\u00a0geologiske \u00e5rsager, da strandvoldene ved Oddermosen og Andemosen af geologerne Hans Kuhlmann og Jack R\u00f8mer uafh\u00e6ngigt af hinanden dateres til senest bronzealder, da de desuden indeholder stenaldergrave i n\u00e6sten samme h\u00f8jde nogle hundrede meter vestp\u00e5, og da vikingeskibsark\u00e6ologerne fandt disse lokaliteter alt for sm\u00e5 til form\u00e5let og strategisk forkert placeret. Postulaterne om Andemosen er ren og sk\u00e6r fantasi baseret p\u00e5 fejlanvendelsen af et kort over stenalderhavet – en fejl, som Ole Crumlin Petersen i forbindelse med projektet erkendte at have beg\u00e5et i sin bog, S\u00f8vejen til Roskilde. Der har selvf\u00f8lgelig levet folk i vikingetiden overalt i sognet, men der er slet ikke dokumenteret nogen form for vikingeaktiviteter p\u00e5 Nakke. De lokale fort\u00e6llinger, som senest er bragt i Kurt S\u00f8rensens\u00a0 bog om Odsherred i 2019 er udokumenteret fantasi, som st\u00e5r i modstrid med de professionelle forskeres observationer.<\/p>\n

Der har blandt 9 involverede geologer v\u00e6ret enighed om en lagune ved Langes\u00f8 – blot med lidt tvivl om udmundingens retning. En Langes\u00f8 var ligeledes under alle omst\u00e6ndigheder det oplagte valg for trafikken til og fra Roskilde. Jack R\u00f8mer identificerede den sidste lagunemunding i syd\u00f8sthj\u00f8rnet ved Bentvedsvej ved K\u00f8benhavns Universitets georadar-unders\u00f8gelser. Den \u00f8verste del kan ses i dag, men trods overfladisk lighed med Kanhave-kanalen kan den kanallignende nordside skyldes dr\u00e6ningskanalen Skanrenden fra 1800-tallet. Gammelt milit\u00e6rt arkivmateriale placerer de \u00e6ldst kendte skanser p\u00e5 sydsiden af lagunemundingen f\u00f8r Torstensson-krigene i 1644.\u00a0Denne udformning af lagunen havde desuden den fordel, at man kunne tr\u00e6kke den modsatte vej ind over vadestedet (Myntestien) ved Vadsehoved til Rusen.<\/p>\n

Selv om det som ark\u00e6ologisk bevis er for sparsomt, b\u00f8r man ogs\u00e5 bem\u00e6rke, at det vigtigste\u00a0fund fra havnens og tingets tid i R\u00f8rvig er gjort i vandet inden for 50 meter fra den \u00f8stlige lagunemunding. Her er der fundet et brudstykke af en meget kostbar guldhalsring (i oprindelig st\u00f8rrelse kun overg\u00e5et af Tiss\u00f8-ringen) fra vikingetiden – sandsynligvis tabt ved et forlis eller ved kamp i lagunens munding. Der er\u00a0ogs\u00e5 oppe over “havnen” ved N\u00f8rrevangsvej fundet et korsformet vikingetidssmykke, som det eneste andet ark\u00e6ologiske fund i R\u00f8rvig\/Nakke, som kan indicere en ledingshavn og et ting.<\/p>\n

Usikkerhed og alternativ geologisk teori:<\/strong> Det m\u00e5 understreges, at geologien og is\u00e6r dateringen af sandbev\u00e6gelserne er usikker, ligesom konklusionen gik p\u00e5 en lagune i det store Langes\u00f8omr\u00e5de med udsejling til fjordmundingen – skibene kan v\u00e6re flyttet rundt her efter forholdene.<\/p>\n

Odsherred kommune pr\u00e6senterede i forbindelse med ans\u00f8gningen om Geopark-projektet en anderledes forklaring. I dette projekt placeredes en lagune p\u00e5 Langes\u00f8s sted i stenalderen, hvorefter kystskr\u00e6nten langs Myntestien dateredes til yngre jernalder og odden ved Langes\u00f8 til \u201clille istid\u201d sidst i middelalderen. Forklaringen blev begrundet med, at en privat upubliceret georadar-unders\u00f8gelse af en geolog viste mor\u00e6ne under Langes\u00f8vej. Det sidste f\u00f8lger imidlertid allerede af Axel Schous teori, og det var en foruds\u00e6tning i projektet, at strandvoldenes form ved Skansehage Hede skyldtes underliggende mor\u00e6ne p\u00e5 dette sted. Vikingeskibene var bygget til kun at skulle bruge under en meter vand og vandstanden var \u00bd meter h\u00f8jere i vikingetiden, s\u00e5 der kan ligge mor\u00e6ne lige under dynd og sand i nutidens kote 1 med dynd og sand. Det sidste udl\u00f8b kan v\u00e6re uddybet, inden man gav op. Ved Eriksmindevej var der flere meter gytje i boringerne, s\u00e5 antageligt har dette v\u00e6ret det centrale havneomr\u00e5de, og vandstanden er i \u00f8vrigt i dag s\u00e6nket 65 cm i Langes\u00f8-omr\u00e5det. Om kystskr\u00e6nterne er dannet i stenalderen eller \u00e6ldre jernalder er underordnet for projektet \u2013 erosionen kan have varet lige til Skansehage Hede blev \u00a0\u2013 og en senere erosionsdannelse end stenalderen var vel pointen i ans\u00f8gningen. Geopark Odsherred omtaler da heller ikke mere den alternative teori.\"Klik<\/a><\/p>\n

Lagunens udl\u00f8b – Klik for st\u00f8rre kopidannet<\/p>\n

\"Paradisdalen<\/a><\/p>\n

Den oprindelige Paradisdal med Bjerget i baggrunden.<\/p>\n

Tinget:<\/strong> Det var nogle af vore tidligste historikere, Sven Aggesen og Saxo, der sidst i 1100-tallet fastholdt, at det var gammel skik, at danske kongevalg fandt sted p\u00e5 Is\u00f8re Ting. Der var i s\u00e5 fald tale om et uformelt ting, idet kongerne officielt valgtes p\u00e5 landstingene. Det lyder imidlertid ikke usandsynligt, hvis hird og ledingsfl\u00e5de blev enige om en kongskandidat i landets centrale samlingshavn, inden kandidaten drog rundt til landstingene. I s\u00e6rlig grad g\u00e6lder det valgene mellem Svend Estridsens s\u00f8nner, hvoraf de to historikere specifikt n\u00e6vnte valgene af Harald Hen i 1076 og Niels i 1104. Hvorvidt ogs\u00e5 andre var valgt her, ved vi ikke, men det er vel sandsynligt i usikre tider, selv om noget kan v\u00e6re led i Saxos manipulation med henblik p\u00e5 at p\u00e5vise gammel skik om kongevalget. M\u00e5ske er skikken p\u00e5begyndt i forbindelse med fl\u00e5dens k\u00e5ring af Sven Tvesk\u00e6g p\u00e5 bekostning af Harald Bl\u00e5tand – men det er g\u00e6tteri.<\/p>\n

Den lokale overlevering placerede i 1800-tallet tinget inde i buskene under skr\u00e6nterne nordvest for Skansehage Hede – i det omr\u00e5de, som tidligere blev kaldt Paradisdalen. P\u00e5 tingets tid udgjorde dette sted antageligt det sydvestlige hj\u00f8rne af Is\u00f8re Havn. Herfra gik der som n\u00e6vnt et smalt v\u00e5domr\u00e5de videre mod vest langs den gamle kystskr\u00e6nt med afl\u00f8b ved Rusen. P\u00e5 nordsiden af denne nuv\u00e6rende mose ligger en lille slette op til skr\u00e6nten, som her p\u00e5 det n\u00e6rmeste danner et lille amfiteater med l\u00e6, s\u00e5 talerne kunne h\u00f8res. Vadsehoved var dannet p\u00e5 grund af en m\u00e6ngde store sten i mor\u00e6nen p\u00e5 dette sted, som blev eroderet ud af stenalderhavets kystskr\u00e6nt. Stenene har ligget spredt p\u00e5 den lille slette og ude i s\u00f8en, men efter etableringen af Egeskovg\u00e5rds landbrug midt i 1800-tallet er de blevet flyttet til side, og g\u00e5rdejer Peter Larsen lagde endda nogle af dem p\u00e6nt i cirkel – hvilket senere har for\u00e5rsaget lokale misforst\u00e5elser om tingstedets udseende og placering. Vadsehoved blev anvendt som f\u00e6lles mergelgrav, nogle sten blev knust til sk\u00e6rver og ved udstykningen af s\u00f8engen i 60’erne m\u00e5tte andre sten vige for sommerhusene. Der ligger dog stadig flere hundrede sten i omr\u00e5det med en st\u00f8rrelse over \u00bd meter.<\/p>\n

Marksystemerne f\u00f8r 17-1800-tallets udskiftning stammer normalt fra middelalderen. P\u00e5 pr\u00e6cis det sted, som overleveringen udpegede som tingstedet, optr\u00e5dte navnet “Bjerget” oven for kystskr\u00e6nten p\u00e5 markfortegnelserne f\u00f8r udskiftningen, mens marken nord for hed “Bjerg Agre”. Navnet kan v\u00e6re en parallel til det islandske Altings Lovbjerg, hvorp\u00e5 lovsigemanden stod. Herfra proklamerede han for folket nedenfor, og her afgjorde man private tvister. M\u00e5ske kan Paradisdalen ses som en miniature af Altinget, der ligeledes l\u00e5 opad en “v\u00e6g” med v\u00e5domr\u00e5der og slette nedenfor – ikke fordi det var lovgivningssted, men fordi man helst forsamledes p\u00e5 den m\u00e5de. M\u00e5ske har fortidens talere ogs\u00e5 her st\u00e5et p\u00e5 Bjergets skr\u00e5ning eller top og talt til hirden og fl\u00e5dens folk nedenfor ved stenene. Saxo havde ikke selv oplevet et s\u00e5dant kongevalg, men han kendte tydeligvis Is\u00f8re Havn og udpegede Is\u00f8re som kongevalgsstedet. Hans billede \u201dN\u00e5r de skulle v\u00e6lge en konge, plejede vore forf\u00e6dre at st\u00e5 p\u00e5 store sten der stod fast i jorden\u201d b\u00f8r i konsekvens af hans p\u00e5stand stamme fra Is\u00f8re, hvor store sten da ogs\u00e5 l\u00e5 fast i jorden nedenfor. Faktisk ville hans p\u00e5stande om Is\u00f8re Ting og stenene – trods placering forskellige steder i kr\u00f8niken – ikke v\u00e6re plausible for hans samtidige l\u00e6sere, hvis ikke der s\u00e5 s\u00e5dan ud p\u00e5 det sted, hvor man vidste, at Is\u00f8re Ting havde ligget i n\u00e6r fortid. Vadsehoved er det eneste sted i R\u00f8rvig, hvor vi er bekendt med s\u00e5 markante m\u00e6ngder af store sten.<\/p>\n

Lige vest for Paradisg\u00e5rden – ca. 75 meter oppe ad bakken bag Vadsehoved – fjernede man if\u00f8lge Nationalmuseet i 1800-tallet en stenr\u00f8se, som fyldte 70 vognl\u00e6s. R\u00f8sen har ligget, s\u00e5 den for skibe p\u00e5 vej ind i havnen fremstod som en stor h\u00f8j eller varde, der kunne markere landgangsstedet ved tinget. Vi har ingen viden om denne r\u00f8ses oprindelige form\u00e5l eller datering, men som regel stammer disse r\u00f8ser fra bronzealderh\u00f8je.<\/p>\n

Saxo p\u00e5stod, at Poppos Jernbyrd havde fundet sted p\u00e5 Is\u00f8re Ting – hvilket dog er s\u00e6rdeles usikkert, da han ogs\u00e5 n\u00e6vnte, at det skete under Sven Tvesk\u00e6g. Det h\u00e6nger ikke sammen med, at Poppos Jernbyrd allerede var n\u00e6vnt i tyske kilder p\u00e5 Harald Bl\u00e5tands tid. Teoretisk kan man have holdt Poppos Jernbyrd p\u00e5 kirkens plads, men det vil v\u00e6re rent g\u00e6tteri omkring et usikkert sagn. Byernes nuv\u00e6rende f\u00e6lleskirke er under alle omst\u00e6ndigheder bygget 1200-1250, mens havnen sidste gang omtaltes i 1170. Kirkens beliggenhed svarer til udgangspunktet for den f\u00f8rste forbindelsesvej over draget til Odsherred, hvor vejene fra de to landsbyer har m\u00f8dtes – her henvises\u00a0til den efterf\u00f8lgende beskrivelse af det \u00e6ldste R\u00f8rvig.<\/p>\n

Det udelukkes teoretisk heller ikke, at tinghandlingerne kan have fundet sted p\u00e5 bakken med kirken, men der er ingen spor heraf – og sandsynligheden er meget lille.<\/p>\n

Generelt:<\/strong> I 1170 indf\u00f8rte Valdemar den Store en ny kongevalgsprocedure. Is\u00f8re Havn n\u00e6vntes samme \u00e5r for sidste gang, da Absalon i havnen m\u00f8dte den norske jarl, Erling Skakke, som \u00f8nskede Valdemars s\u00f8n Knud udpeget som norsk overkonge, s\u00e5 han kunne sikre Erlings s\u00f8n. I 1300-tallet skiftede byen Is\u00f8re navn til R\u00f8rvig, s\u00e5 p\u00e5 dette tidspunkt er havnen \u00f8jensynligt forsvundet, men om den bare var blevet usejlbar og f\u00f8rst siden forsvandt, ved vi ikke.<\/p>\n

Det m\u00e5 pr\u00e6ciseres, at ovenn\u00e6vnte er baseret p\u00e5 en kombination af geologi og historie, hvor de teoretiske muligheder og bekendte oplysninger er blevet vurderet overfor hinanden. De \u00f8vrige muligheder har med st\u00f8rre eller mindre sikkerhed kunnet udelukkes, mens alle tilg\u00e6ngelige oplysninger h\u00e6nger logisk sammen omkring en lagune ved Langes\u00f8 Mose. Placeringen af havn og ting er imidlertid ikke bevist med de n\u00f8dvendige ark\u00e6ologiske fund, selv om de eneste vikingetidsfund i R\u00f8rvig – halsringen og korset – peger i denne retning. Sporadiske dektorunders\u00f8gelser har ikke givet resultat. Tinget ville n\u00e6ppe give anledning til mange fund, da der antageligt er tale om relativt f\u00e5 tilf\u00e6ldige samlinger p\u00e5 stedet. Den tilgroede havn burde have givet anledning til tab udover guldringen, men her kan fundene ligge dybt i sand eller gytje. Baggrunden for r\u00e6sonnementerne og kilderne er beskrevet n\u00e6rmere i bogen \u201dMellem Kattegat og Isefjord\u201d.<\/p>\n

Omr\u00e5dernes nuv\u00e6rende tilstand:<\/strong>
\nIndsejlingen til lagunen ved Bentvedsvej kan stadig anes. Desv\u00e6rre ligger der to sommerhuse nede i den lavning, som markerer den sidste smalle udsejling. Selve omr\u00e5det er tilsandet siden vikingetiden og desuden gennemgravet i forbindelse med etableringen og vedligeholdelsen af Skanrenden.<\/p>\n

En del af det indre indl\u00f8b er stadig mose, mens resten af lagunens sydlige ende er bebygget med sommerhuse. Lagunens midterste og nordlige del samt den vestlige bred henligger stadig som mose eller eng, som giver et indtryk af lagunens udstr\u00e6kning set fra Myntestien nordlige del og Korshage Fjordvej. Grundvandsstanden i hele omr\u00e5det er s\u00e6nket 65 cm med en pumpestation ved Langes\u00f8vej, og omr\u00e5det er tilgroet med et gytjelag over den gamle lagunebund.<\/p>\n

Det stenede lavvandsomr\u00e5de ved Vadsehoved er bebygget med 12 sommerhuse p\u00e5 Is\u00f8re Tingvej. For enden ligger en fredet tr\u00e6bevokset mose. Tingpladsen har muligvis ligget p\u00e5 nordsiden af mosen op mod skr\u00e6nterne, mens resten af den gamle s\u00f8 i Paradisdalen p\u00e5 den anden side af tingpladsen henligger som tr\u00e6bevokset mose. Mosen kan krydses via en d\u00e6mning fra Borrestien, men omr\u00e5det er ikke offentligt tilg\u00e6ngeligt. Selve vadestedet er d\u00e6kket af en vejd\u00e6mning, som b\u00e6rer Is\u00f8re Tingvej og Myntestien.<\/p>\n

Paradisdalen var oprindeligt navnet p\u00e5 omr\u00e5det under den gamle kystskr\u00e6nt fra Vadsehoved til Skansehagevej \u2013 inkl. engomr\u00e5derne rundt om Vadsehoved. Selve Vadsehoved har fungeret som mergelgrav, og skr\u00e5ningen vest for spidsen er nedpl\u00f8jet p\u00e5 matr. 5 a, som i dag er udstykket til\u00a0 5 sommerhuse. Omr\u00e5det blev i sin tid afgr\u00e6sset med kalve, men siden fredningen i 1948 af matr. 1 b\u00e6 har denne grund neden for bjerget ligget ur\u00f8rt og er groet til med krat og br\u00e6nden\u00e6lder. Navnet Paradisdalen har man i stedet flyttet om til \u00f8stskr\u00e6nten mod Langes\u00f8. I mods\u00e6tning til de fredede rester af Skansehage Hede med mindestenen for tinget, som begynder i hj\u00f8rnet af matr. 1 b\u00e6, er der i denne gammeldags fredning kun adgang for studerende. Amtet modsatte sig i sin tid f\u00e6ldning med henvisning til fredningsbestemmelserne, selv om der burde foretages naturpleje for at sikre den tilstand, som man fredede for eftertiden. I betragtning af, at man i dag sanerer de gamle status quo-fredninger andre steder p\u00e5 grund af deres uhensigtsm\u00e6ssighed, og at omr\u00e5det kan v\u00e6re en del af Is\u00f8re Ting, som ligger i tilknytning til mindetenen rejst to \u00e5r efter fredningen, burde fredningsbestemmelserne saneres med moderne naturpleje- og adgangsregler.
\n(Historien Forts\u00e6ttes)<\/a><\/p>\n

Troels Brandt<\/em> 20\/5 2006 (Enkelte modifikationer 7\/8 2015, 20\/8 2016 og 30\/8 2019)<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Is\u00f8re Havn og Ting –\u00a0Hvad kan man se i dag? Indtil sidst i 1800-tallet blev skibstrafikken til og fra fjordene tvunget op langs R\u00f8rvig-kysten. If\u00f8lge Saxo var det farligt at sejle over bankerne. Det g\u00e6lder is\u00e6r det store Lyn\u00e6s Sand, hvor man i dag har m\u00e5ttet udgrave en sejlrende.\u00a0 If\u00f8lge Saxo var det farligt at … L\u00e6s videre Is\u00f8re Havn og Ting<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":57,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1662","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1662","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1662"}],"version-history":[{"count":92,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1662\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2725,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1662\/revisions\/2725"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/57"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1662"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}