{"id":1695,"date":"2015-08-01T12:53:26","date_gmt":"2015-08-01T11:53:26","guid":{"rendered":"http:\/\/rvbl.dk\/?page_id=1695"},"modified":"2016-08-20T18:55:08","modified_gmt":"2016-08-20T17:55:08","slug":"det-aeldste-roervig","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rvbl.dk\/?page_id=1695","title":{"rendered":"R\u00f8rvig i middelalderen"},"content":{"rendered":"

Romantikernes slagnummer var den gamle Isby ved kirken, som skulle v\u00e6re begravet af en voldsom sandflugt p\u00e5 3 dage i 1527, hvorefter R\u00f8rvig blev opf\u00f8rt i l\u00e6 nede ved fjorden. Baggrunden var en beretning fra Nyk\u00f8bing-R\u00f8rvig-pr\u00e6sten Hyphoff i 1743, som blev gentaget af en efterf\u00f8lger J. Larsen i 1830. Ellers\u00a0kendes\u00a0historien\u00a0prim\u00e6rt fra den romantiske tyske digter, Henrik Steffens (1824), hvis mor var f\u00f8dt p\u00e5 Anneberg, og forfatteren Vilhelm Bergs\u00f8e (1884).\u00a0Den\u00a0er blevet begrundet med et\u00a0brev, som\u00a0sognepr\u00e6sten Hans Peersen\u00a0i 1527 skrev for f\u00e6sterne af Vor Frues Klosters g\u00e5rde i R\u00f8rvig til klosterets forstander, lensmanden i Holb\u00e6k, Henrik Krummedige.
\n“Guds straf er overg\u00e5et os p\u00e5 den m\u00e5de, at sand helt har \u00f8delagt vor ene vang og en del af de to andre. Tyngden er lige stor eller snarere st\u00f8rre end fordum. Nu er nogle af g\u00e5rdene \u00f8de. Og flere bliver det snart, fordi der nu ikke er s\u00e5dan avling, som der var i fordums tid.<\/em>”
\nPr\u00e6sten\u00a0beskrev pr\u00e6cis den \u00f8del\u00e6ggelse af Vestervang og lidt af de to \u00f8vrige vange, som ses p\u00e5 reliefkortet nedenfor. Pr\u00e6sten beskrev alts\u00e5 afslutningen – ikke begyndelsen p\u00e5 sandflugtens udbredelse. Han klage g\u00e5r p\u00e5, at der ikke var en avling som i fordums tid, og at g\u00e5rdene efterh\u00e5nden blev lagt \u00f8de – ikke p\u00e5 grund af \u00f8del\u00e6ggelse af g\u00e5rdene, men p\u00e5 grund af de tilsandede agre. Pr\u00e6sten skrev heller ikke, at man skulle bruge materialer til genopf\u00f8relse, hvilket f\u00e6steb\u00f8nderne som regel kr\u00e6vede, n\u00e5r f\u00e6stede huse blev \u00f8delagt. \u00c5rsagen til brevet var, at man \u00f8nskede landgilden nedsat, da jorden ikke kunne br\u00f8df\u00f8de alle g\u00e5rde, hvorfor nogle var blevet forladt. Der blev alts\u00e5 ikke \u00f8delagt eller flyttet nogen Isby ved kirken i 1527. Kongen r\u00e5dede i 1529 klosteret til at neds\u00e6tte landgilden, “s\u00e5 klosteret ikke skal fange \u00f8de og ford\u00e6rvet jord<\/em>“. Hvor mange g\u00e5rde, der var dengang, ved vi ikke, da ejerskabet var spredt p\u00e5 flere h\u00e6nder, men kun to g\u00e5rde kunne betale landgilde. Resultatet blev efter nogle bryderier, at en del af landgilden kunne erl\u00e6gges i form af fisk, br\u00e6ndsel\u00a0og kontanter \u2013 R\u00f8rvig var i h\u00f8j grad et fiskerleje og\u00a0blev i \u00f8vrigt ogs\u00e5 fremh\u00e6vet som\u00a0f\u00e6rgested. Romantikkens myte om Isby h\u00f8res\u00a0f\u00f8rst flere hundrede \u00e5r senere og m\u00e5 anses for begrundet i\u00a0en gammel overfortolkning. Igen et eksempel p\u00e5 at fantasien har spillet fort\u00e6llerne og deres lokalhistoriske referenter et puds. Vi skal se n\u00e6rmere p\u00e5 konsekvenserne:<\/p>\n

Som det omtales i n\u00e6ste artikel i forbindelse med Chr. 5’s Matrikel i 1688 havde R\u00f8rvig 25 g\u00e5rde, mens Nakke havde 23 g\u00e5rde, som var 3 gange s\u00e5 store. Det var f\u00e6steg\u00e5rde, hvor ejerne selv fastsatte antallet af f\u00e6steb\u00f8nder, s\u00e5 R\u00f8rvigs b\u00f8nder m\u00e5 i v\u00e6sentlig grad have ern\u00e6ret sig ved fiskeri, f\u00e6rgeri og transport til og fra kongens stutteri p\u00e5 Hessel\u00f8, der n\u00e6vnes som deres hoveriforpligtelse. Byen har formodentlig i hele middelalderen ligget\u00a0i bugten, som helt klart var det bedste bopladssted i R\u00f8rvig,\u00a0og b\u00f8nderne har hele tiden haft\u00a0disse indkomster udover landbruget.<\/p>\n

Roskildes Frue Klosters jordegods i Is\u00f8re og Nakke byer blev f\u00f8rste gang n\u00e6vnt i 1257 af paven \u2013 at der tillige skulle v\u00e6re en Isby er derfor usandsynligt og bekr\u00e6fter blot mytens karakter. Faktum er, at byen p\u00e5 sognets nordlige jord hed Is\u00f8re. Is\u00f8re by skiftede nemlig beviseligt navn til\u00a0R\u00f8rvig fra 1320 til 1370\u00a0mellem forarbejderne og den endelige udgave af\u00a0Roskildebispens Jordebog. Bispen havde nogle g\u00e5rde i begge byer og ogs\u00e5 en hovedg\u00e5rd i Nakke. R\u00f8rvig By har antageligt ligget ved den r\u00f8rfyldte vig i fjorden allerede i 1370 \u2013 eller snarere siden det oprindelse tidspunkt for landsbyoprettelser i 1000-1200-tallet, hvilket st\u00f8ttes af fundet af et 1200-tals m\u00f8ntdepot samt en r\u00e6kke andre middelaldergenstande ved m\u00f8llen.<\/p>\n

Navnet Is\u00f8re kom if\u00f8lge Saxo fra en strand (gammelnordisk \u201d\u00f8r\u201d ) med store isskruninger, der som n\u00e6vnt i forrige artikel m\u00e5 have ligget ved spidsen af strandvoldene ved Skansehage Hede. Navneskift var normalt forbundet med flytninger, men navnerodet kan her skyldes, at Is\u00f8re b\u00e5de var navnet p\u00e5 stranden, det f\u00e6lles sogn, tinget og Roskildes udsejlingshavn, hvorfor man i Roskilde af praktiske \u00e5rsager valgte det mere betegnende navn p\u00e5 byen. Det lokale navn havde m\u00e5ske hele tiden v\u00e6ret R\u00f8rvig for at skelne byen fra de officielle Is\u00f8re-steder. Da strand, havn og ting forsvandt, \u00e6ndrede man til sidst navnet i Roskildebispens Jordebog.<\/p>\n

\"Skyggefoto<\/a>
Skyggefoto af sandflugtsomr\u00e5det – klik for st\u00f8rre udgave<\/figcaption><\/figure>\n

Sandflugten skyldtes afgr\u00e6sning og \u201dden lille istids\u201d vands\u00e6nkning, som sammen med strandvoldene bragte en ny sandflade frem i sundet mellem Odsherred og R\u00f8rvig-\u00f8en. Det gamle sund var antageligt allerede i vikingetiden sp\u00e6rret af strandvolde og drag. Klitter og strandvolde spores p\u00e5 skyggefotos, hvoraf et udsnit vises. Sandflugtens udbredelse er antageligt forl\u00f8bet fra 12-1400-tallet frem til dens endelige udbredelse, som alts\u00e5 allerede beskrives i 1527. Den vestlige del af det senere Nakke Lyng var i den foreg\u00e5ende periode opst\u00e5et af havet, s\u00e5 da den nordlige del af Hovvig var blevet udfyldt, f\u00f8g sandet ind over Vestervang. Det \u00e6ndrede vangen til R\u00f8rvig Lyng og Sultelyng, hvoraf en del blev til Husmandsvangen efter udskiftningen. P\u00e5 fotoet ses ogs\u00e5, hvordan strandvoldene har n\u00e6rmet sig pynten ved R\u00f8rvig, inden materialetransporten begyndte at g\u00e5 uden om R\u00f8rvig og til sidst endte i Skansehage. <\/p>\n

\"Kirken<\/a>
Kirken f\u00f8rst i 1900-tallet<\/figcaption><\/figure>\n

Den senromanske kirke blev opf\u00f8rt i 1200-1250 ude ved den vestlige kystskr\u00e6nt, s\u00e5 p\u00e5 det tidspunkt kan sandflugten endnu ikke have v\u00e6ret generende oppe p\u00e5 h\u00f8jen. Alle rygter om spor af en by ved kirken er tilbagevist af ark\u00e6ologer trods flere \u00e5rhundreders vagtsom s\u00f8gen \u2013 og kirkens umiddelbare omgivelser b\u00e6rer ikke pr\u00e6g af sandflugt, da den l\u00e5 p\u00e5 en h\u00f8j skr\u00e6nt. Den barske placering uden ferskvand var n\u00e6ppe egnet til landsby. F\u00e6lleskirken er antageligt\u00a0opf\u00f8rt alene, hvor vejene fra sognets to nogenlunde lige store byer m\u00f8dtes i en f\u00e6llesvej over det t\u00f8rre drag af strandvolde mod nord langs kysten. Det synes if\u00f8lge skyggekortet og en tidligere georadarunders\u00f8gelse at have v\u00e6ret sognets f\u00f8rste fastlandsforbindelse p\u00e5 et tidspunkt, hvor Hovvig gik v\u00e6sentligt l\u00e6ngere mod nord. Man fulgte antageligt br\u00e6mmen langs kysten, som var mere t\u00f8r og j\u00e6vn end det fugtige, uj\u00e6vne strandvoldsomr\u00e5de omkring Hovvig. Antageligt er pr\u00e6sten i begyndelsen kommet fra Nyk\u00f8bing – ligesom R\u00f8rvig Kirke ved reformationen og l\u00e6nge efter var et anneks til R\u00f8rvig. En s\u00e5dan beliggenhed mellem menighederne kendes is\u00e6r fra Vestjylland. Skyggefotoets s\u00e6rpr\u00e6gede og markante klitdannelse hen mod kirken lige syd for nutidens Telegrafvej skyldes muligvis sandsamling ved den gamle vej, som f\u00f8lge af rydning af flyvesand, l\u00e6hegn eller bevoksning i biologisk affald i forbindelse med\u00a0en s\u00e5dan oprindelig vej.<\/p>\n

Depotet af 29 sene 1200-tals m\u00f8nter p\u00e5 m\u00f8llens mark lige syd for byen har muligvis sammenh\u00e6ng med Marsk Stigs h\u00e6rgen i Isefjorden omkring 1290, men depotet er for sent til at vedr\u00f8re Is\u00f8re Havn og Ting – og de \u00f8vrige ting var heller ikke fra vikingetiden.\u00a0Fundet ved byen g\u00f8r det vanskeligt at tro, at byen nogensinde har ligget ved kirken. Ville et s\u00e5 stort depot blive lagt p\u00e5 en tilf\u00e6ldig mark \u2013 langt fra byen? Ville man virkelig opf\u00f8re en kirke og kort efter flytte byen ned til fjorden, for derefter at udvide kirken senere?<\/p>\n

I omr\u00e5det neden for bakken med m\u00f8llen l\u00f8b b\u00e6kken ud fra bl.a. S\u00f8ndervangsengen, som forsynede gadek\u00e6ret og byen med rindende fersk vand – hvad det har knebet med ved kirken og de fleste andre steder.\u00a0I R\u00f8rvig-bugten var byen tillige sk\u00e6rmet mod sandflugten af resterne af stenalderens sunde mellem Vestervang, N\u00f8rrevang og S\u00f8ndervang, hvor borepr\u00f8ver afsl\u00f8rer havskaller og senere ferskvands-gytje rundt om byen \u2013 herunder S\u00f8ndervangsengen og det gamle r\u00f8rmoseomr\u00e5de Sellen, som p\u00e5 n\u00e6r et lille hj\u00f8rne blev d\u00e6kket af sandflugten. Sandflugtens partikler springer og kan derfor ikke passere over v\u00e5domr\u00e5der, s\u00e5 byen har sandsynligvis aldrig v\u00e6ret begravet for alvor.<\/p>\n

\"R\u00f8rvigbugten<\/a>
R\u00f8rvig Bugten<\/figcaption><\/figure>\n

De sj\u00e6llandske g\u00e5rde i vikingetiden og f\u00f8r l\u00e5 normalt enkeltvis i landskabet – i mods\u00e6tning til de jyske. De fleste g\u00e5rde blev derefter i 1000-tallet og enkelte frem til afslutningen af befolkningstilv\u00e6ksten omkring 1250 samlet i landsbyf\u00e6llesskaber af mindre f\u00e6steg\u00e5rde under herrem\u00e6nd mod fritagelse for leding. Her\u00a0blev de liggende fast indtil f\u00e6llesskabernes opl\u00f8sning i 1700-tallet. Ejerne\u00a0handlede g\u00e5rdene og deres andele i f\u00e6llesskabet (bol) og\u00a0sk\u00e6nkede dem senere ofte\u00a0til kirken. Odsherred havde flere frib\u00f8nder end andre omr\u00e5der, men i R\u00f8rvig og Nakke synes n\u00e6sten alle\u00a0g\u00e5rde mod middelalderens slutning at h\u00f8re under kirke og klostre i Roskilde. Senere kom de under Dragsholm\/Anneberg for at ende som krongods.<\/p>\n

\u201dBystedet\u201d kan have v\u00e6ret en oprindelig boplads\/g\u00e5rd ved Hovvig, n\u00e5r der henses til\u00a0stedets relativt h\u00f8je fosfatindhold, men det m\u00e5 i s\u00e5 fald v\u00e6re en boplads f\u00f8r landsbysamlingen og f\u00e6llesskabets\u00a0trevangssystem. Hovedparten af det Bysted, som de to landsbyer k\u00e6mpede om i retten i 1700-tallet, har dog tidligere v\u00e6ret en del af Hovvig, s\u00e5 der er m\u00e5ske blot tale om et taktisk valgt navn fra denne kamp.<\/p>\n

R\u00f8rvig havde f\u00f8r sandflugten som de fleste sj\u00e6llandske middelalderbyer trevangsskifte med de gamle vange, Vestervang, N\u00f8rrevang og S\u00f8ndervang. Byen l\u00e5 som en landingsplads ved den stille fjord naturligt midt mellem disse vange \u2013 med S\u00f8ndervang helt ned til Skelg\u00e5rden p\u00e5 Nakkes \u00f8stside. Det sidste indikerer, at\u00a0byen allerede l\u00e5 i bugten, da bygr\u00e6nserne blev aftalt \u2013\u00a0og det vil traditionelt have v\u00e6ret\u00a0f\u00f8rst i middelalderen. Vi har ingen grund til at tro, at R\u00f8rvig Sogn skulle v\u00e6re anderledes end andre – det eneste us\u00e6dvanlige var\u00a0placeringen af kirken omkring 1250 og navneskiftet inden 1370, som begge kan forklares, og som opvejes af fundene ved m\u00f8llen sidst i 1200-tallet.<\/p>\n

Vangene var\u00a0omgivet af et dige eller et flettet rishegn for at holde kv\u00e6get p\u00e5 brakvangen og overdrevet ude af de to dyrkede vange. Da sandflugten fra Vestervang ramte g\u00e6rdet mod N\u00f8rrevang lagde sandet sig derfor naturligt her, og b\u00f8nderne m\u00e5tte l\u00f8bende forh\u00f8je hegnet for at holde kv\u00e6get ude af kornet. De har formodentligt hurtigt opdaget, at de kunne stoppe sandflugten p\u00e5 denne m\u00e5de, og s\u00e5ledes opstod H\u00f8jsandet vel blot ved, at man forh\u00f8jede hegnet. I den nordlige del har sandflugten v\u00e6ret begr\u00e6nset p\u00e5 grund af Dybes\u00f8, og man har \u00e5benbart ikke v\u00e6ret interesseret i den store indsats s\u00e5 langt mod nord. Her ses diget stadig nord for Lokkemosevej, og her opstod Flyvesandslodderne p\u00e5 N\u00f8rrevang, der gav navn til Sandlodsvej. Det ser ud til, at man til sidst standsede sandflugten her med et risg\u00e6rde 100 meter \u00f8st for diget. I den sydlige del pressede sandflugten efterh\u00e5nden Sellens afl\u00f8b mod \u00f8st, s\u00e5 det l\u00f8b ud i nutidens b\u00e6k, hvor Lodsoldermandsg\u00e5rden senere opstod. Derfor m\u00e5 hegnet v\u00e6re blevet lagt langs b\u00e6kken mod syd\u00f8st, s\u00e5 H\u00f8jsandets ellers lige nord-sydlige linje til sidst drejer 45 grader mod \u00f8st. Ved tilk\u00f8rselsvejen vest for byen har sandflugten haft frit spil i nogle vindretninger, og her opstod et \u201dLille H\u00f8jsandet\u201d ved Vandv\u00e6rksvej \u2013 antageligt lige som H\u00f8jsandet. Ogs\u00e5 l\u00e6ngere ude mod vest ses nogle sanddannelser p\u00e5 to rette linjer, som kan tyde p\u00e5 sp\u00e6rring til beskyttelse af byen og dens n\u00e6rmeste jord.<\/p>\n

I \u00f8vrigt er et af R\u00f8rvigs andre gamle slagnumre sagnet\u00a0om den fredl\u00f8se Marsk Stigs begravelse i R\u00f8rvig Kirke i 1293. Historikeren Arild Huitfeldt, som\u00a0var\u00a0lensmand p\u00e5 Dragsholm, n\u00e6vnte den som et alternativ til Stubberup\u00a0\u2013 og sandsynligheden af dette sagn forsvares\u00a0netop med kirkens ensomme beliggenhed n\u00e6r stranden – i 1293. Men man kan jo ikke b\u00e5de bl\u00e6se og have mel i munden, s\u00e5 man m\u00e5 droppe mindst et af sagnene. Til den ensomme kirke h\u00f8rer stadig ogs\u00e5 sagnet om Bruden fra R\u00f8rvig, men det h\u00f8rer antageligt til tiden efter 1527.<\/p>\n

Gamle fort\u00e6llinger og en sk\u00f8nlitter\u00e6r novelle fra 1824 gav landliggerne en romantisk baggrund for det sp\u00e6ndende \u00f8de landskab, som de f\u00f8rste landliggere s\u00f8gte op til omkring 1900. Landskabet har \u00e6ndret sig s\u00e5 meget i dag, at det er vanskeligt at forestille sig stedets fortid \u2013 og samtidig er den historiske kildekritik kommet til. Selv om der viste sig mere dokumentation end lokallitteraturen bar pr\u00e6g af, er R\u00f8rvigs middelalderhistorie stadig usikker og giver behov for r\u00e6sonnementer. Ligesom Geopark-projektets fors\u00f8g p\u00e5 visualiseringer hj\u00e6lper vore forestillinger p\u00e5 vej, vil turister og sommerhusejere n\u00e6ppe tage sig til takke med klinisk videnskabelige afhandlinger om historie og ark\u00e6ologi. Uanset hvilken grad af sikkerhed og seri\u00f8sitet man \u00f8nsker i sin beskrivelse, m\u00e5 man imidlertid under alle omst\u00e6ndigheder begr\u00e6nse sin fantasi til at ligge inden for rammerne af den kendte dokumentation – fra alle fag. Fabuleringer over forvirrende og selvmodsigende sagn h\u00f8rer romantikken til.
\n(Forts\u00e6ttes)<\/a><\/p>\n

Troels Brandt 31. juli 2015 (Ajourf\u00f8rt 20\/8 2016)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Romantikernes slagnummer var den gamle Isby ved kirken, som skulle v\u00e6re begravet af en voldsom sandflugt p\u00e5 3 dage i 1527, hvorefter R\u00f8rvig blev opf\u00f8rt i l\u00e6 nede ved fjorden. Baggrunden var en beretning fra Nyk\u00f8bing-R\u00f8rvig-pr\u00e6sten Hyphoff i 1743, som blev gentaget af en efterf\u00f8lger J. Larsen i 1830. Ellers\u00a0kendes\u00a0historien\u00a0prim\u00e6rt fra den romantiske tyske digter, … L\u00e6s videre R\u00f8rvig i middelalderen<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":57,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1695","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1695","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1695"}],"version-history":[{"count":48,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1695\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1697,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1695\/revisions\/1697"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/57"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1695"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}