{"id":1762,"date":"2015-09-27T13:29:23","date_gmt":"2015-09-27T12:29:23","guid":{"rendered":"http:\/\/rvbl.dk\/?page_id=1762"},"modified":"2016-08-20T15:15:15","modified_gmt":"2016-08-20T14:15:15","slug":"roervigs-strategiske-beliggenhed","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rvbl.dk\/?page_id=1762","title":{"rendered":"R\u00f8rvig efter 1536"},"content":{"rendered":"

\u00c5rsagen til placeringen af vikingehavnen i Langes\u00f8-omr\u00e5det var de mange sandbanker i Is\u00f8re Gab, hvor is\u00e6r Lyn\u00e6s Sand tvang skibene fra Roskilde Fjord p\u00e5 tv\u00e6rs over i Gabets vestlige side. Nutidens \u00f8stlige l\u00f8b er uddybet af sandpumpere, s\u00e5 udsejlingen ikke mere svarer til vikingetiden. Den gang gik det sikreste l\u00f8b ud i Kattegat langs N\u00f8rrevangs \u00f8stkyst. En lagune ved dette l\u00f8b kunne derfor oprindeligt bruges som vente- og l\u00e6havn b\u00e5de for trafikken ud og ind af fjordene og langvejstrafikken langs Nordsj\u00e6llands kyst.<\/p>\n

\"Johannes<\/a>
Johannes Meyer 1647<\/figcaption><\/figure>\n

I 1600-tallets krige, hvor kanonerne begyndte at f\u00e5 betydning, blev der anlagt kanonbatterier p\u00e5 begge sider af fjordmundingen, s\u00e5 man kunne bestryge b\u00e5de det \u00f8stlige og vestlige l\u00f8b. R\u00f8rvigs batteri l\u00e5 p\u00e5 sydsiden af det tidligere udl\u00f8b af afvandingskanalen Skanrenden, som netop er opkaldt efter skansen. Den oprindelige skanse menes at v\u00e6re fra Torstenson-krigene i 1640’erne, og en ny kendes p\u00e5 tegninger fra 1678. I dag ses der ingen rester af disse skanser, som har ligget mellem Ole Kj\u00e6rsg\u00e5rdsvej og Bentvedsvej, men navnet Skandsehage p\u00e5 1700-talskort tyder p\u00e5, at nogle af skanserne l\u00e5 hernede f\u00f8r Englands-krigene.<\/p>\n

Told havde hidtil v\u00e6ret opkr\u00e6vet ved k\u00f8bst\u00e6derne, men i 1670’erne besluttede man at samle hele fjordomr\u00e5dets toldkontrol i fjordmundingen, og her var det strategisk godt beliggende R\u00f8rvig et oplagt udgangspunkt. Lodsoldermandsg\u00e5rden blev derfor bygget i 1678 som hovedkvarter og bolig for toldkontroll\u00f8ren, og i 1728 kom ogs\u00e5 Isefjordens lodser til R\u00f8rvig af samme \u00e5rsag. Den lavvandede vig med r\u00f8rskoven ud for byen var uhensigtsm\u00e6ssig til skibe, s\u00e5 man opf\u00f8rte derfor toldstedet ved den lille \u00e5 fra Sellen, hvor der var en \u00e5ben strand, og hvor skibene kunne ligge i l\u00e6 p\u00e5 rheden. P\u00e5 H\u00f8jsandet anbragte man s\u00f8m\u00e6rke og havde en signalmast ved Lodsoldermandsg\u00e5rden. <\/p>\n

R\u00f8rvig var allerede i 1500-tallet b\u00e5de landsby, fiskerleje og f\u00e6rgested under Dragsholm og Anneberg, men nu kom alts\u00e5 ogs\u00e5 told- og lodssted til. R\u00f8rvig blev i l\u00f8bet af 1700-tallet en s\u00f8fartsby med skibe p\u00e5 langfart. Allerede i forbindelse med Chr. V’s matrikel i 1688 var der registret 9 huse og det steg frem til udskiftningen i \u00e5r 1800 til 36 huse, hvilket var us\u00e6dvanligt for en landsby p\u00e5 den tid. Antageligt havde en stor del af landsbyens beboere indt\u00e6gter fra s\u00f8ens erhverv.<\/p>\n

P\u00e5 grund af biindt\u00e6gterne var g\u00e5rdene i Chr. V’s matrikel v\u00e6sentlig mindre end Nakkes g\u00e5rde. R\u00f8rvig havde 25 g\u00e5rde \u00e1 3 td. hartkorn i to vange samt en m\u00f8lle, mens Nakke havde 23 g\u00e5rde \u00e1 gennemsnitligt 9 td. hartkorn i tre vange, hvoraf den ene var en hovedg\u00e5rd – sandsynligvis den senere Brydeg\u00e5rd. Antallet af g\u00e5rde fortsatte nogenlunde u\u00e6ndret frem til udskiftningen. De to byer havde Anneberg under Dragsholm som ejere, men de blev sidst i 1600-tallet overtaget af kronen.<\/p>\n

Da strandvoldsomr\u00e5det i det gamle sund og det inderste af Hovvig efterh\u00e5nden groede til, kom det til et slagsm\u00e5l mellem R\u00f8rvig og Nakke om is\u00e6r engene ved Bystedet og Bystedskilden. I 1772-73 kom det til en retssag herom, som blev vundet af Nakkeb\u00f8nderne, mens R\u00f8rvig m\u00e5tte n\u00f8jes med Skansehage, Korshage og den gamle Vestervang som overdrev. Det kan forekomme uretf\u00e6rdigt, men man skal t\u00e6nke p\u00e5, at der endnu var tale om f\u00e6stede g\u00e5rde, hvor f\u00e6steafgiften er blevet sat efter ydeevnen.<\/p>\n

Nakke blev udskiftet i \u00e5r 1798, og 19 af g\u00e5rdene flyttede ved den tid ud, s\u00e5 der tilbage l\u00e5 en lille landsby med 4 g\u00e5rde og 16 huse. R\u00f8rvig skiftede ud i 1800, men her fik man lov til at undlade udflytning p\u00e5 grund af landsbyens s\u00e6rlige forhold, fordi alle var afh\u00e6ngige af s\u00f8erhvervene ved kysten. De 36 husm\u00e6nd fik hver en smal lod i den gamle tilsandede Vestervang, som nu blev kaldt Husmandsvang. De havde ikke haft andet end husets toft at dyrke i den gamle landsby, men de havde haft ret til at bruge det f\u00e6lles overdrev til enkelte dyr. Den gamle landsby fungerede imidlertid ikke, s\u00e5 i 1854 skete der en ny udskiftning, hvor 7 af g\u00e5rdene flyttede ud til N\u00f8rrevang og enkelte til S\u00f8ndervang.<\/p>\n

\"Skanse<\/a>
Skanse 1809<\/figcaption><\/figure>\n

Da engl\u00e6nderne i 1807 under Napoleonskrigene erobrede den danske fl\u00e5de, blev der igen brug for R\u00f8rvigs strategiske beliggenhed. I 1808 blev der udf\u00f8rt et st\u00f8rre skanseanl\u00e6g ved Skansehage. P\u00e5 det tidspunkt var Skansehage kun 100 meter lang, og her blev der opf\u00f8rt et lukket batteri (en redoute) inde ved nutidens feriekoloni (opr. Kolerakoloni), hvorfra der gik en 200 meter lang vold ud til et \u00e5bent batteri p\u00e5 Skansehages spids. Halvdelen af det \u00e5bne batteri blev senere taget af en storm, mens resten kan ses i dag. L\u00e6ngere inde i bugten l\u00e5 et andet batteri (Borrebanken), der kunne bestryge den lille bugt bag Skansehage, som blev brugt til engl\u00e6nderkrigens kanonb\u00e5de.<\/p>\n

Senere er Skansehage vokset – f\u00f8rst i l\u00e6ngden frem til omkring 1900 og derefter i bredden, da odden begyndte at sp\u00e6rre for kyststr\u00f8mmen.<\/p>\n

M\u00f8llerne synes altid at have ligget i R\u00f8rvig – m\u00e5ske med undtagelse af en enkelt g\u00e5rdvandm\u00f8lle i Nakke. Der n\u00e6vnes en m\u00f8lle i R\u00f8rvig i 1688, og sidst i 1700-tallet var der to m\u00f8ller mod vest p\u00e5 M\u00f8llebakken ud over en m\u00f8lle p\u00e5 den nuv\u00e6rendes plads. Den seneste m\u00f8lle blev bygget i 1842 og taget ud af drift i 1924, hvorefter den i 1928 blev overtaget af R\u00f8rvig Naturfredningsforening, som blev stiftet i den forbindelse.<\/p>\n

Med romantikeren Henrik Steffens som igangs\u00e6tter begyndte kunstnerne at str\u00f8mme til det \u00f8de sandede landskab, hvor der knap nok var et tr\u00e6 – udover tr\u00e6erne i Lodsoldermandsg\u00e5rdens have og sandflugtsplantagen. Sidstn\u00e6vnte overtog amtet i 1867 for at standse sandflugten ind over Vestervang, men plantningen var alts\u00e5 allerede begyndt f\u00f8rst i \u00e5rhundredet. Landskabets mystik, den ensomt beliggende kirke og den hyggelige Lodsoldermandsg\u00e5rd tiltrak mod 1800-tallets slutning mange kunstnere – herunder Meir Aron Goldschmidt, Vilhelm Bergs\u00f8e, Holger Drachmann, Vilhelm Kyhn, Henrik Pontoppidan og N.P. Mols, som alle malede eller skrev om R\u00f8rvig. Lodsoldermandsg\u00e5rden og dens familie blev i den periode centrum for turistlivet i R\u00f8rvig, men i 1926 efter uddybningen af sejlrenden ved Hundested i 1919 blev lodseriet nedlagt. <\/p>\n

I 1907 opf\u00f8rtes strandhotellet, R\u00f8rvig Bad, ved Dybes\u00f8, og der opstod en r\u00e6kke pensionater. Kongefamilien kom her hvert \u00e5r fra 1913-28, og sammen med kunstnerne satte det gang i tilstr\u00f8mningen af almindelige sommerg\u00e6ster til Sj\u00e6llands Skagen, som det blev kaldt. De f\u00f8rste sommerhuse blev opf\u00f8rt i ly af sandflugtsplantagen ved Kirkev\u00e6nget og Dybes\u00f8 – og s\u00e5 tog en udvikling fat, som endnu en gang \u00e6ndrede R\u00f8rvigs landskab i l\u00f8bet af 60’erne og 70’erne. I dag er skoven blevet udvidet med store sommerhusomr\u00e5der og Nakke Skov, s\u00e5 der kun er \u00e5bent land tilbage p\u00e5 det midterste N\u00f8rrevang og en del af Nakke-halv\u00f8en. Til geng\u00e6ld skete der mange fredninger langs kysterne, hvor Naturstyrelsen i dag har overtaget store omr\u00e5der ved Sandflugtsplantagen, Flynders\u00f8, Korshage, Skansehage, Nakke Skov, Slettemoseg\u00e5rd og fuglereservatet Hovvig, s\u00e5 man sikrer smukke, rekreative naturomr\u00e5der til at tiltr\u00e6kke de mange sommerg\u00e6ster – ogs\u00e5 uden for den egentlige badetid.<\/p>\n

Nakke By forblev en u\u00e6ndrede landsby med gammel rytterskole, gadek\u00e6r og Brydeg\u00e5rd. Den lille havn for enden af Galbuen m\u00e5tte opgives, da Hovvig blev indd\u00e6mmet i 1870. En overgang havde byen mejeri. R\u00f8rvig havde fra en noget st\u00f8rre landsby udvidet sig med en skipperby ned ad Toldbodvej til havnen – to sp\u00e6ndende og forskellige kulturmilj\u00f8er. Havnen fik i 1916 f\u00e6rgeforbindelse til den ny jernbane i Hundested og fik i 1928 rigtig bilf\u00e6rge. Befolkningstallet steg med tiden til omkring 1000 – i h\u00f8j grad sommerhusbeboere, som flyttede herop, n\u00e5r de blev pensionister – en uh\u00e5ndterlig st\u00f8rrelse, hvor beboerne \u00f8nske om et egentligt moderne bysamfund vanskeligt kan harmonere med byens eneste naturlige indt\u00e6gtskilde – turismen. Sognet fik i 1955 f\u00e6lles skole og sogneg\u00e5rd midt mellem de to byer, hvor der i dag er privatskole og forsamlingslokaler. Efter to kommunalreformer i 1970 og 2006 indg\u00e5r R\u00f8rvig Sogn nu i Odsherred Kommune.<\/p>\n

N\u00e5r man st\u00e5r p\u00e5 toppen af H\u00f8jsandet ved den nye rydning, som er planlagt af R\u00f8rvig By og Land p\u00e5 initiativ af Foreningsr\u00e5det, f\u00e5r man et godt indtryk af naturens kr\u00e6fter, der dannede den 15 meter h\u00f8je klit over det lille dige, som man ser det p\u00e5 samme sti nord for Lokkemosevej – og som senest under Bodil-stormen har sat sit tydelige pr\u00e6g p\u00e5 kysterne. P\u00e5 H\u00f8jsandet ser man ogs\u00e5, hvordan landsbyens bare lyng- og sandlandskab kunne \u00e6ndre sig til t\u00e6t naturskov p\u00e5 kun 100 \u00e5r, da sandflugten og gr\u00e6sningen oph\u00f8rte. R\u00f8rvig har, som det ses af hjemmesidens tre artikler, en velbelyst og dramatisk udviklingshistorie som en del af sit tr\u00e6kplaster. Det skal dog ikke f\u00e5 os til at droppe romantikkens noveller og sagn, men vi skal se dem som et billede af deres egen tid, som ogs\u00e5 har v\u00e6ret med til at skabe det R\u00f8rvig, man kan opleve i dag.<\/p>\n

Troels Brandt 30. september 2015<\/p>\n

Som kilde til artiklerne om R\u00f8rvigs udviklingshistorie henvises der til R\u00f8rvig Naturfredningsforenings bog “Mellem Kattegat og Isefjord – R\u00f8rvigs natur og kulturhistorie”, hvor man vil finde langt mere stof og historien om de mennesker, som har beboet og benyttet omr\u00e5det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00c5rsagen til placeringen af vikingehavnen i Langes\u00f8-omr\u00e5det var de mange sandbanker i Is\u00f8re Gab, hvor is\u00e6r Lyn\u00e6s Sand tvang skibene fra Roskilde Fjord p\u00e5 tv\u00e6rs over i Gabets vestlige side. Nutidens \u00f8stlige l\u00f8b er uddybet af sandpumpere, s\u00e5 udsejlingen ikke mere svarer til vikingetiden. Den gang gik det sikreste l\u00f8b ud i Kattegat langs N\u00f8rrevangs … L\u00e6s videre R\u00f8rvig efter 1536<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":57,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1762","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1762","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1762"}],"version-history":[{"count":20,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1762\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1896,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1762\/revisions\/1896"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/57"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1762"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}