{"id":195,"date":"2012-11-22T17:08:30","date_gmt":"2012-11-22T16:08:30","guid":{"rendered":"http:\/\/rvbl.dk\/?page_id=195"},"modified":"2012-11-25T19:20:05","modified_gmt":"2012-11-25T18:20:05","slug":"rorvig-sagn","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rvbl.dk\/?page_id=195","title":{"rendered":"R\u00f8rvig-sagn"},"content":{"rendered":"

Bruden fra R\u00f8rvig – Guds engel fra R\u00f8rvig – Sp\u00f8geriet ved Kongeleddet<\/i><\/strong>
\n 
\n 
\nBruden fra R\u00f8rvig<\/strong><\/p>\n

Der var stille i R\u00f8rvig-pr\u00e6stens studerekammer denne l\u00f8rdag aften.
\nDen gamle pr\u00e6st sad b\u00f8jet over sin pr\u00e6diken, som han skulle holde n\u00e6ste dag. Lampen kastede sit blege sk\u00e6r over hans hvide h\u00e5r, og pibens r\u00f8g snoede sig i rolige b\u00f8lger omkring ham. Den fuldkomne stilhed blev kun brudt af tr\u00e6ernes sus udenfor vinduet.<\/p>\n

Pludselig l\u00f8d st\u00e6rke, hurtige skridt p\u00e5 trappen, og to fremmede m\u00e6nd i hvide kapper kom ind i v\u00e6relset.
\nPr\u00e6sten s\u00e5 forundret p\u00e5 de sene bes\u00f8gende.
\nDe tiltalte ham h\u00f8fligt nok, men der l\u00e5 en skjult trussel i deres stemmer.
\nDeres sprog var fremmedartet og n\u00e6sten ikke til at forst\u00e5, men de mange penge i den enes h\u00e5nd og pistolen i den andens, talte et tydeligt sprog – pr\u00e6sten forstod, at han skulle f\u00f8lge med.<\/p>\n

Med rystende h\u00e6nder tog den gamle mand sin kappe p\u00e5.
\nHan turde ikke mods\u00e6tte sig den truende pistol og gik sammen med de to m\u00e6nd ud i den m\u00f8rke, kolde efter\u00e5rs nat.<\/p>\n

De skulle g\u00e5 en halv kilometer gennem det \u00f8de og forladte sandlandskab, og pr\u00e6stens to ledsagere var tavse og indrettede kun modvilligt deres skridt efter den gamle mands langsomme gang.
\nDe havde hastv\u00e6rk, og der var noget uheldssvanger over deres miner og bev\u00e6gelser.<\/p>\n

Pr\u00e6sten fik snart \u00f8je p\u00e5 sin kirke, som l\u00e5 fuldt oplyst oppe p\u00e5 bakken – et syn, han s\u00e5 mange gange havde hilst med gl\u00e6de, men i aften s\u00e5 han det med bange anelser og frygt i hjertet.<\/p>\n

De to m\u00e6nd puffede ham ind ad d\u00f8ren, ind i en t\u00e6t tr\u00e6ngsel af mennesker, som talte et fremmed sprog.
\nPr\u00e6sten famlede sig frem til alteret, halvt bed\u00f8vet af stemmernes larm, det bl\u00e6ndende sk\u00e6r fra de mange vokslys og sin egen sindsbev\u00e6gelse.<\/p>\n

Folk gjorde plads for ham, og s\u00e5 stod han overfor et brudepar! –<\/p>\n

Unge, smukke og rigt kl\u00e6dte mennesker!
\nBrudgommen var en m\u00f8rkh\u00e5ret, kraftig mand med en skarp \u00f8rnen\u00e6se og urolige, stirrende \u00f8jne. Ved siden af ham stod den smukkeste pige, pr\u00e6sten havde set i sit liv. Det blonde h\u00e5r l\u00e5 i kr\u00f8ller omring hendes fine ansigt, og en lysebl\u00e5 silkekjole med s\u00f8lvbroderier sm\u00f8g sig omkring hendes slanke krop.
\nEt pragtfuldt diadem smykkede hendes hoved, og p\u00e5 sine hvide fingre bar hun mange kostbare ringe. Men hun lignede ikke en lykkelig brud. Det smukke ansigt var blegt og forstenet, og hun sk\u00e6lvede over hele kroppen s\u00e5 hun n\u00e6ppe kunne holde sig oprejst.<\/p>\n

Pr\u00e6sten kunne ikke f\u00e5 sine \u00f8jne fra denne smukke, fortvivlede pige.
\nHendes sk\u00f8nhed betog ham, og hendes fortvivlelse r\u00f8rte hans hjerte.
\nEndelig l\u00f8srev han sit blik fra hende og lod sine \u00f8jne vandre rundt i kirkerummet.<\/p>\n

Med bestyrtelse s\u00e5 han, at en sten fra gulvet stod op ad en kirkeb\u00e6nk, og der, hvor stenen havde ligget var opkastet en ny grav.
\nPr\u00e6sten var s\u00e5 forf\u00e6rdet, at han f\u00f8rst kom til sig selv, da den rigt kl\u00e6dte mand puffede til ham.
\nBrudeparret stod foran ham og ventede.
\nMed brudt stemme l\u00e6ste pr\u00e6sten vielsesritualet.
\nPigen hviskede sit ja med n\u00e6sten uh\u00f8rlig stemme – men brudgommens svar var som et br\u00f8l.<\/p>\n

Efter vielsen fik pr\u00e6sten sine penge og blev gennet ud af kirken med p\u00e5bud om straks at g\u00e5 hjem – men han ventede i skjul udenfor.<\/p>\n

I begyndelsen h\u00f8rte han kun en sagte mumlen, men efter nogen tid udviklede det sig til et h\u00f8jr\u00f8stet sk\u00e6nderi – derefter l\u00f8d et h\u00f8jt, sk\u00e6rende kvindeskrig og et pistolskud.
\nS\u00e5 blev alt d\u00f8dsens stille!
\nLysene blev slukket, og efter nogen tid forlod de mange mennesker kirken, gik mod stranden og forsvandt som sp\u00f8gelser i natten.<\/p>\n

Pr\u00e6sten stod kuldsk\u00e6r og rystede i ly af den pille, han havde skjult sig bagved. Han turde ikke komme frem f\u00f8r den sidste lyd var d\u00f8et hen.
\nHan inds\u00e5, at han ikke kunne finde l\u00f8sningen p\u00e5 de s\u00e6re begivenheder nu i m\u00f8rket, og derfor gik han hjem.
\nS\u00f8vn kunne han ikke finde, han sad i sin l\u00e6nestol ved vinduet og ventede, tung i sindet, til morgendagen br\u00f8d frem.
\nS\u00e5 snart det begyndte at lysne, gik han til landsbyen, som l\u00e5 et stykke fra pr\u00e6steg\u00e5rden.
\nHer v\u00e6kkede han nogle af sine venner.
\nHan kunne m\u00e6rke p\u00e5 dem, at de ikke rigtigt troede p\u00e5 hans fort\u00e6lling, men han fik dem dog med sig, b\u00e6rende p\u00e5 br\u00e6kjern og skovle.<\/p>\n

Solen stod op, da de n\u00e5ede kirkebakken.
\nI morgendisen s\u00e5 de et fremmed skib fjerne sig fra land, for fulde sejl. – Var det et russisk rigsskib…? –
\nDet var de ikke helt sikre p\u00e5, men deres mistillid til pr\u00e6sten historie veg, og de fulgte ham ind i kirken.<\/p>\n

Osen fra de mange lys, som havde v\u00e6ret t\u00e6ndt om natten, og den tydelige lugt af frisk opgravet jord l\u00e5 i luften.
\nDe kunne ogs\u00e5 straks se, hvilken sten der havde v\u00e6ret l\u00f8snet.<\/p>\n

M\u00e6ndene l\u00f8snede stenen p\u00e5 ny, gravede jorden op… og dernede i det m\u00f8rke hul l\u00e5 den unge, smukke brud.
\nPistolkuglen havde ramt hende i hjertet.
\nNu var hendes ansigt fredfyldt, angstens skygger havde forladt det.
\nGr\u00e6dende kastede den gamle pr\u00e6st sig ned ved siden af graven og bad b\u00f8nner for hendes sj\u00e6ls fred.
\nM\u00e6ndene stod stumme og rystede over dette g\u00e5defulde mord, som syntes s\u00e5 meningsl\u00f8st.
\nDe ordnede graven igen og gik hjem.
\nDe m\u00e5tte st\u00f8tte den nedbrudte pr\u00e6st.
\nHan forvandt ikke den natlige oplevelse og d\u00f8de kort tid efter.<\/p>\n

Kilde: Danske folkesagn fra forlaget Hansen i Grevinge, som kan l\u00e5nes p\u00e5 biblioteket.
\nOgs\u00e5 fortalt af Vilhelm Tops\u00f8e, Steffens og H.C. Andersen.<\/em><\/p>\n

 
\nGuds Engel fra R\u00f8rvig<\/strong><\/p>\n

Naar man fra den dybe og brede Isefjord vil seile ud i Kattegattet, ligger tilvenstre, en Fjerdingvei f\u00f8r Fjordens Munding, Fiskerstedet og Landsbyen R\u00f8rvig, og tilh\u00f8ire, skraaes overfor, i en halv Mils Afstand, det h\u00f8ie Spodsbjerg. I Krigens Tid, som vore For\u00e6ldre sagde, nemlig 1807-14, var der paa hver sin Side, lidt nord for R\u00f8rvig og lidt nedenfor Spodsbjerg, anlagt en Skandse med Kanoner for at holde fjendtlige Skibe borte og beskytte vore egne, der af en eller anden Grund s\u00f8gte ind i Fjorden. Indenfor R\u00f8rvig-Skandsen, i en lille, dyb Bugt, vare nogle Kanonbaade stationerede.<\/p>\n

R\u00f8rvig var desuden ligesom nu et Toldsted, og der boede i den Tid, vi tale om, en Toldcontrolleur, hvis \u00e6ldste, attenaarige Datter hed Lise; men Folk i Egnen havde givet hende et andet Navn, der for Mange vil lyde sentimentalt, indtil de faae det forklaret. Det var: Guds Engel fra R\u00f8rvig. Det hidr\u00f8rte fra, at hun f\u00f8rst var gaaet omkring som et meget stille og svagt, men ogsaa meget smukt Barn, der ikke antoges at kunne leve, men saa, ligesom n\u00e6ret og styrket af den f\u00e6lles Kj\u00e6rlighed, der vistes hende, var blevet sund. Og det syntes da, at der baade i hendes og de Andres Sind var blevet efterladt en bestandig Erindring om, at hun var saa at sige Barn af Alles Kj\u00e6rlighed, at hun paa s\u00e6regen Maade, ligesom ved Alles Forb\u00f8n, var bleven knyttet til Livet og til dem.<\/p>\n

En Eiendommelighed ved Landskabet havde maaskee bidraget til Navnet eller fuldendte idetmindste dets Betydning. Str\u00e6kningen vesterpaa, mellem Nykj\u00f8bing og R\u00f8rvig, var dengang, og er st\u00f8rstedels endnu, fattig, lyngkl\u00e6dt Hede; men idet man n\u00e6rmer sig Stranden og snarest vilde vente Sand, bliver Landet frodigt med Kornmarker og Tr\u00e6grupper, og udenfor Toldcontrolleurens Hus, n\u00e6rmest ved Fjorden, fuldender denne Frodighed sig i en yndig Have. Fra Huset l\u00f8b – og l\u00f8ber – en Allee i skraa Retning mod Landingsbroen, og denne Allee af besynderlig velformede, fyldige Popler paa Gr\u00f8nsv\u00e6r t\u00e6tved Vandet var vistnok det, der sluttelig og afgjort pr\u00e6gede Stedet med Skj\u00f8nhed. Naar man den Dag idag kom dertil, vilde kun Synet af et smukt, hvidkl\u00e6dt Barn beh\u00f8ves for at henvende Ens Tanke paa Paradis, og man vilde kunne forstaae, at der under Omst\u00e6ndigheder som de nys omtalte blev et us\u00e6dvanlig inderligt Forhold mellem Barnet og Egnen, saa at de holdt fast sammen.<\/p>\n

En tidlig, stille Foraarsmorgen h\u00f8rte man Kanonskud mod Nord, og R\u00f8rvigs Indvaanere, der hurtig kom paaf\u00e6rde og samlede sig paa den h\u00f8ie Klitb\u00f8lge, som engang er bl\u00e6st ind nordvestfra indtil faa hundrede Alens Afstand fra Fjorden, saae i det Fjerne paa den blanke Flade et Skib med dansk Flag, \u00f8iensynlig en Kaper, ved Siden af et noget st\u00f8rre Skib, et Coffardiskib, rigtignok med engelsk Flag, men med dansk Flag ovenover, altsaa tydelig nok en Prise. Efter dem fulgte engelske Baade, og man skj\u00f8d fra begge Sider. Det var n\u00e6sten blik stille. De to Skibe havde Seil oppe; men den Smule Vind, som undertiden fyldte dem, lod dem snart igjen falde slappe ned, saa at de engelske Baade syntes at maatte naae dem.<\/p>\n

Generalmarchen gik i R\u00f8rvig – thi der laa en Afdeling Soldater i en Barak vest for Toldcontrolleurens Have – og R\u00f8dkjoler stillede sig op i N\u00e6rheden af Varden, et h\u00f8it Tr\u00e6stillads lidt nordligere. I Bugten ved Batteriet blev der ligeledes livligt, men til ingen Nytte; thi Kanonbaadene havde kort i Forveien havt et Sammenst\u00f8d med Engelskm\u00e6nd ude i Kattegattet og vare blevne ilde tilredte, hvilket Fjenden rimeligvis var godt bekjendt med. Saavel de to Skibe som Baadene vare for langt fra R\u00f8rvig-Skandsen, til at dens Kanoner kunde r\u00e6kke, og endnu l\u00e6ngere fra Spodsbjerg; et enkelt Skud, som Underofficieren i Skandsen paa egen Haand afskj\u00f8d, om ikke for Andet, saa for at opmuntre de Danske \u00bbmed en hjemmegjort Hilsen\u00ab, vandede et godt Stykke foran Skibene. Imidlertid gled de langsomt indad, med bestandig mindsket Afstand mellem dem og Baadene, under stor, sp\u00e6ndt, hjerteangst Deltagelse fra Land.<\/p>\n

Men saa, i det rette, yderste \u00d8ieblik, kom en Brise. Man saae, hvorledes Seilene svulmede og Forstavnene neiede under det pludselige Tryk og skj\u00f8d Skum foran sig. Men man saae ogsaa, at Skibet med dansk Flag ikke benyttede Vinden til at seile ind. Det lod sin Ledsager gaae frem, vendte selv om ligesom et levende V\u00e6sen, som en Mand, der har bragt en Kvinde i Sikkerhed og nu gj\u00f8r Front mod hendes Forf\u00f8lgere. Alle Folk paa Stranden kunde see, at det var kj\u00e6kt gjort; men ligesaa hurtig havde de fjendtlige Baade af Brisens Natur m\u00e6rket, at Krigens Chance var imod dem; de tiltraadte Tilbagetoget, snart beskyttede af et stort Krigsskib, der for fulde Seil stod ind mod Fjordmundingen.<\/p>\n

Det var naturligt, at Capitainen, der havde frataget Fjenden et Skib st\u00f8rre end hans eget og endda \u00bbsparket Forf\u00f8lgerne ud af Porten, som de vilde ind ad\u00ab, og udf\u00f8rt det i en S\u00f8bataille for Alles Blik, maatte v\u00e6kke megen Interesse. Men da han ikke h\u00f8rte til nogen af Etaterne, vilde hverken Landstyrken, der laa i Byen, eller S\u00f8styrken, der laa ved Skandsen, gj\u00f8re nogen Anstalt for at vise det. Maaskee havde man dog paa en eller anden Maade givet Noget tilkjende, hvis han var kommen iland strax; men der er en Barre med ikkun ti Fod Vand lidt nord for R\u00f8rvig, og f\u00f8r Prisen kunde blive bragt derover, maatte den tildels losses i Baade, hvilket Arbeide varede til langt ud paa Aftenen, og imidlertid fik man Leilighed til at t\u00e6nke og bet\u00e6nke sig. Capitainen vilde v\u00e6re kommen til at gaae iland som en ganske almindelig Skibsf\u00f8rer, hvis ikke ud paa Aftenen Nogen var faldet paa at anbringe to Begfakler ved Enden af Alleen, altsaa lige t\u00e6t ved Landingsbroen, og Tanken herved var maaskee nok saa meget at vise de indkommende fremmede Baade Vei som at bevise dem \u00c6re.<\/p>\n

Men idet disse Fakler stode ganske ene og br\u00e6ndte ved Vandet, udbredte de en H\u00f8itidelighed, som om Nogen mere end en Konge var ivente. R\u00f8rvig Folkene gik til og fra, bestandig i Afstand fra Lyset, og dannede snart en st\u00f8rre, snart en mindre sort Rand. Toldcontrolleurens Familie var i Haven. De kunde see Gr\u00e6sset og Tr\u00e6erne lyse i feeagtig Kreds omkring den ensomme Ild, medens de h\u00f8rte S\u00f8ens sagte Slag imod Stranden, snart som dybe Aandedr\u00e6t, snart som hemmelighedsfulde Skridt, og ved en enkelt Opflammen af Faklerne saaes i svage, men forst\u00f8rrede Omrids de faa M\u00e6nd, der stode ventende ude paa D\u00e6mningen som paa Jordens yderste Odde.<\/p>\n

Endelig kom Capitainen og blev hurtig ledsaget op til \u00bbTolderens\u00ab, ved Siden af Toldcontrolleurens, hvor Embedsm\u00e6ndene vare samlede for at modtage hans \u00bbDeclaration\u00ab. Idet han underveis kom ind i Lyset fra Faklerne og man saae hans blanke Hat og Kaardeheftet, raabte det oppe i M\u00f8rket: \u00bbL\u00e6nge leve den raske Capitain! Alle Mand, Hurra!\u00ab Skaren skreg, halv undselig, halv vildt; men ved dette Raab udbr\u00f8de alle B\u00f8rnene i Toldcontrolleurens Have i Graad, fra den \u00c6ldste til den Yngste.<\/p>\n

Capitainen kom til at boe hos Tolderens, og R\u00f8rvig Folk syntes snart godt om ham. Det er bekjendt nok, at Folk, som de ere flest, naar de komme i Ber\u00f8relse med en Mand, som har udm\u00e6rket sig, meget snart see bort fra Bedriften, Dygtigheden eller desl. og kun f\u00e6ste \u00d8iet paa Personen, som han er til hverdags. Man kunde godt lide Capitainen, fordi han var h\u00f8flig, og man fandt, at han slet ikke lignede de s\u00e6dvanlige Kapercapitainer, der i Almindelighed vare yderst storagtige, naar de havde taget blot et lille Skib, og ofte bragte raa Svir og Sv\u00e6rm til det Sted, hvor de l\u00f8b ind med en Prise. Skj\u00f8ndt han var skj\u00e6gget og solbr\u00e6ndt, fandt man ham smuk og undredes is\u00e6r over hans blide \u00d8ine; Fruentimmerne sagde, at der skulde vist Meget til at gj\u00f8re den Mand vred. Han var af en bekjendt S\u00f8officierfamilie og havde v\u00e6ret S\u00f8cadet; men paa Grund af en eller anden Feil – man sagde, en grov Insubordinationsfeil – havde han ikke kunnet blive Officier. Saa var han l\u00f8bet bort, i fremmed Tjeneste, og kom nu tilbage med dansk Kaperbrev, men under et andet Navn; han kaldte sig Capt. Jehan.<\/p>\n

I R\u00f8rvig vidste man Intet om hans personlige Forhold, hvorimod man snart af ham selv og af Mandskabet erfarede Alt, hvad der angik Skibet. Paa den Tid var der Meget, som nu vilde synes uregelm\u00e6ssigt og besynderligt, men som man dengang godt forstod eller gled hen over. Skibet var ikke dansk, men f\u00f8rte i danske Farvande dansk Flag, fordi Capt. Jehan havde dansk Kaperbrev. Det tilh\u00f8rte et Compagni i Marseille og blev formedelst dets overordenlige Hurtighed brugt ikke blot som Kaper, men undertiden ogsaa i s\u00e6rlige Missioner. Capitainen havde netop nu et hemmeligt \u00c6rinde for den keiserlig franske Regering enten til det danske Hof eller til den franske Gesandt i Kj\u00f8benhavn, og det var egenlig en Feil, at han ved at n\u00e6rme sig en engelsk Convoi ikke havde modstaaet Fristelsen til at tage et rigt ladet Skib og derved blive sinket eller komme ud af sin Cours eller endog, som det viste sig, v\u00e6re n\u00e6rved at blive taget. Saasnart han lykkelig havde fuldf\u00f8rt denne Reise, havde han Udsigt til en betydelig Stilling i Frankrig, og naar man talte om Farerne ved at komme tilbage, loe baade han og hans Mandskab; thi \u00bbFalken\u00ab, saaledes hed Skibet, havde, naar det blot gjaldt om at undflye, intet Skib at frygte i de europ\u00e6iske Farvande. Capitain Jehan pralede af Intet uden dette – hvis det ellers kan kaldes Praleri at udtale sig tillidsfuldt om et virkeligt Fortrin.<\/p>\n

Under sit Ophold i R\u00f8rvig – der paa Grund af forskjellige Omst\u00e6ndigheder blev langvarigt og kun afbrudt af en Reise til Kj\u00f8benhavn – blev Capitainen snart en daglig Gj\u00e6st hos Toldcontrolleurens; men han kom, idetmindste i flere Uger, ikke til at tale et Ord med Lise. Det er ikke – og var endnu mindre dengang – Skik i jevne, danske Familier, is\u00e6r paa Landet, at en fremmed Gj\u00e6st strax faaer Leilighed til at knytte en Samtale med alle Voxne og fortrinsvis med de kvindelige Medlemmer. En saadan fransk Belevenhed vilde blive anseet for Paatr\u00e6ngenhed eller Courmageri, og den unge Pige, som foranledigede og modtog den, vilde synes meget fri, ja coquet. Man er ikke skinsyg paa spansk Maner; men Gj\u00e6sten skal v\u00e6re tilbageholden og give Tid. Han skal tale med Husfaderen eller h\u00f8ist Husmoderen og blive vel bekjendt med dem f\u00f8rst. Det Keitet-Tilbageholdne, som herved opkommer i Forholdet til de Yngre, overvindes efterhaanden, men undertiden ad en farligere Vei; thi man begynder Samtalen med dem i flygtigt, ensomt Forbigaaende.<\/p>\n

Men hvis der ikke er Leilighed til saadanne smaa M\u00f8der, kan en Gj\u00e6st blive temmelig gammel i Huset uden at have vexlet et Ord med dem, han maaskee helst vil tale med, og som med nedslagne \u00d8ine give Agt paa ham, medens Husfaderen, i den naive Tro, at Gj\u00e6sten vilde kjede sig tild\u00f8de uden ham, strax bem\u00e6gtiger sig ham og hele Tiden s\u00f8ger at holde ham i Aande.<\/p>\n

For Capitainens Vedkommende hidr\u00f8rte Tausheden vel ogsaa fra, at han til alle Andre kunde tale om ligegyldige Ting, til Lise kunde han strax ikke have talt uden om hende selv. Som han selv sagde senere, var han angst for hende. Han havde seet Meget af Verden og troede sig Mand for at tage, hvad der tilkom ham; men ved denne unge Pige var der Noget, som syntes saa langt at overgaae, hvad han havde Ret til eller turde gj\u00f8re sig Haab om, at han opf\u00f8rte sig imod hende som mod et V\u00e6sen af anden, h\u00f8iere Art end han. Men naar hun var tilstede, var egenlig dog Alt, hvad han sagde eller fortalte, henvendt til hende, og – som hun senere sagde – hun m\u00e6rkede det.<\/p>\n

Paa den anden Side var der ogsaa Noget, som han m\u00e6rkede, uden ret at kunne klare sig det: hans smaa Vaner bleve iagttagne og hans \u00d8nsker gj\u00e6ttede paa en Maade, hvorom han instinctm\u00e6ssig sagde sig selv, at det hidr\u00f8rte fra Noget, der ikke var almindelig Gj\u00e6stfrihed, Noget, som gjorde Luften underlig, elektrisk varm, fyldt af en Lyksalighed, der n\u00e6rmede sig Barndomsverdenens; men han kunde ikke faae \u00d8ie paa det Sted i Luften, hvorfra det kom. Naar han saae ned, syntes det ham undertiden, at det maatte v\u00e6re Lise; men naar han saae op, var det borte. Imidlertid, det gav ham en saadan Fred og Lykke, at det tidt forekom ham, som om Jorden, han traadte paa, var hellig; han kunde undertiden ikke begribe, at det var ham, der var Kapercapitain.<\/p>\n

En eneste Gang i L\u00f8bet af flere Uger kom han til at henvende et Ord directe til Lise. Man havde faaet Jordb\u00e6r, og B\u00f8rnene havde den Tro, at f\u00f8rste Gang, man spiste af Aarets Frugt, kunde man \u00f8nske Noget og faae det opfyldt. B\u00f8rnene raabte til Lise, da hun skulde spise det f\u00f8rste Jordb\u00e6r: \u00d8nsk for mig! I samme \u00d8ieblik m\u00f8dtes hendes og Capitainens \u00d8ine, og skj\u00f8ndt han b\u00e6vede lidt derved, sagde han: \u00bbJeg skal reise; vil Jomfruen ikke \u00f8nske for mig?\u00ab
\nHun svarede paa s\u00e6regent rolig Maade: \u00bbNei, jeg vil \u00f8nske for mig selv.\u00ab<\/p>\n

En Dag m\u00f8dtes de ved Diget nord for Haven. Veien derigjennem var saa smal, at en af dem eller Begge maatte standse, og nu vare de ene.
\nFor dog at sige Noget sagde han: \u00bbHar De saa faaet Deres \u00d8nske opfyldt, Jomfru?\u00ab
\nHun blev blussende r\u00f8d og spurgte: \u00bbHvilket \u00d8nske?\u00ab
\n\u00bbDet, De havde, da De spiste det f\u00f8rste Jordb\u00e6r.\u00ab
\nHun svarede kort Nei.
\n\u00bbDe faaer det nok opfyldt\u00ab, sagde han.
\nMed et Udtryk som af stor Angst, forekom det ham, sagde hun: \u00bbHvorfor sp\u00f8rger De? Hvorfor siger De det?\u00ab
\n\u00bbFordi jeg troer, at det, De \u00f8nsker, vil Vorherre nok opfylde, og fordi jeg selv vilde \u00f8nske Dem alt muligt Godt i Verden, Jomfru Lise, is\u00e6r nu, da det stunder til, at jeg skal bort.\u00ab
\n\u00bbJa, det skal De jo\u00ab, sagde hun.<\/p>\n

Hun sagde dette simple Ord simpelt og ligefrem; men alligevel var der i Tonen Noget, som, uden at han kunde gj\u00f8re sig Rede derfor, igjen t\u00e6ndte om ham den Atmosph\u00e6re af Varme og Sympathi, han hidtil kun havde fornummet med nedslaaede \u00d8ine, og samtidig syntes det ham desuagtet umuligt, at den kvindelige Herlighed, der stod for ham, virkelig skulde bekymre sig om ham.<\/p>\n

\u00bbVeed De, Jomfru Lise, hvorfor jeg spurgte Dem om Deres \u00d8nske?\u00ab sagde han.
\n\u00bbNei\u00ab, svarede hun igjen med den besynderlige Angst.
\n\u00bbFordi jeg saa gjerne, saa inderlig gjerne – ja, det er maaskee urigtigt at sige det, De bliver maaskee vred – men jeg b\u00e6rer saa megen \u00c6refrygt for Dem, Jomfru Lise, og saa megen – – det er, fordi jeg saa gjerne vil v\u00e6re med i Deres Tanker.\u00ab
\n\u00bbGud forbarme sig!\u00ab raabte hun og vendte om.
\nHan forstod ikke disse Ord; men dersom de skjulte Noget, som hun vilde d\u00f8lge, saa forraadte det attenaarige Barn ved sin hele Holdning et Andet, som han gj\u00e6ttede, fordi han selv elskede.
\n\u00bbEr jeg virkelig i Deres Tanker, Jomfru Lise!\u00ab udbr\u00f8d han, idet han greb hendes Haand. \u00bbEr jeg?\u00ab
\n\u00bbJa, men lad mig bare gaae.\u00ab
\n\u00bbEr De mig god? Er det muligt, at Vorherre lader sit Himmerige
\nfalde ned til mig paa Jorden? …. Lise, hvis De er mig god, saa giv mig et Kys til Tegn paa, at jeg maa tale til Deres Fader, og at De vil f\u00f8lge mig.\u00ab
\n\u00bbF\u00f8lge Dem?\u00ab sagde hun, idet hun saae sig om. \u00bbF\u00f8lge Dem? Nei det kan jeg ikke – jeg kan ikke! – Saa maa De ikke kysse mig.\u00ab
\nHun sagde det saa bestemt og overbevist, at han ganske tabte Haabet og s\u00f8rgmodig sagde:
\n\u00bbSaadan er jeg aldrig bleven slingret fra Toppen helt ned i Afgrunden. Bedre havde det v\u00e6ret for mig, om jeg ikke var bleven l\u00f8ftet saa h\u00f8it …. men det var min egen Skyld.\u00ab
\n\u00bbEr De vred?\u00ab spurgte hun.
\n\u00bbVred? Hvem kan blive vred paa Dem? Men det gj\u00f8r ondt …. Eller vilde De forandre Deres Beslutning, dersom De vidste, at den gjorde mig meget ulykkelig?\u00ab
\n\u00bbF\u00f8lge Dem bort herfra? …. Nej, jeg kan ikke! Frist mig ikke, jeg kan ikke!\u00ab
\nMed disse Ord gik hun.<\/p>\n

Han kunde ikke forstaae hende. De havde talt for lidt sammen, til at der kunde v\u00e6re andet Menneskeligt imellem dem end poetisk, mysteri\u00f8s Attraction, fra hans Side mere bevidst som Kj\u00e6rlighed. Men han blev nu saa usikker, at han ikke vidste, om hun var for barnlig uvidende til at kunne f\u00f8le Kj\u00e6rlighed, eller om hun maaskee var bunden ved et tidligere L\u00f8fte. Dog, ogsaa i begge disse Retninger blev han usikker ved en Samtale med hende kort Tid efter.
\nI Naboens, Tolderens, Have, der st\u00f8dte t\u00e6t op til, stod et stort, gammelt Morb\u00e6rtr\u00e6, plantet i Christian d. 4des Tid. Deraf havde Lise faaet en Afl\u00e6gger og plantet den i sin Have. Dagen efter at hun havde talt med Capitainen, flyttede hun den, uagtet Alle gjorde Indsigelser derimod og undrede sig over den Haardnakkethed, hvormed den ellers saa blide Lise vedblev sin Beslutning.<\/p>\n

En Uges Tid efter traf Capitainen hende ene i Haven; hun stod ved Planten og saae opm\u00e6rksomt paa den. Han vilde benytte \u00d8ieblikkets Ensomhed og spurgte bedende, om hun ikke havde bet\u00e6nkt sig.
\nHun svarede ikke og vedblev at see s\u00f8rgmodig paa Planten.
\n\u00bbHvorfor seer De saadan ned? Hvad er der i Veien?\u00ab spurgte han.
\nHun svarede: \u00bbDen kunde ikke flyttes. Den er d\u00f8d.\u00ab
\nMed den Kl\u00f8gt, som Kj\u00e6rligheden giver, gj\u00e6ttede han Meningen og raabte: \u00bbFor Guds Skyld, Jomfru Lise! har De taget Varsel? Bet\u00e6nk dog, at den kunde v\u00e6re d\u00f8d, selv om den ikke var bleven flyttet!\u00ab
\n\u00bbDet er ogsaa sandt\u00ab, sagde hun langsomt, men tilf\u00f8iede saa: \u00bbDet varsler jo ikke Noget, naar jeg bliver hjemme.\u00ab
\n\u00bbDet er jo netop det\u00ab, sagde S\u00f8manden forsagt og fjernede sig.<\/p>\n

Afreisens Dag kom, og han tog Afsked med Toldcontrolleurens; Lise sagde ham Farvel med sin s\u00e6dvanlige, blide Ro.
\nKlokken var ti om Aftenen, da han forlod dem og lod sig roe ud til sit Skib. Inden han kunde lette Anker, var endnu noget Arbeide at udf\u00f8re, hvortil han ikke selv beh\u00f8vedes, og han lod sig igjen roe iland for at tage Afsked med det ham saa kj\u00e6re Sted, Diget, hvor han havde talt med hende, og hvor hun havde ladet ham formode, at hun elskede ham.
\nDa han kom derhen, sad der i Sommernattens Halvm\u00f8rke en kvindelig Skikkelse med en lille Bylt paa Skj\u00f8det. Det var Lise. Hun sprang op i hans Arme med Udraabet: \u00bbJeg kan ikke lade Dig reise alene! Tag mig med, mens det er m\u00f8rkt! Hvor Du er, er der to Fakler, og Vorherre vil stige ned!\u00ab<\/p>\n

Han bar hende og Bylten, hvori hun havde sine n\u00f8dvendigste Kl\u00e6der, som beruset, taus af Lyksalighed. Medens han bar hende, sagde hun: \u00bbKan Du huske – ja, det husker Du – at Du for nogen Tid siden, da vi spiste de f\u00f8rste Jordb\u00e6r, bad mig om at \u00f8nske Noget for Dig, og at jeg ikke vilde, men \u00f8nskede Noget for mig selv?\u00ab
\n\u00bbJa\u00ab, svarede han.
\n\u00bbDet var, fordi jeg \u00f8nskede, at Du vilde kysse mig, f\u00f8r Du reiste. Men dengang vidste jeg ikke, at det bet\u00f8d, at saa skulde jeg f\u00f8lge med Dig. Nu veed jeg det.\u00ab
\n\u00bbO!\u00ab sagde han og bed\u00e6kkede hende med Kys.
\nDen n\u00e6ste Morgen vaagnede hun glad og sagde smilende til ham: \u00bbNu gaaer jeg iland og siger Fader, at Du har bortf\u00f8rt mig.\u00ab
\nHun kl\u00e6dte sig paa og gik op paa D\u00e6kket og saae – Havet, Intet uden Hav.
\nHun stirrede derpaa. Langsomt syntes det at gaae op for hende, at mellem hende og den Verden, der hidtil havde v\u00e6ret hendes, hvor hun havde v\u00e6ret Guds Engel fra R\u00f8rvig, laa et Sv\u00e6lg, der ikke kunde udfyldes, og som hun ikke ret havde t\u00e6nkt paa f\u00f8rend nu.<\/p>\n

Hun gik stille tilbage, kl\u00e6dte sig igjen af og lagde sig i den lille K\u00f8ie.
\nHvergang han kom ned til hende, syntes hun lykkelig og glad; men ti Dage efter Bortreisen var hun d\u00f8d.
\nUd paa Efteraaret kom en S\u00f8mand til R\u00f8rvig; det var Capt. Jehan. Man kjendte ham knap igjen; thi han var blevet gammel. Han gik til Lises For\u00e6ldre, fortalte dem Alt, hvad der var skeet, bad om deres Tilgivelse, og fik den.
\nVinteren over boede han hos dem, siden i et lille Hus, som han selv byggede t\u00e6t ved det Sted, hvor hun havde siddet med Bylten paa sit Skj\u00f8d.<\/p>\n

Folkene paa Egnen gave ham et Tilnavn, der betegnede, at han havde afl\u00f8st Guds Engel fra R\u00f8rvig: de kaldte ham Guds Dj\u00e6vel fra S\u00f8en, men sagde det efterhaanden uden at mene noget Ondt dermed.<\/p>\n

Derimod opkom – maaskee tildels ved den Omst\u00e6ndighed, at han havde bygget sit Hus paa hint Sted – et besynderligt Sagn om ham. Man sagde, at der i hans Kammer var en stor Kasse med Guld og S\u00f8lv, men at der laa et Lig ovenpaa.
\nNu er han for l\u00e6nge siden d\u00f8d og borte, og det tr\u00f8ster, at de ikke ere v\u00e6rst farne, som have f\u00f8lt meget.<\/p>\n

Kilde: Novelle af Meir Aron Goldschmidt<\/em><\/p>\n

 
\nSP\u00d8GERIET VED KONGELEDDET <\/strong><\/p>\n

Kongeleddet kaldes det sted, hvor vejen fra landevejen g\u00e5r op til R\u00f8rvig kirke, overfor vejen til Nakke. Navnet er opst\u00e5et, fordi kronprins Frederik (senere Frederik den 6.), i 1788, efter at have oph\u00e6vet stavnsb\u00e5ndet, red igennem leddet, for at lade sig hylde af R\u00f8rvigs b\u00f8nder.<\/p>\n

Om Kongeleddet fort\u00e6lles:
\nT\u00f8mrer Jens var med til at l\u00e6gge nyt gulv i R\u00f8rvig kirke. Sammen med sine arbejdskammerater begyndte han arbejdet tidlig om morgenen og holdt op, n\u00e5r det begyndte at m\u00f8rkne. S\u00e5 skulle han hjem til Nakke, hvor han boede.
\nHan vidste, at konen ventede med aftens maden, og den var rigelig og veltillavet i disse tider, hvor han tjente gode penge.<\/p>\n

Han var den eneste, der skulle den vej – hans arbejdskammerater boede i R\u00f8rvig eller andre steder.<\/p>\n

Han var ikke s\u00e6rlig bange af sig, og folks fort\u00e6llinger om sp\u00f8geri ved Kongeleddet
\nslog han hen med et bredt grin.<\/p>\n

En aften blev det s\u00e6rlig sent. Vejret var k\u00f8ligt med m\u00f8rke skyer p\u00e5 himlen.
\nDe s\u00e5 ud, som om de hvert \u00f8jeblik kunne briste og sende kraftige regnskyl ned.
\nH\u00e5ndv\u00e6rkerne tog den sidste slurk af br\u00e6ndevinsdunken, f\u00f8r de begav sig ud i det truende vejr.<\/p>\n

“Kom nu godt hjem”, r\u00e5bte de efter Jens, “og pas p\u00e5 helvedeshundene”!
\nJens vinkede farvel og skyndte sig af sted. Da han n\u00e6rmede sig Kongeleddet, s\u00e5 han et lyssk\u00e6r mellem tr\u00e6erne.
\n“Det m\u00e5 v\u00e6re en anden vandringsmand, som har taget sin lanterne med”, t\u00e6nkte han.
\nMen lyssk\u00e6ret bev\u00e6gede sig ikke, og han kunne heller ikke h\u00f8re skridt.
\n“Hvem der”? r\u00e5bte han ud i m\u00f8rket, men der var kun ildevarslende stilhed
\n– en stilhed s\u00e5 dyb, at h\u00e5rene rejste sig p\u00e5 hans hoved.<\/p>\n

Forsigtigt sneg han sig n\u00e6rmere lyssk\u00e6ret, og der l\u00e5 to hunde med ild\u00f8jne.
\nDe var s\u00e5 store som kalve og forskr\u00e6kkelige at se p\u00e5.
\nDen ene rejste sig og stirrede ondt p\u00e5 ham – den anden vendte bare hovedet og gloede.<\/p>\n

Jens stod som naglet til stedet. Han rystede som et espel\u00f8v, og hans tanker stod stille.
\nS\u00e5dan stod han l\u00e6nge, men til sidst faldt han til ro, da b\u00e6sterne ikke gjorde mine til at springe p\u00e5 ham eller p\u00e5 anden m\u00e5de g\u00f8re ham fortr\u00e6d.
\nForsigtigt l\u00f8ftede han det ene ben, for at snige sig bort; men oh r\u00e6dsel! – han var som lammet. Han kunne ikke r\u00f8re sig af stedet. Forf\u00e6rdet pr\u00f8vede han igen, men han var som frosset fast i sin stilling.
\nS\u00e5 \u00e5bnede skyerne sig, og en voldsom byge plaskede ned over ham og hundene.<\/p>\n

Dyrene var som af varmt jern – de sydede, n\u00e5r regnen ramte dem, men Jens blev gennembl\u00f8dt. Det dryppede fra hat og frakkesk\u00f8der og ned i tr\u00e6skoene – og intet kunne han g\u00f8re for at beskytte sig.
\nHundene var helt t\u00f8rre.<\/p>\n

Bygen drev over, og m\u00e5nen br\u00f8d igennem de drivende skyer.
\nDa stak hundene pludselig snuden i vejret og begyndte at hylde. En skygge kom l\u00f8bende over jorden. Hundene standsede deres tuden – de peb, logrede med halen og kr\u00f8b p\u00e5 maven hen imod skyggen.<\/p>\n

Jens fik \u00f8je p\u00e5 en m\u00f8rk skikkelse – en skikkelse s\u00e5 sort, at den n\u00e6sten gik i et med natten – men han kunne dog skelne horn og hov og hale, et grimt, ondt fj\u00e6s og h\u00e6nder med lange kl\u00f8er. F\u00f8r Jens kunne n\u00e5 at t\u00e6nke: “Dj\u00e6velen”!, var den h\u00e6slige skygge v\u00e6k. Den efterlod en isnende kulde.<\/p>\n

Kun hundene syntes stadigv\u00e6k at kunne vejre deres herre. De blev ved med at pibe og logre i lang tid endnu.<\/p>\n

Jens stod i sine vandfyldte tr\u00e6sko, for udmattet til at v\u00e6re bange mere.
\nHan var n\u00e6rmest besvimet.<\/p>\n

Da morgengryet br\u00f8d frem, forsvandt hunde og onde skygger, og Jens faldt sammen ved foden af tr\u00e6et, som om han var d\u00f8d. Der fandt hans kone ham. Hun havde sammen med nogle naboer s\u00f8gt efter den forsvundne.
\nNu bar de Jens hjem og lagde ham i seng. Han var l\u00e6nge syg, men til sidst kom han sig.
\nHan ville dog aldrig mere forbi Kongeleddet i m\u00f8rke – ikke hverken for guld eller gode ord!<\/p>\n

Kilde: Danske folkesagn fra forlaget Hansen i Grevinge, som kan l\u00e5nes p\u00e5 biblioteket<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Bruden fra R\u00f8rvig – Guds engel fra R\u00f8rvig – Sp\u00f8geriet ved Kongeleddet     Bruden fra R\u00f8rvig Der var stille i R\u00f8rvig-pr\u00e6stens studerekammer denne l\u00f8rdag aften. Den gamle pr\u00e6st sad b\u00f8jet over sin pr\u00e6diken, som han skulle holde n\u00e6ste dag. Lampen kastede sit blege sk\u00e6r over hans hvide h\u00e5r, og pibens r\u00f8g snoede sig i … L\u00e6s videre R\u00f8rvig-sagn<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":57,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-195","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/195","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=195"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/195\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":322,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/195\/revisions\/322"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/57"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=195"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}