{"id":57,"date":"2012-11-21T14:02:48","date_gmt":"2012-11-21T13:02:48","guid":{"rendered":"http:\/\/rvbl.dk\/?page_id=57"},"modified":"2016-08-20T18:50:53","modified_gmt":"2016-08-20T17:50:53","slug":"rorvigs-historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rvbl.dk\/?page_id=57","title":{"rendered":"R\u00f8rvigs historie"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>
Kongestenen<\/figcaption><\/figure>\n

F\u00f8lgende oversigt<\/strong> er et kort resume opstillet p\u00e5 baggrund af de fyldige artikler om emnet i foreningens bog “Mellem Kattegat og Isefjord”<\/strong>. Da der stadig udgives lokalhistoriske b\u00f8ger og h\u00e6fter, som er fastl\u00e5st i gamle udokumenterede fantasier og misforst\u00e5elser, er den sandsynlige udvikling i geologi og historie tillige resumeret i de f\u00f8lgende tre menupunkter om vikingetid<\/a>, middelalder<\/a> og nyere tid<\/a>. <\/p>\n

P\u00e5 f\u00f8lgende link kan man tillige l\u00e6se nogle af de mest kendte R\u00f8rvig-sagn<\/a>.<\/p>\n

Historisk oversigt<\/strong><\/p>\n

Forhistorisk tid:<\/strong>
\nOmr\u00e5det bestod formentlig i stenalderhavet af 3 \u00f8er – det som i dag svarer til Nakke, N\u00f8rrevang og Kirke-plateauet. Der er mange bopladser gennem stenalder- og bronzealder – is\u00e6r p\u00e5 Nakke-\u00f8en. I Nyk\u00f8bing-R\u00f8rvig Kommune var der registreret 31 fredlyste oldtidsminder.<\/p>\n

Der er fundet 2 halsringe fra yngre bronzealder.<\/p>\n

Vikingetid (800-1050):<\/strong>
\nDer er stadig store laguner mellem de gamle \u00f8er ved Is\u00f8re og Odsherred, som kan passeres af skibe ved at tr\u00e6kke dem over dragene. De flade sandgrunde som Lyn\u00e6s Sand, der if\u00f8lge Saxo af og til er t\u00f8rlagte, tvinger de st\u00f8rre vikingeskibe over langs Is\u00f8re-siden. Omr\u00e5det f\u00e5r derfor stor strategisk betydning, idet fjordene sandsynligvis kontrolleres af vikingekongerne fra Roskilde, som kan ligge i l\u00e6 ved Is\u00f8re Gab, som nvnet var p\u00e5\u00a0udsejlingen fra fjordene til Kattegat.<\/p>\n

Et brudstykke af en stor guldhalsring i stil med Tiss\u00f8-ringen – men lidt mindre – er fundet ud for den sidste passage ind til Langes\u00f8-lagunen, som sandsynligvis har v\u00e6ret Saxo’s Is\u00f8re Havn. Havnen, som m\u00e5 betragtes som en ren naturhavn, kan dog teoretisk ogs\u00e5 have v\u00e6ret placeret p\u00e5 den anden side af R\u00f8rvig By. Det er dog meget usandsynligt – bl.a. fordi stedet derved ville miste\u00a0sin strategiske betydning.<\/p>\n

Saxo henf\u00f8rer Poppo’s Jernbyrd til Is\u00f8re Ting, hvor ogs\u00e5 Sven Tvesk\u00e6g optr\u00e6der i Jomsvikingernes-saga. Tingets placering kendes ikke, men overleveringen har placeret tinget i bunden af Langes\u00f8-lagunen nedenfor den gamle kystskr\u00e6nt. Syd herfor er rejst en mindesten p\u00e5 Skansehage Hede. Troels Brandt har er udarbejdet en s\u00e6rskilt side om >Is\u00f8re Havn og Ting<\/strong><<\/a>.<\/p>\n

Der er gjort fund ved Nakke By, som tyder p\u00e5, at der allerede p\u00e5 det tidspunkt er boplads og landingsplads her.<\/p>\n

Middelalder (1050-1500):<\/strong>
\n1076:<\/strong> Svend Estridss\u00f8n d\u00f8r og s\u00f8nnen Harald Hen v\u00e6lges if\u00f8lge Saxo og Sven Aggesen til konge p\u00e5 Is\u00f8re Ting, hvor man hurtigt kan samle storm\u00e6ndene og ledingsfl\u00e5den til udpegning af en f\u00e6lles kongskandidat. Formelt v\u00e6lges kongen dog fortsat p\u00e5 landstingene.<\/p>\n

1104:<\/strong> Svend Estridss\u00f8ns sidste s\u00f8n, Niels, v\u00e6lges til konge p\u00e5 Is\u00f8re Ting.<\/p>\n

1170:<\/strong> Sidste gang at Saxo fort\u00e6ller om Roskildebispen Absalon i Is\u00f8re Havn.<\/p>\n

1200-1250:<\/strong> Kirken anl\u00e6gges. Man har ikke kendskab til en by p\u00e5 stedet, idet overleveringens Isby fra 1400-tallet er en senere myte. Der eksisterer imidlertid en landsby ved navn Is\u00f8re et eller andet sted p\u00e5 den senere R\u00f8rvig By’s markarealer.<\/p>\n

1240:<\/strong> Is\u00f8re-navnet benyttes til at stedbestemme kongens ejendom p\u00e5 Halsn\u00e6s i Kong Valdemars Jordebog.<\/p>\n

1257:<\/strong> Landsbyerne Is\u00f8re og Nacka n\u00e6vnes f\u00f8rste gang i et pavebrev, som bekr\u00e6fter at Vor Frue Kloster i Roskilde har g\u00e5rde i byerne. Nacka har flest g\u00e5rde.<\/p>\n

1290-91:<\/strong> Erik Klippings fredl\u00f8se mordere under ledelse af Marsk Stig huserer sammen med den norske konge Sj\u00e6llands kyster og nedbr\u00e6nder bl.a. Holb\u00e6k og Nyk\u00f8bing.<\/p>\n

1293:<\/strong> Marsk Stig begraves if\u00f8lge et sagn i R\u00f8rvig Kirke – folkesagnene peger dog ogs\u00e5 p\u00e5 andre kirker.<\/p>\n

Ca. 1370:<\/strong> R\u00f8rvig optr\u00e6der for f\u00f8rste gang som bynavn i stedet for Is\u00f8re i Roskildebispens Jordebog. Navneskiftet indicerer, at byen er flyttet f\u00f8rst i 1300-tallet – hvis den overhovedet er flyttet.<\/p>\n

Roskildebispen ejer flere g\u00e5rds\u00e6der i R\u00f8rvig, men bispens hovedg\u00e5rd ligger p\u00e5 Nakke. Brydeg\u00e5rd, hvor der er gjort flere fund og udgravet fundamenter, er sandsynligvis hovedg\u00e5rd for bispen eller klosteret. Der er ogs\u00e5 svage rester af et middelalderligt voldsted ved Borgg\u00e5rden – tidligere Borreholme. Murstensrester indicerer, at dette voldsted er opf\u00f8rt eller i alt fald udvidet senere end aktiviteterne ved Is\u00f8re Havn.<\/p>\n

1500-tallet:<\/strong>
\nCa. 1500:<\/strong> R\u00f8rvig Kirke udvides mod vest, og det oprindelige t\u00e5rn opf\u00f8res muligvis ved den lejlighed.<\/p>\n

1527:<\/strong> R\u00f8rvig-b\u00f8nderne anmoder forstanderen for klosteret i Roskilde, Henrik Krummedige, om neds\u00e6ttelse af landgilde p.g.a. \u00f8del\u00e6ggelse af byens Vestervang. Jorden kan ikke mere br\u00f8df\u00f8de 22 g\u00e5rde.<\/p>\n

1529:<\/strong> Frederik I skriver til Krummedige og taler R\u00f8rvig-b\u00f8ndernes sag.<\/p>\n

1537:<\/strong> Den nye foged i Roskilde underretter rigshovmesteren om R\u00f8rvig b\u00f8ndernes v\u00e6gring overfor fogedens svende ved at betale skatter og afgifter med henvisning til, at man har brev p\u00e5 neds\u00e6ttelsen af afgiften. Det fremg\u00e5r indirekte, at fiskeri er en v\u00e6sentlig levevej for R\u00f8rvig-boerne.<\/p>\n

1563:<\/strong> Efter reformationen overg\u00e5r Odsherred og dermed R\u00f8rvig fra Roskilde Domkapitels ejendom til kongens besiddelse – stadig under Dragsholm.<\/p>\n

1577:<\/strong> Som en konsekvens af sandflugten afl\u00f8ses en del af R\u00f8rvig-boernes skat af en pligt til at f\u00e6rge kongens folk over fjorden.<\/p>\n

1600-tallet:<\/strong>
\n1642:<\/strong> B\u00f8nderne i R\u00f8rvig og Nakke opretter en kontrakt, hvorefter engomr\u00e5derne dannet i lagunerne i bunden af Hovvig udl\u00e6gges som f\u00e6lles\u00adarealer, bl.a. anvendelige til gr\u00e6sning.<\/p>\n

1644:<\/strong> Opf\u00f8relsen af en ny skanse i forbindelse med Torstenson-krigene n\u00e6vnes i brev, og det omtales at der l\u00e5 en \u00e6ldre skanse p\u00e5 stedet. Skansen ligger i omr\u00e5det fra mor\u00e6neholmen ved Ole Kj\u00e6rsg\u00e5rdsvej til lagunemundingen ved Bentvedsvej.<\/p>\n

1664:<\/strong> En enkelt vindm\u00f8lle n\u00e6vnes i R\u00f8rvig.<\/p>\n

1678:<\/strong> Skansen udbygges i Sk\u00e5nske Krig og bestykkes med 5 kanoner.<\/p>\n

1681:<\/strong> Efter en forordning om toldopkr\u00e6vning oprettes i R\u00f8rvig et toldembede, og “Tolderhuset” (senere Lodsoldermandsg\u00e5rden) opf\u00f8res sammen med “Kontroll\u00f8rboligen” kaldet “toldsted”. Begge bygninger ligger helt \u00f8de p\u00e5 dette sted. Der p\u00e5begyndtes opkr\u00e6vning af afgift af de varer, der sejledes gennem fjorden.<\/p>\n

Kongen lader alle landsbyer opm\u00e5le. I.h.t. Markbogen for R\u00f8rvig er der 25 g\u00e5rde og 10 huse, med to vange, S\u00f8ndervang og N\u00f8rrevang. Den tredje er \u00f8delagt af sandfygningen.<\/p>\n

1683:<\/strong> Ved matriklen dette \u00e5r er hovedg\u00e5rden i Nakke ikke mere n\u00e6vnt. Byens jorder er formentlig udstykket p\u00e5 flere g\u00e5rde. Det n\u00e6vnes, at der er 23 g\u00e5rde p\u00e5 Nakke.<\/p>\n

1700-tallet:<\/strong>
\nCa. 1700:<\/strong> Der bygges en ny skanse i forbindelse med Store Nordiske Krig 1709-20.<\/p>\n

1717:<\/strong> 3 vindm\u00f8ller n\u00e6vnes nu i R\u00f8rvig.<\/p>\n

1728:<\/strong> Lodsv\u00e6senet organiseres i R\u00f8rvig, idet det p\u00e5l\u00e6gges tolderen at f\u00f8re tilsyn med lodserne, der som lokale fiskere udviste fors\u00f8mmelighed i opgaven. Tolderen bliver s\u00e5ledes overlods – eller lodsoldermand. Samtidig f\u00e5r lodserne eneret p\u00e5 lodseriet i Isefjorden.<\/p>\n

1730’rne:<\/strong> Kgl. hofbygmester Laurids de Thura st\u00e5r for istands\u00e6ttelse af toldstedet (Lodsoldermandsg\u00e5rden).<\/p>\n

1735:<\/strong> Skolen i Nakke oprettes af Frederik IV.<\/p>\n

1750’rne:<\/strong> Laurids de Thurah og Nikolai Eigtved bes\u00f8ger R\u00f8rvig med henblik p\u00e5 ombygningsplaner for Lodsoldermandsg\u00e5rden.<\/p>\n

1751:<\/strong> Kanonst\u00f8beriet og krudtv\u00e6rket ved Frederiksv\u00e6rk grundl\u00e6gges \u00ad og kontrollen med Isefjordens indsejling intensiveres.<\/p>\n

1770:<\/strong> R\u00f8rvig-b\u00f8nderne g\u00f8r krav over for Nakke-b\u00f8nderne p\u00e5 engomr\u00e5det mellem vejen til Nyk\u00f8bing og Nakke Kirkevej ben\u00e6vnt Bystedet.<\/p>\n

1774:<\/strong> Retssag om Bystedsjorden, hvor R\u00f8rvig-b\u00f8nderne m\u00e5tte frafalde krav p\u00e5 den inderste, t\u00f8rlagte del af Hovvig.<\/p>\n

1775:<\/strong> Kronens g\u00e5rde i sognet kommer under Anneberg i stedet for Dragsholm.<\/p>\n

1790:<\/strong> Brantebjergg\u00e5rd udflyttes fra Nakke, og flere g\u00e5rde f\u00f8lger efter de f\u00f8lgende \u00e5r.<\/p>\n

1792: Forordninger om sandflugtstilplantninger, som resulterer i de f\u00f8rste tilplantninger i R\u00f8rvig i begyndelsen af 1800-tallet.<\/p>\n

Heinrich Steffens er husl\u00e6rer p\u00e5 Anneberg, hvor moderen er f\u00f8dt.<\/p>\n

1795:<\/strong> Lynghuset f\u00e5r krobevilling som det eneste hus p\u00e5 den \u00f8de vejstr\u00e6kning mellem R\u00f8rvig og Nyk\u00f8bing.<\/p>\n

1800-tallet:<\/strong>
\n1800:<\/strong> R\u00f8rvig udskiftes, og hver g\u00e5rd f\u00e5r samlet sin jord p\u00e5 et sted. En r\u00e6kke g\u00e5rde udflyttes. Udflytningen er f\u00f8rst tilendebragt ca. 1850. B\u00f8nderne f\u00e5r jorden \u00f8st for H\u00f8jsandet og p\u00e5 S\u00f8ndervang. Husm\u00e6ndene m\u00e5 n\u00f8jes med smalle strimler af den tilsandede Vestervang – Sultelyngen.<\/p>\n

1800-tallet: <\/strong>Sonnerup Skov plantes.<\/p>\n

1801:<\/strong> Planer om ny skanse, som dog stilles i bero i stilstandsperioden efter Slaget p\u00e5 Rheden.<\/p>\n

1803:<\/strong> Der ans\u00e6ttes ogs\u00e5 lodser ved Spodsbjerg, som imidlertid kun har tilladelse at f\u00f8re skibene til R\u00f8rvig. Der er opsat signalst\u00e6nger i et system af signalposter.<\/p>\n

1804:<\/strong> Lodserne i R\u00f8rvig ans\u00f8ger om, at en af deres egne kunne overtage hvervet som lodsoldermand, men lodschefen afviser med henvisning til manglende uddannelse i.f.t. tolderen.<\/p>\n

1807:<\/strong> Der stationeres en kanonb\u00e5ds\u00adflotilje i R\u00f8rvig, dels kanonchalupper hver med 64 mand, 30 \u00e5rer og 4 kanoner, dels kanonjoller med 24 mand, 18 \u00e5rer og 2 kanoner.<\/p>\n

1808:<\/strong> Den femkantede skanse, som stadig kan ses ved feriekolonien, opf\u00f8res og forbindes i det efterf\u00f8lgende \u00e5r via en 300 meter lang vold med et s\u00f8batteri ved Skansehagens dav\u00e6rende spids. Der opf\u00f8res ogs\u00e5 en skanse ved Borrebakken, hvis kanoner skal kunne bestryge havnen. Kirkeloftet bliver krudtmagasin.<\/p>\n

Det sidste skib i den danske fl\u00e5de, linieskibet Prins Christian, bliver sl\u00e5et til vrag af to engelske skibe i farvandet ud for Odden, hvor bl.a. Willemoes omkommer.<\/p>\n

Et fl\u00e5debatteri placeret ud for Skansehagen springer i luften – ved et uheld.<\/p>\n

1814:<\/strong> F\u00e6rgefarten mellem R\u00f8rvig og andre dele af Isefjorden bes\u00f8rges af b\u00f8nderne i et f\u00e6rgelaug, som i 1814 f\u00e5r eneret p\u00e5 f\u00e6rgeriet mod til stadighed at holde 4 b\u00e5de rede hertil.<\/p>\n

1816:<\/strong> Skolen opf\u00f8res i R\u00f8rvig. R\u00f8rvig vokser i betydning i forhold til Nakke p\u00e5 grund af skibsfarten.<\/p>\n

1818:<\/strong> J.M.Thieles samlinger af folkesagn udgives, hvoriblandt er sagnet om brudemordet som en hundrede \u00e5r gammel h\u00e6ndelse.<\/p>\n

1819-1820:<\/strong> Der opf\u00f8res en 100 meter lang skibsbro ved toldstedet, s\u00e5ledes at skibene selv skulle anl\u00f8be R\u00f8rvig for toldklarering. Til uddybning anskaffedes et par \u00e5r senere en mudderpram.<\/p>\n

1820:<\/strong> De f\u00f8rste bebyggelser uden for Nyk\u00f8bing med opdyrkning ved \u00d8ster Lyng og Sk\u00e6rby.<\/p>\n

1824:<\/strong> Heinrich Steffens novelle udgives om brudemordet i R\u00f8rvig.<\/p>\n

1830:<\/strong> Nakke By har 17 huse med jord og 7 uden jord.<\/p>\n

J.H.Larsen noterer, at der \u00e5rligt passerer ca. 700 skibe forbi toldstedet i R\u00f8rvig i begge retninger.<\/p>\n

H.C.Andersen skriver digtet “Bruden i R\u00f8rvig Kirke”<\/p>\n

1838:<\/strong> En ny toldlovgivning indf\u00f8res, hvorefter mange af toldafgifterne forsvinder, og toldstedet i R\u00f8rvig nedl\u00e6gges.<\/p>\n

1842:<\/strong> Staten erhverver sandstr\u00e6kninger ud mod Kattegat og man starter anl\u00e6gget af sandflugtsplantagen fra Lynghuset (Lyngkroen) til Dybes\u00f8.<\/p>\n

M\u00f8llen i R\u00f8rvig bygges som hollandsk m\u00f8lle efter den gamle “lerm\u00f8lle” samme sted.<\/p>\n

1845:<\/strong> Der ans\u00e6ttes for f\u00f8rste gang en lodsoldermand uden for toldv\u00e6senet.<\/p>\n

1846:<\/strong> Tolderens g\u00e5rd overdrages til lodsv\u00e6senet, og g\u00e5rden ben\u00e6vnes herefter Lodsoldermandsg\u00e5rden.<\/p>\n

1850’erne:<\/strong> Kyhn begynder at male motiver i R\u00f8rvig.<\/p>\n

1852:<\/strong> Det gamle t\u00e5rn p\u00e5 R\u00f8rvig Kirke rives ned og det nuv\u00e6rende t\u00e5rn bygges i gotisk stil, tegnet af Gottlieb Bindesb\u00f8ll.<\/p>\n

1857:<\/strong> Der oprettes en dampskibsforbindelse mellem Isefjordens byer, som i f\u00f8rste omgang ikke indbefatter R\u00f8rvig.<\/p>\n

1867:<\/strong> Sandflugtsplantagen anl\u00e6gges med en tilplantning af flyvesandsomr\u00e5det p\u00e5 Nakke Lyng og R\u00f8rvig Lyng.<\/p>\n

M.A.Goldschmidt udgiver “K\u00e6rlighedshistorier fra mange Lande” med fort\u00e6llingen “Guds Engel fra R\u00f8rvig”, som beskriver Lodsoldermandsg\u00e5rden.<\/p>\n

1870:<\/strong> Der anl\u00e6gges en d\u00e6mning mellem Egen\u00e6s og Nakke-halv\u00f8en, hvorved Nakke blev aflukket fra Isefjorden. B\u00e5dene ved Nakke bliver lagt syd for d\u00e6mningen.<\/p>\n

1870’rne:<\/strong> Dampskibsf\u00e6rge-forbindelsen p\u00e5 Isefjorden udvides til ogs\u00e5 at indbefatte forbindelse til R\u00f8rvig.<\/p>\n

1872:<\/strong> Vilhelm Bergs\u00f8es roman “Bruden fra R\u00f8rvig” udkommer med beskrivelser af R\u00f8rvigs dystre flyvesandsstr\u00e6kninger.<\/p>\n

1885:<\/strong> Holger Drachmann bor i R\u00f8rvig denne sommer og skriver fort\u00e6llingen “Lodsoldermandens Spilled\u00e5se”. Lodsoldermandsg\u00e5rdens have beskrives som duftende og frodig.<\/strong><\/p>\n

1899:<\/strong> Odsherredsbanen \u00e5bnes, hvilket medf\u00f8rer oph\u00f8r af det gamle f\u00e6rgeri til R\u00f8rvig.<\/p>\n

Maleren Mols begynder at male i R\u00f8rvig.<\/p>\n

1900-tallet:<\/strong>
\n1901:<\/strong> Sophus Schandorff g\u00e6ster R\u00f8rvig og fremh\u00e6ver Lodsoldermandsg\u00e5rdens have med de mange tr\u00e6er.<\/p>\n

1900-tallet:<\/strong> Forfatteren Henrik Pontoppidan og senere Sophus Bauditz bebor “H\u00f8jsandshuset” ved s\u00f8m\u00e6rket.<\/p>\n

1903:<\/strong> B\u00e5debroen udbygges til mole, s\u00e5 st\u00f8rre skibe kan anl\u00f8be, og en lille b\u00e5dehavn etableres p\u00e5 nordsiden. Molen bliver Kongebro til brug for Kongeskibets anl\u00f8b.<\/p>\n

1904:<\/strong> Den gamle skole i L\u00f8vstr\u00e6de bliver afl\u00f8st af ny skole lidt derfra.<\/p>\n

1907:<\/strong> Strandhotellet “R\u00f8rvig Bad” opf\u00f8res. Hotellet f\u00e5r de f\u00f8lgende \u00e5r hyppige bes\u00f8g af kongefamilien.<\/p>\n

1909:<\/strong> Byens vandv\u00e6rk oprettes.<\/p>\n

1910:<\/strong> R\u00f8rvig f\u00e5r sin f\u00f8rste brugsforening.<\/p>\n

1911:<\/strong> Nakke f\u00e5r mejeri.<\/p>\n

1917:<\/strong> Den sidste lodsoldermand d\u00f8r i R\u00f8rvig, og stillingen nedl\u00e6gges. Med anl\u00e6ggelsen af Hundested Havn og den uddybede rende gennem Lyn\u00e6s Sand, er det i dag mest hensigtsm\u00e6ssigt, at lodsb\u00e5den er stationeret i Hundested.<\/p>\n

Der etableres jernbaneforbindelse p\u00e5 begge sider af Isefjorden, og dampskibsforbindelsen p\u00e5 Isefjorden oph\u00f8rer.<\/p>\n

Hundested-R\u00f8rvig Motorskibsfart oprettes med motorb\u00e5den “Korshage” – p\u00e5 foranledning af et udstykningsselskab.<\/p>\n

Det f\u00f8rste sommerhus bliver bygget ved Korshage. Den f\u00f8rste store sommerhusudbygning f\u00f8lger i 20’rne og 30’rne.<\/p>\n

1922:<\/strong> R\u00f8rvig f\u00e5r elektricitet.<\/p>\n

1924:<\/strong> Driften af M\u00f8llen i R\u00f8rvig indstilles.<\/p>\n

1926:<\/strong> Ny konkurrerende f\u00e6rgeforbindelse med dampskibet “Rex\u00f8” (med restauration) til anl\u00e6g p\u00e5 molens sydside.<\/p>\n

R\u00f8rvig Naturfredningsforening stiftes med henblik p\u00e5 at redde m\u00f8llen og og de mange naturv\u00e6rdier. De efterf\u00f8lgende fredninger er n\u00e6vnt p\u00e5 en s\u00e6rskilt side.<\/p>\n

1928:<\/strong> Efter anl\u00e6g af f\u00e6rgelejer i Hundested og R\u00f8rvig starter bilf\u00e6rgen “Korshage” sin f\u00f8rste tur. Link\u00a0til f\u00e6rgefartens historie<\/a><\/p>\n

1930’rne:<\/strong> Udstykningerne ved plantagen tager fart.<\/p>\n

1936:<\/strong> RNF bekoster ops\u00e6tningen af byst\u00e6vnet.<\/p>\n

1942:<\/strong> Marineministeriet s\u00e6lger Lodsoldermandsg\u00e5rden til malerinden Margrethe Levy.<\/p>\n

1949:<\/strong> Mindestenen for kongevalgene rejses p\u00e5 det fredede stykke af Skansehage Hede p\u00e5 initiativ af personkredsen omkring RNF.<\/p>\n

1955:<\/strong> Skolerne i Nakke og R\u00f8rvig flytter sammen ved Mellemleddet.<\/p>\n

1960’rne og 70’rne:<\/strong> Den anden store sommerhusudbygning.<\/p>\n

1970:<\/strong> Nyk\u00f8bing og R\u00f8rvig sammenl\u00e6gges til en kommune.<\/p>\n

1978:<\/strong> Bevaringsforeningen for R\u00f8rvig Sogn stiftes.<\/p>\n

2006:<\/strong> Odsherred Kommune dannes af Nyk\u00f8bing-R\u00f8rvig, Trundholm og Dragsholm kommuner.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

F\u00f8lgende oversigt er et kort resume opstillet p\u00e5 baggrund af de fyldige artikler om emnet i foreningens bog “Mellem Kattegat og Isefjord”. Da der stadig udgives lokalhistoriske b\u00f8ger og h\u00e6fter, som er fastl\u00e5st i gamle udokumenterede fantasier og misforst\u00e5elser, er den sandsynlige udvikling i geologi og historie tillige resumeret i de f\u00f8lgende tre menupunkter om … L\u00e6s videre R\u00f8rvigs historie<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":55,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-57","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/57","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=57"}],"version-history":[{"count":26,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/57\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1899,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/57\/revisions\/1899"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/55"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rvbl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=57"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}