![\"\"](\"http:\/\/rvbl.dk\/wp-content\/uploads\/Ask.jpg\")
<\/a> ![\"\"](\"http:\/\/rvbl.dk\/wp-content\/uploads\/Havhingsten.jpg\")
<\/a><\/p>\nM\u00e5nen n\u00e5ede ikke at skifte fase, f\u00f8r Is\u00f8re Ting blev indtaget af herredets styrism\u00e6nd og -quinder. Det behagede \u00f8jensynligt ikke tordenguden, at herredets folk skulle bes\u00e6tte det nationale kongeting, som i forne tider havde st\u00e5et under gudernes beskyttelse. Kort\u00a0f\u00f8r tingets \u00e5bning lod Thor sin hammer buldre, s\u00e5 det gav genlyd hen over himlen. Hovedparten af det skr\u00e6mte folk kr\u00f8b i ly i hytte og skjul, men de stoute byr\u00f8dder lod sig\u00a0ikke skr\u00e6mme og afholdt et tingm\u00f8de, der vil g\u00e5 frasagn om. Selv\u00a0Thor turde ikke blande sig mere, men sendte i stedet sin hustru, Sif, hvis h\u00e5r af gyldne solstr\u00e5ler lyste op over den tapre forsamling.\u00a0Det blev til megen kiv og parlamenteren – til stor moro for den\u00a0folkelige hob, som trods alt havde dristet sig p\u00e5 tinge – men det lykkedes ikke styrism\u00e6ndene at n\u00e5 frem til en beslutning om herredets fornemme gulerodspris.<\/p>\n
Ovenfor pl\u00e6derer\u00a0bondepartiets anf\u00f8rer,\u00a0hr. Morten af Egeskovg\u00e5rd,\u00a0for at b\u00f8nderne selv m\u00e5 have lov at bestemme, om guler\u00f8dderne skal v\u00e6re \u00f8kologiske eller ej. N\u00e5r hr. Morten p\u00e5 billedet sk\u00e5ner sine snabelsko, skyldes det hverken hans egen eller standens medf\u00f8dte sparsommelighed, men \u00f8nsket om at have f\u00f8dderne solidt plantet i sandet. Han kunne nemlig forkynde, at hans\u00a0forf\u00e6dre havde bem\u00e6gtiget sig denne hellige jord efter kongetingets lukning og tilsandingen af Is\u00f8re Havn. Rigskr\u00f8nikeren Saxo fortalte om Is\u00f8re Ting: “Det var skik i gamle dage, at n\u00e5r vore forf\u00e6dre skulle v\u00e6lge konge, plejede de at st\u00e5 p\u00e5 store stene, der stod fast i jorden, som et varsel om, at valget var lige s\u00e5 fast og urokkeligt, som stenene de stod p\u00e5<\/em>.” Desv\u00e6rre havde hr. Mortens forf\u00e6dre 90 \u00e5r forinden sl\u00e5et\u00a0markens store sten til sk\u00e6rver, s\u00e5 man\u00a0i stedet m\u00e5tte tage sig til takke med 4 kommunale fliser. R\u00e5dets ubeslutsomhed blev for meget for herredets vel\u00e6rv\u00e6rdige oldermand, hr. Thomas af den \u00e6dle sl\u00e6gt Adelskov. Han b\u00f8d det linde honnings\u00f8de mj\u00f8d udsk\u00e6nket i passende m\u00e6ngde til r\u00e5dets medlemmer, s\u00e5 stemmerne kunne sm\u00f8res. Derefter gik det lettere med at afsynge 6 kvad til herredets pris – og n\u00e5 frem til en vinder af den \u00e6dle kappedyst – en ode til Odsherreds farver, lys og natur.<\/p>\n I det herrens \u00e5r 2013 var den tidlige middelalders stemning vendt tilbage til\u00a0R\u00f8rvig – en tid, som for alvor satte Is\u00f8re p\u00e5 landkortet som Danmarks Midtpunkt. Den 24. juli ankom\u00a0Vikingeskibsmuseets stolthed,\u00a0kopien af den irsk-byggede Havhingst fra 1047 – antageligt et skib af den type langskibe, som Valdemar og Absalon landede med i\u00a0Is\u00f8re havn. Havhingsten kom\u00a0til … L\u00e6s videre Middelalder i R\u00f8rvig<\/span> <\/a><\/p>\n M\u00e5ske derfor kunne gulerods-sagen ikke opn\u00e5 den n\u00f8dvendige faste og urokkelige majoritet. Sagen blev i stedet syltet i et udvalg, som skulle tage beh\u00f8rig stilling – men det lykkedes dog forinden adel og b\u00f8nder i f\u00e6llesskab at forpurre folkepartiets upassende krav om \u00f8kologi.<\/p>\n<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"