Rørvig Naturfredningsforening har modtaget en testamentarisk gave på 100.000 kr. fra ægteparret Inge og Poul Clausen. Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn har modtaget et tilsvarende beløb. Begrundelsen var foreningernes store indsats for at bevare Rørvigs natur og kulturmiljø. Ægteparret levede en tilbagetrukket tilværelse i Rørvig – først som sommerhusejere ved Skansehage og siden som helårsbeboere i Uhlendorffs Allé. De gik og cyklede mange ture i området og satte pris på den indsats, som blev gjort for at bevare Rørvig. Vi er taknemmelige for denne påskønnelse af vort arbejde.
Beløbet til Rørvig Naturfredningsforeningen er testamenteret til naturplejefonden. Borgmester Thomas Adelskov har meddelt, at kommunen ikke har midler i disse år til vedligeholdelse af de privatejede fredninger. Bestyrelsen har derfor besluttet midlertidigt at tage bolden op ved at benytte en del af beløbet ved Dybesø, som løbende giver anledning til henvendelser. Bestyrelsen vil i den forbindelse gå i dialog med kommunen og miljøcentret om en langsigtet løsning, da søen er omfattet af Natura 2000.
Ny bog - Hilsen fra Rørvig
Som omtalt på generalforsamlingen udgiver Rørvig Naturfredningsforening og Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn en ny bog med postkort fra Rørvig, ”HILSEN FRA RØRVIG”. Det er en lokalhistorisk gennemgang af Rørvig Sogn set igennem 304 postkort over 100 år. Bogen er redigeret af Gitte Baess.
Gitte Baess har gennem årene samlet godt 800 postkort fra Rørvig Sogn. Heraf er 304 udvalgt til denne bog, som bliver på 176 sider i flot indbinding. I 19 kapitler vises de forskellige områder i Rørvig med postkort fra omkring 1900 til omkring 2000. Der gives en kort redegørelse om hvert område som indledning til hvert kapitel. Postkortene, som både omfatter sort-hvide og farvekort, gengives farvetro og er forstørrede, idet bogen udgives i stort A4 format.
Bogen udgives i et begrænset oplag på 1000 eksemplarer med støtte fra Rørvig Naturfredningsforening, Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn, Ida og Jørgen Rindoms Fond, Erik Birger Christensens Fond og Frederik og Emma Kraghs Mindelegat.
De to foreninger har hver for sig tidligere udgivet en del bøger. Således har Rørvig Naturfredningsforening i 2001 udgivet ”Mellem Kattegat og Isefjord” (i hvis format nærværende bog vil passe til), medens Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn i 1980 har udgivet ”En fiskerdreng fra Rørvig”, i 1985 registranten ”Det gamle Rørvig” og i 1995 ”Livet på Rørvig-egnens slægstgårde”. Denne gang er de to foreninger gået sammen om en bogudgivelse, idet emnet for bogen er relevant for begge foreningers virke. Bogen kommer i udsalg i lokale boghandlere fra den 28. juni 2009 og vil koste 299 kr.
Vi tilbyder bogen til vores medlemmer for 250 kr. ved køb lørdag den 27. juni kl. 10-14.00 ved festlokalet bag Rørvig Kro ved parkeringspladsen. For deltagere i Skansehageturen omtalt nedenfor kan bogen også købes derude.
I juli måneds voldsomme regnskyl levede Skredbjerg op til sit navn. En del af lerskrænten på Thor Pedersens område skred ned med en del træer, som nu gør kystpassagen til klatring. Der er intet foruroligende ved det - det er en del af naturens orden, som vore forfædre var opmærksom på, da de navngav stedet.
Vandalisme i Paradisdalen - Egeskovgård
Et gravearbejde i Paradisdalen ved Myntestien satte i sommeren 2008 sindene i kog, hvor det viste sig, at kommunen havde givet tilladelse til udstykning af 5 sommerhusgrunde på Nørrevangs marker på dalskrænten - den mest sandsynlige placering af Isøre Ting. Området blev ikke naturfredet i 1948 sammen med naboområderne, da den pågældende laveste del af skrænten i sin tid har været pløjet og en del brugt til mergelgrav. Mergelgraven er siden tilgroet som naturskov med gamle ege på kanten. Området blev i 1970-erne udlagt som en del af sommerhuszonen, og den nu afdøde ejer af Egeskovgård, Vagn Egeskov, ønskede ikke at foretage en frivillig fredning i 2002.
Efter en række indsigelser og diskussioner besluttede et flertal i Byrådet at vedtage kommuneplantillæg og lokalplan - ifølge udvalgsformandens læserbrev med henvisning til, at det er den bedste løsning med hensyn til naturen!!! Desværre valgt man at fortsætte ned ad det demoraliserende skråplan, hvor forvaltningens og landmålernes fejl legaliseres - her som følge af en på flere punkter vildledende fremlæggelse, som har "malet" et flertal af politikerne op i en krog, når det afdækkes. Derefter parkeres sagen som et politisk skøn, der ikke kan ankes - et åbenlyst fejlskøn, men ikke ulovligt, bortset fra den del, som kan "tørres af" på det hedengangne Vestsjællands Amt og Miljøcenter Roskilde ved en eventuel anke. Dygtigt?
Byrådets afgørelse er af de berørte grundejere og Grundejerforeningen Langesøvænget blevet indklaget til Naturklagenævnet f.s.v. angår kommuneplantillægget, da de øvrige skøn ikke kan ankes. Det kan desværre ikke give samme hensigtsmæssige plan, som vort forslag indebar. Samtidig kan den medføre erstatningskrav mod kommunen, hvis der gives tilladelser i mellemtiden. Rørvig Naturfredningsforening og Danmarks Naturfredningsforening Odsherred har tilsluttet sig anken af principielle grunde, da den nu alligevel er indgivet. Naturklagenævnet har efterfølgende ved en delkendelse givet klagen opsættende virkning.
Sidste!
Naturklagenævnet endte på sit sidste møde i december inden restruktureringen af Rådet at stadfæste kommunens afgørelse. Man erkendte at kommunen havde behandlet sagen forkert, men endte med at dispensere med henvisning til, at konsekvenserne efter Rådets opfattelse var uvæsentlige. Vi er uenige i dette skøn, da det nok var ligegyldigt om der kom 4 eller 5 huse, men de placeringer, som blev resultatet var ikke ligegyldige.
Redegørelsen for sagens forløb ligger som et punkt under afsluttede sager.
Lørdag 9/7 2011 kl. 13.00-15.00 - Fugletur i Hov Vig. Rørvig Naturfredningsforening arrangerer en guidet vandretur til Hov Vigs fugleområder. Lasse Braae og Peter Ellegaard fra Rørvig Fuglestation vil fortælle om fuglelivet på Hov Vig. Mødested: P-pladsen i krydset
Hovvigvej/Nakke Vestvej. Gratis deltagelse - Ingen tilmelding. 18 deltog i turen.
Lørdag 30/7 2011 kl. 13.00-15.30 - Rørvighalvøens fredede naturområder Rørvig Naturfredningsforening gentager en tidligere succes og arrangerer en guidet cykeltur til de fredede naturområder på Rørvig-halvøen. Vi kører fra Møllen rundt til Skansehage, Isøre Tingsten, Langesø Mose, Korshage, Flyndersø, Dybesø, Solfaldshøj og Højsandet - herunder til foreningens grunde. Undervejs vil der blive fortalt om naturområderne og deres historie. Gratis deltagelse - Ingen tilmelding - Turen er på 12,5 kilometer – Kort pause med udskænkning af lille forfriskning. Mødested: Rørvig Mølle – Søndervangsvej 7-9. 49 deltog i turen.
Fredag 5/8 2011 kl. 20 - Generalforsamling og foredrag - Sognegården Ordinær generalforsamling afholdes efter vedtægterne.
Efter generalforsamlingen vil museumsleder cand.phil. Jan Steen Jacobsen, Odsherred Kulturhistoriske Museum, fortælle om Søfarten og Fiskeriet på Isefjorden, naturligvis med særligt henblik på Rørvig. Jan Steen Jacobsen vil som indledning fortælle om museet og planerne om et nyt museumsbyggeri, som netop har fået fornyet aktualitet med færdiggørelsen af et konkret skitseprojekt fra arkitekt Claus H. Pryds, samme arkitekt som vandt idékonkurrencen om det nye naturhistoriske museum i Botanisk Have i København. Jan Steen Jacobsen er forfatter til kapitlet ”Fiskeriet ved Rørvig” i bogen ”Mellem Kattegat og Isefjord”. Foredraget ledsages af billeder ved hjælp af powerpoint.
Generalforsamlingen er nu afholdt med ca. 80 deltagere. Beretningen er vist under menupunktet "Generalforsamling". Beretning, regnskab og budget blev godkendt, og alle valg var genvalg. Efterfølgende fortalte museumsleder Jan Steen Jacobsen om museumsplanerne og søfart og fiskeri i Isefjorden. Han fremhævede i den sammenhæng Rørvigs og Lodsoldermandsgårdens afgørende rolle i fjordens søfart - og meget aktuelt også vigtigheden af at bevare det historiske miljø i den havn, som er Rørvigs store turistmæssige trækplaster.
Lørdag 6/8 2011 kl. 11.00-15.00 - Rørvig Mølle. Åbent hus i møllen på Søndervangsvej.
Lodsoldermandsgården - Lokalplan (Tidligere del - sammendrag af serien fra 5/8-29/9)
Lodsoldermandsgårdens tyske ejer har i årevis negligeret fredningen og bearbejdet forvaltning og politikere for at få tilladelse til et større hotelprojekt i Lodsoldermandsgårdens have - antageligt for med amputering af fredningen at kunne opnå en bedre salgspris efter at forholdet til den oprindelige forpagter var ophørt. Både i 2006 og 2008 har forvaltningen forsøgt at få forslag herom igennem, selv om de strider imod den fredningsdeklaration, som blev anmeldt af fredningsnævnet 27/2 1946 i fuld overensstemmelse med den daværende ejer. Den gamle lokalplan indeholdt et totalt forbud mod byggeri, idet fredningsdeklarationens tekst (Se bilag) lød "For ejendommen som helhed gælder, at ... yderligere bebyggelse af hvilkensomhelst form ... ikke må finde sted." Nødvendig ændring eller tilbygning til den nuværende bebyggelse kan derimod ske med fredningsnævnets samtykke - altså underforstået, at det kan andet byggeri ikke. Selve bygningen er desuden bygningsfredet, da der er tale om den ældst bevarede toldergård i Danmark. Formålet med deklarationen er selvsagt, at den fredede bygning skal ligge frit i det grønne område ved havnen. Desuden indeholder deklarationen regler om selve havens udseende, hvor der dog tales om væsentlighed og skovriderens godkendelse, da det selvsagt ikke er muligt at bibeholde et haveanlæg over mange årtier.
1: Fløjen mod havnen. 2: Fløjen mod Toldbodvej med haven, som ønskes bebygget. 3: Samme - med turistforeningens skæmmende skilt!! (Klik for større billede)
Ved første forsøg i 2006 gjorde Rørvig Naturfredningsforening opmærksom på fredningsklausulen, og selv om direktør Torben Greve bl.a. i et læserbrev (Se læserbrev) hævdede, at det var en privatretlig klausul, som kunne ophæves, så blev forslaget forkastet af Teknik- og Miljøudvalget.
Efter valget af et nyt byråd forsøgte forvaltningen og ejeren sig endnu en gang i 2008 - denne gang måtte forvaltningen dog efter en samtale med fredningsdommeren erkende, at sagen var op til fredningsnævnet, men så langt kom sagen aldrig, da den endnu en gang blev forkastet af politikerne, da sagens rette sammenhæng gik op for dem. Ejeren ville ikke acceptere afvisningen og klagede til Naturklagenævnet, som imidlertid fulgte kommunen og afviste klagen i 2009, idet kommunen naturligvis har ret til at henholde sig til sin lokalplan med byggeforbud, da det ligger inden for rammerne af fredningen.
Efter valget af endnu et nyt byråd forsøgte ejeren og forvaltningen sig for tredje gang i 2010. Borgmesteren har siden efter læserbrevsangreb måttet erkende, at han havde holdt møde med ejeren, og at kommunen satte en arkitekt igang med at lave et projekt på grunden - hvilket er ganske uhørt og fråds med samfundmidler, da man først burde have læst i sagen. Tværtimod gentog forvaltningen Torben Greves fejl fra 2006 og skrev i lokalplanforslaget, at servitutten var privatretlig, og at den kunne ophæves af kommunen med henvisning til Planlovens §15 og §18. Desuden skrev man at kommunen havde påtaleret, selv om det retteligt var fredningsnævnet og DN. Begge dele er direkte forkerte og i modstrid med forvaltningens egen indstilling til politikerne i 2008 og argumenter over for Naturklagenævnet i 2009. Ikke desto mindre var det på dette grundlag, at borgmesteren og Miljø- og Klimaudvalgets nye medlemmer tog stilling i 2010. Eneste undtagelse var udvalgets formand, Annelis Stamm, som har tidligere erfaring både fra udvalg og fredningsnævn. Hun krævede i en mindretalsudtalelse fredningsdeklarationen respekteret.
Forløbet med de tre forsøg må siges at bekræfte fredningsinstitutionens nødvendighed, som modvægt mod den lokalpolitiske vilkårlighed.
Dagen efter beslutningen i Miljø- og Klimaudvalget blev Rørvig Foreningsråd kontaktet af planchefen om Foreningsrådets indvendinger - som var indsendt ugen før. Det skulle siden vise sig, at hun fik så "kolde fødder", at hun rekvirerede et advokatnotat, som bekræftede foreningernes påstand om, at fredningen var en offentligretlig fredning, hvor kommunen må søge dispensation hos fredningsnævnet - hvilket man jo altid kan forsøge.
En oversigt over tidsforløbet kan downloades her. Ingen kunne bebrejde de misinformerede udvalgsmedlemmer noget - ganske som borgmesteren kan have drøftet med ejer på et forkert grundlag.
Forinden havde Foreningsrådets repræsentanter i forbindelse med lokalplanen holdt møde med borgmesteren, hvor man fremførte et kompromisforslag, som Rørvig Naturfredningsforening havde opstillet. Det gik ud på, at fredningsdeklarationen gav mulighed for dispensation til en tilbygning, hvor man både med hensyn til deklaration og bygningsfredning kunne forsvare en genopførelse uden for synsvidde bag gården af den fjerde længe, som brændte i 1850. Herved kan forpagteren bl.a. få mulighed for at etablere moderne køkkenfaciliteter.
På grund af fejlene måtte forslaget returneres til Miljø- og Klimaudvalget (det er tredje gang at sagerne om Lodsoldermandsgården har måttet genoptages her på grund af fejlagtig eller mangelfuld behandling i forvaltningen). Den nye finurlige tekst ændrede ikke udvalgets beslutning, men Annelis Stamm konkretiserede nu sit ændringsforslag til Foreningsrådets forslag.
I økonomiudvalget fik Annelis Stamms ændringsforslag flertal på 4-3, idet de to viceborgmestre og de lokalt erfarne venstrefolk stemte for ændringsforslaget.
Vort referat af debatten på byrådsmødet
Ved byrådsmødet 28/9 stemte 16 for det oprindelige forslag og 9 for Annelis Stamms ændringsforslag. For det oprindelige var S, DF, K og Miljø- og Klimaudvalgets 3 nye Venstremedlemmer, som var fanget af forvaltningens fejlagtige forslag i første omgang, mens Venstres 5 øvrige medlemmer, SF og Odsherredlisten stemte for Annelis Stamms forslag. Resultatet var kendt forinden, og indebar således ingen overraskelser.
Annelis Stamm (S) indledte som formand for Miljø- og Klimaudvalget med, at Rørvigs for Odsherred så vigtige kulturmiljø kun har 3 fredede bygninger, herunder Lodsoldermandsgården, og at det er vigtigt, at den ligger åbent i et grønt område, som fredningen tilsiger. Derfor kan hun kun acceptere et byggefelt bagved, hvor den fjerde længe lå - under respekt af fredningerne.
Gitte Hededam (S) fremførte begrundelsen fra Miljø- og Klimaudvalgets flertal. Hun sagde, at det overordnede formål med lokalplanen er at bevare Rørvig, som er kendt af alle. Hun var skuffet over, hvad hun så på Lodsoldermandsgården ved et møde med forvaltning, arkitekt og ejer. Hun savnede den romantiske have med den snoede å, og hun fremførte ejerens bekendte argumentation om, at der er forsvundet nogle af de store træer, og anlagt vej af kommunen. Desuden konstaterede hun, at der - antageligt uden tilladelse - af den nuværende ejer var opført træterrasse, ombygninger af bygningen og fundament i haven. Det var ikke mere det gamle haveanlæg. Derfor går hun ind for forvaltningens forslag, som nu indebærer, at man skal høre fredningsnævnets mening. I første omgang vil man dog høre andres mening herom under høringen.
Annelis Stamm blev støttet i indlæg af Morten Egeskov (V), Arne Mikkelsen (SF) og Steen Friis (Odsherredlisten). Morten Egeskov supplerede med, at han ikke kunne se, at en udvidelse af Lodsoldermandsgården kunne få nogen som helst betydning for Odsherreds helårsturisme, og han udtrykte håb om, at Danmarks Naturfredningsforening vil udnytte sin påtaleret til at fastholde fredningen (Denne fastholdelse blev dog allerede meddelt kommunen 12/4 2010 (indgår i referat) - en oplysning, som åbenbart ikke er tilgået politikerne fra forvaltningen).
Helge Fredslund (V) så Rørvig som en perle i Odsherred, men forsvarede V-mindretallet med, at Lodsoldermandsgården skal have lov til at bygge flere værelser, hvis det derved kan hænge bedre økonomisk sammen for ejeren - og det vil være i overensstemmelse med hans liberale indstilling at dispensere af den grund. Han læser advokatens notat sådan, at det kan man godt. Tilsvarende sagde Henrik Jensen (K), at vi er i en ny tid, hvor ejeren skal have mulighed for at udvikle.
Ejendomsmægleren Mikkel Henriksen (V) satte liberalisterne på plads med, at tinglysning gennem 1000 år har været et grundlæggende retsligt princip i Danmark, og at ejeren har pligt til at kende og respektere deklarationen fra 1946, som i sin tid har givet nedslag i handelsprisen. Ejeren får endda til gengæld for sin forpligtelse nedslag i ejendomsskatten for at vedligeholde det fredede.
Borgmesteren kommenterede eller supplerede ikke indlæggene, men meddelte, at der bliver borgermøde i Rørvig herom 15/11 2010.
----
Det må konstateres, at flertallets beslutning hviler på et aldeles uholdbart grundlag - antageligt fordi forvaltningen ikke forstod eller fordrejede reglerne, og fordi Miljø- og Klimaudvalget kun har mødt ejeren og ikke f.eks. Rørvig Foreningsråd. Konsekvensen af argumentationen er, at en ejer skal kunne få en fredning ophævet, hvis han misligholder den, eller hvis han påstår, at han ikke kan få sin investering til at hænge sammen - selv om han ved købet burde have fået et prisnedslag svarende til forpligtelsen. Åen snoede sig slet ikke på fredningstidspunktet, som argumenteret af S (faktisk heller ikke 100 år før), og argumentationen med misligholdelserne af haveanlægget, hvor deklarationen har dispensationsbestemmelser både hvad angår træer og vejanlæg, må ikke sammenblandes med deklarationens konsekvente forbud mod yderligere byggeri. Man har alene tilladt en redskabsbygning op mod østskellet, som ikke blev opført. Sidstnævnte forbud tjener som nævnt til at friholde det grønne rum omkring den fredede historiske bygning, som stadig fremstår åbent med store træer. I øvrigt skulle kommunen selv have varetaget opsynet med de senere års misligholdelse af haven på fredningsnævnets vegne efter amtets nedlæggelse. Anden argumentation blev der ikke fremført mod Annelis Stamms velbegrundede ændringsforslag. Det må kunne forlanges, at politikere og forvaltning selv er i stand til at udarbejde en lokalplan i klar tekst uden at krybe i skjul bag fredningsnævn og naturklagenævn - det var faktisk det, der var meningen med lokalplanen.
Gitte Hededams udtalelse om formålet bør i øvrigt medføre, at S stemmer for Foreningsrådets forslag til opstramning af formålsparagraffen i lokalplanen, da hendes indlæg kunne være et citat af Foreningsrådets ændringsforslag.
Som omtalt har borgmesteren på et møde med Foreningsrådet repræsentanter sagt, at han vil tage endelig stilling, når alle er hørt. Vi må forstå det sådan, at Socialdemokratiet er åbent for argumenter og ændringer i den afsluttende fase.
Rørvig Naturfredningsforening og Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn vedtog på generalforsamlingerne en fælles underskriftsindsamling mod dispensation fra og brud på fredningsbestemmelserne. Den fortsættes nu bl.a. via hjemmesiden på dette interne link. Der kunne på borgermødet afleveres 627 protester. Rørvig Naturfredningsforening har inden borgermødet samlet 423 - stort set alle med bolig eller sommerhusadresse i Rørvig, da indsamlingen ikke har været annonceret. Siden er der indkommet yderligere 45. Det er langt over forventning - særligt på denne årstid - og vi er meget tilfredse med opbakningen.
Protesterne svarer helt til meldingerne fra Foreningsrådet, som repræsenterer 6.000 medlemmer, og borgermødet.
Byrådsflertallets behandling af den fredede Lodsoldermandsgård, som er Rørvigs ældste bygning efter kirken og tillige landets ældste toldergård, forekommer helt uden linje og sammenhæng - særligt når man ser kritikken fra anden side af SAVE-registreringerne af f.eks. Nørrevangsvej 31, hvor byrådet har udpeget et forholdsvis almindeligt gulstenshus fra 1932 som bevaringsværdigt.
At 5-8 værelser på Lodsoldermandsgården skulle have nogen som helst indflydelse på livet og beskæftigelsen i Rørvig, som nogle nytilflyttere hævder i læserbreve, er helt uden proportioner i forhold til Rørvig-områdets 6.000 sommerhuse og 199 hotelværelser/ferielejligheder. Effekten bliver naturligvis den modsatte, hvis man ødelægger Rørvigs attraktioner som Lodsoldermandsgården.
Vi må håbe, at et politisk flertal efter den videre behandling og høringen bliver mere realistisk, så man følger udvalgsformandens forslag. Meningen med at udarbejde en ny lokalplan for Rørvig var faktisk at få klare bestemmelser, idet vores råb, som politikerne den gang hørte, var: "IKKE FLERE FEJL OG DISPENSATIONER I RØRVIG". Indtil nu har man blot fortsat rækken af fejl og dispensationer - og fortsætter åbenbart på samme vis i planoplægget.
Sidste!
Efter borgermøde og høringssvar skulle resultatet samles i en "hvidbog" om lokalplanen for Rørvig, hvorefter udvalg og byråd skal tage stilling til planen - herunder Lodsoldermandsgården. I første omgang holdt man denne hvidbog hemmelig, men måtte offentliggøre den i forbindelse med udvalgsmøderne. Der må konstateres, at forvaltningen ikke i sit forslag har tænkt sig at følge lokalsamfundet, men stædigt har fastholdt sit forslag med tilføjelse af de forbehold, som Kulturarvsstyrelsen kræver indsat omkring bygningen.
Kort før høringsperiodens udløb lykkedes det den daværende planchef at få samlet et nyt såkaldt kulturmiljøråd (museumslovens §23a), som er et frivilligt nedsat rådgivningsorgan for fem sjællandske kommuner i fællesskab. En principiel deltagelse i et sådant råd - som vi kan tilslutte os - blev besluttet af Byrådet allerede i 2009, men rådet kan ikke findes ved søgning på kommunens hjemmeside som kommunens øvrige råd, og det er alene et rådgivningsorgan for kommunen selv. På det første møde 22/11 2010 på Odsherred Rådhus, hvor også OK's planafdeling medvirkede, blev Rørvigs lokalplan behandlet, hvorefter formanden skrev en rapport, som stort set tilsluttede sig hele indholdet af den udleverede lokalplan, og indsendte rapporten som et høringssvar i den offentlige høring. Rådets procedure fremgår ikke offentligt, og det fremgår ikke af udtalelsen, hvilket grundlag man udtaler sig på og hvem, der har medvirket etc.. Man roder sig desuden ud i frednings- og erhvervsforhold, hvor man næppe har kompetance. Det viser sig, at rådets formand er formand for Sorø Bevaringsforening, hvis sekretær er den konsulent, som har udarbejdet Rørvigs lokalplan for Odsherred Kommune og helt usædvanligt modtog 21.875 kr. fra kommunen for at lave et skitseprojekt for bebyggelsen af Lodsoldermandsgården, som ejeren pressede for at få igennem!! Et helt usædvanligt forløb og en yderst belejlig sammensætning af rådet - men det giver næppe nogen "second opinion"!! Alligevel var Rådet betænkeligt omkring længen i haven og krævede bevaring af to gamle træer foran det nye byggeri - et naivt og urealistisk krav, da gamle træer har det med at falde og kun bærer blade halvdelen af året. Stedet skulle gerne kunne bevares længere end de oprindelige træer. Udtalelsen blev derfor også modsagt i en officiel indsigelse fra Odsherred Kulturhistoriske Museum, hvorfra den eneste lokale repræsentant i Rådet kom. Ud over spørgsmålet om uvildighed i sagen kan man betvivle korrektheden i, at en udtalelse fra forvaltningens eget rådgivningsorgan præsenteres som et uafhængigt høringssvar i den offentlige høring om lokalplanen, der indsættes i hvidbogen (se dog nedenfor under "sidste - sidste"). Få dage før den forsinkede aflevering af hvidbogen forlod planens sagsbehandler ligesom tidligere planchefen kommunen.
Både Fredningsnævnet og Kulturarvsstyrelsen blev provokeret til at gøre opmærksom på, at afgørelse om henholdsvis nybyggeri og tilbygning tilkommer dem, ligesom Naturklagenævnet på anmodning fra en beboer konstaterede, at der ikke er behov for særskilt miljøvurdering af lokalplanen. Disse svar var forventelige, men Kulturarvsstyrelsen skrev i første omgang fejlagtigt, at kommunen ikke kunne planlægge for Lodsoldermandsgården. Siden har man trukket denne indsigelse tilbage mod at der blev indsat nogle mere specifikke forbehold i planen. Nogle fremstiller det, som om Kulturarvsstyrelsen dermed har givet grønt lys for det fulde byggeri, hvilket man ikke har - og Styrelsen har i øvrigt næppe nogen bemyndigelse omkring byggefelt 3, som tilkommer Fredningsnævnet. Det betyder blot, at man ikke har gjort principiel indsigelse mod kompromisset med den fjerde længe i gården (byggefelt 1).
Hvis politikerne slækker på lokalplanen i forhold til fredningsbestemmelserne og de hidtidige regler, vil byggeri i strid med fredningen naturligvis blive påklaget til Fredningsnævnet og Naturklagenævnet, som antageligt vil se med dyb undren på den pludselige favorisering af Lodsoldermandsgårdens tyske ejer på bekostning af de samfundsmæssige hensyn. Dette bliver sat i relief af, at kommunen for ganske få år siden førte sag mod ejeren om selvsamme lokalplanbestemmelse, hvor man 19/2 2009 fik Naturklagenævnets bekræftelse på, at man kan fastholde bestemmelsen. Hvilke forhold har ændret sig omkring turistperlens bevaringsværdighed siden 2009?!!
Det forekommer helt ude af proportion, at man i en lokalplan foreslår skærpelser for en stor del af Rørvigs ejendomme - f.eks. udpeger 74 bygninger af høj bevaringsværdi og forøger grundstørrelserne for at bevare de grønne præg - samtidig med at man foreslår en kraftig svækkelse af fredningerne på byens indiskutabelt historiske perle med central placering i byens største turistattraktion - havnen. Det er en helt uacceptabel forskelsbehandling mellem lokalsamfundet og den tyske investor på Lodsoldermandsgården. Endnu værre er det, at det først og fremmest begrundes i ejerens økonomiske forhold, som principielt er fredningen uvedkommende - frednings- og lokalplanbestemmelser han var bekendt med, da han købte. Hvad så med Rørvigboernes økonomiske forhold???
Det går igen i argumentationen mod bevarelse af fredningen, at den vestlige have er præget af forfald og et tomtagtigt betondække, som synes at være rester af et forsøg på omgåelse af dispensationen til at placere et redskabsskur op ad havens østskel. Nu er det imidlertid sådan, at dels er det ikke blot selve haveanlægget, men hele det ubebyggede grønne rum omkring gården, som er fredet, dels opdages misligholdelsen pt. ikke udefra, og dels kan misligholdte haver reetableres. Ejerens misligholdelse af have og bygninger kan ikke give ham ret til at få fredningen ophævet. Kulturarvsstyrelsen har da også efter besigtigelse givet instruks om fjernelse af ulovligheder på ejendommen. Pt. er en klage på vej over de brud på fredningen af haven, som er kommet frem i lyset ved besigtigelserne.
Lyngkroen, som har hotelannex ligesom det planlagte nybyggeri på Lodsoldermandsgården, er nu lukket efter at være gået på tvangsauktion. Også Antik-cafeen er lukket. Rørvigcentret har også mange tomme værelser i sommer. Et nyt byggeri i Lodsoldermandsgårdens have vil derfor næppe ende som hotellejligheder, som ejeren har fortalt nogle politikere - men han får sin ejendoms salgsværdi forøget ved ophævelse af fredningen. Desværre synes man ikke at have forstået, at det eneste sted, hvor en helårsturisme har chance for at fungere i Odsherred, er i Nykøbing, hvor der er størst volumen til at opretholde lidt liv og forretning i vintersæsonen. En udvidelse af sæsonen er ønskelig, men vinterturisme i resten af området er for den, der ønsker fred i naturen og hygge i et lejet sommerhus, når det er dårligt vejr - hvor en hotelgæst stort set intet kan foretage sig i Rørvig.
Det vil være helt besynderligt, hvis politikerne fortsat skulle arbejde på at skabe mere konkurrence og en uvæsentlig værelseskapacitet i stedet for at hjælpe det bestående erhvervsliv med at overleve ved at bevare turistattraktionerne og holde på de 6000 sommerhusejere.
Sund fornuft tilsiger derfor, at man følger de mange protester, Odsherred Kulturhistoriske Museum og foreningerne i Rørvig ved at udelade de øvrige byggefelter for som hidtil at have en klar lokalplan. Se webavisreferat fra borgermødet, hvor det var meningsløst at ulejlige borgerne, hvis man alligevel ikke havde tænkt sig at følge dem.
En af de mangeårige sommerhusgæster, Michael Meyerheim, som sidste år var taler på Bevaringsforeningens generalforsamling, kunne 18/8 2011 over 3 sider i BilledBladet gøre den bedst tænkelige reklame for Odsherred og erklære sig "vild med Rørvig". Han sagde også: "Efterhånden rummer stedet også mange mennesker, som har fået øjnene op for Rørvigs kvaliteter." Lad os håbe, at også Byrådet får øjnene op for disse kvaliteter.
Sidste - Sidste!
Lokalplanen har været behandlet på Byrådsmødet 27/9 2011, hvor 13 stemte for Annelis Stamms ændringsforslag om bortfald af Byggefelt 3, mens 10 stemte imod. Dermed er vi ved at være nået frem til en lokalplan, som stort set alle burde kunne være tilfredse med. Der mangler pt. en formel 14 dages høringsperiode på grund af ændringen, hvis konsekvenser dog hele tiden har ligget klart, da man blot går tilbage til hidtidig tilstand. Vi er taknemmelige for, at så mange stemte for at bevare Lodsoldermandsgården - nemlig hele Venstre, SF, Odsherredlisten og S-medlemmerne Lis Ingemann fra Rørvig og Michael Kjeldgaard fra Nykøbing. Vi vil også takke de øvrige byrådsmedlemmer, da planen indeholdt så mange gode tiltag, som hele byrådet er gået ind for.
Desværre gav det nye kulturmiljøråd anledning til en diskussion, som nok er fremkaldt af vor konstatering ovenfor (2. afsnit af "Sidste"). Det blev af S fremført, at der er tale om et regionalt udvalg, som har været kendt længe - og det er da sikkert rigtigt, at man i kommunesamarbejdet har diskuteret hensigtsmæssigheden af sådanne råd, men det blev ikke i regionsregi, men mellem 5 kommuner. Man henviste til et nyhedsbrev, som er forsvundet fra kommunens hjemmeside, så det ikke har kunnet søges via kommunens søgefunktion. Det viser sig at fremstå som et interview med den tidligere planchef, hvor det bekræftes, at der er tale om en fælleskommunal sparringspartner, som havde stiftende møde på Odsherred Rådhus en uge før høringsfristens udløb efter planens vedtagelse. Det bekræfter de oplysninger, vi havde fået. Hvis et lokalt kulturmiljøråd eksisterer, skal et lokalplanforslag med kulturmiljøer ved vedtagelsen udsendes til rådet ifølge planlovens § 25 stk 3 med henblik på indsigelser mv, men derudover giver det ikke anledning til ændring kritikken ovenfor, som ikke er rettet mod nogen af kommunens nuværende ansatte. De problemer, vi ser ud over den påfaldende timing, er, at et officielt høringssvar kommer fra kommunens egen sparringspartner, hvor planafdelingen øjensynligt selv har deltaget i mødet, da man drøftede afgivelse af karakter for afdelingens arbejde, og at en konstitueret formand* skrev og signerede vurderingen af lokalplanen, som var udarbejdet af en nær samarbejdspartner - sekretæren i hans egen forening, hvis indtjeningsgrundlag han kunne risikere at ødelægge. Denne sammensætning af rådet, som vi også har været citeret for i Nordvestnyt, var særdeles uheldig, og opgaven burde have været overgivet til en anden, da en formand ikke kunne forventes at skrive en neutral bedømmelse i den situation. Da høringssvaret derfor blot er blevet en rosende gentagelse af lokalplanen, har rådets udtalelse ikke tilført nye faktuelle oplysninger, og diskussionen blev derfor heller ikke relevant for afstemningen om lokalplanen.
Det er siden blevet meddelt, at forpagteren slutter på Lodsoldermandsgården af helbredsmæssige grunde, som i alt fald ikke har nogen sammenhæng med en ekstra værelseslænge i haven.
-----
Økonomiudvalget har ved sin behandling bl.a. konstateret, at sekretæren ikke har misbrugt sin stilling baseret på et notat fra forvaltningen om, at formandens relationer til sekretæren er rådsformandens og ikke kommunens ansvar. I notatet har rådsformanden oplyst, at det fælleskommunale råd af egen drift har fremsendt høringssvaret, men man har ikke forklaret timingen og fortæller tværtimod, at rådet på første møde var inviteret rundt i Rørvig af kommunens planchef. Det må i så fald kaldes "et vink med en vognstang". Det ændrer således ikke på vore betænkeligheder ovenfor - herunder at formanden må have haft problemer med "arms length".
* Ifølge kommunens oprindelige nyhedsmeddelelse skulle formand og næstformand først vælges på mødet 26/1 2011, hvilket harmonerer med, at formanden underskrev sig som konstitueret på høringssvaret.
Flyndersø - oversvømmelser og kystsikring
Flyndersø og de omliggende enge har indenfor det seneste år været overskyllet af havvand i flere omgange. Vi har i Grønt Råd Odsherred og i idéoplæg til Miljøcenter Roskilde omkring Natura 2000 anbefalet en faglig vurdering af den langsigtede indsats - bl.a. fordi den private kystbeskyttelse af sommerhusene medfører svækkelse af den strandvold, som beskytter naturområderne.
Problemerne skyldes bl.a. fortidens stenfiskeri, som fjernede et stenrev ud for kysten, som begyndte at rykke tilbage. Den efterfølgende bygning af bølgebrydere ved Korshage Strandvej standsede den naturlige materialevandring, så strandvoldene øst herfor svækkedes. Kysten rykkede derfor tilbage, så det vestlige sommerhus på tangen blev til en høfde, som svækkede de efterfølgende strandvolde ved de østlige sommerhus. Her har man nu bygget ulovlige høfder, som svækker kysten øst herfor. Hele kysten er således bragt ud af ligevægt af sommerhusenes individuelle beskyttelse, som accelererer tilbagerykningen af kysten, mens de to sommerhuse ender som "klippeøer" i det fredede Natura 2000-område med bl.a. følgende udpegningskriterier: "oversvømmede sandbanker, større lavvandede bugter og vige, kystlaguner, strandsøer, forstrand og begyndende klitdannelse, samt enårig vegetation på stenede strandvolde". RNF har udarbejdet en skitse over kystudviklingen de sidste 50 år, som kan ses her.
Vi må principielt være modstandere af kystbeskyttelse af et område, som er udpeget som habitatområde på grund af den dynamiske proces i kystdannelsesområdet, medmindre det står klart, at de bagved liggende sommerhusområder er truede. Vi mangler pt en faglige vurdering af risikoen for de bagved liggende områder.
De to sommerhusejendomme på Flyndersø-tangen hører med i fredningen, således at der ikke må gribes ind i den naturlige tilstand. Imidlertid har ejeren af det østligste sommerhus på tangen (Flyndersøvej 44) grebet ind uden tilladelse i forhold til fredning, Natura 2000-hensyn, strandbeskyttelsesregler og kystbeskyttelse, så vi fredag d. 8. februar 2008 konstaterede, at to store gravemaskiner gravede i strandvoldene og byggede nye høfder. Hvis man ser på det hidtidige forløb, har høfder i vandet medført en svækkelse af strandvoldene øst herfor, hvorfor de nye høfder vil kunne medføre yderligere oversvømmelse af det store fredede engområde. Vi underrettede øjeblikkeligt Miljøcenter Roskilde, Odsherred Kommune, Kystdirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland telefonisk og dagen efter indgav vi en skriftlig anmeldelse vedhæftet fotodokumentation. Miljøcenter Roskilde kontaktede allerede mandag morgen en repræsentant for husets ejergruppe telefonisk om, at arbejdet var ulovligt, uden at ejeren standsede arbejdet. Ved den seneste storm 1. marts blev den strandvold, som grundejeren havde svækket, igen overskyllet, så hele området blev oversvømmet.
Ejerne ansøgte om lovliggørelse, hvilket Skov- og Naturstyrelsen, Miljøcentret, RNF og DN frarådede. Efter vor opfattelse er reetablering af ødelæggelserne det eneste der kan komme på tale i denne fase - dvs. reetableringen af den ødelagte strandvold med ral, og opbygning af et undersøisk stenrev til erstatning for det forsvundne.
Sidste
Kystdirektoratet meddelte, at man accepterer høfder, men at de opførte høfder var bygget forkert. Denne afgørelse er af RNF og Odsherred Kommune blevet påklaget til ministeriet, da den anvendte analyse er utilstrækkelig og uden sammenhæng med resten af området. Kystdirektoratet anvendte hertil samme konsulentfirma, som havde opført de høfder ved Dybesø, som skabte problemerne. Kystdirektoratet godkendte et halvt år tidligere en reparation af kystbeskyttelsen ved det vestlige sommerhus.
Sidste sidste
Transportministeriet har 22/7 2009 skrevet til RNF og temmelig absurd anmodet RNF om inden 1. september at redegøre for, hvad Odsherred Kommune mener om Kystdirektoratets fremsendelseskommentarer til RNF's indsigelse til ministeriet!!! Odsherred Kommune har 24/7 fornuftigvis selv endnu en gang svaret, at Kystdirektoratets påklagede afgørelse er retsligt mangelfuld på grund af et videnskabeligt utilstrækkeligt grundlag, og at det er uklart, hvad proceduren og kompetancefordelingen er i sådanne sager.
Missionskurstedet / Rørvig Folkehøjskole - Nedrivning/ombygning
Odsherred Kommunes Miljø- og Teknikudvalg har 14. august 2007 behandlet en forespørgsel fra ejeren om nedrivning af de hidtidige bygninger og opførelse af yderligere 2.500 etagemeter, så det samlede etagemeterareal bliver 6.000 m2.
Udvalget svarede 15. februar 2007, at ansøger kan gå videre med et projekt, hvor den hidtidige bygning renoveres tilbage til den oprindelige udformning, mens bygningerne bagved kan nedrives, hvilket kan give mulighed for en udvidelse. Projektet kræver udarbejdelse af en lokalplan. Hvis ansøger ønsker sagen fremskyndet, må ansøger selv udarbejde forslag til lokalplan.
Miljø- og Teknik-udvalget har nu besluttet, at man ønsker yderligere oplysninger om areal og bebyggelsesgrader.
Ud fra de oplysninger, vi har til rådighed er naboejendommen mod vest en habitatbeskyttet søbred. Hele ejendommen er på 24.000 m2 incl. vej, som alle ligger inden for skovbyggelinien. De vestlige 16.000 m2 ligger tillige inden for søbeskyttelseslinien, hvoraf vestparcellerne på 8.900 m2 er fredede og kun må benyttes til udvidelser i stil med det oprindelige hotel. Mod øst er 1.500 m2 §3-beskyttet hede. Hovedbygningen til det historiske Strandhotel / Missionskursted, hvor bl.a. kongefamilien ferierede, er et væsentlig element i landskabsbilledet omkring de fredede områder ved Dybesø, Solfaldshøj og sandflugtsplantagen. Stedet er af stor kulturhistorisk værdi. Området er sommerhuszone, hvor den maksimale bebyggelsesgrad er 10%. Den nuværende bebyggelsesgrad er allerede oppe på 15%, så der kan efter vor opfattelse ikke være noget grundlag for yderligere bebyggelse af et område med så høj beskyttelsesgrad.
På Miljø- og Teknikudvalgets møde 11/9 2007 blev det besluttet, at man ikke vil give forhåndsgodkendelse af en udvidelse af bebyggelsesgraden, da den i forvejen overstiger reglerne for sommerhusområder. Man vil tillade en renovering af hovedbygningen og nedrivning af de bagvedliggende bygninger med henblik på opførelse af et tilsvarende antal etagemeter - en beslutning, vi kun kan påskønne.
Sidste
Sådan skrev vi i 2007. I det nye udkast til kommuneplan er der indsat et ekstra afsnit om Rørvig Folkehøjskole i lokalplanrammerne, hvor bebyggelsesgraden foreslås hævet til 35% mod grundens nuværende bebyggelsesgrad på 19% - dvs en massiv udvidelse til feriecenter i forbindelse med den plan om helårsturisme, som de færreste regner for realistisk.
Sidste Sidste
Miljø- og Teknikudvalgets politikere har 5/10 ændret forvaltningens oplæg, så bebyggelsesgraden sættes til 20%, hvilket vi ser som en fornuftig beslutning.
Odsherred Kommunes byråd har 28/9 sendt et lokalplanudkast i høring for Rørvig By. Planen indeholder mange gode tiltag - herunder fjernelse af tæt/lav bebyggelse og forhøjelse af grundstørrelsen i den indre del af byen til 1000 m2 for at bevare det grønne præg. Dette var det helt afgørende punkt, der blev diskuteret med politikerne i 2007 og siden i forbindelse med kommuneplanen, hvor politikerne havde glemt deres løfter. Nu synes der endelig at være enighed herom. Desuden medfører planen også en væsentlig bedre beskyttelse af ældre enkelthuse og en registrering heraf.
I Rørvig Foreningsråds "Rørvig 2012" indgik følgende hovedbudskab: "Byzonerne skal ikke udvides yderligere. Grænsen mod det åbne land ligger fremover fast uden etablering af jordbrugsparceller. Der ønskes en rolig udvikling i byen, hvor bevarelsen af det idylliske miljø og de gamle huse er i højsædet. Fremtidige udstykninger må ikke være under 1000 m2 med kun en bolig pr. matrikel - dvs. uden tæt/lav bebyggelse. Byens grønne præg skal bevares."
Planen indeholder stadig nogle alvorlige afvigelser fra "Rørvig 2012", som skal diskuteres i høringsperioden frem til slutningen af november:
1. En udvanding af lokalplanens formål.
2. Tæt ferieboligbebyggelse langs Oldermandsvej.
3. Planer om byggeri i Lodsoldermandsgårdens fredede have.
4. Forhøjelse af byggeprocenterne til generelt 30% og 50% langs Toldbodvej.
5. Jordbrugsparceller syd for Rørvig.
6. En visualisering af et byggeri ved Rørvig Fisk har givet anledning til reaktioner omkring reglerne for havnen, som skal diskuteres yderligere - herunder farverne.
Rørvig Foreningsråd, hvori RNF deltager, har fremsendt en indsigelse om de 5 første af disse hovedpunkter til politikerne. Seneste udgave kan downloades her. Selve det endelige lokalplanforslag kan downloades her.
Desværre er 5 af punkterne druknet i de højlydte diskussioner om Lodsoldermandsgården, hvor et væsentligt mindretal i byrådet er på linie med Rørvig Foreningsråd. Der henvises til efterfølgende særskilte punkt om Lodsoldermandsgården.
Rørvig Naturfredningsforening er af den opfattelse, at fiskerestauranten er for høj og burde holdes i lyse farver, som fiskebutikken. Højden i havnen er ellers sat ned fra 8,5 til 6,5 meter svarende til sejlklubbens hus. Noget lignende bør gælde restauranten. Restaurantens farver bør ikke følge planens generelle farvekrav, da det er møntet på skure.
Repræsentanter for Rørvig Foreningsråd har holdt møde med borgmesteren, som principielt ville lade Miljø- og Klimaudvalgets vedtagelse gå i høring - bortset fra den del, som var direkte forkert. Efter mødet med borgmesteren udviklede der sig en avispolemik mellem turist- og erhvervschef på den ene side og RNF og Bevaringsforeningen på den anden, som tyder på, at de kritisable ideer i Rørvig-planen skyldes projektet med helårsturisme, og at dette projekt hviler på et meget tyndt grundlag - især hvis man skal dømme ud fra argumentationen omkring Lodsoldermandsgården (Se læserbrev).
Der har på det seneste løbet en debat i Venstrebladet rejst af Stefanie Woschek, Nørrevangsvej 31, hvor hun angriber lokalplanforslaget, fordi hendes ejendom er blevet omfattet af SAVE-registringens "milde" kategori 4. Det præsenteres som en helt ny form for indgreb, hvilket ikke er korrekt, da 58 af Rørvigs ejendomme siden 1992 har været omfattet af lignende begrænsninger. Dette antal bevaringsværdige ejendomme er nu steget med 13, som ifølge Stefanie Woschek ikke har fået ændringerne præsenteret på en rimelig måde af kommunen. Det har været populært i nogle kredse at klynke over, at man ikke vil bo i et museum, mens modpolen replicerer, at det er det, Rørvig lever af. Foreningsrådet ønskede at følge en pragmatisk linie, og ændrede ikke i sit oprindelige forslag på antallet af bevaringsværdige ejendomme i forhold til den gamle plan. Det var kommunen, som valgte disse stramninger, og benyttede en professionel konsulent hertil. Rådet har ikke siden taget stilling til de enkelte SAVE-registreringer, som anses for en sag mellem kommunen og den enkelte ejer, da udpegningerne af disse yderligere 13 ejendomme ikke anses for væsentlige for lokalplanen.
Der er borgermøde i Rørvig om lokalplanen mandag d. 15/11 2010 kl. 19.00 i Rørvig Sognegård.
Sidste!
Rørvig Sognegård var stuvende fuld, da 120 fortrinsvis lokale beboere og 10-12 byrådsmedlemmer deltog i borgermødet. Et par nytilflyttere havde de seneste dage sendt urimelige og ubegrundede læserbreve ind om lokalplanens indflydelse på det manglende liv i byen - som naturligvis er et spørgsmål om markedskræfterne, da lokalplanen ikke lægger hindringer i vejen. Et par spørgsmål fra samme kant døde meget hurtigt ud, og både indlæg og bifald viste bred opbakning bag Foreningsrådets opfattelse og indsigelser.
Rørvig Foreningsråd har 28/11 2010 indsendt sin indsigelse til kommunen (se link ovenfor). Rørvig Naturfredningsforening vil en af de nærmeste dage indsende en supplerende indsigelse mod punkt 6, samt om plejeforhold vedrørende arealet langs Fjordstien.
Vi forventer, at byrådet følger lokalsamfundets ønsker, da der ikke er nogen seriøs begrundelse for andet.
---
Efter borgermøde og høringssvar skulle resultatet samles i en "hvidbog", hvorefter udvalg og byråd skulle tage stilling til planen. Der er endnu ikke færdiggjort nogen hvidbog, hvilket muligvis skyldes, at en ny planchef er tiltrådt fornylig.
Lodsoldermandsgården - Lokalplan (sammendrag af serien fra 5/8-29/9)
Lodsoldermandsgårdens tyske ejer har i årevis negligeret fredningen og bearbejdet forvaltning og politikere for at få tilladelse til et større hotelprojekt i Lodsoldermandsgårdens have - antageligt for med amputering af fredningen at kunne opnå en bedre salgspris efter at forholdet til den oprindelige forpagter var ophørt. Både i 2006 og 2008 har forvaltningen forsøgt at få forslag herom igennem, selv om de strider imod den fredningsdeklaration, som blev anmeldt af fredningsnævnet 27/2 1946 i fuld overensstemmelse med den daværende ejer. Den gamle lokalplan indeholdt et totalt forbud mod byggeri, idet fredningsdeklarationens tekst (Se bilag) lød "For ejendommen som helhed gælder, at ... yderligere bebyggelse af hvilkensomhelst form ... ikke må finde sted." Nødvendig ændring eller tilbygning til den nuværende bebyggelse kan derimod ske med fredningsnævnets samtykke - altså underforstået, at det kan andet byggeri ikke. Selve bygningen er desuden bygningsfredet, da der er tale om den ældst bevarede toldergård i Danmark. Formålet med deklarationen er selvsagt, at den fredede bygning skal ligge frit i det grønne område ved havnen. Desuden indeholder deklarationen regler om haven, hvor der dog tales om væsentlighed og skovriderens godkendelse, da det selvsagt ikke er muligt at bibeholde et haveanlæg over mange årtier.
1: Fløjen mod havnen. 2: Fkøjen mod Toldbodvej med haven, som ønskes bebygget. 3: Samme - med turistforeningens skæmmende skilt!! (Klik for større billede)
Ved første forsøg i 2006 gjorde Rørvig Naturfredningsforening opmærksom på fredningsklausulen, og selv om direktør Torben Greve bl.a. i et læserbrev (Se læserbrev) hævdede, at det var en privatretlig klausul, som kunne ophæves, så blev forslaget forkastet af Teknik- og Miljøudvalget.
Efter valget af et nyt byråd forsøgte forvaltningen og ejeren sig endnu en gang i 2008 - denne gang måtte forvaltningen dog efter en samtale med fredningsdommeren erkende, at sagen var op til fredningsnævnet, men så langt kom sagen aldrig, da den endnu en gang blev forkastet af politikerne, da sagens rette sammenhæng gik op for dem. Ejeren ville ikke acceptere afvisningen og klagede til Naturklagenævnet, som afviste klagen i 2009, idet kommunen naturligvis har ret til at henholde sig til sin lokalplan med byggeforbud, da det ligger inden for rammerne af fredningen.
Efter valget af endnu et nyt byråd forsøgte ejeren og forvaltningen sig for tredje gang i 2010. Borgmesteren har siden efter læserbrevsangreb måttet erkende, at han havde holdt møde med ejeren, og at kommunen satte en arkitekt igang med at lave et projekt på grunden - hvilket er ganske uhørt og fråds med samfundmidler, da man først burde have læst i sagen. Tværtimod gentog forvaltningen Torben Greves fejl fra 2006 og skrev i lokalplanforslaget, at servitutten var privatretlig, og at den kunne ophæves af kommunen med henvisning til Planlovens §15 og §18. Desuden skrev man at kommunen havde påtaleret, selv om det retteligt var fredningsnævnet og DN. Begge dele er direkte forkerte og i modstrid med forvaltningens egen indstilling til politikerne i 2008 og argumenter over for Naturklagenævnet i 2009. Ikke desto mindre var det på dette grundlag, at borgmesteren og Miljø- og Klimaudvalgets nye medlemmer tog stilling i 2010. Eneste undtagelse var udvalgets formand, Annelis Stamm, som har tidligere erfaring både fra udvalg og fredningsnævn. Hun krævede i en mindretalsudtalelse fredningsdeklarationen respekteret.
Forløbet med de tre forsøg må siges at bekræfte fredningsinstitutionens nødvendighed, som modvægt mod den lokalpolitiske vilkårlighed.
Dagen efter beslutningen i Miljø- og Klimaudvalget blev Rørvig Foreningsråd kontaktet af planchefen om Foreningsrådets indvendinger - som var indsendt ugen før. Det skulle siden vise sig, at hun fik så "kolde fødder", at hun rekvirerede et advokatnotat, som bekræftede foreningernes påstand om, at fredningen var en offentligretlig fredning, hvor kommunen må søge dispensation hos fredningsnævnet - hvilket man jo altid kan forsøge.
En oversigt over tidsforløbet kan downloades her. Ingen kunne bebrejde de misinformerede udvalgsmedlemmer noget - ganske som borgmesteren kan have drøftet med ejer på et forkert grundlag.
Forinden havde Foreningsrådets repræsentanter som nævnt under "Lokalplan" holdt møde med borgmesteren, hvor man fremførte et kompromisforslag, som Rørvig Naturfredningsforening havde opstillet. Det gik ud på, at fredningsdeklarationen gav mulighed for dispensation til en tilbygning, hvor man både med hensyn til deklaration og bygningsfredning kunne forsvare en genopførelse uden for synsvidde bag gården af den fjerde længe, som brændte i 1850. Herved kan forpagteren bl.a. få mulighed for at etablere moderne køkkenfaciliteter.
På grund af fejlene måtte forslaget returneres til Miljø- og Klimaudvalget (det er tredje gang at sagerne om Lodsoldermandsgården har måttet genoptages her på grund af fejlagtig eller mangelfuld behandling i forvaltningen). Den nye finurlige tekst ændrede ikke udvalgets beslutning, men Annelis Stamm konkretiserede nu sit ændringsforslag til Foreningsrådets forslag.
I økonomiudvalget fik Annelis Stamms ændringsforslag flertal på 4-3, idet de to viceborgmestre og de lokalt erfarne venstrefolk stemte for ændringsforslaget.
Vort referat af debatten på byrådsmødet
Ved byrådsmødet 28/9 stemte 16 for det oprindelige forslag og 9 for Annelis Stamms ændringsforslag. For det oprindelige var S, DF, K og Miljø- og Klimaudvalgets 3 nye Venstremedlemmer, som var fanget af forvaltningens fejlagtige forslag i første omgang, mens Venstres 5 øvrige medlemmer, SF og Odsherredlisten stemte for Annelis Stamms forslag. Resultatet var kendt forinden, og indebar således ingen overraskelser.
Annelis Stamm (S) indledte som formand for Miljø- og Klimaudvalget med, at Rørvigs for Odsherred så vigtige kulturmiljø kun har 3 fredede bygninger, herunder Lodsoldermandsgården, og at det er vigtigt, at den ligger åbent i et grønt område, som fredningen tilsiger. Derfor kan hun kun acceptere et byggefelt bagved, hvor den fjerde længe lå - under respekt af fredningerne.
Gitte Hededam (S) fremførte begrundelsen fra Miljø- og Klimaudvalgets flertal. Hun sagde, at det overordnede formål med lokalplanen er at bevare Rørvig, som er kendt af alle. Hun var skuffet over, hvad hun så på Lodsoldermandsgården ved et møde med forvaltning, arkitekt og ejer. Hun savnede den romantiske have med den snoede å, og hun fremførte ejerens bekendte argumentation om, at der er forsvundet nogle af de store træer, og anlagt vej af kommunen. Desuden konstaterede hun, at der - antageligt uden tilladelse - af den nuværende ejer var opført træterrasse, ombygninger af bygningen og fundament i haven. Det var ikke mere det gamle haveanlæg. Derfor går hun ind for forvaltningens forslag, som nu indebærer, at man skal høre fredningsnævnets mening. I første omgang vil man dog høre andres mening herom under høringen.
Annelis Stamm blev støttet i indlæg af Morten Egeskov (V), Arne Mikkelsen (SF) og Steen Friis (Odsherredlisten). Morten Egeskov supplerede med, at han ikke kunne se, at en udvidelse af Lodsoldermandsgården kunne få nogen som helst betydning for Odsherreds helårsturisme, og han udtrykte håb om, at Danmarks Naturfredningsforening vil udnytte sin påtaleret til at fastholde fredningen (Denne fastholdelse blev dog allerede meddelt kommunen 12/4 2010 (indgår i referat) - en oplysning, som åbenbart ikke er tilgået politikerne fra forvaltningen).
Helge Fredslund (V) så Rørvig som en perle i Odsherred, men forsvarede V-mindretallet med, at Lodsoldermandsgården skal have lov til at bygge flere værelser, hvis det derved kan hænge bedre økonomisk sammen for ejeren - og det vil være i overensstemmelse med hans liberale indstilling at dispensere af den grund. Han læser advokatens notat sådan, at det kan man godt. Tilsvarende sagde Henrik Jensen (K), at vi er i en ny tid, hvor ejeren skal have mulighed for at udvikle.
Ejendomsmægleren Mikkel Henriksen (V) satte sin partikollega på plads med, at tinglysningen gennem 1000 år har været et grundlæggende retsligt princip i Danmark, og at ejeren har pligt til at kende og respektere deklarationen fra 1946. Ejeren får endda til gengæld for sin forpligtelse nedslag i ejendomsskatten for at vedligeholde det fredede.
Borgmesteren kommenterede eller supplerede ikke indlæggene, men meddelte, at der bliver borgermøde i Rørvig herom 15/11 2010.
----
Det må konstateres, at flertallets beslutning hviler på et aldeles uholdbart grundlag - antageligt fordi forvaltningen ikke forstår eller fordrejer reglerne, og fordi Miljø- og Klimaudvalget kun har mødt ejeren og ikke f.eks. Rørvig Foreningsråd. Konsekvensen af argumentationen er, at en ejer skal kunne få en fredning ophævet, hvis han misligholder den, eller hvis han påstår, at han ikke kan få sin investering til at hænge sammen - selv om han ved købet burde have fået et prisnedslag svarende til forpligtelsen. Åen snoede sig slet ikke på fredningstidspunktet, som argumenteret af S (faktisk heller ikke 100 år før), og argumentationen med misligholdelserne af haveanlægget, hvor deklarationen har dispensationsbestemmelser både hvad angår træer og vejanlæg, må ikke sammenblandes med deklarationens konsekvente forbud mod yderligere byggeri. Sidstnævnte forbud tjener som nævnt til at friholde det grønne rum omkring den fredede historiske bygning, som stadig fremstår åbent med store træer. I øvrigt skulle kommunen selv have varetaget opsynet med de senere års misligholdelse af haven på fredningsnævnets vegne efter amtets nedlæggelse. Anden argumentation blev der ikke fremført mod Annelis Stamms velbegrundede ændringsforslag. Det må kunne forlanges, at politikere og forvaltning selv er i stand til at udarbejde en lokalplan i klar tekst uden at krybe i skjul bag fredningsnævn og naturklagenævn - det var faktisk det, der var meningen med lokalplanen.
Gitte Hededams udtalelse om formålet bør i øvrigt medføre, at S stemmer for Foreningsrådets forslag til opstramning af formålsparagraffen, da hun øjensynligt citerede Foreningsrådets forslag.
Som omtalt har borgmesteren på et møde med Foreningsrådet repræsentanter sagt, at han vil tage endelig stilling, når alle er hørt. Vi må forstå det sådan, at Socialdemokratiet er åbent for argumenter og ændringer i den afsluttende fase.
Rørvig Naturfredningsforening og Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn vedtog på generalforsamlingerne en fælles underskriftsindsamling mod dispensation fra og brud på fredningsbestemmelserne. Den fortsættes nu bl.a. via hjemmesiden på dette interne link. Der kunne på borgermødet afleveres 627 protester. Rørvig Naturfredningsforening har inden borgermødet samlet 423 - stort set alle med bolig eller sommerhusadresse i Rørvig, da indsamlingen ikke har været annonceret. Siden er der indkommet yderligere 41. Det er langt over forventning - særligt på denne årstid - og vi er meget tilfredse med opbakningen.
Byrådsflertallets behandling af den fredede Lodsoldermandsgård, som er Rørvigs ældste bygning efter kirken og tillige landets ældste toldergård, forekommer helt uden linje og sammenhæng - særligt når man ser kritikken fra anden side af SAVE-registreringerne af f.eks. Nørrevangsvej 31, hvor byrådet har udpeget et forholdsvis almindeligt gulstenshus fra 1932 som bevaringsværdigt.
At 5-8 værelser på Lodsoldermandsgården skulle have nogen som helst indflydelse på livet og beskæftigelsen i Rørvig, som nogle nytilflyttere hævder i læserbreve, er helt uden proportioner i forhold til Rørvig-områdets 6.000 sommerhuse og 199 hotelværelser/ferielejligheder. Effekten bliver naturligvis den modsatte, hvis man ødelægger Rørvigs attraktioner som Lodsoldermandsgården.
Vi må håbe, at et politisk flertal efter den videre behandling og høringen bliver mere realistisk, så man følger udvalgsformandens forslag. Meningen med at udarbejde en ny lokalplan for Rørvig var faktisk at få klare bestemmelser, idet vores råb, som politikerne den gang hørte, var: "IKKE FLERE FEJL OG DISPENSATIONER I RØRVIG". Indtil nu har man blot fortsat rækken af fejl og dispensationer - og fortsætter åbenbart på samme vis i planoplægget.
---
Efter borgermøde og høringssvar skulle resultatet samles i en "hvidbog" om lokalplanen for Rørvig, hvorefter udvalg og byråd skulle tage stilling til planen - herunder Lodsoldermandsgården. Der er endnu ikke færdiggjort nogen hvidbog, hvilket muligvis skyldes, at en ny planchef er tiltrådt fornylig.
Både Fredningsnævnet og Kulturarvsstyrelsen har gjort opmærksom på, at afgørelse om byggeri tilkommer dem - Kulturarvsstyrelsen lidt kluntet udtrykt. Det forhindrer naturligvis ikke kommunen i at lave planrammer for området, som skal indeholde forbehold for de øvrige myndigheders godkendelse af projektet - medmindre rammerne svarer til eller er strammere end fredningsbestemmelserne, som hidtil.
Vandalisme i Paradisdalen - Egeskovgård
Et gravearbejde i Paradisdalen ved Myntestien har sat sindene i kog – og med god grund. Det viser sig, at kommunen i sommeren 2008 gav tilladelse til udstykning af 5 sommerhusgrunde på Nørrevangs marker på dalskrænten. Det drejer sig om et område ved den mest sandsynlige placering af Isøre Ting. Området blev ikke naturfredet i 1948 sammen med naboområderne, da den pågældende laveste del af skrænten i sin tid har været pløjet og en del brugt til mergelgrav. Mergelgraven er siden tilgroet som naturskov med gamle ege på kanten. Området blev i 1970-erne udlagt som en del af sommerhuszonen, og den nu afdøde ejer af Egeskovgård, Vagn Egeskov, ønskede ikke at foretage en frivillig fredning i 2002.
Grundlæggende er vi modstandere af udstykningen af et sådant areal til sommerhuse. Det viser sig imidlertid tillige, at det område, som kommunen har givet udstykningstilladelse til, overskrider den i kommuneplanen i 70'erne udskilte sommerhuszone med 15-20% svarende til en yderligere grund, idet landinspektøren fejlagtigt har anvendt et kort med regionplanens reservationer. Forskellen skyldes sandsynligvis en senere tegnefejl ved overførsel til digitale kort, da forskellen ikke har kunnet ses i den offentliggjorte regionplans målestok. Udstykningstilladelsen blev givet uden udarbejdelse af lokalplan og uden at høre naboerne eller Grønt Råd, selv om det er et indgreb i udsigten fra Nørrevang, den sammenhængende Paradisdal og den offentlige turiststi, Myntestien. Den er siden - uvist af hvilken årsag - blevet behandlet som en hastesag i Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor den blev godkendt 9. juni 2009.
Byggefirmaet Marcoplan, som har købt gården af Vagn Egeskovs dødsbo med arvingernes skødebemærkning om, at gården er landzone, begyndte få dage efter matrikelstyrelsens godkendelse at gennembryde kystskrænten med henblik på et helt overflødigt vejarbejde, da man kunne have lavet tilkørsel over egen mark. Samtidig begyndte man at rydde skrænten for den gamle naturskov ned mod Myntestien.
Efter vor anmodning om indsigt i sagen erkendte kommunens planafdeling skriftligt, at man havde begået en kontrolfejl i forbindelse med udstykningsgodkendelsen. Man meddelte, at der på grund af fejlen alligevel skulle udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg, som skulle til nabohøring. Denne skal ifølge Nykøbing-Rørvigs lokalplanramme for et område grænsende op til fredede områder sikre bevarelse af terræn og den bevoksning, som nu er fældet. Der var ikke givet tilladelse til arbejdet, som straks blev standset af kommunen, så den kommunale del af fejlen giver næppe anledning til tab for bygherre.
Vi protesterede især mod kommuneplantillægget, vejen og det femte hus, og afgav forslag omkring en lokalplan 3/8 2009.
Det efterfølgende lokalplanforslag indeholdt nogle udmærkede detailregler, men de grundlæggende fejl og mangler var ikke korrigeret. Ændringen af kommuneplanen, hvor man blot forsøger at lovliggøre sine egne fejl, afspejler en grundliggende forkert og demoraliserende indstilling til hensigten med planlægningen, som desværre er blevet en sædvane. Planafdelingen har i sin uklare argumentation i de offentliggjorte oplæg til de politiske udvalg givet indtryk af, at man skulle udvide til regionplangrænsen, hvilket er direkte forkert. Hvis politikerne alene har kendt det offentliggjorte materiale, er de antageligt blevet vildledt.
De principielle problemer omkring dispensationer til lovliggørelse af fejl blev også taget op med politikerne af Rørvig Foreningsråd på et møde om kommuneplanen 18/8. Det er nu femte gang inden for få år, at forvaltningen begår alvorlige fejl i forbindelse med kontrol af især landmålernes arbejde ved udstykning og byggetilladelse i Rørvig, som først opdages af naboerne, når gravemaskinerne går i gang. Fejl som allerede har kostet kommunen dyrt i erstatning, og som straks burde få politikere og ledelse til at gennemgå sikkerheden og arbejdsprocedurerne i organisationen.
I lokalplanforslaget fastholdt man uden argumentation Marcoplans tilkørsel, som ødelægger den netop udpegede turiststi (Myntestien) og ødelægger stenalderkystskrænten med naturskoven. Dette sker til trods for, at der siden 1850'erne har været en stadig tinglyst fælles vejadgang til mergelgraven i den nye sommerhusudstykning med adgang fra Korshagevej, som ikke medfører nogen ødelæggelse. Den vil knap nok kunne ses fra Nørrevang, da kun de sidste 70 meter på marken skal reetableres. Man kunne også inden for rammerne af sit eget forslag have flyttet det femte hus op på denne markflade, som i forvejen er ødelagt af forslaget, så man undgik huset i det lave eng- og naturområde, som strider mod klima-, natur- og turistpolitikken - og lokalplanforslagets egen beskrivelse af dette område. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening afleverede vi vedhæftede indsigelse mod lokalplanforslaget 1/2 2010, som dog ikke påvirkede sagens hovedpunkter i det endelige forslag.
1 og 2: Turiststien Myntestien efter standsningen af arbejdet. Egene på skrænten er endnu ikke fældet, så området kan reetableres. (Klik for større billede)
3: Området set fra Nørrevang. Vejen til Paradisgården til venstre eksisterer allerede. Reetableringen skal ske langs skovbrynet i baggrunden og vil næppe kunne ses.
Senere udvikling
Morten Egeskov (V) har i Økonomiudvalget ved flere lejligheder sat spørgsmålstegn ved grundlaget, og både V- og S-politikere i Miljø- og Teknikudvalget har ved flere lejligheder gået mod nogle af hovedpunkterne. Senest havde RNF et læserbrev i avisen under overskriften "Demoraliserende kommuneplantillæg". Miljø- og Klima-udvalget anbefalede imidlertid alligevel 11/5 2010 en godkendelse af forslaget. Dette skete uden offentliggørelse af forvaltningens redegørelser, så disse kunne efterprøves - og referatet blev først sat på Politikerweb 20/5. Økonomiudvalget indstillede 18/5 2010 forslaget til byrådet med 4 stemmer mod 3, idet V-politikerne stemte for 4 huse og tilkørsel fra Korshagevej.
Formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Annelis Stamm fremfører i et læserbrev 19/5 under overskriften "Udstykning bliver bedst med kommuneplantillæg" et forsvar for udvalgets beslutning, hvor man må spørge: "Bedst for hvem?" I alt fald ikke miljø, turisme og offentlighed.
Nogle af forholdene er skønsspørgsmål. De er naturligvis spørgsmål om sund fornuft, som ikke kan ankes. Vi skal imidlertid endnu en gang påpege, at den foreslåede vejadgang fra Korshagevej allerede er blevet tinglyst for 150 år siden. Den var først Nørrevang-beboernes fællesvej til mergelgraven i den nye udstykning, og siden var den deres adgangsvej til engene og Skansehage, indtil denne fællesvej blev spærret af Paradisgården (jordbunken ligger stadig for enden). Vedhæftet ses det nye matrikelkort og et matrikelkort fra 1879.
Spørgsmålet om det afgørende kommuneplantillæg, hvis man ønsker at løbe den risiko, er derimod kompliceret:
Planafdelingen svarer i Hvidbogen som argumentation mod vor påstand om, at kommuneplantillægget iværksættes for at rette op på forvaltningens fejl: "Lokalplanen er ikke sat i gang for at rette op på en bygherres fejl. Kommunen har godkendt en udstykning." Denne undvigelse er i modstrid med planchefens erkendelse i et brev til os af 8/7 2009 som vedhæftes.
Af formandens svar i ovennævnte læserbrev, må man få det indtryk, at kommuneplanen skal benytte regionplanens grænse, og understreger svaret med henvisning til et såkaldt "høringssvar" fra Miljøcenter Roskilde: "Regionplanerne er tillagt virkning som landsplandirektiv og arealudpegningerne er indberettet til Danmarks Miljøportal. Kommuneplanlægningen skal derfor tage dette udgangspunkt". Det er imidlertid ikke et høringssvar, men et referat fra et "teknikermøde" mellem planafdelingen og Miljøcenter Roskilde 31/7 2009, som planafdelingen brugte som oplæg i efteråret. Efterfølgende 1/12 2009 spurgte RNF Miljøcenter Roskilde, som er tilsynsførende omkring kommuneplanen, om det er korrekt, at kommunen skal udvide kommuneplanens sommerhusgrænse til regionplanens grænse, som det syntes at fremgå af forvaltningens oplæg. Miljøcentret svarede som vedhæftet 10/12 2009 , at kommunen har mulighed for at udvide grænsen, og at man i øvrigt betragter forskellen på de to grænser som en "teknisk unøjagtighed". Vi nævnte dette i vor og Danmark Naturfredningsforenings fælles indsigelse mod lokalplan og kommuneplantillæg. Planafdelingen svarer i Hvidbogen uden om dette og har øjensynligt heller ikke senere end Hvidbogen undersøgt forholdet og meddelt politikerne, at man brugte et misvisende citat. Kommunen skal altså ikke udvide kommuneplangrænsen - det er blot en mulighed, hvis der overhovedet er en yderligere ramme. Formandens argumentation i svaret indikerer, at politikerne træffer deres beslutning om kommuneplanudvidelsen på et forkert grundlag - hvilket vi mener at have påvist med vort indlæg i Venstrebladet 21/5 2010.
Miljøcentrets udtryk "teknisk unøjagtighed" fik en yderligere dimension, da vi 8/3 2010 fik en mail fra By- og Landskabsstyrelsen, der som led i en kvalitetskontrol bad RNF hjælpe med fredningsgrænserne på samme del af Rørvig-halvøen, da de var fejlbehæftede på Miljøministeriets Miljøportal. Det er netop samme kortmateriale i Miljøportalen, som den omdiskuterede sommerhusgrænse stammer fra. Ved amternes nedlæggelse blev kortmaterialet overført fra Vestsjællands Amts portal. Trods skriftlig forespørgsel har hverken Miljøcenter eller Kommune kunnet svare på, hvor den udvidede regionplangrænse stammer fra. Det har os bekendt aldrig af noget høringsmateriale til regionplanerne fremgået, at regionplanen skulle have en anden sommerhusgrænse end kommuneplanens specificerede og gennemprøvede grænse. Hverken kommunens forvaltning eller tidligere borgmester Henry Jakobsen var bekendt med en sådan udvidelse. En mere rummelig sommerhusgrænse i Regionplanen har således ikke kunnet påvises at have været gennem en lovformelig hørings- og vedtagelsesprocedure, og konverteringen til landsplanen i forbindelse med amternes nedlæggelse kan ikke ændre på dette forhold, da der er forbud mod udvidelse af sommerhuszoner i kystnærhedsområdet. I så fald kan kommuneplanen ikke udvides, da forskellen på regionplanen enten ikke eksisterer, hvilket Miljøcentrets svar må indikere, eller er en fejl, som ikke lovformeligt legaliseret. Dette spørgsmål vil altså antageligt kunne påklages til Naturklagenævnet eller Statsforvaltningen som en juridisk fejl, hvis ikke politikerne vælger den logiske løsning at fastholde deres egen grænse, som de netop bekræftede med den nye kommuneplan i oktober. Alt andet ville være krænkende for retsbevidstheden.
Både Rørvig Foreningsråd, begge naturfredningsforeninger, grundejerforening og naboer har protesteret. Hvis byrådet vedtager kommuneplantillægget risikerer man, at en af parterne klager, hvilket normalt ikke får opsættende virkning. I den situation udsætter kommunen sig således for en væsentligt større erstatningsrisiko, end ved kun at tillade 4 huse og en vej over marken, idet Marcoplan på nuværende tidspunkt ikke har haft andre tab af betydning i forhold til deres ret end dem, deres egen landmåler og deres ulovlige arbejde har påført dem.
I øvrigt har Kommunen modtaget en klage af 18/5 2010 fra Danmarks Naturfredningsforening til Naturklagenævnet vedrørende en sommerhusudstykning ved Klint med mindelser om nærværende sag, som understreger vore bemærkninger om sikkerhed og arbejdsprocedurer ovenfor.
Sidste!
Et flertal i Byrådet har 25/5 2010 besluttet at vedtage kommuneplantillæg og lokalplan - ifølge udvalgsformandens læserbrev med henvisning til, at det er den bedste løsning med hensyn til naturen!!! Desværre har man valgt at fortsætte ned ad det demoraliserende skråplan, hvor forvaltningens og landmålernes fejl legaliseres - her som følge af en på flere punkter vildledende fremlæggelse, som har "malet" et flertal af politikerne op i en krog, når det afdækkes. Derefter parkeres sagen som et politisk skøn, der ikke kan ankes - et åbenlyst fejlskøn, men ikke ulovligt, bortset fra den del, som kan "tørres af" på det hedengangne Vestsjællands Amt og Miljøcenter Roskilde ved en eventuel anke. Dygtigt?
Byrådets afgørelse er af de berørte grundejere og Grundejerforeningen Langesøvænget blevet indklaget til Naturklagenævnet f.s.v. angår kommuneplantillægget, da de øvrige skøn ikke kan ankes. Det kan desværre ikke give samme hensigtsmæssige plan, som vort forslag indebar. Samtidig kan den medføre erstatningskrav mod kommunen, hvis der gives tilladelser i mellemtiden. Rørvig Naturfredningsforening og Danmarks Naturfredningsforening Odsherred har tilsluttet sig anken af principielle grunde, da den nu alligevel er indgivet. Naturklagenævnet har efterfølgende ved en delkendelse givet klagen opsættende virkning.
Sidste! Sidste!
Naturklagenævnet endte på sit sidste møde i december inden restruktureringen af Rådet at stadfæste kommunens afgørelse. Man erkendte at kommunen havde behandlet sagen forkert, men endte med at dispensere med henvisning til, at konsekvenserne efter Rådets opfattelse var uvæsentlige. Vi er uenige i afgørelsen, da det nok var ligegyldigt om der kom 4 eller 5 huse, men de placeringer, som blev resultatet var ikke ligegyldige.
Mindeord om Henry Jakobsen
Det er med stor sorg, at vi erfarer, at Rørvigs grand old man, Henry Jakobsen, er død. Udover at være nordisk rekordholder i lokalpolitik - med sine rødder i Rørvig - var han også meget engageret i naturforholdene i Rørvig. Han var formand for Rørvig Naturfredningsforening i perioden 1962-1968 og tilknyttet foreningen igennem det meste af sit liv. Henry Jakobsen har været aktiv i mange af de fredninger, som er foretaget i Rørvig igennem årene, og han var også i en længere periode medlem af fredningsnævnet for det daværende Holbæk Amt og det senere Vestsjællands Amt.
I sin formandstid i perioden 1962-1968 fik Henry Jakobsen direkte udvirket flere områders beskyttelse. Da han startede som formand var Langesømosens arealer netop blevet fredet, og senere, i 1979 fik han udvirket, at Rørvig Naturfredningsforening købte et stort engareal ved Myntestien ud til Langesømose med et betydeligt tilskud fra kommunen. I begyndelsen af 1980’rne fik han arrangeret at foreningen anskaffede og fik fredet endnu et område i nærheden, et stort naturskønt areal med egekrat ved Hesselagergård på den vestlige side af Myntestien. I 1963 havde han af sin gamle bekendte komponisten Herman Sandby, som boede på Havhøj over Dybesø, købt et strandareal mod Kattegat øst for tangen mod Flyndersø og foræret det til foreningen.
Omkring Rørvig Kirke fik Henry Jakobsen i 1965 udvirket, at kirkegården ved Rørvig Kirke kunne udvides mod øst. Disse arealer var tilbage i 1930’rne købt af Rørvig Naturfredningsforening og i 1941 overdraget til menighedsrådet, for at beskytte kirken mod tætliggende sommerhusbebyggelse, men også for at muliggøre anlæg af en ny kirkegård, herunder at give folk boende udenfor sognet med en særlig tilknytning til Rørvig mulighed for at kunne få et gravsted her, og der blev ved Henrys mellemkomst opnået et kompromis med Kirkeministeriet om denne bestemmelse.
Henry var jo også entreprenør, så af og til kunne der være sager, hvor vi ikke helt enige, men vi har altid haft en god og frugtbar dialog omkring sagerne. Henry var så godt som altid med til vores generalforsamlinger, hvor han engageret oplyste om og deltog i debatterne om naturforholdene i Rørvig. I 2007 holdt han et meget medrivende foredrag om sit liv i Rørvig. Dette foredrag er heldigvis bevaret for eftertiden som film af Radio Odsherred. Så sent som i november 2009 arbejdede vi sammen i sagen om Egeskovgård, som han gik engageret op i. Vi kommer til at savne ham, ikke mindst på vores generalforsamlinger.
Lørdag 26/6 2010 kl. 14.00-16.30 - Skanser og Isøre Havn. Turen rundt i Skansehageområdet vil blive ledet af foreningens næstformand Troels Brandt. Vi begynder ved Skansehage, hvor der fortælles om indsejlingen til Isefjorden og skanserne. Derefter går vi til Langesølagunen, som antageligt var Saxo's Isøre Havn, og til sidst ser vi den mest sandsynlige placering af tinget ved Paradisdalen og mindestene herfor. (Turen er på 4½ km). Mødested: Parkeringspladsen ved Skansehage.
Lørdag 31/7 2010 kl. 14.00-16.00 - Kirken og Kirkegården Ved en rundvisning i kirken og på kirkegården vil lektor, dr.theol. Niels Willert, der også har været præst ved kirken, fortælle om denne særprægede kirke mellem hav og fjord. Rørvig Kirke er på mange måder et spejl af kristendommens historie i Danmark siden middelalderen. Kirken og dens omliggende kirkegård er imidlertid også et spejl af den betydning, som Rørvig fik både som landliggersted og som kunstnerkoloni.
Fredag 6/8 2010 kl. 20 - Generalforsamling og foredrag - Sognegården Ordinær generalforsamling afholdes efter vedtægterne.
Efter generalforsamlingen vil vores tidligere bestyrelsesmedlem Jørn Olesen, Rørvig, vise en film ”Rørvig – en julidag i 1967”, og som indledning til filmen fortælle om livet i Rørvig i 1960-erne, fra vinterens dvale til sommerens liv - camping, landskabet, jazz/pop kulturen, turismen og sommerhusfolket.
Lørdag 7/8 2010 kl. 11.00-15.00 - Rørvig Mølle. Åbent hus i møllen på Søndervangsvej.
Kommuneplan
Odsherred Kommune har udsendt et forslag til Kommuneplan, som er vedtaget af byrådet til høring frem til 26. august 2009. Behandlingen af forslaget bærer præg af, at der ikke har været tid nok til udarbejdelsen af den helt nye plan for den samlede kommune. Dog indeholder den mange gode intentioner på naturområdet, selv om den er præget af det meget optimistiske projekt med helårsturisme. Mest bekymrende er det, at man helt ukritisk har forhøjet bebyggelsesgraderne som følge af det nye bygningsreglement
For Rørvigs vedkommende er rammedelen stærkt bekymrende. Man har i en sen fase forhøjet byggeprocenterne i næsten hele området fra 25% til 30%, og man har ikke indført det forbud mod tæt-lav bebyggelse, som der ellers var enighed om på det møde, der blev afholdt med politikerne i Rørvig i august 2007. Bag Trolles hus vil man lave et nyt afsnit med toetages byggeri, som strider mod byggestilen i Rørvig. Endelig er markeringerne og ordvalget famlende omkring kulturmiljøområdet mellem byen og havnen. Forslaget er i diamentral modstrid med de ønsker, som ligger bag Rørvig Foreningsråds forslag.
RNF protesterede allerede over for Miljø- og Teknikudvalget, da forslaget blev offentliggjort - uden at det blev behandlet - men udvalgsformanden har lovet, at planafdeling og politikere vil mødes med Rørvig Foreningsråd i august 2009 inden høringsperiodens udløb.
Selve lokalplanen var lovet hurtigt gennemført af politikerne på mødet i august 2007, men der er stadig intet sket. Pt. står den som nr. 4 på listen over planer, som skal igangsættes.
26.7.2009
Sidste
Rørvig Foreningsråd havde et tilsyneladende positivt dialogmøde med politikerne 18/8 2009 og indsendte sine ensstemmigt vedtagne forslag skriftligt 25/8 2009 (Se høringssvaret). RNF trak derfor sin egen tidligere indsigelse tilbage, da den var dækket ind af Rørvig Foreningsråd. Forslagene medførte nogle ændringer i kommuneplanen, herunder bortfald af det nye afsnit ved Trolles hus, mulighed for ændring af afsnitsopdelingen, omtale af fredningen af Lodsoldermandsgårdens have samt bemærkninger omkring sommerhusbebyggelse ved kysten og skovrejsning.
Derimod var der til vores overraskelse stadig mulighed for tæt/lav bebyggelse og høje bebyggelsesprocenter i forvaltningens forslag i hvidbogen. Forvaltningen skrev i sin argumentation om tæt/lav: "Miljø- og teknikudvalget har på møde den 12. juni 2007 behandlet en konkret projektansøgning for et boligområde i Rørvig. Her besluttede udvalget bl.a. at det fremlagte forslag var for kompakt. Der blev i den forbindelse ikke truffet beslutning om at tæt-lav ikke længere skulle tillades i Rørvig. Tæt-lav bebyggelse opfattes som en gængs boligtype i et byområde, og hænger ikke nødvendigvis sammen med om en by er kompakt. Bebyggelsesprocent, bygningshøjde og grundstørrelser regulerer sidstnævnte." Borgermødet med politikerne var imidlertid først 20. august 2007 (efter det nævnte udvalgsmøde), og tæt/lav er, som udtrykket siger, kompakt, idet bygningsreglementet rummer mulighed for at halvere det minimale grundareal til 400 m2. En entreprenør, som kan bebygge 1 bolig pr. 400 m2 vil med sikkerhed gå til stregen (eller måske over), da en bebyggelsesgrad på 25/30 % kun giver 100/120 m2 bebyggelse + overdækket terrasse og småbygninger. En normalstørrelse på 800 m2 giver tilsvarende 200/240 m2 + overdækket terrasse og småbygninger, hvilket kun få udnytter. Derfor giver tæt/lav - som navnet siger - tættere bebyggelse, og derfor har vi haft de beklagelige erstatningssager i Rørvig, som har kostet kommunen dyrt både direkte og indirekte. Vi betragter derfor forvaltningens argumentation for et afslag på Foreningsrådets forslag som virkelighedsfjern.
Det gav anledning til en hurtig mail til medlemmerne af Miljø- og Teknikudvalget om bekymringen for et løftebrud. Udvalgets anbefaling af kommuneplanen fik derfor følgende politiske påtegning: "Bebyggelsesprocenten for rammeområde 4R5 (Rørvig Folkehøjskole) foreslås nedsat fra 30% til 20%. Miljø- og Teknikudvalget oplyser supplerende, at arbejdet med ny lokalplan for hele Rørvig er startet op, og at de mere detaljerede rammer, bebyggelsesprocenter m.v. bearbejdes i den proces."
Vi opfatter det sådan, at politikerne står ved deres ord, som blev nedfældet klart og tydeligt i en artikel i Venstrebladet 21/8 2007 under overskriften "Slut med tæt-lavt byggeri [i Rørvig] - Der var enighed mellem politikere på debatmøde". Påtegningen i anbefalingen er imidlertid kryptisk formuleret uden direkte omtale af hovedpunktet tæt/lav bebyggelse. Rørvig Foreningsråd har derfor indsendt et læserbrev, hvor man opfordrer politikerne til at melde ud inden valget, hvis de mod forventning ikke vil holde dette løfte - hvilket i givet fald må være suppleret med en særdeles god saglig begrundelse.
I øvrigt er lokalplanarbejdet nu igangsat, og Foreningsrådets forretningsudvalg har haft et møde med byplankonsulenten, hvor Foreningsrådets forslag blev præsenteret. Vi betragter dette som en åbning til en positiv dialog om den egentlige plan.
Pension Toldboden
Beskrivelsen af forløbet omkring Pension Toldboden - et byggeprojekt med 4 boliger på en alt for lille grund ud til havnen - kan findes under "tidligere sager", således at vi nedenfor kun beskriver sagens stade og det seneste forløb.
Vi indklagede sagen til Naturklagenævnet 21/12 2006 støttet af Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn og Rørvig Sommerhusbeboeres Grundejerforening. Naturklagenævnet fremsendte 16. februar 2007 klagen til høring i Odsherred Kommune, som svarede 2. april 2007. Vi modtog 14. april dette svar og en byggetilladelse, hvori det angives, at igangsætning af byggeri før afgørelse af naturklagenævnssagen er på bygherres egen regning. I materialet manglede imidlertid den tilhørende udstykningsplan, som er et lovkrav og også krævet af byrådet. Vi modtog først 25. april den nødvendige udstykningsplan og indsendte allerede vort svar 28. april, hvor vi konstaterede, at vore påstande kan fastholdes, dvs. følgende forhold:
1. Der er ikke foretaget tilpasning til omgivelserne i forhold til lokalplanens formål og regionplan.
2. Fladtagede kviste og trempelhøjde i strid med områdets byggeskik medfører med 70% lodret vægflade på langsiden, at der reelt er tale om en ulovlig toetages bygning.
3. Tagryg og kvisthøjde overskrider 0,4 x afstanden til Toldbodens modsatte kant med ca. 1/2 meter.
4. En overskridelse af bygningshøjden på 1,5-2 meter mod østskel er kun accepteret af denne nabo, men ikke øvrige naboer og parter.
5. Grund excl. vej skal være 4x400 m2. Klagerne har gjort opmærksom på, at der efter loven skal foreligge en udstykningsplan, men den udmatrikulering, som byrådet har krævet, foreligger pt. ikke. Bl.a. vil vejen til de krævede parkeringspladser og muligvis også strandareal efter vor mening medføre, at den foreliggende plan med opførelse af 4 boliger ikke kan gennemføres - både på grund af arealkrav og byggelinier fra den fælles indkørselsvej efter reglerne i pkt. 3.
Ved modtagelsen af udstykningsplanen kan vi omkring pkt. 5 konstatere, at den i Bygningsreglementet krævede udstykning af fællesarealet til parkeringsplads ikke foreligger, hvilket sandsynligvis vil medføre, at arealet er for lille til 4 boliger. Bl.a sidstnævnte er nu i forbindelse med bygningstilladelsen ligeledes påklaget til Statsforvaltningen, som er klageinstans efter byggelovgivningen.
Naturklagenævnet havde efter en første gennemgang konstateret, at vor klage umiddelbart ligger inden for rammerne af det, nævnet skal behandle, og at en afgørelse først kunne foreligge efter sommerferien.
Overraskende i forhold til ovennævnte modtog vi en afgørelse fra Naturklagenævnet af 27. juni 2007 på falderebet før ferie og underskrivers fratræden. Naturklagenævnet oversendte en del af punkterne vedrørende overskridelse af byggereglerne til Statsforvaltningen til videre foranstaltning, og man konstaterede, at kommunen har ret til at dispensere for bebyggelsesprocent og altaner - en ret, som vi da heller ikke havde påklaget - ligesom man besvarede vort supplerende spørgsmål om, at arealet på den anden side af vejen kan medregnes. Som nævnt havde vi allerede ved modtagelse af byggetilladelsen fremsendt en klage til Statsforvaltningen, som udsatte behandlingen, indtil Naturklagenævnet havde svaret herpå. Det var uklart, hvad Naturklagenævnet har gjort ved klagepunkterne 1, 2 og 5 ovenfor, da disse punkter ikke var behandlet i afgørelsen. Der eksisterer en tidligere parallel-sag med pkt. 2, hvor Naturklagenævnet meddelte, at det er et retligt spørgsmål, som nævnet skal tage stilling til. Samtidig har Naturklagenævnet og Statsforvaltningen i en parallel sag på Møllebakken i Rørvig underkendt kommunen og bestemt, at vejareal skal trækkes fra som i vort pkt 5. Vi anmodede derfor 4. juli 2007 Naturklagenævnet om at besvare de åbenstående punkter, hvilket Naturklagenævnet lidt uforståeligt behandlede som en genoptagelsessag. Samtidig indgav en advokat på vegne en nabo en klage til Naturklagenævn og Statsforvaltning med samme punkter som vor klage og anmodning om opsættende virkning.
Naturklagenævnet har 25. september 2007 afsagt en uddybende kendelse, som også indeholder et svar på den seneste klage fra naboens advokat. Man afgør trods tidligere modsat praksis, at pkt. 1 og 2 ligger indenfor de skønsrammer, som byrådet har, idet man ikke mener, at lokalplanbestemmelsen om tilpasning til omgivelserne er så konkret, at den kan anvendes i praksis. Det meddeles, at det er byrådets ansvar, at trempelhøjden ikke overstiger 1 meter, hvilket vi mener, at den gør. Det bliver derefter antagelig en sag for statsforvaltningen.
Vedrørende punkt 5 afgør man, at der endnu ikke er sket den af byrådet krævede udmatrikulering, som medfører udskillelse af vej- og parkeringsareal. Så længe det ikke er sket, kan det ikke afgøres, om lokalplanbestemmelsen om et minimum på 400 m2 er overtrådt. Hvis den er overtrådt, vil sagen minde om Møllebakke-sagen. For at nå dertil bliver det først op til statsfovaltningen at afgøre, om situationsplanen overholder lovgivningen og byrådets dispensation.
Sagen verserer således fortsat i Statsforvaltningen vedrørende klagerne i punkt 2-5 over byggebestemmelserne. Sideløbende hermed behandles klagen fra naboen. Statsforvaltningen oplyser 4. oktober 2007, at man har anmodet Odsherred Kommune om at fremsende situationsplan og kommentere klagerne, herunder specielt at redegøre for højder i forhold til skel, og hvorledes adgangsforholdene er godkendt. Da man af Odsherred Kommune har fået at vide, at byggeriet endnu ikke er igangsat, har man endnu ikke taget stilling til opsættende virkning.
Sidste
RNF og advokaten for den anden klager har modtaget afgørelse af 28. februar 2008, hvor statsforvaltningen meddeler, at man ikke foretager yderligere i sagen. Hovedparten afvises med, at "Statsforvaltningen ikke har mulighed for at tage stilling til faktiske forhold" og at "Statsforvaltningens afgørelser alene angår retlige spørgsmål", selv om flere af spørgsmålene går på fortolkning af reglerne. Kommunen afgør således selv, om man overholder loven. Såfremt dette er rigtigt, er der ikke mere nogen ankeinstans til at gribe ind over for kommunale fejl, hvilket er betænkeligt for retssikkerheden.
Hovedspørgsmålet er afvist, fordi man øjensynligt fra Statsforvaltningens side har blandet to vejstykker sammen, og fordi man fastholder, at vejen skal være tinglyst. For det første er vejen tinglyst, og for det andet er tinglysning efter vor opfattelse ikke et krav i bygningregulativet. Vi har derfor anmodet om, at sagen genoptages - og vil ellers indbringe sagen for ministeriet, som er klageinstans.
Sidste - Sidste
Ansøger er i foråret 2008 kommet med et nyt projekt, som går ud på opførelse af et dobbelthus i stil med det hidtidige og indrettelse af en yderligere bolig bagved. Rørvig Naturfredningsforening har forhandlet herom med ejeren, og vi har til brug for kommunen skriftligt erklæret at ville støtte dette projekt, hvis i øvrigt reglerne overholdes, da det imødekommer de fleste af vore ønsker.
Sidste - Sidste - Sidste
Kommunen kunne ikke tillade det ændringsforslag, som blev indleveret i 2008. Ejeren har derfor ansøgt om opførelse af et pensionat lidt større end det gamle. Således som vi har set projektet, vil vi ikke gøre indsigelse imod det, da det er langt at foretrække frem for det oprindelige byggeprojekt.
Stiadgang ved Langesø
I mange år har man diskuteret lukningen af vejen mellem Myntestien og stranden ind over Langesø Mose, hvor Københavnske Lærerforeningers Feriekoloni Nørrevang lukkede den gamle gennemgang. Det synes nu at være lykkedes for kommunen at aftale en permanent stimulighed mellem vejen til feriekolonien og en sommerhusvej mod stranden, så man kan passere uden at skulle gå gennem kolonien.
Ferieboliger i Lodsoldermandsgårdens have
En ejendomsmægler har forespurgt Nykøbing-Rørvig Kommune om det vil være muligt at bygge ferieboliger i Lodsoldermandsgårdens have. Struktur- og planudvalget har på et ekstraordinært møde den 28. juni 2006 med 4 stemmer mod 1 udtalt sig positivt om planen - dog med en lavere bebyggelsesgrad. Se referat.
Lodsoldermandsgården og dens have er et væsentligt element i Rørvig-miljøet, som gør Rørvig til et attraktivt mål for turister og sommerhusbeboere. Desuden er der tinglyst bygningsfredning og en frivillig fredning (Se bilag) af gården og dens have med godkendelse fra Fredningsnævnet, som har påtaleret sammen med DN.
Projektet er efter vor opfattelse en stor misforståelse og i strid det brede ønske om at bevare miljøet i Rørvig. Vi har derfor gjort skriftlig indsigelse overfor byrådet i NRK-kommune (jævnfør redegørelsen i formandens beretning på generalforsamlingen (menupunkt "gen.fors.")) og kopi af vort brev.
Sagen var sat på Byrådets dagsordenen onsdag den 23. august 2006 med anbefaling af projektet fra udvalg og forvalting, men også med henvisning til vort brev. Vi står uforstående overfor, at sagen er nået så langt, uden at fredningsforholdene er belyst yderligere. Selv om der er tale om et frivilligt initiativ til fredningen i 1946, er sagen i sin tid gået gennem fredningsnævnet. Vi har fra juridisk hold fået oplyst, at kommunen med datidens procedurer næppe kan give tilladelse uden ophævelse eller dispensation fra fredningen, hvilket sjældent gives, når sagen som her ikke gælder samfundsmæssige hensyn.
På byrådsmødet blev sagen vist tilbage til genbehandling i Struktur- og planlægningsudvalget med henvisning til RNF's indsigelse vedrørende fredningsdeklarationen. Forvaltningen henviser korrekt i pressen til, at en kommuneplan kan vedtages, hvis den frivillige aftales parter ophæver fredningen, men det må kræve, at den nuværende ejer og de påtaleberettigede, som er fredningsnævnet og DN, bliver enige. Der ses imidlertid ingen begrundelse for, at de påtaleberettigede skulle frafalde de bestemmelser, som fru Levy ønskede tinglyst i 1946.
Struktur- og planlægningsudvalget besluttede på sit møde 5/9: "Da området og bygningerne er omfattet af fredninger, arbejdes der ikke videre med projektet". Første fase er således vundet for Rørvig's værdifulde historiske miljø med direkte henvisning til RNF's indsigelse. De to sager viser, hvor vigtigt det er, at embedsmænd og politikere i tide drøfter sagerne med foreninger med lokalkendskab som Rørvig Naturfredningsforening.
Sidste
Ejeren har anmodet den nye kommune om at genoptage sagen. En kommunal sagsbehandler bemærker i et telefonnotat, at fredningsdommeren ikke er afvisende over for byggeri, hvilket også må være korrekt som udgangspunkt. Dommeren har tidligere udtalt, at det afhænger af indsigelse fra de påtaleberettigede, og at der hos domstolene/fredningsnævnene ses en mere restriktiv holdning til de gamle fredninger. Danmarks Naturfredningsforening er i modsætning til kommunen påtaleberettiget og har tidligere til Nykøbing-Rørvig Kommune oplyst, at man næppe vil acceptere byggeri i strid med deklarationen.
Sidste - Sidste
Vi læser med tilfredshed følgende konklusioner i Miljø- og Teknikudvalgets mødereferater:
18/2: "Udsættes og undersøges nærmere jfr. bl.a. Rørvig Naturfredningsforenings brev af 11. juli 2006."
11/3: "Den eksisterende lokalplan fastholdes med henvisning til fredningsdeklarationen og kulturmiljøet"
Sidste - Sidste - Sidste
Ejeren påklagede afgørelsen til Naturklagenævnet, som i 2009 har givet kommunen medhold.
Træfældning i det fredede område på Korshage
Skov- og Naturstyrelsen har konstateret, at en sommerhusejer på Korshage Fjordvej ulovligt fældede enebær og egetræer i statens fredede Natura 2000-område på Korshage. Man tog billeder heraf og afleverede bevismaterialet til Vestsjællands Politi. Politiet meddelte, at man ikke har mandskab til at tage sig af sagen, som normalt ville medføre bødestraf og krav om reetablering.
Disse Wild West-tilstande er naturligvis ganske utilfredsstillende.
Sommerens arrangementer 2009 Lørdag 27/6 2008 kl. 14.00-16.00 - Naturpleje af sommerhusgrunde. Jørgen Stoltz viste ca. 30 deltagere rundt i sommerhuskvarteret ved Skansehage.
Lørdag 1/8 2008 kl. 14.00-16.30 - Cykeltur til Ringholm. Denne gang gik den årlige cykeltur over Hovvig-dæmningen, hvor Lasse Braa fra Rørvig Fuglestation fortalte om fuglelivet. Herefter gik turen videre til det inddæmmede område omkring Ringholm, hvor Kurt Sørensen fortalte om stedets historie.
Fredag 7/8 2008 kl. 20 - Generalforsamling og foredrag - Sognegården
Ordinær generalforsamling afholdes efter vedtægterne. Efter generalforsamlingen vil formanden for Handels- og Håndværkerforeningen Einar Olsen fortælle om minder fra Rørvig.
Ca. 60 medlemmer deltog i generalforsamlingen og hørte en veloplagt Einer Olsen underholde om sin - og vores fælles - ungdom i Rørvig. Generalforsamlingen bød på genvalg, og der henvises i øvrigt til beretningen under menupunktet generalforsamling. Referatet vil blive indsat i begyndelsen af september.
Lørdag 8/8 2008 kl.11.00-15.00 - Rørvig Mølle. Åbent hus i møllen på Søndervangsvej.
Feriekolonier
Vi har tidligere orienteret om drøftelserne omkring feriekolonierne i forbindelse med planerne om helårsturisme, jævnfør RNF's kommentarer til kommunen. Rørvig Foreningsråd tilsluttede sig synspunkterne. Kommunen har været lydhør over for argumenterne og i forslaget til kommuneplan indgår ingen af Rørvig Sogns feriekolonier som muligt feriecenter.
RFR's Lokalplanforslag for Rørvig
Som man tidligere har kunnet følge her på websiden har diskussionerne omkring tæt/lav bebyggelse ved Toldboden, Møllebakken og Gåsegraven affødt mange protester og Rørvig Foreningsråds udarbejdelse af Rørvig 2012. Odsherred Kommunes Miljø- og Teknikudvalg besluttede derfor 12/6 2007 at udarbejde en ny lokalplan for Rørvig By. Man opfordrede Rørvigs borgere til at komme med forslag til den nye lokalplan, hvor man ønskede at anvende den standard, som er brugt i bl.a. Oddens nye lokalplan.
På et borgermøde indkaldt af Venstre 20/8 2007 i Rørvig lå udtalelserne meget på linie med Rørvig 2012, og alle incl. Miljø- og Teknik-udvalgets politikerne var enige om, at der skulle sættes stop for tæt/lav bebyggelse i Rørvig hurtigst muligt. Vi må desværre konstatere, at Miljø- og Teknikudvalget efterfølgende endnu ikke har lukket hullet effektivt omkring tæt/lav bebyggelse, som drøftet på mødet.
Rørvig Foreningsråd har fulgt politikernes opfordring og afleveret et forslag til ny lokalplan til Odsherred Kommune, som er vedtaget af samtlige foreninger. Der er tale om et fuldstændigt forslag indenfor rammerne af Rørvig 2012, som kan ses på følgende link.
Det forventes, at politikerne nu hurtigt kan afslutte arbejdet med lokalplanen - men planen er alligevel endnu ikke igangsat i planafdelingen 1/7 2008.
Thor Pedersens sti
Thor Pedersens sti-sag endte med anlæggelse af en smuk sti, men det forslag som Thor Pedersen, Danmarks Naturfredningsforening og Henry Jacobsen på vegne Nykøbing Rørvig Kommune blev enige om, kunne i første omgang ikke godkendes af amtet. Derfor er stien pt. ikke ført de sidste meter ned til stranden, hvilket gør den mere eller mindre overflødig. Da en sti på dette sted skal vedligeholdes og benyttes for ikke at gro til, har hele stien været ubrugelig, men den blev slået i efteråret 2005. På RNF's generalforsamling i juli 2004 lovede Henry Jacobsen, at stien ville blive reetableret og færdiggjort i efteråret 2004. Det samme løfte er givet i 2005. Sagen var på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 2/11 2005, hvor man besluttede, at stien af sikkerhedsmæssige årsager skal føres ned ad en trappe. Indgrebet i den beskyttede natur skal imidlertid sendes tilbage til høring i amtet. RNF og DN har i september 2006 haft forslaget til høring og har ikke gjort indsigelse mod en trappe på dette sted, selv om en nedgang 40 meter længere fremme havde været hensigtsmæssig.
Stien begynder på østsiden af Nakke Østvej over for det første gule hus (nr. 24) på højre hånd lige efter Nakke Skov. Der er tinglyst adgang til et 2 meter bredt bælte langs sydsiden af skellet med det fyrrebevoksede dige omkring Tranemosegård frem til nedføringsstedet på skrænten.
En del af arealet blev i 2004 solgt til anden side som følge af de daværende regler om maksimumareal, og på dette areal blev stien af den nye ejer pløjet op i efteråret 2005. Thor Pedersen har i 2006 købt arealet tilbage igen efter vedtagelse af ny landbrugslovgivning.
Oppløjningen medførte, at Holbæk Amts Venstreblad kontaktede RNF om at vise stien frem, hvilket vi gjorde sammen med DN. Det resulterede i en stor artikel den 10/8 2006, hvor Nykøbing-Rørvig Kommune lovede at færdiggøre projektet. Thor Pedersen meddelte os efterfølgende, at han kan godkende projektet og glæder sig til at se stien færdig. Han beklagede oppløjningen, som ikke vil ske fremover.
Amtet gav i december 2006 dispensation, så det er nu alene op til den nye Odsherred Kommune at fuldføre arbejdet med sti og trappe - hvilket der ikke pt. foreligger bevilling til.
Sidste:Stien er i sommeren 2007 slået og anvendelig frem til skrænten. Den er diskret markeret med et skilt mod løse hunde lidt inde på marken.
Odsherred Kommune meddelte på stiudvalgsmødet i Grønt Råd, at man fuldfører arbejdet i foråret 2008. Siden har man meddelt, at der ikke er penge hertil.
Rørvig 2012
Rørvigs Handels- og Håndværkerforening tog i november 2006 initiativ til at samle alle Rørvigs foreninger til en drøftelse af Rørvigs fremtid. Siden da har der været afholdt møder om et fælles oplæg, hvor der viste sig en overraskende stor enighed om, hvordan man ønsker, at Rørvig skal udvikle sig fremover. Det har derfor været muligt at nå frem til et oplæg, som samtlige Rørvig-baserede foreninger er enige om - en enighed, som må betegnes som usædvanlig, og som både må være et klart signal og en hjælp til politikerne.
Der er lagt stor vægt på bevarelsen af de gamle landsby- og fiskermiljøer og bevarelsen af Rørvigs og Nakkes natur, som på grund af Rørvigs karakter af attraktivt turist- og sommerhusområde er af afgørende værdi for lokalsamfundet og for værdien af Rørvig for Odsherred Kommune. Det indebærer et permanent stop for udvidelsen af by- og sommerhuszonerne, en stramning af enkelte lokalplanregler og et ophør af lempelig dispensationspraksis og administration af reglerne.
Et koordinationsudvalg på 5 medlemmer står for kontakt og koordination. Der er nedsat et par arbejdsgrupper, som bl.a. vil arbejde videre med ideer omkring havn og kultur.
Samtlige os bekendte foreninger med basis i byen har deltaget og haft Rørvig 2012 til godkendelse. Det drejer sig udover Rørvig Naturfrednidngsforening om følgende foreninger: Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn, Danmarks Naturfredningsforening, Fritidshusejernes Sammenslutning i Rørvig, Odsherreds Restauratørforening, Rørvig Bådelaug, Rørvig Familie og Samfund, Rørvig Fuglestation, Rørvig Handels og Håndværkerforening, Rørvig Idrætsforening, Rørvig Jagtforening, Rørvig Sejlklub, Rørvig Sommerbeboeres Grundejerforening og Sognegårdens Venner. Desuden har repræsentanter for Rørvig Friskole deltaget.
Rørvig 2012 blev offentliggjort 29. maj 2007 og en pdf-version kan hentes på dette Link.
Alle foreninger har kunnet tilslutte sig det oplæg på naturområdet, som Rørvig Naturfredningsforening afleverede til Miljø- og Teknikudvalget i september 2006 (se under menupunktet "Natur"). RNF's oplæg indgår derfor i en tilpasset udgave som bilag i det samlede forslag.
Naturpleje på Korshage / Natura 2000
Skov- og Naturstyrelsen v/ Miljøcenter Roskilde har nu lagt en basisanalyse af Habitatområde 153 (Kysten fra Skansehage til Dybesø) ud på nettet. Der løber indtil 22. december 2007 en høringsperiode, hvor alle kan komme med ideer og forslag til planerne for området.
Analysen er på 118 sider, idet den bl.a. indeholder de hidtidige plejeplaner.
Oprindelig orientering:
Der er i de senere år foretaget en udvidelse af græsningen på Korshage, som administreres af Odsherred Statsskovdistrikt. Formålet er at hindre tilgroning af de fredede åbne områder, som trues af rynket rose (rosa rugosa), gyvel og almindelige skovtræer - samt i de senere år også af tornblad. Beskyttelseskriterierne fremgår både af fredningskendelsen og dens forarbejder, af godkendte plejeplaner fra 1980'erne samt af udpegningerne som EU-habitatområde under Natura 2000. Vi har beskrevet området nærmere i vort forslag til Naturplan.
I habitatsbestemmelserne er et af udpegningskriterierne anført som "Kystklitter med enebær". Hovedmålsætningen i plejeplanen af 1982 siger specifikt: "Målet med plejen må derfor primært være et forsøg på at genskabe områdets landskabelige værdi ved i videst muligt omfang at sikre bevarelsen af den spredte enevegetation, hvor den endnu forekommer, at beskytte det særprægede tornbladkrat på den nordlige del af arealet langs Isefjorden, og at forhindre en reduktion af de endnu lyngbevoksede arealer."
Siden da har rynket rose bredt sig hastigt langs klitkanten og tornblad har udviklet sig kraftigt - tornblad øjensynligt bl.a. på grund af færre isvintre, hvor de tidligere blev sat kraftigt tilbage.
Statsskovvæsenet har de seneste år aftalt en afgræsning med 50 geder, som blandt andet ødelægger den enebærbevoksning, som skulle beskyttes. På denne baggrund protesterede DN i september 2005 mod den overgræsning, som finder sted. Statsskovvæsenet svarede, at man vil fortsætte med græsningen vel vidende, at det ville gå ud over nogle enebærbuske. Valget af metode er antageligt økonomisk betinget.
Gederne går der således stadig, og der er nu inde i indhegningerne, som dækker mere end halvdelsen af arealet, kun et par hundrede "ruiner" af enebærbuske tilbage, hvoraf 2-3 vil kunne reetableres i naturlig form. Afgræsningen bør foretages hensynsfuldt af kvæg eller får. Kun på meget begrænsede arealer i de yderste afsnit, hvor roserne vokser, bør der eventuelt gå geder. Tornblad bør begrænses manuelt i det omfang, hvor fåreafgræsningen ikke er tilstrækkelig.
RNF er af den opfattelse, at området skal være et åbent landskab - men i overensstemmelse med de oprindelige fredningshensigter og eksisterende bestemmelser. Ligesom DN har vi gjort indsigelse mod overgræsningen, som efter vor opfattelse er i klar modstrid med disse bestemmelser og skæmmende for området.
Partier fra fjordsiden i 1998 og i 2006:
----------------
Således skrev vi tidligere på året. Der er 3/8 2006 afholdt møde mellem skovdistriktet, amtet, DN og RNF på Korshage.
Der er enighed mellem parterne om, at afgræsningen med geder ikke har fungeret efter hensigten, da enebærbuskene ødelægges uden at de truende tornblad-buske begrænses trods intensiv græsning. Gederne har derfor i sommer været placeret vest for Flyndersø. Det viser sig, at tørbundsfloraen hurtigt regenererer, når græsningen ophører - men naturligvis også, at roser og gyvel straks skyder op. Man var enige om, at træruinerne er et problem i relation til fredningens landskabsbestemmelser.
Amtet er i øjeblikket ved at færdiggøre en rapport om Korshage, Skansehage og Dybesø som habitatsområde under Natura 2000, hvilket fremover skal administreres på grundlag af retningslinier fra biologerne i statens nye regionalcenter i Roskilde. Når disse retningslinier foreligger fra Roskilde, må der forhandles om ændring af de delvis forældede plejeplaner.
Det blev af både amt og skovdistrikt præciseret, at Korshage under ingen omstændigheder må springe i skov og krat på grund af de beskyttede naturtyper, hvilket vi i RNF ikke kan være uenige i.
Skovvæsenet skal forhandle ny græsning fra 1/1 2008. Ifølge den plan, man har meddelt, har man taget hensyn til nogle af vore og DN's indvendinger, idet man vil lave en mere regulerbar græsningsaftale uden græsning i sommermånederne. Et par krat i lavninger, hvor der ved besigtigelsen blev set rødrygget tornskade, tages ud af indhegningerne, og nogle af de mest livskraftige af de tilbageværende enebær i indhegningerne vil blive beskyttet af hegn. Der vil dog fortsat blive anvendt geder. Man eksperimenterer i øjeblikket med maskinel begrænsning af roserne vest for Dybesø, og det er ikke afklaret, om den metode vil blive brugt i habitatområdet.
Efter drøftelser med Kommunen (bl.a. i Grønt Råd), Skov- og Naturstyrelsen Vestsjælland og Danmarks Naturfredningsforening afgav vi 27/12 2007 høringssvar til Miljøcentret. Se link.
Sager på Nakke - Fårestald, skovrejsning og juletræsplantage
På Rishøjvej 33 er der af Miljøcenter Roskilde givet dispensation inden for strandbyggelinien til forlængelse med en 19 meter lang fårestald med et 8 meter "porttårn" til siloer. Byggeriet bliver herefter 71 meter langt og danner en barriere for udsigten. Det viser sig, at udvidelsen af gårdens vestlænge, som benyttes som hangar, ikke er anført i BBR-registeret eller ansøgningen, og at der ikke er givet tilladelse til ændret anvendelse. Vi har derfor sammen med DN påklaget sagen til Naturklagenævnet. Naturklagenævnet godkendte fårestalden, men overlod til kommunen at tage affære med hangaren. SIDSTE! Ejeren har svaret, at der mere er tale om hangar eller heller ikke udvidelse af den oprindelige bygning. Det sidste er forkert, men kommunen gør ikke yderligere, medmindre det påvises, at bygningen stadig benyttes som hangar - hvilket folk i området må indberette.
På samme ejendom er der anlagt skov på 0,8-1 ha, selv om skovrejsning er uønsket. En nabo har klaget til kommunen, hvilket støttes af DN og RNF. Ejeren hævder, at det er en vildtremise, men remiser må ikke være så store. Kommunen behandler sagen.
Vi har tidligere nævnt juletræsplantagen på Skredbjerggård. Forpagteren ansøgte Miljøcenter Roskilde om tilladelse til genplantning, men fik afslag på grund af strandbeskyttelseslinien. Ejeren meddelte os, at også læplantningen vil blive fældet, hvilket er sket, og området står nu som kornmark igen - en glædelig reetablering af en smuk udsigt.
Sommerens arrangementer 2008 Lørdag 5/7 2008 kl. 14.00-16.00 - Dybesø / Plantagen. Turen blev ledet af Poul Erik Fuglsang, Rørvig, tidligere naturvejleder, som fortalte om områdets historie og natur. Der var 30 deltagere.
Ordinær generalforsamling blev afholdt efter vedtægterne. Formandens beretning fremgår af menupunktet "generalforsamling". Bestyrelsen fortsætter uændret, idet Karsten Hansen dog indtræder som suppleant i stedet for Dóra Simonsen. Der var enighed om et forud indsendt forslag om naturpleje med 6 eksempler på henvendelse til myndighederne, idet hovedparten af disse henvendelser allerede var foretaget af bestyrelsen og en del af Rørvig 2012's naturplan. Også et forslag om flytningen af generalforsamlingen en uge næste år blev vedtaget. Efter generalforsamlingen fortalte Knud Skriver om og viste film fra landliggerlivet i Rørvig i 1950’rne og 1960’rne.
Lørdag 2/8 2008 kl.11.00-15.00 - Rørvig Mølle. Åbent hus i møllen på Søndervangsvej.
Lørdag 16/8 2008 kl.14.00-16.30 - Cykeltur på Nakkehalvøen. Da vores cykelture til Rørvigs og Nakkes fredede områder havde stor tilslutning, vil vi gentage successen fra 2006 - turen til Nakkehalvøens fredede områder. Vi mødes ved Rørvig Mølle, Søndervangsvej 7-9, og cykler derefter halvøen rundt. Vi ser bl.a. udsigtsfredningerne, Hovvig, Slettemosegård, Nakke Skov, Skredbjerg og Fjordstien. Undervejs vil der blive fortalt om naturområderne. Vi serverer en forfriskning på halvvejen, og der er ingen tilmeldingspligt. Turen ledes af Bo Bræstrup og Troels Brandt, og guide i statens områder er Palle Graubæk fra Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland.
Naturpleje i klitterne
Statsskovvæsenet har i foråret gennemført naturpleje på en del af klitheden vest for Dybesø, hvor man har fjernet rynket rose og fældet de bjergfyr, som efterhånden havde spredt sig fra plantagen ind over klitterne. Indgrebet kan ved første øjekast se drastisk ud, men er nødvendigt for at redde den velbevarede men sårbare smalle klithede mellem klitterne og plantagen. Rynket rose er en indført plante, som ikke har naturlige fjender i dansk natur. Den er et stort problem langs hele kysten og vil ikke forsvinde ved indgrebet, men væksten vil blive hæmmet på denne måde.
RNF er enig i denne vedligeholdelse, som i begyndelsen vil finde sted 3 gange om året. Behovet var anført i vort forslag til Naturplan for at redde klithedens sårbare og efterhånden sjældne flora-sammensætning.
Kommunalreform og Grønt Råd
Som tidligere omtalt under punktet "Kommunalreform", aftalte RNF med Danmarks Naturfredningsforenings nye Odsherred-bestyrelse, at RNF deltager med 2-3 medlemmer i DN's Natursags-gruppe Nord - pt Bo Bræstrup, Troels Brandt og Palle Simonsen. Troels Brandt er tillige indvalgt som medlem af DN-Odsherreds lokalbestyrelse.
Odsherred Kommunes nye "Grønne Råd" består af 10 medlemmer udpeget af foreninger og institutioner, som dækker hele Odsherred, samt to kommunalbestyrelsesmedlemmer og to personligt valgte "ildsjæle". RNF er ikke repræsenteret som forening, men foreslog Troels Brandt til en af de to pladser som "ildsjæle". Troels Brandt er nu sammen med den tidligere direktør for Danmarks Akvarium , Arne Schiøtz, udpeget af Grønt Råd og godkendt af Teknik- og Miljøudvalget indtil næste kommunalvalg.
DN er repræsenteret i Grønt Råd ved Lasse Braae, mens Troels Brandt alene repræsenterer RNF's og egne synspunkter i Grønt Råd Odsherred.
Søndag 17/6 2007 - Korshages natur. Selv om lørdagens regnvejr havde holdt mange sommerhusgæster væk fra Rørvig, samlede turen 44 deltagere. Skovfoged Carsten Poulsen, Odsherred Skovdistrikt, som er ansvarlig for plejen af skovdistriktets naturområder, viste rundt på det fredede Korshage. Tilhørene fik et glimrende indblik i problemerne med de invasive arter, og de forskellige plejemetoder, som optager mange besøgende, og somRørvig Naturfredningsforening har diskuteret med Skovdistriktet gennem det seneste år. Der blev også fortalt om EU's Natura 2000-projekt, som Korshage nu hører under, og hvor der i juni begynder en 6 måneders offentlighedsperiode, hvor alle kan give deres besyv med om fremtidsplanerne. Et generelt indtryk af reaktionerne var, at der var tilfredshed med området, som det så ud den dag efter græsningspausen i år - når der bortses fra de skamferede enebærbuske, som blev beklaget. Heller ikke indhegningerne synes at volde problemer, da de er små med nedgange imellem, og da mange områder ikke er indhegnet. En enkelt beklagede rydningen af den invasive tornblad, men tornblad er ikke nævnt i fredningskendelsen - kun i en senere plejeplan.
Fredag 27/7 2007 - Generalforsamling og foredrag.
Generalforsamlingen trak 120 deltagere, hvilket naturligvis skyldtes tidligere borgmester og RNF-formand Henry Jakobsens spændende foredrag om om det gamle Rørvig ud fra ældre postkort. Desværre kan vi ikke bringe billederne på hjemmesiden. Fsv. angår generalforsamlingen henvises der til beretningen på siden om generalforsamling, hvor også referatet senere vil fremgå. Alle valg var genvalg.
Lørdag 28/7 2007 kl.11.00-15.00 - Rørvig Mølle. Åbent hus i møllen på Søndervangsvej.
Lørdag 4/8 2007 kl.14.00-16.30 - Cykeltur på Rørvighalvøen. Da vores cykelture til Rørvigs og Nakkes fredede områder havde stor tilslutning, vil vi gentage successen fra 2005 - turen til Rørvighalvøens fredede områder og foreningens ejendomme. Turen begynder ved møllen og går til Fjordstien, Rørvig Strandmark, Skansehage, Isøre Tingsten, Langesø Mose, Korshage, Flyndersø, Dybesø, Solfaldshøj og Højsandet, hvor turen slutter ved sømærket. Bo Bræstrup og Troels Brandt fortæller om naturområderne og deres historie. Pause undervejs med en lille forfriskning. Ingen tilmelding eller betaling. Mødested: Rørvig Mølle, Søndervangsvej.
Ny lokalplan for Rørvig - tæt/lav-bebyggelse
Odsherred Kommunes Miljø- og Teknikudvalg skulle 12/6 2007 behandle et forslag om en tæt-lav bebyggelse på 9 boliger i Vestergade og Gåsegraven. Bevaringsforeningen havde tidligere protesteret mod endnu en fortætning i byen, og der havde i relation til offentliggørelsen af Rørvig 2012 været en del artikler i avisen om dispensationerne.
Rørvig Naturfredningsforening sendte 11/6 et brev til udvalget med følgende tekst:
"Vi har konstateret, at punktet om en ny lokalplan med tættere bebyggelse i Rørvig igen er sat på dagsordenen den 12. juni 2007. Projektet har afstedkommet en kraftig indsigelse af 20. maj 2007 fra Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn med den fortætning af bymiljøet, som planen indebærer.
Vi er enige med Bevaringsforeningen i deres indsigelse, som ligger helt på linie med det oplæg, Rørvig 2012, som Byrådet 3/6 2006 har modtaget fra Rørvigs foreninger. Udvalget bør overveje begrundelsen for at gennemføre et sådant forslag i strid med de vedtagne planer, når en meget bred kreds i Rørvig ikke ønsker sådanne projekter gennemført."
Et enigt Miljø- og Teknikudvalg afviste 12/6 forslaget og besluttede, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for Rørvig, hvor man tager borgerne med på råd. Vi hilser udvalgets beslutning velkommen med tilfredshed. Det var et væsentligt ønske i forbindelse med Rørvig 2012 at undgå tæt-lav bebyggelse og at få kysten og Toldbodvejen med i den mest bevaringsværdige del (turistområde og udpeget som "afgrænset kulturmiljø" i regionplanen) - samt at undgå dispensationer fremover.
På Grønt Råds møde 13/6 blev Rørvig-foreningerne opfordret til at komme med deres oplæg - et arbejde, som straks blev sat igang. Odsherred Kommune har netop udarbejdet et nyt lokalplan-udkast for Odden Havn, som rådets politikere anbefalede som model for nye planer.
På et borgermøde arrangeret af Venstre med deltagelse også af Henrik Jensen (C) og Alice Sarp (A) fra Teknik og Miljøudvalget syntes der at være enighed om, at tæt-lav bebyggelse er uønsket i Rørvig. Politikerne stillede i udsigt, at man hurtigst muligt vil eliminere risikoen for udnyttelse af reglen i mellemperioden med et midlertidigt §14-forbud i henhold til planloven. Der vil herefter være tid til at gennemarbejde et forslag, hvor der synes at være mulighed for bred enighed.
På Byrådsmødet 25/9 blev det besluttet ikke at give dispensation til byggeriet på Møllebakken, hvilket antageligt medfører ændring af byggeriet til 3 boliger. Mikkel Henriksen (V) ønskede i samme forbindelse på Miljø- og Teknikudvalgets møde 11/9, at man på næste udvalgsmøde tager stilling til et strateginotat om tæt/lav-bebyggelse i Rørvig. Et sådant notat vil kunne danne grundlag for et §14-forbud.
Strateginotatet viser sig ikke at være taget med på mødet, idet forvaltningen foreslår, at man i stedet vil lade alle sager med grundstørrelser under 800 m2 behandle af udvalget. Vi mener ikke, at denne praksis har den tilstræbte effekt, som blev drøftet på borgermødet.
Regler for byggerier langs kysten
I forbindelse med cykleturen til Rørvigs fredede områder i august 2005 blev byggerierne langs kysten diskuteret med medlemmerne - herunder især de yderste hus på Korshage og på Skansehagevej. På basis af disse samtaler stillede RNF støttet af Danmarks Naturfredningsforening et forslag om et regelsæt vedrørende sådanne byggerier i forbindelse med revisionen af kommunens "Rammer for lokalplaner". I november har Byrådet vedtaget dette forslag, som lyder:
"Ved lokalplanlægning skal landskabelige kvaliteter og værdifuld vegetation søges bevaret. ..... Hensynet til de landskabelige kvaliteter gælder i særlig grad de ejendomme, der grænser op til kysten og dens åbne bagland eller til de fredede områder, hvor bevoksningens og terrænets karakter ud mod naturområderne skal bevares. På disse ejendomme gælder tillige, at der ved alt byggeri skal anvendes mørke naturfarver og så vidt muligt ureflekterende materialer."
Reglerne bør successivt indarbejdes i lokalplanerne og øger myndighedernes muligheder for indgreb mod grovere indgreb i kystlandskabet. Vi er glade for myndighedernes forståelse for problemet - især i betragtning af den tidligere Korshage-sag.
Højvande i Rørvig
Rørvig blev i den usædvanlige nordøstenstorm ved månedsskiftet 1/11 2006 ramt af et sjældent højvande langs alle kyster. Fjordstien blev således ødelagt flere steder, men bortset fra et par enkelte haver standsede vandet ved hække og stensætninger. Strandengene ved Skansehage, Korshage og Flyndersø blev totalt oversvømmede og et par meter af klitterne blev skåret af langs Klitplantagen.
Fjordstien, Skansehage, Korshage og Flyndersø fotograferet to dage efter.
Cykeltur - Nakke-halvøens fredede områder - 5/8 2006
Rørvig Naturfredningsforening gentog successen fra sidste år, hvor vi cyklede til Rørvig-halvøens naturområder. I 2006 kørte vi dog den 5/8 sydpå til Nakkes naturområder.
Turen gik til Nakke-halvøens udsigtsfredninger, Hovvig, Slettemosegård, Nakke Skov og Skredbjerg, som alle er beskyttet ved forskellig form for fredning eller statseje. Undervejs blev der fortalt om naturområderne af Palle Graubæk fra Statsskovdistriktet, samt af Bo Bræstrup og Troels Brandt fra RNF.
Vi præsenterede også på Nakke de nuværende og kommende stimuligheder i området - herunder udgangspunktet for Thor Petersens berømte nedpløjede trampesti.
Deltagerantallet på 55 udover bestyrelsesmedlemmerne medfører, at vi også fremover vil gennemføre sådanne arrangementer.
Det kunne på turen meddeles, at den juletræsplantage øverst på Fjordstien ved Skredbjerg, som har været en torn i øjet på mange, sandsynligvis bliver nedlagt i løbet af de næste par år.
Pension Toldboden
Som omtalt i denne løbende beretning om sagen blev byggetilladelsen til det store projekt på Pension Toldbodens grund trukket tilbage af kommunens struktur- og planudvalg som ulovligt efter klage fra bl.a. Rørvig Naturfredningsforening.
Struktur- og Planudvalget anmodede derefter bygherren om at aflevere et projekt uden overskridelser af lokalplan mv, hvor forvaltningen meget hurtigt iværksatte nabohøring og afholdt orienteringsmøde med klagerne, herunder RNF, med henblik på en hastebehandling.
Bygherre/arkitekt varslede imidlertid erstatningssag og afleverede i to faser endnu et projekt med 9 åbenlyse overskridelser af lokalplan og bygningsreglement. Der blev afgivet i alt 7 indsigelser, men byrådet godkendte med stemmerne 9-4. Det er fra Byrådets side en betingelse, at trempelhøjden nedsættes fra 1,25 til 1 meter, at kvistene reduceres til halvdelen af taglængden, at altanerne reduceres med 1 meter og at grundarealet verificeres og kan udstykkes. Der blev givet dispensation for en overskridelse af bebyggelseprocenten på 10% (2,5% ifht 25% - forudsat at grundarealet verificeres), at en altan overskrider 10-meter-grænsen fra Fjordstien 0,4 meter, og for lille afstand til det nordøstlige skel med henvisning til naboaccept.
Der er derfor stadig tale om et stort og skæmmende byggeri så nær som overhovedet muligt på Rørvig Havn, den fredede Lodsoldermandsgård, Fjordstien og EF-Habitatområde 134. Området er i Regionplanen udlagt som "afgrænset kulturmiljø". Vi har fremført vor principielle opfattelse, at netop dette sted er et af de mest sårbare i Lokalplanens afsnit B (afbilledet som eksempel på lokalplanens forside), hvor alle bestemmelser som minimum må overholdes, og hvor der skal tages hensyn til det særlige miljø, hvilket indebærer, at man ikke kan gå til stregen på alle områder.
Se ny projektplan, som den så ud før den østlige blok blev rykket tilbage for at opnå en aftale med en enkelt nabo. Se også denne efterfølgende nye situationsplan.
Rørvig Naturfredningsforening indsendte 21/12 2006 anke til Naturklagenævnet. Anken har ikke opsættende virkning, men byggeri vil ske på kommunens/bygherrens risiko. Der er tale om følgende forhold:
1. Der er ikke taget stilling til tilpasning til omgivelserne i forhold til lokalplanens formål og regionplan.
2. Fladtagede kviste og trempelhøjde i strid med områdets byggeskik medfører med 70% lodret vægflade på langsiden, at der reelt er tale om en ulovlig toetages bygning.
3. Tagryg og kvisthøjde overskrider 0,4 x afstanden til Toldbodens modsatte kant med ca. 1/2 meter.
4. En overskridelse af bygningshøjden på 1,5-2 meter mod østskel er kun accepteret af denne nabo, men ikke øvrige naboer og parter.
5. Grund excl. vej skal være 4x400 m2. Klagerne har gjort opmærksom på, at der efter loven skal foreligge en udstykningsplan, men den udmatrikulering, som byrådet har krævet, foreligger pt. ikke. Bl.a. vil vejen til de krævede parkeringspladser og muligvis også strandareal efter vor mening medføre, at den foreliggende plan med opførelse af 4 boliger ikke kan gennemføres - både på grund af arealkrav og byggelinier efter reglerne i pkt. 3.
Indsigelserne kan mere detaljeret læses i dette link med kopi af klagen, som også er afgivet på vegne Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn og Rørvig Sommerhusbeboeres Grundejerforening.
Da der endnu ikke var indsendt et projekt, der overholdt byrådets krav, forbeholdt vi os ret til ændringer i klagen. Der er 21/12 2006 udsendt et nyt projekt til nabohøring, men ikke til de øvrige klagere. Heller ikke dette projekt overholder efter vores opfattelse byrådets krav, ligesom der kun er få justeringer i forhold til vor anke til Naturklagenævnet - herunder en sænkelse af taghøjden med ca. 30 cm og trempelhøjden med 15 cm. Vi har gjort indsigelse over for den nye Odsherred Kommune mod dette.
Sidste: Odsherred Kommune har besluttet at betale erstatning i den gamle sag. Naturklagenævnet fremsendte 16. februar 2007 klagen til høring i Odsherred Kommune, som har svaret 2. april 2007. Vi modtog 14. april dette svar og en byggetilladelse, hvor det angives, at byggeri før afgørelse af naturklagenævnssagen er på bygherres egen regning. Først 25. april modtog vi den krævede udstykningsplan. Vi indsender svar en af de nærmeste dage, men kan allerede nu konstatere, at vor påstand vil være uændret, og at der ikke foreligger den i Bygningsreglementet krævede udstykning af fællesarealet til parkeringsplads, hvilket sandsynligvis vil medføre, at arealet er for lille til 4 boliger. Bl.a sidstnævnte påklages ligeledes til Statsamtet, som er klageinstans efter byggelovgivningen.
- - -
Når der ikke var reaktioner på byggetilladelsen i første omgang fra nogen side, må det skyldes, at meget få var opmærksomme på projektets karakter, selv om Venstrebladet havde henledt opmærksomheden på det - måske fordi det blev oplyst, at projektet lå inden for lokalplanens rammer, dvs. uden høringspligt. Først da planche-tegningerne blev sat op i havnen og sammenholdt med reglerne, stod det klart, at der var tale om et ulovligt byggeri i strid med lokalplanen. Det skal bemærkes, at den første klage blev indgivet til kommunen af naboens advokat et par uger før nedrivningen af huset, som skete til trods for at en nødvendig udvidelse af grundarealet fra de tinglyste 1593 til 1648 m2 excl vej endnu ikke er blevet verificeret hos Kort- og Matrikelstyrelsen.
Bygherren kom desværre i en yderst vanskelig situation, bl.a. fordi kommunen overså overskridelserne i projektet. Det må imidlertid erindres, at disse overskridelser skyldes bygherre/rådgivere, som først forsøgte sig med 8 boliger, derefter med 5 og derefter hævede taghøjden uden at gøre opmærksom herpå i ansøgningen. Med det sidste projekt har bygherre/arkitekt klart demonstreret en manglende vilje til at overholde reglerne og løse problemerne. Som det har fremgået af denne side, var det vor opfattelse under forhandlingerne, hvor det blev oplyst, at spørgsmålet om grunden var løst, at de væsentligste problemer hurtigt kunne være afklaret med fjernelse af den vestlige af de 4 blokke (f.eks. det oprindelige før taghævningen) - selv om bygherres avance naturligvis blev reduceret. Stedets karakter og grundens særlige form er under alle omstændigheder uegnet til 4 boligblokke. (Se perspektiv-foto på arkitektens hjemmeside.)
Rørvig Naturfredningsforening har nu to gange i løbet af 3 måneder måttet gå ind i sager, som har ført til standsning af to store byggeprojekter i strid med reglerne omkring Lodsoldermandsgården, jfr. referaterne fra Byrådet 23/8 og 27/11 2006 samt referater fra Struktur- og Miljøudvalget.
Kommunalreform, RNF og DN
Sammenlægningen af Nykøbing-Rørvig, Trundholm, og Dragsholm Kommuner medfører ændrede forhold omkring naturbeskyttelsen i Rørvig. RNF har derfor deltaget i drøftelserne i Odsherred om Danmarks Naturfredningsforenings strukturreform i forbindelse med kommunalreformen, som det har fremgået af aviserne.
DN har besluttet på næste årsmøde at foreslå en samlet bestyrelse for hele Odsherred Kommune på 9 medlemmer. Hovedparten af arbejdet foregår i underliggende udvalg, hvor andre medlemmer også kan deltage. Opdelingen er primært sket efter faglige kriterier, idet natursagerne (dispensationer og anmeldelse af overtrædelser) dog er opdelt i 3 geografiske områder på grund af kommunens størrelse.
RNF, der som selvstændig forening er almindeligt medlem af DN, har aftalt at deltage med 2-3 bestyrelsesmedlemmer i det udvalg i DN, som beskæftiger sig med natursager i kommunens nordøstlige trediedel.
Den aftalte struktur på samarbejdet tager både hensyn til, at drivkraften i foreningerne er lokalt engagement og at kommunen styres som en samlet enhed.
Deltagelsen i dette samarbejde påvirker ikke RNF's status som selvstændig forening, og RNF påtager sig ikke nogen binding ud over, hvad der løbende aftales. Vi finder det hensigtsmæssigt for alle parter, at de to foreninger samarbejder om de løbende sager.
Samarbejdsorganerne med kommunen har hidtil været Grønt Råd og Odsherred Miljøråd. Det er besluttet at oprette et grønt råd bestående af 2 politikere, 10 foreninger dækkende et fagområde for hele Odsherred og to yderligere foreninger, hvor udvælgelseskriterierne endnu ikke ligger fast. RNF kan blive repræsenteret blandt de sidste.
Skovrejsningsområder - Nakke
For Rørvig Naturfredningsforening har bevarelsen af de frie udsigter til fjorden fra vejen rundt på Nakke været et vigtigt punkt gennem flere år, da disse udsigter efterhånden er forsvundet fra Nørrevang. Netop denne vej er velegnet til cykelture - eventuelt i tilknytning til den officielle cykelrute ad Fjordstien. Se også tidligere indlæg.
RNF rejste derfor allerede for flere år siden spørgsmålet om skovrejsning mellem vejen og fjorden i forbindelse med principdebatten om regionplanen 2005-2016. Amtsrådet erklærede sig i hvidbogen enig i vore synspunkter og fulgte de fleste af vore anbefalinger. Man vedtog at ændre udpegningen af skovrejsningsområder i den plan, som netop har været gennem sidste høring, og derfor snart vedtages endeligt. Status er derfor ændret til "skovrejsning uønsket" for hele området fra Borggården til Rishøjgård, således at denne status nu gælder for alle åbne områder mellem vejen og fjordkysten på Nakke - af uvisse årsager med undtagelse af et par hundrede meter ovenfor Thor Pedersens gård.
Regionplanens funktion videre frem er uvis, da skovrejsningsspørgsmålet overgår til den nye kommune, men vi glæder os over, at der er politisk forståelse for vore synspunkter.
Jordbrugsparceller i Rørvig
Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 6. april om jordbrugsparcellerne nord for Nakke Landsby tillige medtaget et forslag om jordbrugsparceller i Rørvig.
Formålet med jordbrugsparceller er at styrke bosætningen i tyndere befolkede områder. Mens vi har en vis forståelse for problemerne i det lille landsbysamfund i Nakke, er vi uenige i, at disse regler bør udnyttes til at udvide Rørvig By, som er centrum for et af landets tættest bebyggede sommerhusområder. Rørvig er i dag et turistområde, hvor byen - udover pendlere - helt overvejende lever af opførelse, vedligeholdelse og servicering af sommerhusene og deres beboere. Det vil være meningsløst af hensyn til etablering af nogle få ekstra parceller at ødelægge noget af det, der gør Rørvig til et attraktivt turist- og sommerhusområde - især da kommunesammenlægningen vil give mulighed for at placere jordbrugsparceller andre steder i den ny kommune, hvor der er et reelt behov herfor.
Vi har naturligvis ingen indvendinger imod, at villaer på det allerede udlagte erstattes af jordbrugsparceller. Vi har imidlertid gjort indsigelse imod, at man udvider dette område, så der også i landzonen overfor møllen spredes et klondyke af hobby-hestestalde og lignende. Man har allerede ødelagt rigeligt med den eksisterende lokalplan.
Teknik- og Miljøudvalget har ikke fulgt vore indsigelser, men vil arbejde videre med planlægning af jordbrugsparceller i Møllegårdens landzone.
Sommerhus på Skansehagevej
Et nyopført sommerhus ved på Skansehagevej ud til bugten har givet anledning til et stort antal henvendelser til Nykøbing Rørvig Kommune og til os. Huset er opført på en gammel sommerhusgrund, hvor det ældre sommerhus er nedrevet. Byggeriet ser meget voldsomt ud, men myndighederne oplyser, at det er opført i henhold til lokalplaner og byggevedtægter. Det må konstateres, at de udnyttes til den yderste grænse, og vi undersøger om alle regler er overholdt.
Sandsynligvis må vi konstatere, at der ikke er noget at gøre ved det pågældende byggeri, men det gør det endnu mere aktuelt at revurdere lokalplanreglerne omkring de huse, der ligger direkte ud til kysten - jævnfør den tidligere sag ved Korshage. Dette må dog sandsynligvis afvente gennemførelsen af kommunalreformen.
Udsigt Søndervangsvej
RNF konstaterede i vinteren 2003/4, at der var opført en lade langs vejen
nord for Søndervangsgård, hvor der er tinglyst en udsigtsfredning af
foreningens tidligere formand Carl Olsen, da han ejede gården. Nord for denne
bygning, var der placeret en skurvogn. Langs vejen stod en række træer, som
efterhånden dannede et tæt hegn, så hele udsigten langs marken var
forsvundet.
Indsigelsesretten tilhørte i sin tid RNF, men blev Danmarks
Naturfredningsforenings, da RNF udskilte sig DN. Vi anmodede derfor i maj
2004 DN om at gøre indsigelse mod 2 bygninger, 2 skurvogne og hegnet, som
vi anså i strid med fredningsbestemmelserne. Dette er under sagsforløbet
bekræftet af amtet, bortset fra en skurvogn i gårdens have.
Lige inden påske har ejeren fældet trærækken og fjernet skurvognen nord for
laden. Der er således reetableret ca. 150 meter med en smuk
udsigt over fjorden (se foto), og vi er særdeles tilfredse hermed.
Den ene bygning er placeret skråt bag gården, hvor den kun dækker udsigten i en enkelt vinkel. Vi mener derfor ikke, at den bør fjernes.
Det viser sig, at der også er givet byggetilladelse til den anden bygning ved vejen. Det undersøges derfor pt. om kommunens behandling kan være skyld i, at fredningsbestemmelserne er overtrådt. Vi har derfor ikke taget endelig stilling til, hvorledes vi anbefaler, at man skal forholde sig til denne bygning.
Cykeltur
Rørvig Naturfredningsforening afholdt lørdag d. 6. august 2005 en cykeltur rundt til de fredede naturområder på Rørvig-halvøen. 46 deltog i turen rundt til Møllen, Fjordstien, Rørvig Strandmark, Skansehage, Isøre Tingsten, Langesø Mose, Korshage, Flyndersø, Dybesø og Højsandet. Bo Bræstrup og Troels Brandt fortalte om naturområderne, deres historie og foreningens indsats. 7 af de gæster, som ikke i forvejen var medlemmer, kvitterede ved straks at melde sig ind.
Med denne cykeltur og vandreturen i forbindelse med Isøre Havn og Ting for et par år siden, må vi konstatere, at der er interesse for vore arrangementer af denne karakter. Vi forventer derfor at fortsætte disse sommeraktiviteter fremover. De vil blive annonceret i Naturkalenderen, på hjemmesiden, opslag hos de handlende og så vidt muligt i lokalpressen.
Naturpleje Dybesø
RNF har i vinteren 2004-2005 afsluttet den fældning omkring parkeringspladserne ved Dybesø og foran udsigtsstedet Solfaldshøj, som blev påbegyndt sidste år. Fældningen er foretaget af Nykøbing-Rørvig Kommune for RNF's regning.
Før og efter set fra vejen fra Korshage (Palle Simonsen/Bo Bræstrup).
Før og efter ved parkeringspladsen foran Rørvig Folkehøjskole (Palle Simonsen/NRK).
Udsigt Søndervangsvej
RNF konstaterede i vinteren 2003/4, at der var opført en lade langs vejen
nord for Søndervangsgård, hvor der er tinglyst en udsigtsfredning af
foreningens tidligere formand Carl Olsen, da han ejede gården. Nord for denne
bygning, var der placeret en skurvogn. Langs vejen stod en række træer, som
efterhånden dannede et tæt hegn, så hele udsigten langs marken var
forsvundet.
Indsigelsesretten tilhørte i sin tid RNF, men blev Danmarks
Naturfredningsforenings, da RNF udskilte sig DN. Vi anmodede derfor i maj
2004 DN om at gøre indsigelse mod 2 bygninger, 2 skurvogne og hegnet, som
vi anså i strid med fredningsbestemmelserne. Dette er under sagsforløbet
bekræftet af amtet, bortset fra en skurvogn i gårdens have.
Lige inden påske har ejeren fældet trærækken og fjernet skurvognen nord for
laden. Der er således reetableret ca. 150 meter med en smuk
udsigt over fjorden (se foto), og vi er særdeles tilfredse hermed.
Den ene bygning er placeret skråt bag gården, hvor den kun dækker udsigten i en enkelt vinkel. Vi mener derfor ikke, at den bør fjernes.
Det viser sig, at der også er givet byggetilladelse til den anden bygning ved vejen. Det undersøges derfor pt. om kommunens behandling kan være skyld i, at fredningsbestemmelserne er overtrådt. Vi har derfor ikke taget endelig stilling til, hvorledes vi anbefaler, at man skal forholde sig til denne bygning.
Skypumpe
Den 8/8 gik en del skypumper hen over landet, og en af dem kunne ses fra Rørvig ude over fjorden. Vi har modtaget dette billede af Per Møller Larsen.
18 meter høj antennemast ved Sonnebjerg
Et ingeniørfirma ansøgte i september 2002 om tilladelse til at rejse en 30 meter høj antennemast på feriekolonien Eriksminde 50 meter fra de fredede områder ved Langesø, hvor den ville skæmme udsigten fra hele Nørrevang og fra vand-siden. RNF rejste indsigelse imod masten, som der ikke var dokumenteret behov for, og som var i strid med lokalplanen. Teknik og Miljø-udvalget besluttede: "Ansøgeren bedes dokumentere behovet for at etablere masten. Når dokumentation foreligger foretages høring i amt, Grønt Råd, RNF mv."
Nykøbing-Rørvig Kommune modtog den 2. april 2003 en ny ansøgning. Det var et ændret forslag fra TDC, som nu havde indgået en privat lejeaftale med Henry Jakobsen vedrørende rejsning af en 18 meter høj mast og en radiokabine på dennes grund ved Sonnebjerg. Henry Jakobsen er medlem af Udvalget for Teknik og Miljø, men blev erklæret inhabil. Dette hindrede dog ikke et yderst særpræget procedureforløb, hvor ansøgningen blev hastebehandlet i Udvalget for Teknik og Miljø samme dag, som man modtog den, og hvor udvalget straks erklærede sig positivt indstillet. Man undlod også at sende sagen til nabohøring.
I henhold til Regionplanen, som er meget udførlig omkring antennemaster, skal placering af master i videst muligt omfang undgås i landskabsområder, og behovet herfor skal dokumenteres (om nødvendigt af en uvildig sagkyndig). Dette gælder i særlig grad områder som ligger i Kystzone B, som hele Rørvig-halvøen, hvor også byggereglementet kræver dispensation ved anlæg over 8,5 meter. Desuden placeres masten nær gravhøjen Sonnebjerghøj. Der skal normalt være mindst 100 meter til fortidsminder.
RNF, DN og flere lodsejere gjorde indsigelse mod placeringen i et område med så store landskabelige værdier, og sagen blev indklaget til Naturklagenævnet. Også amtet ønskede masten flyttet hen til Henry Jacobsens bygninger. Desværre blev afgørelsen som så mange steder truffet til fordel for det politisk begunstigede TDC, hvor kun Naturklagenævnets næstformand medvirkede ved besigtigelsen. Han nægtede aktindsigt i redegørelsen for behovet, selv om Sonofon havde udmærket dækning i samme område, og han erklærede, at manglende nabohøring ikke var afgørende.
Rørvig-halvøen er på Verdensnaturfondens hjemmeside placeret på en liste over de 20 mest interessante kystlandskaber i Danmark. Amtets Regionplan, som kommunen er underlagt, udpeger mere konkret samme kyststrækning Skansehage, Korshage, Dybesø og Sandflugtsplantagen med de pågældende marker i kystzonen på Nørrevang som et seværdigt landskab - et såkaldt besøgsområde - som det eneste større i Odsherred nord for Veddinge Bakker. Der er således ingen tvivl om dette kystzonelandskabs bevaringsværdige kvaliteter. Med de seneste sager i området må vi sætte spørgsmålstegn ved, om en lokal kommunal instans og et fortravlet Naturklagenævn for hele landet er i stand til at varetage dette ansvar betryggende overfor eftertiden.
Midt i al bedrøveligheden må vi dog konstatere, at vi har fået udbytte af indsigelserne: Den 30 meter høje mast op ad det fredede område blev afløst af en lavere og mindre skæmmende mast i baglandet, og det blev en betingelse, at "der stedse skal opretholdes og vedligeholdes en beplantning svarende til den eksisterende trærække øst for laden, at masten udføres i en grå farvenyance, og at der ikke må anvende hvide reflekterende materialer". Det bliver spændende at se, hvordan TDC vil gribe det an, men vi har naturligvis taget billeder for at fastholde, at betingelsen bliver overholdt fremover.
Antennemasten fremgår af nedenstående billede fra sydøst:
Udgravning i Rørvig Mølle
RNF har iværksat en tilbundsgående undersøgelse af møllens tilstand og restaureringsbehov. Denne undersøgelse foretages af en arkitekt, som er tilknyttet Kulturarvsstyrelsen.
I den forbindelse er der foretaget en udgravning af skallekværnen, som ligger under gulvet i møllen. Der viste sig at ligge et større anlæg under jorden, som går et par meter ned. Typen kendes fra en enkelt anden mølle i landet.
Hvis Thor Pedersens Gråmosegård var blevet udstykket eller tilplantet, ville denne udsigt ind over Gråmosegård forsvinde fra Statens nyligt erhvervede udsigtspunkt, Mårbjerg. Yderst til venstre ses en del af den randbeplantede Tranebjerggård, hvor Thor Pedersens sti ses - på højre billede - som den var gennemført langs skovbrynet.
Rørvig-bogen genoptrykt
Salget af foreningens berømmede bog, "Mellem Kattegat og Isefjord", gik så hurtigt, at de 2000 trykte eksemplarer var udsolgt i løbet af 10 måneder i 2002. På grund af mange forespørgsler er det blevet indgået aftale med 3 boghandlere og Central-Trykkeriet i Nykøbing om trykning af et begrænset oplag, som kun sælges af disse boghandlere til den hidtidige udsalgspris på 399 kr. Bogen er udkommet og kan købes i følgende boghandler:
Bog & Idé - Algade 21, 4500 Nykøbing Sj. - Tlf.: 59 91 00 06
Smith & Smith - Toldbodvej 8, 4581 Rørvig - Tlf.: 59 91 81 18
Nyboder Boghandel - Store Kongensgade 114, 1264 København K -
Tlf.: 33 32 33 20
Byggeri på Korshage
Som tidligere nævnt her på siden gjorde vi indsigelse mod planerne om den kraftige udvidelse af det yderste hus på Korshage, og havde også læserbrev herom i Venstrebladet. Ifølge planerne skulle 256 m2 under tag mod hidtil officielt 94 m2. Længden på huset ville blive fordoblet - i modstrid med lokalplanens formålsparagraf, som fremhæver at byggeri skal ske under hensyntagen til bevarelsen af stedets karakter af sammenhængende naturområde.
I første omgang tilbageviste Teknik- og Miljøudvalget ansøgningen, men da forslaget blev genfremsat med en afkortning på 4,2 af de 30 meter og til gengæld tilføjelse af en carport, accepterede Teknik- og Miljø-udvalget projektet. Vi gjorde forinden indsigelse og vi skal beklage, at udvalget ikke konsekvent opretholdt den linie som var udstukket i første afgørelse. I særdeleshed er vi utilfredse med, at afgørelsen har muliggjort husets voldsomme udbygning ud mod Kattagat-siden.
Lokalplanen sætter et maksimum for "bruttoetagearealet" på 200 m2, men ved lokalplanens udformning blev der ikke taget højde for overdækkede arealer, hvilket ejeren i provokerende grad har udnyttet. Forslaget ligner to kædehuse lagt i forlængelse af hinanden som en barriere mellem hederne på hav- og fjordsiden. Da to beboelser ikke er tilladt, skal vi opfordre til, at der løbende følges op på, at der ikke indrettes køkken i den sydlige "lejlighed", og vi skal opfordre til at lokalplanen justeres.
Huset fremstår i forvejen meget dominerende midt i Rørvigs mest værdifulde fredede område, idet det ligger helt frit nær Korshages yderste spids, mens de øvrige huse ligger op til plantagen. Ejendommen indgår ikke i Korshage-fredningen, og lokalkomiteen kunne ikke få Danmarks Naturfredningsforenings hovedforening til at starte en fredningssag, formentlig fordi DN primært går efter store fredningssager med større offentlig opmærksomhed.
RNF, Korshage Grundejerforening, Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkommite og lokale beboere har arbejdet ihærdigt sammen mod byggeprojektet, men vi må med sagens udfald konstatere, at væsentlige naturmæssige værdier i Rørvig vil blive truet med den afgørelse som Teknik- og Miljøudvalget har truffet - til trods for den økonomiske betydning disse værdier har for Rørvig som turiststed.
En nabo havde indklaget godkendelsen af byggeansøgningen for Naturklagenævnet. RNF kunne støtte enhver indsigelse i denne sag, men påklagede ikke sagen, da Naturklagenævnet kun behandler sager om procedurefejl mv. i forbindelse med lokalplaner i sommerhuszone. Sagen blev da også afvist af nævnet og byggeriet er nu gennemført. Der synes at være almindelig enighed om, at resultatet er ødelæggende for landskabet og et grelt eksempel på, at det ikke er forsvarligt at lade de kommunale myndigheder være ene om at forvalte den bevaringsværdige natur.
Vi vil tage op med den nye storkommune, hvorledes man undgår sådanne sager i fremtiden - herunder også, hvilke generelle hensyn der bør tages langs kysten.
3.4. 2004
Provokerende baraklejr midt i Rørvigs smukkeste natur på Korshage. Klik på billedet for forstørrelse.
Truslen mod de frie udsigter
RNF ser med betænkelighed på den tilvoksning af Rørvig- og Nakke-halvøerne, som har fundet sted de seneste 60 år, hvor den gamle vegetation, de åbne områder og de frie udsigter successivt forsvinder. En tilplantning af sommerhusgrundene har været uundgåelig - både af hensyn til sommerhusejernes behov for afskærmning og det æstetiske i landskabet, hvor de tætte bebyggelser skjules af bevoksning. Det medfører til gengæld, at man skal være varsom med, hvad man tillader de få steder, som ikke er udstykket, idet sommerhusområderne dækker ca. 40% af kommunens areal, hvortil kommer de 3 byer. Hele kommunen ligger i den kystnære zone, som der i henhold til Planloven - og almindelig sund fornuft - skal tages særligt hensyn til, og hvor der i mange år slet ikke har måttet udlægges nye sommerhusområder på landsbasis. Med den høje bebyggelsesgrad i den kystnære zone - især hvad angår sommerhuse - burde der derfor ikke fremover blive udlagt yderligere sommerhusområder i Nykøbing-Rørvig Kommune.
Ingen restriktioner eller plejevejledninger vil i dag kunne hindre, at gamle dages udsigter fra Nørrevangs morænebakker forsvinder på grund af en udstykningsbræmme hele halvøen rundt – måske kan en sidste smal udsigtskile over Kattegat stadig reddes. Bevaringsindsatsen koncentreres her om kystarealerne, hvoraf de vigtigste er fredet for mange år siden, men hvor husudvidelser skæmmer visse steder i den yderste række.
Rørvigs tiltrækningskraft har i høj grad været baseret på den alsidige kombination af hav, fjord, heder, landbrugsland og skov. Udsigterne fra Nakke-lands højder, solen, lyset og den friske luft lokker i dag mange cyklister ud i nærkontakt med det åbne landbrugsland, hvor den offentlige cykelsti er blevet en stor succes. Især landevejene syd for Nakke By er velegnede til cykling på grund af en minimal biltrafik. Attraktive cykelmuligheder viser sig både i Middelhavsegnene og Tyskland at være en nødvendighed i fremtidens rekreative områder, og turismen er Nykøbing-Rørvig Kommunes hovederhverv. Rørvig skal byde på sådanne muligheder for fortsat at tiltrække turister, men lukker man landbrugslandet på Nakke og Nørrevang af med yderligere sommerhuse eller tæt træbevoksning, skal man cykle langt for at nå til åbent land, da Rørvig ikke som f.eks. Nordsjællands kyst har et større bagland. Derfor skal de tilbageværende udsigter over fjorden fra Nakke’s landeveje bevares - ligesom de sidste eksempler på det gamle danske landbrugslandskab skal sikres.
Bl.a. Danmarks Naturfredningsforenings hovedforening, som RNF ikke er medlem af, har generelt været aktiv omkring skovrejsning og tilskud til levende hegn, hvortil staten yder tilskud. RNF er ikke uenig i disse generelle betragtninger, men statens ressourcer i denne sammenhæng bør efter vor opfattelse anvendes i skovfattige og landskabeligt mindre interessante områder. Ejeren kan uden yderligere tilladelse altid selv plante levende hegn, og i områder med "skovrejsning mulig" i Regionplanen også skov for egen regning. Rørvig er allerede skovdækket, fordi sommerhusgrundene fremstår som skov, og fordi der desuden er 4 større statsskove. Alligevel er hele området mellem Nakke Øst- og Vest-Vej i Regionplanen markeret med "Skovrejsning ønskelig", mens skovrejsning er mulig på fra Rishøjgård over Borggården til den sydlige halvdel af Graudebjerggård. Disse amtslige udpegninger er vi modstandere af, idet vi tilslutter os Kommuneplanens vurdering af det nuværende Nakke - et område af "høj landskabelig værdi". Til gengæld er Skov- og Naturstyrelsens og amtets planer om at bevare en del af Slettemosegård som et åbent overdrevslandskab helt i overensstemmelse med vort synspunkt – og opfylder sammen med Hovvig og Nakke Skov kravet til alsidige biotoper i området. De tilbageværende områder bør derfor sikres for vore efterkommere som åbne landbrugsområder med traditionel landbrugsdrift eller som åbne overdrev.
September 2002.
Udsigt mod "Isøre Gab" fra den officielle cykelrute - Fjordstien. Man ser ud over det gamle navigationspunkt Stavnsbjerg, som dannede sigtelinie sammen med gravhøjen ved Nakke. Juletræsplantagerne, som Skredbjerggårds i forgrunden, er også en trussel mod udsigterne, hvis træerne får lov at gro højt som på det nordvestlige Nakke. Juletræer anses for landbrug, hvor der skal være ca. 10-årig omdrift. Klik på billedet for forstørrelse.
