Foreningen har gennem tiden erhvervet eller modtaget en lang række områder, hvis naturværdier er sikret og i dag tilgængelige for offentligheden. Nogle er siden overdraget til Nykøbing-Rørvig Kommune (NRK), men vedligeholdelsen af egne områder – især møllen – varetages primært af foreningen selv. Midler hertil tilvejebringes fra foreningens kontingentbidrag, medlemmernes frivillige bidrag til naturplejefonden, samt ved tilskud.

A. Solfaldshøjen ved Dybesø
Dybesøvej 114 A (0,39 ha). Erhvervet 1958 med tilskud fra NRK. Pålagt fredningsdeklaration samme år. Smuk udsigt over Dybesø og Kattegat. Trappen blev fornyet i 1986 ved et samarbejde mellem NRK og RNF. Udsigtskile er ved rydninger/fældninger genetableret i 1996 og i 2003 i samarbejde med NRK. Foreningen har fældet yderligere i 2011,  2012 og 2022.

B. Tangen mellem Dybesø og Kattegat
Ved Dybesø 18 (0,34 ha). Overdraget til RNF i 1938 for et symbolsk beløb og pålagt fredningsdeklaration for at undgå yderligere bebyggelse ud for Dybesø. Arealet må ikke beplantes og bebygges. På grund af ejerskabet har RNF i 1990 i modstrid med nuværende lovgivning måttet medvirke til afholdelse af omkostninger til kystsikringen af sommerhusene ud for Dybesø. Området er tilgængeligt for offentligheden. Arealet er overdraget til grundejerforeningen.

C. Et kystareal ved Flyndersø
Kattegat Strandvej 19-21 (oprindelig 0,42 ha). Strandhedeareal. Erhvervet for at hindre yderligere bebyggelse og pålagt fredningsdeklaration af RNF i 1963. Arealet er i dag eroderet bort på grund af hvirvler og manglende materialetilførsel som følge af kystbeskyttelsen mod vest.

D. En gammel egetræsskov ved Myntestien
Myntestien 6 (0,14 ha). Ejendommen, som omfatter den nordlige del af egeskoven, blev erhvervet i 1987 med tilskud fra NRK. Egeskoven er typisk for de små bevoksninger der var på østsiden af Nørrevang og bl.a. gav navn til Egeskovgård. Forbud mod bebyggelse og videresalg. Egeskoven skal bevares, men fremmed bevoksning blev fjernet i 1996 , 2008 og 2021.


E. Et engareal ved Langesømose
Myntestien 9 (0,55 ha). Erhvervet i 1980 med tilskud fra NRK. Omfattet af Langesøfredningen. Engarealet er gennem fældninger i 1996 blevet mere lysåbent.

F. Trekanten ved Toldbodvej /Nørrevangsvej
Nørrevangsvej 2 (0,1 ha). Erhvervet i 1946. I 1949 pålagt deklaration om forbud mod bebyggelse. Grunden er aftalt overdraget vederlagsfrit til kommunen med denne klausul, men handelen er endnu ikke berigtiget. Benyttes og plejes af Odsherred Kommune som parkanlæg.
Arealet er overdraget til Odsherred Kommune.

G. Rørvig Mølle
Søndervangsvej 7. Erhvervet i 1927/28.

I 1717 nævntes der tre små vindmøller i Rørvig, hvoraf to lå på Møllebakken vest for byen, mens den sidste lå på bakken syd for byen. Mens de oprindelige danske møller var stubmøller, hvor man drejede hele huset op mod vinden, var de tre gamle Rørvig-møller såkaldte “lermøller”, hvor den nederste del var lerklinet, mens man drejede den øverste del.

Ved den sydlige mølle opførtes i 1842 den nuværende “hollandske” mølle – dobbelt så stor som den foregående. For at imødegå konkurrence købte mølleren Niels Pedersen også koncessionen på to andre møller, som begge blev nedlagt.

På den hollandske mølle er de 18,5 meter lange vinger placeret på møllehattens forside, mens krøjeværket på hattens bagside endte i en lang midterbjælke – svansen. Ved hjælp af et spil, som med en kæde var koblet til svansen, kunne man dreje (krøje) møllehatten, så vingerne altid endte op mod vinden. Indtil 1907 var hele møllen beklædt med tagpap, men i dag fremstår den med egespåner overalt.

Møllen trak tre kværne (skallekværn, melkværn og brækkværn – den sidste til gryn) samt tromlesigte og hejseværk, som stadig kan ses trods nogle manglende aksler. Oprindeligt har der også været gryntromle og en “blæser” til at skille agner fra.

Omkring 1924 – i en periode hvor de fleste gamle møller blev udkonkurreret – ophørte også driften af Rørvig Mølle, og 17/11 1928 købte Rørvig Naturfredningsforening møllen, som dengang lå frit som byens vartegn

Møllen er foreningens klenodie, som én gang årligt åbnes for offentligheden. I 1976/77 gennemførte foreningen i et samarbejde med Nationalmuseet en restaurering med fornyelse af vingerne. I 1982 blev krøjeværket fornyet. Møllen er senest malet i 1996. I 1999 blev møllehattens beklædning fornyet med egespån.

Bidragsydere til vedligeholdelsen i de sidste faser har i særlig grad været Skov- og Naturstyrelsen og Augustinusfonden, men bidrag er også modtaget fra Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn, Knud Højgårds Fond, Constance Fuhr’s Fond, Bygningsbevaringsfonden af 1975, Familien Treschow, Nykøbing Sjælland Trælasthandel, Den Danske Bank og Erik Johansen.

Møllen er for nuværende under en gennemgribende restaurering,
der kan følges her på hjemmesiden.

Møllen har matrikelnr. 68 og har nr. 7.

H. Landarealet ved Rørvig Mølle
Søndervangsvej 5-7 (3,56 ha). Erhvervet i 1997 og samme år pålagt bevarende deklaration, via tinglyste servitutter, således at møllens landskabsmæssige omgivelser er beskyttet. Hermed er sikringen af det samlede areal fra Rørvig by til Sognegården ud mod Isefjorden nu tilsammen med strandbeskyttelsesbestemmelserne tilendebragt.

Arealet matrikelnr. 3r på 33.267 kvm har nr. 5.
Arealet matrikelnr: 3ao på 2.358 kvm også har nr. 5.

Søndervangsvej nr. 9 har matrikelnr. 3o og har intet med foreningen at gøre. Matriklen har derimod påtaleret i forhold til overholdelse af servitutterne på matriklerne 3r og 3ao.