DER ER NU INDGÅET AFTALE OM DET NYE FUNDAMENT

Murermester Alf Larsen

Foreningen har haft det projekterede nye møllefundament udbudt i en tilbudsrunde blandt 4 lokale entreprenører, hvor der imidlertid kun fremkom 3 tilbud. Her kom murermester Alf Larsen, Vig, med det billigste tilbud og han har nu fået overdraget opgaven, der forventes startet cirka 1. maj 2021 og formentlig afsluttet primo august 2021.

Fundamentarbejdet omfatter nedtagning og genopførelse af den kampestensmur som møllekorpus står på og altid har stået på. Mølleudvalget er glade for, at netop Alf Larsen kunne påtage sig dette arbejde, idet hans firma har erfaring med arbejde i kampesten. Firmaet har for eksempel restaureret eller nyopført de meget fine mure, der står ved Torbenfeldt Gods.

Principskitse af fundament, før og efter.

Murerentreprisen omfatter foruden fundamentet også restaureringen af den kampestenssatte skallegrav under broloftet samt den stensatte væg om mølleplinten.

Einar Olsen

Mølleudvalgets formand.

SVAMPEANGREB I MØLLEN BLIVER ALLEREDE NU BEKÆMPET

Tømmersvamp ved højben og korpusklædning

En del af arbejdet med restaurering af møllen er at forhindre fortsatte eller nye svampeangreb i træværket. Som følge af, at korpussets spån i adskillige år har været defekte (hvilket ikke bør overraske, idet den eksisterende egespån er opsat i 1929), har der været betydelig vandindtrængen til klædning og konstruktioner.

Dette har medført omfattende svampeangreb på broloftets vægkonstruktioner (nederste etage).

Efter at Møllelauget har ryddet møllen for inventar, overflødige materialer og broloftets gulv, kan det konstateres, at med disse ugers stigende luftfugtighed og temperatur sker der en ikke ubetydelig fortsat negativ udvikling i de angrebne trædele.

Restaureringsgruppen tør derfor ikke vente med at fjerne angrebne dele, til de store entrepriser kan iværksættes om adskillige måneder.

Mølleudvalget (Møllelauget) går derfor allerede nu i gang med at fjerne mest muligt af det svampeangrebne træ og begynder med det samme at behandle det angrebne træ, der skal bevares, med svampedræbende midler

Einar Olsen

Mølleudvalgets formand.

MØLLELAUGET HAR NU FJERNET BROLOFTSGULVET FRA MØLLEN

Som nævnt i en tidligere notits er Lauget i færd med at tømme møllen for borebilleangrebet træ, der enten bliver overflødigt eller skal fornys med nyt træ.

Møllelaugets kvinder og mænd har haft nogle fornøjelige arbejdsdage og stemningen var høj blandt de cirka 20 involverede. Alle var berettiget stolte af det udførte arbejde, der som planlagt medfører reduceret pres på den økonomiske byrde, restaureringen medfører for foreningen.

Det træ, der fjernes, er så angrebet af borebiller, at det ikke mere har nogen styrke. Det erstattes derfor af friskt træ af tilsvarende art og opskæring, hvorved de restaurerede dele over tid patinerer og ikke vil kunne skelnes fra de bevarede oprindelige dele.

Møllen behandles i sin helhed mod nye borebilleangreb, selvom foreningens fremtidige vedligehold ventes at kunne finde sted rettidigt.

Einar Olsen

Mølleudvalgets formand.

MØLLELAUGET HAR FLYTTET SEKSKANTSIGTE OG RINGKAR UD AF MØLLEN

Som en del af forberedelsen til håndværksarbejderne ved restaurering af møllen er Lauget nu begyndt at flytte dele af møllemaskineriet ud af møllen, og anbringe dem i det dertil indkøbte gule telt.

Det blev et par hyggelige dage!

Alle delene, hvoraf de største er sekskantsigten på broloftet og kværnene på kværnloftet, bliver herefter istandsat af Lauget under vejledning af møllebyggeren. De vil blive flyttet tilbage til møllen, når korpus er restaureret og klar.

Udflytningen foretages af to primære årsager, – dels skal noget af vægten tages af bygværket, så det kan flyttes til side, mens et nyt fundament udføres, – dels skal så meget som muligt af det insektangrebne træ fjernes fra møllen.

En del af opgaven er derfor at foretage behandling af træet mod store mængder borebiller. Borebilleangrebene, der er meget voldsomme, skyldes, at møllen igennem årene på grund af utilstrækkeligt vedligehold ikke er blevet holdt tør. Borebiller holder af kombinationen fugtigt træ og sommervarme.

Når maskineriet er taget ud og alt træ, der ikke skal genbruges, er fjernet, forestår der en større behandling af korpus, konstruktioner og møllehat, hvorved borebillerne dræbes og nye levemuligheder elimineres.

Einar Olsen

Mølleudvalgets formand.

KRISTIAN LUND BEGYNDER NU INTERIMSARBEJDE PÅ MØLLEN

Tømrermester Kristian Lund begynder primo april sammen med møllebygger Jørn Nilsson og Møllelauget de interimsarbejder, der skal til for at forny møllens fundament herunder at løfte møllen til side, så arbejdet kan udføres. Lund kommer til at udbedre rådskaderne i tømmeret på møllens højben og foretage en delvis fornyelse af korpusets bræddeklædning under egespånene.

Lund har tidligere arbejdet sammen med både møllebyggeren og Rønnow Arkitekter, som er foreningens rådgivere. Før mølleudvalget overdrog dette specielle arbejde til Lund, har udvalget set på arbejder, som Lund har udført på Nørre Jernløse Mølle og på Tadre Mølle.

Einar Olsen

Mølleudvalgets formand.

GAVE FRA KØBMAND KURT TIL MØLLELAUGETS ARBEJDE

Foreningen har i februar modtaget en gave på 8.333,33 kr. fra Købmand Kurt (Dagrofa/Spar). Beløbet er øremærket til Møllelaugets arbejde. Det er foreningen meget taknemmelig for.
Møllelauget er en del af foreningens Mølleudvalg.
Som det er bekendt, er foreningen i færd med en omkostningstung restaurering og sikring af møllen. Dette arbejde finansieres af de i foreningen gennem årene opsparede økonomiske midler
samt en meget betydelig stats- og fondsstøtte. Stats- og fondsmidlerne må ikke benyttes til arbejdet i Møllelauget. Derfor finansieres arbejdet i Lauget af laugsmedlemmernes arbejde,
indtægter ved møllearrangementer, en mindre støtte fra partnerskabet i Geopark Odsherred og fra gode støtter som Købmand Kurt, der har mulighed for at kanalisere markedsføringsmidler til Møllelaugets formål.


Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

HØRINGSSVAR TIL ODSHERRED KOMMUNE I FORBINDELSE MED
PLANSTRATEGI 2020 – KOMMUNEPLAN 2021-2033

Hermed fremsendes høringssvar fra bevaringsforeningen Rørvig by og Land, til Odsherred Kommune, til arbejdet med Planstrategi 2020 og Kommunalplan 2021-2033.

BEVARINGSFORENINGEN RØRVIG BY OG LAND                                                                                             

Rørvig By og Land er en bevaringsforening, der repræsenterer ca. 650 medlemmer – fastboende og landliggere – med bopæl, sommerbolig eller anden tilknytning til området der geografisk afgrænses af Rørvig Sogn. Foreningen Rørvig By og Land arbejder for fastholdelse og udvikling af de særligt unikke værdier Rørvig by, oplandets sommerhusområder, kysterne og landskabet besidder – kulturhistorisk og naturhistorisk.

HØRING OG DIALOG

Vi anerkender og takker for muligheden for at bidrage med tanker og ideer i forbindelse med planstrategien, og har med glæde fulgt processen med indhentning af forslag på de forskellige områder. Flere medlemmer har været aktive ved de virtuelle borgermøder og har bidraget med konkrete forslag, og høringssvaret her bidrager derfor med nogle overordnede analytiske overvejelser for udviklingen af Rørvig og opland, suppleret med konkrete forslag.

VÆRDIGRUNDLAG

Generelt anerkender vi også det grundige forarbejde der foreligger som grundlag for den videre udvikling af Odsherred Kommune. Der lægges op til stærke og udførlige strategier for kommunen og som lokalt forankret kulturhistorisk forening, er vi sat i verden for at formidle den særlige og unikke natur- og kulturhistoriske værdi som Rørvig by og opland repræsenterer, og høringssvarets overordnede budskab er et ønske om udtalt strategisk fokus på kulturarv og kulturhistorisk formidling i egen ret, tilsammen med en fortsat beskyttelse af de kulturhistoriske og naturhistoriske værdier Rørvig by og omegn repræsenterer.   Som forening sætter vi stor pris på det natur- og kulturhistoriske fokus der findes i de kommunale strategier og i Geopark Odsherred, og er partner via foreningens møllelaug. Men det er vigtigt at kulturarven værdsættes også uagtet den strategiske relevans i forhold til kommunens eller Geoparkens strategier og indsatsområder. Geoparken skal fortsat ikke stå alene som strukturel ramme for kultur- og naturhistorisk formidling i kommunen, og det er vigtigt at kommunen kan tage beslutninger til kulturhistoriens fremme og af kulturhistorisk værdi, med andre motiver end geoparken som strategisk ramme og løftestang for beslutningerne. Geoparken skal understøtte og institutionalisere formidlingen, men kulturhistoriens værdi, besidder den i sig selv. I foreningen arbejder vi for at fastholde og udvikle de særlige værdier sommerhusområderne har.  Det er vigtigt at de fortsat præges af den relativt vilde natur, og at anlægsarbejder udføres i overensstemmelse med de retningslinjer og æstetiske kvaliteter sommerhusområder har som naturområder. Vi arbejder også for at fremme vedligeholdelse af den omgivende naturs kulturhistorie og kvalitet. Sidst men ikke mindst arbejder vi for at fastholde og udvikle Rørvig by som kulturhistorisk perle. I den ånd, her vore overvejelser for udviklingen i Rørvig gennem konkrete forslag.

BYMIDTEN I RØRVIG

Bymidten er hovedfærdselsåre til SPAR-købmanden. Den fortsatte udvikling af sommerhusområderne, har afspejlet sig i de trafikale anlæg, her, ligesom en løbende udvidelse af butikken har været en realitet. Det har resulteret i en bymidte, der på mange måder er praktisk, men som også savner klarhed og understøttelse af det kulturhistoriske præg, området også har – i arkitektur og beplantning. Rørvig by og Land foreslår en kulturhistorisk formidlende udvikling af anlæg og trafikal infrastruktur i Rørvigs bymidte.   I dette udviklingsarbejde, bør Rørvig Handel- og håndværksforening, Købmanden, myndighederne, bevaringsforeningen Rørvig by og Land, og Rørvig-Nakke By-laug deltage, tilsammen med andre relevante interessenter – for at finde fælles strategi og sammen udvikle konkrete løsninger.

MUSEERNE

Vi står i kommunen med en unik mulighed for at gentænke den lokalhistoriske kulturarv og formidlingen heraf. Vil forslår at Lodsoldermandsgården tages i betragtning som formidlingsplatform. Ligesom kommunen investerer i et teater og Malergården som formidlings-lokationer, kunne Lodsoldermandsgården ved en kommunal overtagelse i kulturhistorisk formidlingsøjemed, have stor værdi, og i sig selv være et attraktivt stykke kulturhistorisk formidling.

LOKALPLANER

Der er fortsat en række sommerhusområder der ikke er reguleret af lokalplaner. Det er afgørende vigtigt for fastholdelsen og udviklingen af Rørvig oplands attraktionsværdi som rekreativ, at fokus fastholdes på at sommerhusområdernes karakteristika, og særlige æstetik. Der er vigtigt at husenes omgivelser anlægges i overensstemmelse med naturværdier områderne repræsenterer. Der er generelt en værdifuld natur i sommerhusområderne, og vi foreslår i RVBL derfor at også sommerhusområder generelt omfattes af lokalplaner.

AFFALDSSORTERING

Affaldssorteringen i Rørvig Sommerhusområder bør udvikles, men det er vigtigt at denne udvikling samtidig bliver en kvalitetsudvikling. Som det er nu organiseres affaldssorteringen ved husstandssortering og genbrugspladsen –med enkelte stationer til aviser og flasker. Det bør undersøges om ikke strategisk placering af affaldssorteringsstationer kan fungere som løsning for kvalitetsudvikling af affaldssorteringen i sommerhusområderne. Det er dog vigtigt at holde sig risikoen med uhumske og grimme pladser for øje, så sådanne stationer kan etableres som en nødvendig organisatorisk og strategisk udvidelse af affaldssorteringen, så stationerne vedligeholdes og i anerkendelse af at en påkrævet oprydnings- og opsynsindsats er påkrævet. Det gælder de eksisterende steder og andre der kan komme til.

RØRVIG HAVN

Udviklingen på Rørvig havn afspejler udviklingen i sommerhusområderne og den trafikale udvikling i bymidten. Vi vil derfor påpege at den gennem mange år diskuterede trafiksanering af Rørvig Havn, tager de nødvendige hensyn til havnens kulturhistoriske værdi og de kulturhistoriske byggerier der findes på havnen – særligt Lodsoldermandsgården –tages i betragtning som et aktiv i den videre udvikling af Rørvig Havn og Odsherred Kommunes formidling af kulturhistorisk arv. Vi oplever generelt at Rørvig Havn både formidlingsmæssigt og i tilstrømningen til havnen, at Rørvig Havn fremstår som den centrale turistattraktion i herredet. Presset på havnen er stort, og det er derfor vigtigt med bevidstheden om at yderligere positionering kan skabe større pres, ligesom vi anbefaler at der arbejdes 4 aktivt for at livet og færdslen på havnen kan ledes andre steder hen – til andre attraktioner, og ved bedring af opholdsmuligheder ved Korshage, Skansehage, Rørvig mølle, og i landsbyen Rørvig.

GENERELT OM FÆLLESSKABERNE I RØRVIG OG OMEGN

Vi oplever fortrinsvis to grupper af tilflyttere til Rørvig og omegn – unge familier og ældre borgere. Vi oplever at Rørvig og opland vælges til som fast bopæl, på grund af naturværdierne, de mange rekreative ferieområder og for at kunne fastholde unge familier er det vigtigt kulturelle tilbud og attraktive institutioner til deres børn samt gode muligheder for at arbejde på distancen. For ældre medborgere er det vigtigt med adgang til et aktivt foreningsliv og anden fælles aktivitet.

På foreningens vegne,

Anders Holst

Formand




EGETRÆET TIL SPÅN PÅ MØLLEN ER NU UDTAGET FRA SKOVEN

Egekævlerne tages ud af skoven i Kurland (Letland)

Savværksfirmaet KURZEMES ŠINDELIS, som skal opskære og levere nye egespån til møllens korpus, er nu så langt, at egetræerne er udvalgt, fældet og udtaget af skoven. Processen har været hjulpet af den kraftige frost, der har været i Letland, idet dette har givet en god mulighed for at køre i den gamle skov med store maskiner.

I modsætning til lærketræet til de meget lange møllevinger, der skal tørre i flere år før bearbejdning kan ske, er det vigtigt, at egespånene skæres i det friskfældede træ og derefter tørres i et årstid inden montering på møllen.

Det forventes, at spånene leveres til Rørvig inden sommerferien. De leveres med de første overfladebehandlinger (tjære), således at den afsluttende behandling sker efter montering i foråret 2022. Tørring kommer til at ske i foreningens gule telt på byggepladsen. Hver spån, – der er 16.000 stk, skal vendes 3-4 gange i tørretiden. Det foretager møllelaugets medlemmer.

Alle kævler samlet ved åben vej, klar til at blive kørt på savværket.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

AUGUSTINUS FONDEN DONERER IGEN TIL MØLLERESTAURERINGEN

Foreningen har i februar modtaget en donation på 750.000 kr. til restaurering og sikring af Rørvig Mølle. Det er foreningen og Mølleudvalget yderst taknemmelig for!

Allerede i 1999 støttede fonden fornyelsen af mølleakslen med mere end 100.000 kr.. Derved er Augustinus Fondens støtte til den igangværende restaurering på i alt 850.000 kr..

Mølleakslen blev for de donerede midler tildannet i 1999 ud af en meget stor egekævle, der blev doneret af Fritz Treschow. Imidlertid kom foreningen i tvist med entreprenøren og først i efteråret 2020 lykkedes det Mølleudvalget at få foreningens ejendom, den for længst betalte mølleaksel, udleveret fra værkstedet. Akslen var efter de mange års opbevaring noget skadet, hvorfor den nu er under istandsættelse hos møllebygger Jørn Nilsson i Løve.

At opnå støtte fra Augustinus Fonden er en særlig glæde, idet familien Augustinus havde forbindelse til Rørvig. Emilie Augustinus, der var gift med Sophus Bauditz, hvis familie havde ejendomme i Rørvig og på Nørrevang, kom på sommerbesøg hos Henrik Pontoppidan i 1897 og i 1898 i det lille hus på Nørrevangsvej, som Pontoppidan ligesom familien Mols tidligere år havde lejet for somre. I 1899 købte Emilie og Sophus Bauditz huset og døbte det ”Højsandshuset”. I 1903 dør Emilie og huset udlejes et par år til Herman Bang. I 1905 overlades Højsandshuset til Emilies sønner Knud og Gustav, der havde huset til engang i 1930-erne. Gustav blev i 1907 gift med den initiativrige Agnete Bauditz, født Bredal. Bauditzfamilien var nære venner til Pontoppidan- og Molsfamilierne. Emilie Ida Jeanine Augustinus (15.03.1860-26.04.1903) var ud af den velhavende tobaksfabrikantfamilie Augustinus.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

JOHANNES BRITZES MALERI AF RØRVIG MØLLE EFTERLYSES

Maleren Johannes Britze (1895-1960). Becks mølle ved Svaneke.

Johannes Britze boede i nærheden af Rørvig Kirke. Han har malet ethvert tænkeligt motiv i Rørvigområdet med sine karakteristiske lyse brede farvestrøg. Der hænger da også Britze-malerier i adskillige Rørvig-hjem. Der er, som det ses, også enkelte billeder fra Bornholm.

Der kendes allerede billeder fra området ved møllen, et taget fra Søndergaard mod møllen (det er vist i det seneste RVBL-blad). Herunder er et maleri set den anden vej, fra møllen over Søndervang mod Søndergaard.

Men Britzes billede (måske er der flere) af selve møllen kendes desværre ikke (af Mølleudvalget). Derfor efterlyses det her! Vi vil gerne have mulighed for at fotografere maleriet (eventuelt erhverve det)! Hvis De ejer maleriet eller ved, hvor det er, beder vi om at modtage oplysning på mail til restaureringsgruppens leder: simonchristiansen@icloud.com.

Maleren Johannes Britze (1895-1960). Søndervang i Rørvig.

Johannes Britze var foruden malerierne aktiv på andre kunstneriske områder. Han har for eksempel udformet og stukket mange af 30’ernes og 40’ernes danske frimærker, blandt andre kongemærkerne med CHR.X, Dybbøl Mølle og det imponerende Thorvaldsen-mærke.

Britze udformede også i 1937 et frimærke med Rørvig kirke – som dog aldrig kom i cirkulation.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

EGESPÅN KØBT TIL MØLLEN

Mølleudvalget har nu indkøbt små 16.000 egespån til ny tækning af møllekorpus. Spånene erstatter de meget nedbrudte egespån, der formentlig blev opsat af foreningen i 1929 som erstatning for de fyrrespåner, der var tækket med, da foreningen købte møllen i 1928.

Der blev monteret nye egespån på møllehatten i 1999, desværre flere steder langs afslutninger udført så ringe, at en udbedring er nødvendig. Foreningen har allerede et antal kortere egespån, der kan anvendes til reparationerne på den rundere hatteform.

Egetræet er fældet i januar i Letland, hvor spånene skal skæres, mens træet er helt friskt.

Mølleudvalget importerer selv egespånene fra det område, der fra gammel dansk tid hedder ’Kurland’ Christian III’s søn Frederik II købte 20. maj 1560 Hertugdømmet Kurland og gav det til sin lillebror Hertug af Holsten, Magnus, så var han af vejen som Konge af Kurland (Livland).

Han var en klodrian, som ikke rigtigt havde styr på sig selv eller sit land, så allerede 20. april 1585, efter Magnus’ død i 1583, blev Kurland solgt til den Polsk-Litauriske Realunion.

Her er Magnus’ våbenskjold:

Magnus er ikke den eneste forbindelse til spånene fra Kurland. Ifølge den første (!) fortælling om Dannebrog faldt flaget ned fra himlen i 1208 under et slag ved byen Fellin (Viljandi) – med en besked om at løfte flaget højt til vejrs, så ville Valdemar II vinde fuldstændig sejr. Og det skete!

Kort fra 1573 (Livland/Livoniae) med markering af stedet for modtagelsen af Dannebrog (A) og markering af stedet, hvor vores egespån vil komme fra (B). Den store indsø, der var opkaldt efter Magnus, hedder nu på søkortet blot ’Golf of Riga’.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

TRANSPORT AF VINGETRÆET

Efter fældningen er transporten af lærketræet til møllevingerne et lille projekt i sig selv.

Foreningens 22 meter lange lærkestammer er først taget ud af skoven ved Allerød. Det måtte desværre opgives at køre alle fire stammer i én kørsel – lasten blev for tung og for bred! Derpå blev de kørt til specialsavværket i Ølstykke og skåret op (se notits om opskæringen nedenfor).

Nu er de opskårne stammer hentet og kørt til møllebyggerens værksted i Løve, hvor de skal ligge i fri luft et par år, før de kan tildannes til vinger og lasker med videre.

Ovenfor ses de opskårne stammer ved ankomsten til værkstedet (den grå bygning bag lastbilerne). Der skal en meget lang lastbil til og yderligere en ret voldsom kranbil til at løfte stammerne ind på værkstedets forareal.

Vi er kommet et godt stykke i restaureringsprocessen, og det går efter planen.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

LÆRKESTAMMER OPSKÅRET

Foreningens 22 meter lange lærkestammer er nu opskåret klar til langtidstørring i fri luft. Alle fire stammer er skåret på to parallelle sider, og derefter opdelt i tre stykker i fuld længde. Det er kernetræet til 22 meter lange og 31 centimeter tykke bjælker. Det er dem, der skal bruges til selve de nye vinger. Fra begge sider er der så skåret 10 centimeter tykke og meget brede bjælker, der skal bruges til blandt andet vingelasker og hækværk.

Billederne er fra specialsavværket i Ølstykke, der kan skære et 25 meter langt nøjagtigt snit.

Vingernes buede sider skæres først, når de store bjælker er tørre og har deres endelige størrelse.

Alt træet bliver brugt, blandt andet opskåret og brugt til udbedring af kryds i møllekorpus.

Her er de to første stammer skåret op og de 31 centimeter tykke bjælker ligger klar til hjemtransport.

(Ja! De er meget lange! Og de er endnu bløde som et stykke elastik!)

Efter opskæring kunne Mølleudvalget og Møllebyggeren konstatere, at vi har erhvervet fuldstændig sund og fejlfri lærk helt uden problematiske knaster, de steder hvoraf vingerne skal tildannes.

Der har været et betydeligt tryk i de 40 meter høje træer, derfor kunne det også i den første time efter skæringen ses en mængde harpiks blive presset ud fra kernen. Den store mængde harpiks har positiv betydning for træets holdbarhed på lang sigt.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

MØLLEAKSLEN UDBEDRET

Den ’nye’ mølleaksel er nu udbedret*, rengjort og overfladebehandlet hos møllebygger Jørn Nilsson i Løve. De kraftige vindrevner der fremkom ved udtørringen gennem den 20 år lange opbevaring i Sneglerup er udluset. Akslen er klar til at blive monteret, når møllekorpus og møllehat også er klar efter restaurering.

*Møllehovedet var af den tidligere møllebygger forsynet med en underdimensioneret kantprofil i stål, hvilket bevirkede at sammenspænding af træhovedet ikke kunne foretages uden at deformere træet. Nye kraftige galvaniserede stålkanter er indstemt og forspændingsjernene tilpasset.

Einar Olsen.

Mølleudvalgets formand.

GAVER TIL MØLLEN (2020)

Foreningen har gennem året 2020 modtaget mange gaver med relation til Møllen herunder også gaver, der direkte anvendes ved restaureringsaktiviteterne. Det er meget velkomment og foreningen er taknemmelig.

Mølleudvalget og Lauget er udover den manuelle indsats, der hele tiden efterspørges fortsat interesseret i at modtage gaver, der har relevans for møllens restaurering eller møllens historie.

For eksempel vil det være kærkomment med flere møllesten, marksten, chaussesten, et stabilt arbejdsbord, mølleværktøj, vingesejl og for eksempel en krøjevogn eller krøjespil.

  • En gammel skånsk møllesten
  • Stropper til vindforankring af byggepladsteltet
  • Jernstænger til vindforankring af byggepladsteltet
  • 2 betonklodser til fastholdelse af byggepladsteltet
  • Fliser til terræn ved byggepladsteltet
  • Fundablokke til byggepladsteltet
  • Opsætning af el-installation og LED-lamper i møllen
  • En skruestik til arbejdsbordet i byggepladsteltet
  • Sivebrønd og afløbsinstallation til mølleskurets afløb
  • En stamme af egetræ (videregivet til møllens tømrerentreprenør)
  • Et mødebord og 6 stole til mølleskuret
  • En kaffemaskine til mølleskuret
  • Køleskab til mølleskuret
  • Møllelaugsforklæder
  • Strikkede møllemus og bolsjebolde til salg ved møllens (aflyste) julemarked
  • En kasse legetøj til børnene ved det (aflyste) julemarked
  • Bagværk (møllehjul) og undervisningsmateriale ved skolebesøg
  • Kager og kaffe med videre ved Geopark-Festival dagene
  • 2 juletræer til møllen
  • Kørsel og benzin til afhentning af mølleskuret i Stege
  • Kørsel og benzin til udpegning af lærketræer i Allerød
  • 8.333 kr. til støtte for møllelauget
  • Økonomisk støtte til arrangementet ” Vi ses i Rørvig Mølle”

     – og en del andet jeg ikke kan komme i tanke om nu!

Der er gennem året ydet en betydelig arbejdsindsats af medlemmer i Møllelauget. Intet af dette er opregnet her. Mølleudvalget er meget taknemmelig for den store og dygtige indsats – og håber, det kan fortsætte i de kommende år. Der står mange opgaver for!

*Mølleudvalget har fundet det rigtigt ikke at nævne navne på gavegiverne, idet nogle gavegivere modsætter sig dette. Foreningen har selvfølgelig registreret alle gavegivere ved navn.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

TILLADELSE OG STATSTILSKUD

Den 6. januar 2021 har foreningen opnået tilladelse fra bygningsfredningsmyndigheden til de restaureringsaktiviteter, der uheldigvis ikke var medtaget i foreningens første ansøgning medio 2019.

Der er nu også godkendelse af det planlagte helt nye fundament under møllen og til den nødvendige arkitektbistand.

Samtidigt har foreningen fået bevilget yderligere et tilskud fra staten på 500.000 kr., således udgør den samlede støtte* fra staten nu 1.200.000 kr. – ud af den budgetterede restaureringsudgift på cirka 6 millioner kroner.

Mølleudvalget har nu de nævnte 1.200.000 kr. til rådighed og desuden 800.000 kr. modtaget fra 2 private fonde. Hertil kommer foreningens egne midler cirka 700.000 kr. samt den økonomiske værdi af de arbejder, der forventes udført af Møllelauget, cirka 400.000 kr.. Eller i alt 3.100.000 kr.! Der skal således indsamles 2.900.000 kr. mere til restaureringen. Vi er halvvejs!

*Foreningen har herved nået cirka det maksimalt opnåelige fra staten – idet der tilsyneladende er en uskreven regel om, at man ikke får noget fra skatteydernes penge, men får refunderet cirka momsbeløbet i restaureringsudgiften. 1.200.000 kr. udgør netop momsen på de budgetterede 6 millioner kroner.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

MØLLEN ER BESKYTTET I JULEN!

Når mølleren lukkede møllen ned juleaftensdag satte han en grankvist i dørlukken til møllen, det
holder troldtøj fra kværnen!*
Møllelauget har naturligvis på dagen sørget for at foretage denne fornuftige beskyttelse.

Et billede, der indeholder væg, plante, nåletræ

Automatisk genereret beskrivelse

For en sikkerheds skyld har lauget også sat en skål risengrød ind til møllenissen, så det er sikret at
nissen har det godt og holder øje med møllen.

Et billede, der indeholder indendørs, træ

Automatisk genereret beskrivelse

*Oplyst af Annie Brydegaard Danielsen. Det var, hvad hendes tipoldefar møller Niels Pedersen gjorde og det må have virket.


Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

FISCHERS RADERING AF MØLLEN

Rørvig Mølle opført 1842. Møllen ejes siden 1928 af Bevaringsforeningen Rørvig By & Land.

Radering fra 1906 af maleren Vilhelm Theodor Fischer 1857 – 1928

Mølleudvalget har ladet fremstille trykte kopier af raderingen på noget godt hvidt papir. De sælges til fordel for Møllens restaurering. Motivet er 245 x 310 millimeter (arket 340 x 450).

Raderingen vil være en smuk ting på væggen, eller en fin gave eller julegave. Den koster 100,00 kr. og sælges gennem Rørvig Rammeværksted, Rørvigvej 221, 4500 Nykøbing Sj. Raderingen sælges også i møllen, når Møllelauget har arrangementer der og fra det grønne lodshus når der er åbent. Rammeværkstedet påtager sig naturligvis at forsyne raderingen med passepartout, glas og ramme, når det ønskes. Dette aftales og betales individuelt.

Støt møllens restaurering.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

BRAND AF 1848 DONERER VINGER

Mølleudvalget har, her ved Finansgruppen, søgt ”Brand af 1848 Fond” om en donation til fornyelse af møllens vinger, hvilket gerne skal udføres i sammenhæng med møllens restaurering.

Den 4. december 2020 har fonden herefter glædeligt doneret 100.000,00 kr. til formålet!

Beløbet skal dække en stor del af udgiften til de meget lange lærketræsbjælker, der skal anvendes til at fremstille de laskede vinger. Udgifterne omfatter indkøb af fire cirka 40 meter høje 100 år gamle lærketræer, træernes fældning foretaget af Naturstyrelsen, transport af de lange emner ud af skoven til et specialsavværk, opskæring til bjælker, transport til møllebyggerens værksted, opbevaring og lufttørring hos møllebyggeren i to et halvt år, hvorefter vingerne vil kunne tildannes af møllebyggeren i Løve, før montering på den da forhåbentligt næsten færdigrestaurerede mølle.

Foreningen er meget glad for Fondens støtte og har allerede overbragt sin tak direkte til fondsbestyrelsen i Næstved.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.