Artikler fra mølleudvalg og møllelaug i datoorden
Lørdag den 20. juli kl.15.00.
Alle er velkomne.
At Rørvig har fået en nyrestaureret mølle, er dejligt.
At møllen nu har fået selskab af en flagstang med flag, er smukt.
En lokal behjertet sjæl har foræret Rørvig By og Land flagstangen og flaget.
Vi hejser flaget og takker for gaven, første gang lørdag den 20. juli kl.15.00.
Lene Hjorth,
forperson Rørvig By og Land
Søndag d. 16 juni 2024 kl. 11-15
I løbet af sommeren vil Rørvig By og Land holde Mølledage. Datoerne og programmet på dagen vil blive oplyst her på siden senere.
Men på søndag den 16. juni har du mulighed for at komme ind i Møllen fra kl. 11.00.
Kl. 13.00 vil Rørvig By og Land få overrakt et maleri af Johannes Britze. Motivet er af Rørvig Mølle 1948.
Der kan købes kaffe, kage, pølser, øl og vand. Der vil desuden være amerikansk lotteri.
Vi mødes den 28. oktober kl. 10
Følgende ting vil der være brug for, tag det med som du/I har mulighed for.
Opgaven består i at sortere det der i dag befinder sig på arealet i:
Vores skurvogn vil være åben, der vil være kaffe og kage.
Det hele bliver aflyst hvis det regner.
Med venlig hilsen
Arne Jørgensen formand for Mølleudvalget.
Telefon 33584262
| Formand og næstformand for RVBLs Mølleudvalg har fredag den 26.11 haft møde med rådgivende arkitekt samt centrale håndværkere i møllens restaureringsprojekt. Desværre har arbejde på møllen ligget stille de seneste to uger, grundet afgående udvalgs aflysning af alle håndværksopgaver. Vi er glade for at informere jer alle om, at der er aftalt en justeret projektplan, der sikrer arbejdets fremdrift. Næste store aktivitet er at løfte møllen på plads på det nye fundament, således at dette er sikret mod vintervejret. Derefter følger nok nogle mere stille vintermåneder, hvorefter arbejdet igen intensiveres når vejret tillader det. Detaljer om de større tiltag bliver lagt op her, når de er aftalt. Vi ved, at der desværre cirkulerer en del rygter om projektet, herunder at der ikke skulle være finansiering til restaureringen. Vi kan berolige med, at ikke er ændringer i finansierings- tilsagn, herunder at fonde er informerede om ændringerne. Vi håber, at I alle fortsat vil bakke op om mølle-projektet, er der spørgsmål omkring det, er man meget velkommen til at kontakte en af os. De bedste hilsner Erik Pedersen Kim Vestergaard formand næstformand for Mølleudvalget tlf. 24942919 tlf. 21636664 |
Indlægget angiver en række forhold forkert, indbefattende formuleringer der indikerer at landinspektør eller forening ved tidligere lejlighed har optrådt pligtforsømmende.
Vi beklager fejlene, og korrigerer her indlægget for følgende oplysninger:
* Søndervangsvej 5 købte foreningen i 1997 som to lodder, ikke et lod som det fremgik af indlægget.
* I 2003 besluttede daværende Kort & Matrikelstyrelsen at tildele matr. nr. til særskilt beliggende lodder alene som konsekvens af teknologisk kvalitetssikring, hvilke ikke afstedkommer udarbejdelse af servituterklæring. Gældende servitutter videreføres. Der var derfor ikke som det fremgik af indlægget, tale om en forsømmelse fra landinspektør eller forening i forhold til udarbejdelse af servituterklæring.
*Områderne omkring møllen er placeret inden for strandbeskyttelseslinjen og må ikke bebygges uden Kystdirektoratets tilladelse. Der er derfor ikke principiel mulighed for bebyggelse, som det fremgik, men ved undtagelse fra principielle bestemmelser.
*Søndervangsvej 9 har påtaleret ifølge servitut. Det fremgik af indlægget at det ikke er utvivlsomt at påtaleretten gælder, hvilket ikke kan siges at være retvisende for påtalerettens status, der er entydigt gældende.
På bestyrelsens vegne,
Anders Holst
Formand
Mølleudvalget har med henblik på den kommende generalforsamling 6. august 2021, hvor et indlæg under dagsordenspunkt 5 angår foreningens ejendomme ved møllen, udarbejdet nedenstående information om forholdene. Det er med henblik på de helt særligt detaljeinteresserede og der er ikke tale om et indlæg i debatten. (Medbring eventuelt en kopi ved forsamlingen).
Oversigt foreningens ejendomme
Foreningen ejer Søndervangsvej 5 (mtr.3ao), 7 (mtr.68) og 5B (mtr.3r).
Søndervangsvej 5 og 5B ligger i Landzone (det vil sige ikke omfattet af Lokalplan) og i Strandbeskyttelsesområde.
Søndervangsvej 7 (med Møllen) ligger i Byzone/Lokalplanområde og i Strandbeskyttelsesområdet.
Foreningens naboejendomme, mtr.3q, mtr.3o (tidligere 3o og 3ae), mtr.45c, mtr.49t og mtr.49b er alle omfattet af bestemmelserne i Lokalplan 36 af 2011. De ligger ikke i Strandbeskyttelsesområdet. Mtr.19ao og mtr.19at (grenpladsen) ligger i Landzone og Strandbeskyttelsesområdet. De er siden 1947 omfattet af en offentlig landskabsfredning, hvor Fredningsnævnet er påtalemyndighed.
Søndervangsvej 5 købte foreningen i 1997 som en lod af matrikel 3r, men allerede dengang adskilt fra det største areal med en 6 meter bred adgangsvej, der fører til Søndervangsvej 9. Der er ingen naturfredning på grunden.
I 2003 foretog myndighederne ved dekret, med henblik på at skabe et selvstændigt ejendomsskatteobjekt, udmatrikulering af den lod, der blev til matrikel 3ao. Desværre undlod landinspektøren at udarbejde Servituterklæring, som er en nødvendig forpligtelse angående fordelingen af servitutforpligtelser og Foreningen overså formentlig sit behov og foretog sig intet. (Se nærmere om dette under redegørelsen ved Søndervangsvej 5B, matrikel 3r).
Der er ikke udsigt til Isefjorden fra matriklen.
Den høje bøgehæk mellem grundene tilhører Søndervangsvej 9.
Søndervangsvej 7. I 1980 købte Foreningen grunden med den fredede mølle, der siden 1928 har tilhørt Foreningen. Der er ingen naturfredning eller andre deklarationer på selve grunden. Ejendommen er omfattet af den nyeste lokalplan (såvel som de foregående). Indenfor dennes rammer kan grunden beplantes eller principielt bebygges, som Foreningen ønsker.
I 1997 blev der i salgsbetingelserne, da nabogrundene matrikel 3o og 3ae (nu 3o, Søndervangsvej 9) blev handlet på matrikel 3ae tinglyst et byggeretsligt skel, der medfører, at fremtidigt byggeri skal holdes i en afstand af 20 meter (+2,5 meter) fra skel til Søndervangsvej 7. Deklarationen gælder stadig og foreningens påtaleret er korrekt tinglyst på Søndervangsvej 9.
Den høje bøgehæk mellem grundene tilhører Søndervangsvej 9.
Søndervangsvej ’5B’/ mtr.3r. (matriklen har ikke noget officielt husnummer!) købte foreningen i 1997 af Mikael Larsen, der også ejede matriklerne 3o og 3ae. Der er ingen naturfredning på grunden, ej heller på 3o og 3ae.
Mikael Larsen forlangte i salgsbetingelserne en privat deklaration indføjet i skødet, med henblik på fortsat landbrugsdrift og for at hindre ”udsigtsforstyrrelse” i Isefjordsudsigten fra den fremtidige bolig på sine matrikler 3o og 3ae (nu 3o). Disse matrikler var og er i lokalplanen udlagt til boligformål (dvs. én bolig). De var også sat til salg af Mikael Larsen. Deklarationen har følgende ordlyd:
”Matr.nr. 3-r Rørvig by, Rørvig må ingensinde bebygges med byggeri af nogen art, hverken til beboelse eller til erhverv, herunder til landbrug, ligesom der ikke på ejendommen må stilles skure, boder, master eller tilsvarende bygningsindretninger. Ejendommens frie landbrugsareal skal stedse holdes fri for udsigtsforstyrrende beplantning, idet dog enkeltstående buske tillades. Det er ikke tilladt at udlægge arealet med bevoksning af juletræer eller anden form for plantagebeplantning.
Ejendommens frie landbrugsareal skal holdes dyrket som landbrugsareal eller udlægges som græsareal, der slås mindst en gang årligt. Arealet må ikke indhegnes, ligesom der ikke på arealet må finde dyrehold sted.
Eksisterende bevoksning på ejendommens udyrkede areal, d.v.s. arealer ved skel samt skrænten og stiarealet ved Isefiorden kan bevares, men yderligere bevoksning må ikke være udsigtsforstyrrende fra Rørvig Mølle samt matr.nr.. 3-ae og 3-o Rørvig by, Rørvig.
Påtaleret i h.t. denne servitut tilkommer hver for sig eller i forening Rørvig Naturfredningsforening og de til enhver tid værende ejere af matr.nr . 3-o og 3-ae Rørvig by, Rørvig.”
Landinspektøren og/eller foreningen undlod at udarbejde en pligtmæssig Servituterklæring, da matrikel 3r i 2003 blev delt i 2 selvstændige matrikler, 3r og 3ao.
Servituterklæringen tjener til at fordele tinglyste deklarationer på en relevant måde*.
Den omhandlede deklaration er en privat aftalt handelsbetingelse. Ingen offentlig myndighed har indflydelse på aftalen eller dens opretholdelse. Opstår der en af parterne selv uløselig tvist, henvises det til domstolene. Deklarationen er ikke en offentlig naturfredning!
Påtaleretten for Søndervangsvej 9 er ikke tinglyst i skødet af 1997 på matrikel 3o, heller ikke i skødet af 2017. Det er dermed ikke utvivlsomt, at påtaleretten vedrørende matrikel 3r har retskraft eller er eksekverbar.
144 meter af Isefjordstien ejes af Foreningen (matrikel 3r strækker sig ud i Isefjorden). Almenheden har mangeårig hævd på at færdes på stien.
°°°°°
Vedrørende nabomatriklerne:
Søndervangsvej 3 har ingen rettigheder, ej heller for eksempel en udsigtsklausul, overfor Foreningens matrikler udover, hvad der fremgår af byggeloven. Matriklen er bundet af lokalplanens bestemmelser. Der er ikke udsigt til Isefjorden!
Søndervangsvej 9 har i henhold til den i skødet for matrikel 3r i 1997 aftalte deklaration, såfremt den er gældende, pligt til at aftale med Foreningen, såfremt der ønskes opførelse af et bygværk indenfor en afstand af 20 meter fra skel til Søndervangsvej 7. De høje hække til mtr. 3ao og 68 tilhører Søndervangsvej 9, såfremt de står på matrikel 3o. Der er udsigt til Isefjorden over det nord-sydgående skel. Matriklen er bundet af lokalplanens bestemmelser. Påtaleret vedrørende matrikel 3r findes ikke tinglyst på matrikel 3o. (Se ovenfor).
Såfremt den utinglyste påtaleret måtte eksekveres for Søndervangsvej 9, skal Foreningen høre og aftale med Søndervangsvej 9 om tiltag, andet end landbrug.
Nabomatrikel 7000am (der ikke har husnummer) er ikke omfattet af den private deklaration vedrørende ”udsigtsforstyrrelse”. (Her kan beplantes). Matriklen var og er ikke omfattet af lokalplanen.
Nabomatrikel 7000al (der ikke har husnummer) ligger mellem matrikel 3ao og 3r, men er ikke omfattet af den private deklaration vedrørende ”udsigtsforstyrrelse” og heller ikke lokalplanen. (Her kan beplantes, opsættes vejbelysning etc.)
Der er ikke udsigt til Isefjorden!
Søndervangsvej 11, mtr.19ao, der inkluderer vejadgangen til Grenpladsen og kloakstationen, bliver af den private ejer drevet som landbrug i overensstemmelse med de bestemmelser, som grosserer S.V.Hansen som ejer lod tinglyse ved naturfredningen i 1947.
Søndervangsvej 13, mtr.19at er Odsherred Kommunes grenplads og kloakstation. Matriklen blev i 1947 naturfredet på initiativ af ejeren grosserer S.V.Hansen. Fredningsbestemmelserne bliver for tiden ikke imødekommet af den aktuelle ejer, som er Odsherred Kommune.
°°°°°
Mølleudvalget undersøger, hvordan der kan forholdes.
Einar Olsen, Mølleudvalgets formand
* Eksempel: En udsigtsklausul videreføres ikke til en ny matrikel der er uden udsigt!
Ved Mølleudvalgets besøg på værkstedet i Prieskule den 8. juli 2021 blev foreningen præsenteret for spån, der er rådimprægneret ved beskydning!
Nej! Det er ikke en dårlig vittighed. I den skov, hvorfra vi har udtaget det egetræ, der nu bliver til møllens egespåntækning, udkæmpedes der under anden verdenskrig et slag mellem Sovjetunionen og Hitler-Tyskland.
Kugler og andet endte i skovens unge egetræer, hvor det i de forløbne 75-77 år er blevet indkapslet fuldstændigt. Ved denne proces er noget kobber- og tin-materiale blevet opløst i kombinationen af opsuget vand og træets naturlige garvesyre. Dette har så bevæget sig med op i træet som det voksede, hvor det sammen med ilten har medført afsætning af kobberoxyder, der dels rådimprægnerer inde i træet (det er det bedste) med eftertragtede kobberoxider og sulfater, dels afsætter en dyb blågrå kobberfarve.
Foreningen blev spurgt, om vi ønskede de ”blå” spån frasorterede? Det vil vi naturligvis ikke – her får vi jo en gratis et imprægneret produkt, øget modstand mod vejrets slid – og en ekstra lille historie.
Kobberbaserede imprægneringer er populære på grund af deres harmløse bivirkninger i modsætning til syntetiske behandlinger. Kobber er et naturligt fungicid, der gør det meget vanskeligt for svamp og skimmel at vokse på træet. De sporer, der forsøger at vokse der, går til grunde! Kobber i små koncentrationer som her er uhyre miljøvenlig i forhold til andre nutidige muligheder. Det er harmløst for pattedyr og de fleste insekter.
Spånerne bliver under alle omstændigheder imprægneret i sin helhed, som det er aftalt i entreprisekontrakten.
En naturligt imprægneret egespån til venstre i prøveudlægningen
Simon Christiansen / Mølleudvalgets restaureringsgruppe
Entreprenør Marius Pedersens Fond har den 1. juni 2021 doneret 50.000 kr. til restaureringen af Rørvig Mølle.
Foreningen er taknemmelig for den fine gave og Mølleudvalget vil, sammen med sine samarbejdspartnere, sørge for, at fonden og stifterens familie bliver stolte over det resultat, der muliggøres ved hjælp af den smukke gave.
Indsamlingen af økonomiske midler er nu så langt, at Mølleudvalget begynder at planlægge tiden før møllens genindvielse i 2024. Det gælder især de idéer, udvalget har vedrørende formidling af møllens historie og teknik, for eksempel gennem skolebesøg og åbning af møllen for gæstebesøg. Også formidling af viden om de gamle danske kornsorter, der blev malet i møllen, bliver eksempelvist et vigtigt emne.
Einar Olsen, Mølleudvalgets formand
Den 5. og 6. maj 2021 blev møllen løftet af fundamentet og afstillet på marken ved siden af.
Afløftningen blev udført lidt tidligere, end det var planlagt. Dette skyldes, at naboerne igen gjorde opmærksom på, at dele fra spånklædning og vinger i blæsevejr lander på deres ejendom, så man derfor ikke risikerer at være i haven, når vejret er friskt.
Møllen er afløftet, som tidligere noteret, for at kunne udføre et nyt fundament til fast grund, der først findes i næsten 2 meters dybde. Nu står møllehat og korpus hver for sig på møllemarken og fundamentet vil blive udført i henhold til den oprindelige arbejdsplan.
Hele operationen er filmet til Møllefilmen.
Linoleumssnit af Rørvigmaleren Johannes Britze (set fra Strædet)
Møllelauget starter salget af møllevinen på Kristi Himmelfartsdag, den 13. maj 2021, hos købmand KURT i Spar Rørvig. Vinen koster 90 kroner flasken, hvorfra hele overskuddet går til møllens restaurering.
Der er tale om rødvin fra Italien, regionen Piemonte/Monferrat, ”Piemonte D.O.C. Albarossa” (14%) og oplaget er begrænset til 600 flasker i år.
I dagene 13-16. maj 2021 sælges vinen i hele kasser med 6 flasker for en samlet pris af 480,00 kr., rabatten er derved 60 kr.
Fra 16. maj til 1. juli 2021 er der et helt særligt eksklusivt tilbud: Køb og betal minimum 3 kasser og vinen vil blive udbragt personligt af et mølleudvalgsmedlem til købers bopæl i Rørvigområdet!
Når Lauget har aktivitet ved møllen – flaget er sat – kan der også købes vin ved møllen, fortrinsvis hele kasser!
Møllevinen er beskrevet således:
Albarossa er en dybt innovativ vin, der er resultatet af bestøvning af to oprindelige druer, der hører til den piemontesiske vinfremstillingstradition: den elegante Nebbiolo og den historiske Barbera.
I 1938 skabte professor Dalmasso, en italiensk agronom ved universitetet i Torino, en række sorter inklusive denne Albarossa med det formål at kombinere Barberas friskhed og høje syre med aldringspotentialet og den ubestridte “Finesse” af Nebbiolodruen. Det er en sjælden vin, vi nu skal drikke.
Der tillades kun en begrænset og kvalitativt orienteret produktion af denne elegante vin, der bedst udtrykker territorialitetskonceptet. I øjeblikket dækker denne drue et eksklusivt vingårdsområde på kun et par hundrede hektar.
Vinen findes ikke til normalt salg i Danmark. (Prisen er ret høj i udlandet, £18,90 i Britain, €16,51 i Finland).
Foreningens cirka 20 meter lange højkvalitets lærkestammer, der skal blive til møllens nye vinger, bliver nu på møllebyggerens værksted i Løve skåret til nær ved den let krumme form, de skal have som over- og undervinge samt ”lasker”. Når de om cirka halvandet år er tørret tilstrækkeligt, kan vingerne få deres endelige og præcise form og de forsynes på værkstedet med ”lasker” og hækværk.
Vingerne tildannes helt færdige og overfladebehandlet på værkstedet og transporteres derefter hele til Rørvig for at blive direkte kranmonterede. Vingerne bliver malet, som de oprindeligt var før Nationalmuseets Molinologiske Laboratoriums ombygning i 1976-77 med nye douglasgran vinger på en fremmed aksel med støbejernshoved.
Vingerne bliver monteret på den nye aksel, som foreningen allerede har. Den har et traditionelt forspændt træhoved som oprindeligt med en lille markering eller årstal på endefladen.
Det lærketræ i stammer, som foreningen købte og fik fældet nær Allerød, lever fuldstændigt op til de høje forventninger, møllebygger og mølleudvalg har haft til kvaliteten. Se for eksempel det nederste foto (plankehøjden vist her er 310 mm., bredden varierer).
Einar Olsen, Mølleudvalgets formand
Møllelauget er i færd med at nedtage spånklædningen på møllen. De eksisterende spån er opsat i 1928-29 i forbindelse med de udbedringsarbejder foreningen lod udføre umiddelbart efter møllen blev erhvervet. Spånene er opsat med (mange) søm, der nu er rustne og ganske vanskelige at få ud af de underliggende brædder.
Arbejdet er udført på den nederste del af møllekorpus. Flere end femten laugsmedlemmer har i hold udført arbejdet over et par uger, og de har også samlet spån og gamle søm sammen og kørt det på genbrugspladsen. Det er en flot indsats, som betyder meget for foreningens økonomi ved restaureringen. Spånene på den øverste del af korpus skal også nedtages, når korpus er flyttet ned på jorden.
Restaureringsbudgettet er cirka 6 mio. kroner, hvoraf møllelauget har påtaget sig at udføre arbejde for en værdi af cirka 400.000 kr. Nedtagning af spån er derved en ikke ubetydelig del af finansieringen. Stor ros til laugsmedlemmerne!
De spån, der nu er nedtaget, er som nævnt opsat i 1929. Den del af tækningen, der dengang blev udført fejlfrit, er fortsat fuldt ud funktionsdygtig. Imidlertid er der skader, hvor der har været spån med tværgående knaster eller hvor spånene er flækket af monteringssømmene. De dengang benyttede egespån er – som de nye, der monteres – maskinskårne, men var desværre for korte. Dette har betydet, at spånoverlaget er for kort og følsomt for de nævnte skader, hvorved tækningen må karakteriseres som uafhjælpelig defekt, udtjent.
Einar Olsen,
Mølleudvalgets formand
Restaureringen af foreningens Rørvig Mølle, omfatter blandt andet en fuldstændig fornyelse af møllens vinger og mølleaksel. Tillige fornys for eksempel møllekorpusets klædning af egespån.
Det har indtil nu været Mølleudvalgets plan, at fornyelse og egentligt restaureringsarbejde først skulle begyndes på møllen, når foreningen har indsamlet samtlige de nødvendige økonomiske midler*, der er påkrævet til opgaverne. Imidlertid er nedbrydningen på møllen nu af Mølleudvalget og dets rådgivere konstateret så fremskredet, at dele fra møllen i kraftigt blæsevejr bliver revet af møllen og lander i møllens nærområde, hvor naboer, hundeluftere og andre gæster færdes.
Der er ikke til foreningen rapporteret om egentlige ulykker, men det står klart, at foreningen skal leve op til sit ansvar som ejer og rettidigt foretage sig det nødvendige for at fjerne den åbenbare risiko. Mølleudvalget har derfor besluttet allerede nu at nedtage møllehatten, akslen og vingerne, der er forbundne.
Dette vil ske ved afløftning med kran den 5. og 6. maj 2021. Området nær møllen vil i dagene være afspærret. Der er tale om et kranarbejde, der alligevel skulle være udført i forbindelse med restaureringen. Mølleudvalget må fremskynde aktiviteten af sikkerhedsgrunde. Såfremt det viser sig at være muligt og økonomisk mest hensigtsmæssigt, foretages den planlagte afløftning af møllekorpus samtidigt hermed.
* Der er allerede indsamlet mere end 80% af de budgetterede udgifter.
Einar Olsen
Mølleudvalgets formand.
Møllelauget er begyndt at restaurere det gamle møllemaskineri.
Arbejdet er indledt med sekskantsigten, der er båret ud af møllen og anbragt i Laugets gule telt.
Sigten og især sigtekassen er angrebet af borebiller, men det er dog tilstrækkeligt med fornyelse af mindre dele af træet – forudsat at den behandling mod borebiller, der skal foretages, bliver vellykket.
Sigtedug, sigtenet og støvlærredet over sekskanttromlen samt formentligt også træ-lejerne skal alt sammen udføres på ny, men uden ændringer fra det oprindelige, som – i en nedbrudt tilstand – fortsat er til stede.
Der bliver brug for en sejlmager/skrædder til at sy et nyt støvlærred i en ny kraftig hvid dug. (Lauget søger folk til denne opgave!).
Sigtekassen vil, når den flyttes tilbage, blive fastgjort til undersiden af kværnloftet, hvor den tidligere utraditionelt har stået ”løst” på brogulvet.
Sigten, der roterer og sigter fra fint til groft, har til venstre i ét fag et meget fint sigtelærred, derefter to fag grovere lærred og endeligt 3 fag med metalnet. Melet kommer ud af sigten i 4 sorteringer, den sidste meget grove bliver brugt til svinefoder.
Einar Olsen
Mølleudvalgets formand.
Murermester Alf Larsen
Foreningen har haft det projekterede nye møllefundament udbudt i en tilbudsrunde blandt 4 lokale entreprenører, hvor der imidlertid kun fremkom 3 tilbud. Her kom murermester Alf Larsen, Vig, med det billigste tilbud og han har nu fået overdraget opgaven, der forventes startet cirka 1. maj 2021 og formentlig afsluttet primo august 2021.
Fundamentarbejdet omfatter nedtagning og genopførelse af den kampestensmur som møllekorpus står på og altid har stået på. Mølleudvalget er glade for, at netop Alf Larsen kunne påtage sig dette arbejde, idet hans firma har erfaring med arbejde i kampesten. Firmaet har for eksempel restaureret eller nyopført de meget fine mure, der står ved Torbenfeldt Gods.
Principskitse af fundament, før og efter.
Murerentreprisen omfatter foruden fundamentet også restaureringen af den kampestenssatte skallegrav under broloftet samt den stensatte væg om mølleplinten.
Einar Olsen
Mølleudvalgets formand.
Tømmersvamp ved højben og korpusklædning
En del af arbejdet med restaurering af møllen er at forhindre fortsatte eller nye svampeangreb i træværket. Som følge af, at korpussets spån i adskillige år har været defekte (hvilket ikke bør overraske, idet den eksisterende egespån er opsat i 1929), har der været betydelig vandindtrængen til klædning og konstruktioner.
Dette har medført omfattende svampeangreb på broloftets vægkonstruktioner (nederste etage).
Efter at Møllelauget har ryddet møllen for inventar, overflødige materialer og broloftets gulv, kan det konstateres, at med disse ugers stigende luftfugtighed og temperatur sker der en ikke ubetydelig fortsat negativ udvikling i de angrebne trædele.
Restaureringsgruppen tør derfor ikke vente med at fjerne angrebne dele, til de store entrepriser kan iværksættes om adskillige måneder.
Mølleudvalget (Møllelauget) går derfor allerede nu i gang med at fjerne mest muligt af det svampeangrebne træ og begynder med det samme at behandle det angrebne træ, der skal bevares, med svampedræbende midler
Einar Olsen
Mølleudvalgets formand.
Foreningen har i februar modtaget en gave på 8.333,33 kr. fra Købmand Kurt (Dagrofa/Spar). Beløbet er øremærket til Møllelaugets arbejde. Det er foreningen meget taknemmelig for.
Møllelauget er en del af foreningens Mølleudvalg.
Som det er bekendt, er foreningen i færd med en omkostningstung restaurering og sikring af møllen. Dette arbejde finansieres af de i foreningen gennem årene opsparede økonomiske midler
samt en meget betydelig stats- og fondsstøtte. Stats- og fondsmidlerne må ikke benyttes til arbejdet i Møllelauget. Derfor finansieres arbejdet i Lauget af laugsmedlemmernes arbejde,
indtægter ved møllearrangementer, en mindre støtte fra partnerskabet i Geopark Odsherred og fra gode støtter som Købmand Kurt, der har mulighed for at kanalisere markedsføringsmidler til Møllelaugets formål.
Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.
Egekævlerne tages ud af skoven i Kurland (Letland)
Savværksfirmaet KURZEMES ŠINDELIS, som skal opskære og levere nye egespån til møllens korpus, er nu så langt, at egetræerne er udvalgt, fældet og udtaget af skoven. Processen har været hjulpet af den kraftige frost, der har været i Letland, idet dette har givet en god mulighed for at køre i den gamle skov med store maskiner.
I modsætning til lærketræet til de meget lange møllevinger, der skal tørre i flere år før bearbejdning kan ske, er det vigtigt, at egespånene skæres i det friskfældede træ og derefter tørres i et årstid inden montering på møllen.
Det forventes, at spånene leveres til Rørvig inden sommerferien. De leveres med de første overfladebehandlinger (tjære), således at den afsluttende behandling sker efter montering i foråret 2022. Tørring kommer til at ske i foreningens gule telt på byggepladsen. Hver spån, – der er 16.000 stk, skal vendes 3-4 gange i tørretiden. Det foretager møllelaugets medlemmer.
Alle kævler samlet ved åben vej, klar til at blive kørt på savværket.
Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.
Foreningen har i februar modtaget en donation på 750.000 kr. til restaurering og sikring af Rørvig Mølle. Det er foreningen og Mølleudvalget yderst taknemmelig for!
Allerede i 1999 støttede fonden fornyelsen af mølleakslen med mere end 100.000 kr.. Derved er Augustinus Fondens støtte til den igangværende restaurering på i alt 850.000 kr..
Mølleakslen blev for de donerede midler tildannet i 1999 ud af en meget stor egekævle, der blev doneret af Fritz Treschow. Imidlertid kom foreningen i tvist med entreprenøren og først i efteråret 2020 lykkedes det Mølleudvalget at få foreningens ejendom, den for længst betalte mølleaksel, udleveret fra værkstedet. Akslen var efter de mange års opbevaring noget skadet, hvorfor den nu er under istandsættelse hos møllebygger Jørn Nilsson i Løve.
At opnå støtte fra Augustinus Fonden er en særlig glæde, idet familien Augustinus havde forbindelse til Rørvig. Emilie Augustinus, der var gift med Sophus Bauditz, hvis familie havde ejendomme i Rørvig og på Nørrevang, kom på sommerbesøg hos Henrik Pontoppidan i 1897 og i 1898 i det lille hus på Nørrevangsvej, som Pontoppidan ligesom familien Mols tidligere år havde lejet for somre. I 1899 købte Emilie og Sophus Bauditz huset og døbte det ”Højsandshuset”. I 1903 dør Emilie og huset udlejes et par år til Herman Bang. I 1905 overlades Højsandshuset til Emilies sønner Knud og Gustav, der havde huset til engang i 1930-erne. Gustav blev i 1907 gift med den initiativrige Agnete Bauditz, født Bredal. Bauditzfamilien var nære venner til Pontoppidan- og Molsfamilierne. Emilie Ida Jeanine Augustinus (15.03.1860-26.04.1903) var ud af den velhavende tobaksfabrikantfamilie Augustinus.
Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.
Maleren Johannes Britze (1895-1960). Becks mølle ved Svaneke.
Johannes Britze boede i nærheden af Rørvig Kirke. Han har malet ethvert tænkeligt motiv i Rørvigområdet med sine karakteristiske lyse brede farvestrøg. Der hænger da også Britze-malerier i adskillige Rørvig-hjem. Der er, som det ses, også enkelte billeder fra Bornholm.
Der kendes allerede billeder fra området ved møllen, et taget fra Søndergaard mod møllen (det er vist i det seneste RVBL-blad). Herunder er et maleri set den anden vej, fra møllen over Søndervang mod Søndergaard.
Men Britzes billede (måske er der flere) af selve møllen kendes desværre ikke (af Mølleudvalget). Derfor efterlyses det her! Vi vil gerne have mulighed for at fotografere maleriet (eventuelt erhverve det)! Hvis De ejer maleriet eller ved, hvor det er, beder vi om at modtage oplysning på mail til restaureringsgruppens leder: simonchristiansen@icloud.com.
Maleren Johannes Britze (1895-1960). Søndervang i Rørvig.
Johannes Britze var foruden malerierne aktiv på andre kunstneriske områder. Han har for eksempel udformet og stukket mange af 30’ernes og 40’ernes danske frimærker, blandt andre kongemærkerne med CHR.X, Dybbøl Mølle og det imponerende Thorvaldsen-mærke.
Britze udformede også i 1937 et frimærke med Rørvig kirke – som dog aldrig kom i cirkulation.
Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.
Mølleudvalget har nu indkøbt små 16.000 egespån til ny tækning af møllekorpus. Spånene erstatter de meget nedbrudte egespån, der formentlig blev opsat af foreningen i 1929 som erstatning for de fyrrespåner, der var tækket med, da foreningen købte møllen i 1928.
Der blev monteret nye egespån på møllehatten i 1999, desværre flere steder langs afslutninger udført så ringe, at en udbedring er nødvendig. Foreningen har allerede et antal kortere egespån, der kan anvendes til reparationerne på den rundere hatteform.
Egetræet er fældet i januar i Letland, hvor spånene skal skæres, mens træet er helt friskt.
Mølleudvalget importerer selv egespånene fra det område, der fra gammel dansk tid hedder ’Kurland’ Christian III’s søn Frederik II købte 20. maj 1560 Hertugdømmet Kurland og gav det til sin lillebror Hertug af Holsten, Magnus, så var han af vejen som Konge af Kurland (Livland).
Han var en klodrian, som ikke rigtigt havde styr på sig selv eller sit land, så allerede 20. april 1585, efter Magnus’ død i 1583, blev Kurland solgt til den Polsk-Litauriske Realunion.
Her er Magnus’ våbenskjold:
Magnus er ikke den eneste forbindelse til spånene fra Kurland. Ifølge den første (!) fortælling om Dannebrog faldt flaget ned fra himlen i 1208 under et slag ved byen Fellin (Viljandi) – med en besked om at løfte flaget højt til vejrs, så ville Valdemar II vinde fuldstændig sejr. Og det skete!
Kort fra 1573 (Livland/Livoniae) med markering af stedet for modtagelsen af Dannebrog (A) og markering af stedet, hvor vores egespån vil komme fra (B). Den store indsø, der var opkaldt efter Magnus, hedder nu på søkortet blot ’Golf of Riga’.
Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.