Senest nyt om møllen

Formand og næstformand for RVBLs Mølleudvalg har fredag den 26.11 haft møde med rådgivende arkitekt  samt centrale håndværkere i møllens restaureringsprojekt.
Desværre har arbejde på møllen ligget stille de seneste to uger, grundet afgående udvalgs aflysning af alle håndværksopgaver.  
Vi er glade for at informere jer alle om, at der er aftalt en justeret projektplan, der sikrer arbejdets fremdrift.  Næste store aktivitet er at løfte møllen på plads på det nye fundament, således at dette er sikret mod vintervejret. 
Derefter følger nok nogle mere stille vintermåneder, hvorefter arbejdet igen intensiveres når vejret tillader det. 
Detaljer om de større tiltag bliver lagt op her, når de er aftalt.    

Vi ved, at der desværre cirkulerer en del rygter om projektet, herunder at der ikke skulle være finansiering til restaureringen. Vi kan berolige med, at ikke er ændringer i finansierings- tilsagn, herunder at fonde er informerede om ændringerne.   

Vi håber, at I alle fortsat vil bakke op om mølle-projektet, er der spørgsmål omkring det, er man meget velkommen til at kontakte en af os.

De bedste hilsner  
Erik Pedersen          Kim Vestergaard
formand                   næstformand for Mølleudvalget
tlf. 24942919        tlf. 21636664