Alle indlæg af admin

A.P. MØLLER FONDEN DONERER TIL MØLLENS RESTAURERING

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har den 31. maj 2021 doneret 2.774.000 kr. til restaurering af Rørvig Mølle.

Der er tale om en meget betydelig donation, hvis størrelse medfører, at restaureringen af møllen nu kan iværksættes og gennemføres. Det er en stor dag for foreningen og især for Mølleudvalget. Foreningen er meget taknemmelig og Mølleudvalget vil, sammen med sine samarbejdspartnere, sørge for, at fonden og stifterfamilien bliver stolte over det resultat, der nu muliggøres ved hjælp af den store gave.

Indsamlingen af økonomiske midler til møllens restaurering er nu så langt, at fondsgaverne, sammen med foreningens hele likvide formue, nu er nået den budgetterede størrelse.

Einar Olsen, Mølleudvalgets formand

MØLLEN ER NU AFLØFTET OG STILLET TIL SIDE PÅ MARKEN

Den 5. og 6. maj 2021 blev møllen løftet af fundamentet og afstillet på marken ved siden af.

Afløftningen blev udført lidt tidligere, end det var planlagt. Dette skyldes, at naboerne igen gjorde opmærksom på, at dele fra spånklædning og vinger i blæsevejr lander på deres ejendom, så man derfor ikke risikerer at være i haven, når vejret er friskt.

Møllen er afløftet, som tidligere noteret, for at kunne udføre et nyt fundament til fast grund, der først findes i næsten 2 meters dybde. Nu står møllehat og korpus hver for sig på møllemarken og fundamentet vil blive udført i henhold til den oprindelige arbejdsplan.

Hele operationen er filmet til Møllefilmen.

Einar Olsen, Formand Mølleudvalget




<!

Linoleumssnit af Rørvigmaleren Johannes Britze (set fra Strædet)

MØLLEUDVALGET AFLØFTER

MØLLEN 5. OG 6. MAJ 2021

Onsdag den 5. maj og torsdag den 6. maj 2021 kommer et lokalt kranfirma og løfter møllen af fundamentet for at afstille den på marken ved siden af.

Operationen vil kunne opleves af foreningens medlemmer og andre, men kun udenfor byggepladshegnet.

Møllen afløftes for at kunne udføre et nyt fundament i stedet for det, der er sunket 20 centimeter i den ene side.

Forinden har Møllelauget blandt andet adskilt de tungeste dele i møllen, så afløftningen bliver delt i en række mindre løft. Blandt andet har Lauget med håndkraft adskilt de store kværne på kværnloftet, så de meget tunge kværnsten kan løftes ud af møllen separat og før korpus løftes.

Hele operationen vil blive filmet til Møllefilmen.

Einar Olsen, Mølleudvalgets formand

MØLLELAUGET STARTER SALGET AF ÅRETS MØLLEVIN

Møllelauget starter salget af møllevinen på Kristi Himmelfartsdag, den 13. maj 2021, hos købmand KURT i Spar Rørvig. Vinen koster 90 kroner flasken, hvorfra hele overskuddet går til møllens restaurering.

Der er tale om rødvin fra Italien, regionen Piemonte/Monferrat, ”Piemonte D.O.C. Albarossa” (14%) og oplaget er begrænset til 600 flasker i år.

I dagene 13-16. maj 2021 sælges vinen i hele kasser med 6 flasker for en samlet pris af 480,00 kr., rabatten er derved 60 kr.

Fra 16. maj til 1. juli 2021 er der et helt særligt eksklusivt tilbud: Køb og betal minimum 3 kasser og vinen vil blive udbragt personligt af et mølleudvalgsmedlem til købers bopæl i Rørvigområdet!

Når Lauget har aktivitet ved møllen – flaget er sat – kan der også købes vin ved møllen, fortrinsvis hele kasser!

Møllevinen er beskrevet således:

Albarossa er en dybt innovativ vin, der er resultatet af bestøvning af to oprindelige druer, der hører til den piemontesiske vinfremstillingstradition: den elegante Nebbiolo og den historiske Barbera.

I 1938 skabte professor Dalmasso, en italiensk agronom ved universitetet i Torino, en række sorter inklusive denne Albarossa med det formål at kombinere Barberas friskhed og høje syre med aldringspotentialet og den ubestridte “Finesse” af Nebbiolodruen. Det er en sjælden vin, vi nu skal drikke.

Der tillades kun en begrænset og kvalitativt orienteret produktion af denne elegante vin, der bedst udtrykker territorialitetskonceptet. I øjeblikket dækker denne drue et eksklusivt vingårdsområde på kun et par hundrede hektar.

Vinen findes ikke til normalt salg i Danmark. (Prisen er ret høj i udlandet, £18,90 i Britain, €16,51 i Finland).


Einar Olsen, formand mølleudvalget








MØLLEVINGERNE TILSKÆRES FØR TØRRINGSTIDEN

Foreningens cirka 20 meter lange højkvalitets lærkestammer, der skal blive til møllens nye vinger, bliver nu på møllebyggerens værksted i Løve skåret til nær ved den let krumme form, de skal have som over- og undervinge samt ”lasker”. Når de om cirka halvandet år er tørret tilstrækkeligt, kan vingerne få deres endelige og præcise form og de forsynes på værkstedet med ”lasker” og hækværk.

Vingerne tildannes helt færdige og overfladebehandlet på værkstedet og transporteres derefter hele til Rørvig for at blive direkte kranmonterede. Vingerne bliver malet, som de oprindeligt var før Nationalmuseets Molinologiske Laboratoriums ombygning i 1976-77 med nye douglasgran vinger på en fremmed aksel med støbejernshoved.

Vingerne bliver monteret på den nye aksel, som foreningen allerede har. Den har et traditionelt forspændt træhoved som oprindeligt med en lille markering eller årstal på endefladen.

Det lærketræ i stammer, som foreningen købte og fik fældet nær Allerød, lever fuldstændigt op til de høje forventninger, møllebygger og mølleudvalg har haft til kvaliteten. Se for eksempel det nederste foto (plankehøjden vist her er 310 mm., bredden varierer).

Einar Olsen, Mølleudvalgets formand

MØLLENS SPÅNKLÆDNING NED-TAGES AF MØLLELAUGET

Møllelauget er i færd med at nedtage spånklædningen på møllen. De eksisterende spån er opsat i 1928-29 i forbindelse med de udbedringsarbejder foreningen lod udføre umiddelbart efter møllen blev erhvervet. Spånene er opsat med (mange) søm, der nu er rustne og ganske vanskelige at få ud af de underliggende brædder.

Arbejdet er udført på den nederste del af møllekorpus. Flere end femten laugsmedlemmer har i hold udført arbejdet over et par uger, og de har også samlet spån og gamle søm sammen og kørt det på genbrugspladsen. Det er en flot indsats, som betyder meget for foreningens økonomi ved restaureringen. Spånene på den øverste del af korpus skal også nedtages, når korpus er flyttet ned på jorden.

Restaureringsbudgettet er cirka 6 mio. kroner, hvoraf møllelauget har påtaget sig at udføre arbejde for en værdi af cirka 400.000 kr. Nedtagning af spån er derved en ikke ubetydelig del af finansieringen. Stor ros til laugsmedlemmerne!

De spån, der nu er nedtaget, er som nævnt opsat i 1929. Den del af tækningen, der dengang blev udført fejlfrit, er fortsat fuldt ud funktionsdygtig. Imidlertid er der skader, hvor der har været spån med tværgående knaster eller hvor spånene er flækket af monteringssømmene. De dengang benyttede egespån er – som de nye, der monteres – maskinskårne, men var desværre for korte. Dette har betydet, at spånoverlaget er for kort og følsomt for de nævnte skader, hvorved tækningen må karakteriseres som uafhjælpelig defekt, udtjent.

Einar Olsen,

Mølleudvalgets formand

NYT FRA BY OG HAVNEUDVALGET

“By og Havneudvalget har skrevet til alle byrådsmedlemmerne i Odsherred Kommune, med en opfordring til at genetablere en økonomisk pulje til bygningsfornyelse. De fleste kommuner i Danmark har en sådan pulje, hvorfra borgere kan søge tilskud til vedligeholdelse af deres fredede eller bevaringsværdige ejendom. Dette kan f.eks. være udskiftning af vinduer eller tag, og der kan ydes op til 30% af den samlede udgift i tilskud. Odsherred Kommune har tidligere haft en sådan pulje og vi håber, at vores ønske kan indgå i de kommende budgetplaner for 2022.” 

formand By og Havne udvalget

Erik Pedersen

SIKKERHED VED MØLLEN BLIVER NU HÅNDTERET

Restaureringen af foreningens Rørvig Mølle, omfatter blandt andet en fuldstændig fornyelse af møllens vinger og mølleaksel. Tillige fornys for eksempel møllekorpusets klædning af egespån.

Det har indtil nu været Mølleudvalgets plan, at fornyelse og egentligt restaureringsarbejde først skulle begyndes på møllen, når foreningen har indsamlet samtlige de nødvendige økonomiske midler*, der er påkrævet til opgaverne. Imidlertid er nedbrydningen på møllen nu af Mølleudvalget og dets rådgivere konstateret så fremskredet, at dele fra møllen i kraftigt blæsevejr bliver revet af møllen og lander i møllens nærområde, hvor naboer, hundeluftere og andre gæster færdes.

Der er ikke til foreningen rapporteret om egentlige ulykker, men det står klart, at foreningen skal leve op til sit ansvar som ejer og rettidigt foretage sig det nødvendige for at fjerne den åbenbare risiko. Mølleudvalget har derfor besluttet allerede nu at nedtage møllehatten, akslen og vingerne, der er forbundne.

Dette vil ske ved afløftning med kran den 5. og 6. maj 2021. Området nær møllen vil i dagene være afspærret. Der er tale om et kranarbejde, der alligevel skulle være udført i forbindelse med restaureringen. Mølleudvalget må fremskynde aktiviteten af sikkerhedsgrunde. Såfremt det viser sig at være muligt og økonomisk mest hensigtsmæssigt, foretages den planlagte afløftning af møllekorpus samtidigt hermed.

* Der er allerede indsamlet mere end 80% af de budgetterede udgifter.

Einar Olsen

Mølleudvalgets formand.

MØLLELAUGET BEGYNDER NU RESTAURERINGEN AF MØLLE-MASKINERIET

Møllelauget er begyndt at restaurere det gamle møllemaskineri.

Arbejdet er indledt med sekskantsigten, der er båret ud af møllen og anbragt i Laugets gule telt.

Sigten og især sigtekassen er angrebet af borebiller, men det er dog tilstrækkeligt med fornyelse af mindre dele af træet – forudsat at den behandling mod borebiller, der skal foretages, bliver vellykket.

Sigtedug, sigtenet og støvlærredet over sekskanttromlen samt formentligt også træ-lejerne skal alt sammen udføres på ny, men uden ændringer fra det oprindelige, som – i en nedbrudt tilstand – fortsat er til stede.

Der bliver brug for en sejlmager/skrædder til at sy et nyt støvlærred i en ny kraftig hvid dug. (Lauget søger folk til denne opgave!).

Sigtekassen vil, når den flyttes tilbage, blive fastgjort til undersiden af kværnloftet, hvor den tidligere utraditionelt har stået ”løst” på brogulvet.

Sigten, der roterer og sigter fra fint til groft, har til venstre i ét fag et meget fint sigtelærred, derefter to fag grovere lærred og endeligt 3 fag med metalnet. Melet kommer ud af sigten i 4 sorteringer, den sidste meget grove bliver brugt til svinefoder.

Einar Olsen

Mølleudvalgets formand.

DER ER NU INDGÅET AFTALE OM DET NYE FUNDAMENT

Murermester Alf Larsen

Foreningen har haft det projekterede nye møllefundament udbudt i en tilbudsrunde blandt 4 lokale entreprenører, hvor der imidlertid kun fremkom 3 tilbud. Her kom murermester Alf Larsen, Vig, med det billigste tilbud og han har nu fået overdraget opgaven, der forventes startet cirka 1. maj 2021 og formentlig afsluttet primo august 2021.

Fundamentarbejdet omfatter nedtagning og genopførelse af den kampestensmur som møllekorpus står på og altid har stået på. Mølleudvalget er glade for, at netop Alf Larsen kunne påtage sig dette arbejde, idet hans firma har erfaring med arbejde i kampesten. Firmaet har for eksempel restaureret eller nyopført de meget fine mure, der står ved Torbenfeldt Gods.

Principskitse af fundament, før og efter.

Murerentreprisen omfatter foruden fundamentet også restaureringen af den kampestenssatte skallegrav under broloftet samt den stensatte væg om mølleplinten.

Einar Olsen

Mølleudvalgets formand.

SVAMPEANGREB I MØLLEN BLIVER ALLEREDE NU BEKÆMPET

Tømmersvamp ved højben og korpusklædning

En del af arbejdet med restaurering af møllen er at forhindre fortsatte eller nye svampeangreb i træværket. Som følge af, at korpussets spån i adskillige år har været defekte (hvilket ikke bør overraske, idet den eksisterende egespån er opsat i 1929), har der været betydelig vandindtrængen til klædning og konstruktioner.

Dette har medført omfattende svampeangreb på broloftets vægkonstruktioner (nederste etage).

Efter at Møllelauget har ryddet møllen for inventar, overflødige materialer og broloftets gulv, kan det konstateres, at med disse ugers stigende luftfugtighed og temperatur sker der en ikke ubetydelig fortsat negativ udvikling i de angrebne trædele.

Restaureringsgruppen tør derfor ikke vente med at fjerne angrebne dele, til de store entrepriser kan iværksættes om adskillige måneder.

Mølleudvalget (Møllelauget) går derfor allerede nu i gang med at fjerne mest muligt af det svampeangrebne træ og begynder med det samme at behandle det angrebne træ, der skal bevares, med svampedræbende midler

Einar Olsen

Mølleudvalgets formand.

MØLLELAUGET HAR NU FJERNET BROLOFTSGULVET FRA MØLLEN

Som nævnt i en tidligere notits er Lauget i færd med at tømme møllen for borebilleangrebet træ, der enten bliver overflødigt eller skal fornys med nyt træ.

Møllelaugets kvinder og mænd har haft nogle fornøjelige arbejdsdage og stemningen var høj blandt de cirka 20 involverede. Alle var berettiget stolte af det udførte arbejde, der som planlagt medfører reduceret pres på den økonomiske byrde, restaureringen medfører for foreningen.

Det træ, der fjernes, er så angrebet af borebiller, at det ikke mere har nogen styrke. Det erstattes derfor af friskt træ af tilsvarende art og opskæring, hvorved de restaurerede dele over tid patinerer og ikke vil kunne skelnes fra de bevarede oprindelige dele.

Møllen behandles i sin helhed mod nye borebilleangreb, selvom foreningens fremtidige vedligehold ventes at kunne finde sted rettidigt.

Einar Olsen

Mølleudvalgets formand.

MØLLELAUGET HAR FLYTTET SEKSKANTSIGTE OG RINGKAR UD AF MØLLEN

Som en del af forberedelsen til håndværksarbejderne ved restaurering af møllen er Lauget nu begyndt at flytte dele af møllemaskineriet ud af møllen, og anbringe dem i det dertil indkøbte gule telt.

Det blev et par hyggelige dage!

Alle delene, hvoraf de største er sekskantsigten på broloftet og kværnene på kværnloftet, bliver herefter istandsat af Lauget under vejledning af møllebyggeren. De vil blive flyttet tilbage til møllen, når korpus er restaureret og klar.

Udflytningen foretages af to primære årsager, – dels skal noget af vægten tages af bygværket, så det kan flyttes til side, mens et nyt fundament udføres, – dels skal så meget som muligt af det insektangrebne træ fjernes fra møllen.

En del af opgaven er derfor at foretage behandling af træet mod store mængder borebiller. Borebilleangrebene, der er meget voldsomme, skyldes, at møllen igennem årene på grund af utilstrækkeligt vedligehold ikke er blevet holdt tør. Borebiller holder af kombinationen fugtigt træ og sommervarme.

Når maskineriet er taget ud og alt træ, der ikke skal genbruges, er fjernet, forestår der en større behandling af korpus, konstruktioner og møllehat, hvorved borebillerne dræbes og nye levemuligheder elimineres.

Einar Olsen

Mølleudvalgets formand.

KRISTIAN LUND BEGYNDER NU INTERIMSARBEJDE PÅ MØLLEN

Tømrermester Kristian Lund begynder primo april sammen med møllebygger Jørn Nilsson og Møllelauget de interimsarbejder, der skal til for at forny møllens fundament herunder at løfte møllen til side, så arbejdet kan udføres. Lund kommer til at udbedre rådskaderne i tømmeret på møllens højben og foretage en delvis fornyelse af korpusets bræddeklædning under egespånene.

Lund har tidligere arbejdet sammen med både møllebyggeren og Rønnow Arkitekter, som er foreningens rådgivere. Før mølleudvalget overdrog dette specielle arbejde til Lund, har udvalget set på arbejder, som Lund har udført på Nørre Jernløse Mølle og på Tadre Mølle.

Einar Olsen

Mølleudvalgets formand.

GAVE FRA KØBMAND KURT TIL MØLLELAUGETS ARBEJDE

Foreningen har i februar modtaget en gave på 8.333,33 kr. fra Købmand Kurt (Dagrofa/Spar). Beløbet er øremærket til Møllelaugets arbejde. Det er foreningen meget taknemmelig for.
Møllelauget er en del af foreningens Mølleudvalg.
Som det er bekendt, er foreningen i færd med en omkostningstung restaurering og sikring af møllen. Dette arbejde finansieres af de i foreningen gennem årene opsparede økonomiske midler
samt en meget betydelig stats- og fondsstøtte. Stats- og fondsmidlerne må ikke benyttes til arbejdet i Møllelauget. Derfor finansieres arbejdet i Lauget af laugsmedlemmernes arbejde,
indtægter ved møllearrangementer, en mindre støtte fra partnerskabet i Geopark Odsherred og fra gode støtter som Købmand Kurt, der har mulighed for at kanalisere markedsføringsmidler til Møllelaugets formål.


Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

HØRINGSSVAR TIL ODSHERRED KOMMUNE I FORBINDELSE MED
PLANSTRATEGI 2020 – KOMMUNEPLAN 2021-2033

Hermed fremsendes høringssvar fra bevaringsforeningen Rørvig by og Land, til Odsherred Kommune, til arbejdet med Planstrategi 2020 og Kommunalplan 2021-2033.

BEVARINGSFORENINGEN RØRVIG BY OG LAND                                                                                             

Rørvig By og Land er en bevaringsforening, der repræsenterer ca. 650 medlemmer – fastboende og landliggere – med bopæl, sommerbolig eller anden tilknytning til området der geografisk afgrænses af Rørvig Sogn. Foreningen Rørvig By og Land arbejder for fastholdelse og udvikling af de særligt unikke værdier Rørvig by, oplandets sommerhusområder, kysterne og landskabet besidder – kulturhistorisk og naturhistorisk.

HØRING OG DIALOG

Vi anerkender og takker for muligheden for at bidrage med tanker og ideer i forbindelse med planstrategien, og har med glæde fulgt processen med indhentning af forslag på de forskellige områder. Flere medlemmer har været aktive ved de virtuelle borgermøder og har bidraget med konkrete forslag, og høringssvaret her bidrager derfor med nogle overordnede analytiske overvejelser for udviklingen af Rørvig og opland, suppleret med konkrete forslag.

VÆRDIGRUNDLAG

Generelt anerkender vi også det grundige forarbejde der foreligger som grundlag for den videre udvikling af Odsherred Kommune. Der lægges op til stærke og udførlige strategier for kommunen og som lokalt forankret kulturhistorisk forening, er vi sat i verden for at formidle den særlige og unikke natur- og kulturhistoriske værdi som Rørvig by og opland repræsenterer, og høringssvarets overordnede budskab er et ønske om udtalt strategisk fokus på kulturarv og kulturhistorisk formidling i egen ret, tilsammen med en fortsat beskyttelse af de kulturhistoriske og naturhistoriske værdier Rørvig by og omegn repræsenterer.   Som forening sætter vi stor pris på det natur- og kulturhistoriske fokus der findes i de kommunale strategier og i Geopark Odsherred, og er partner via foreningens møllelaug. Men det er vigtigt at kulturarven værdsættes også uagtet den strategiske relevans i forhold til kommunens eller Geoparkens strategier og indsatsområder. Geoparken skal fortsat ikke stå alene som strukturel ramme for kultur- og naturhistorisk formidling i kommunen, og det er vigtigt at kommunen kan tage beslutninger til kulturhistoriens fremme og af kulturhistorisk værdi, med andre motiver end geoparken som strategisk ramme og løftestang for beslutningerne. Geoparken skal understøtte og institutionalisere formidlingen, men kulturhistoriens værdi, besidder den i sig selv. I foreningen arbejder vi for at fastholde og udvikle de særlige værdier sommerhusområderne har.  Det er vigtigt at de fortsat præges af den relativt vilde natur, og at anlægsarbejder udføres i overensstemmelse med de retningslinjer og æstetiske kvaliteter sommerhusområder har som naturområder. Vi arbejder også for at fremme vedligeholdelse af den omgivende naturs kulturhistorie og kvalitet. Sidst men ikke mindst arbejder vi for at fastholde og udvikle Rørvig by som kulturhistorisk perle. I den ånd, her vore overvejelser for udviklingen i Rørvig gennem konkrete forslag.

BYMIDTEN I RØRVIG

Bymidten er hovedfærdselsåre til SPAR-købmanden. Den fortsatte udvikling af sommerhusområderne, har afspejlet sig i de trafikale anlæg, her, ligesom en løbende udvidelse af butikken har været en realitet. Det har resulteret i en bymidte, der på mange måder er praktisk, men som også savner klarhed og understøttelse af det kulturhistoriske præg, området også har – i arkitektur og beplantning. Rørvig by og Land foreslår en kulturhistorisk formidlende udvikling af anlæg og trafikal infrastruktur i Rørvigs bymidte.   I dette udviklingsarbejde, bør Rørvig Handel- og håndværksforening, Købmanden, myndighederne, bevaringsforeningen Rørvig by og Land, og Rørvig-Nakke By-laug deltage, tilsammen med andre relevante interessenter – for at finde fælles strategi og sammen udvikle konkrete løsninger.

MUSEERNE

Vi står i kommunen med en unik mulighed for at gentænke den lokalhistoriske kulturarv og formidlingen heraf. Vil forslår at Lodsoldermandsgården tages i betragtning som formidlingsplatform. Ligesom kommunen investerer i et teater og Malergården som formidlings-lokationer, kunne Lodsoldermandsgården ved en kommunal overtagelse i kulturhistorisk formidlingsøjemed, have stor værdi, og i sig selv være et attraktivt stykke kulturhistorisk formidling.

LOKALPLANER

Der er fortsat en række sommerhusområder der ikke er reguleret af lokalplaner. Det er afgørende vigtigt for fastholdelsen og udviklingen af Rørvig oplands attraktionsværdi som rekreativ, at fokus fastholdes på at sommerhusområdernes karakteristika, og særlige æstetik. Der er vigtigt at husenes omgivelser anlægges i overensstemmelse med naturværdier områderne repræsenterer. Der er generelt en værdifuld natur i sommerhusområderne, og vi foreslår i RVBL derfor at også sommerhusområder generelt omfattes af lokalplaner.

AFFALDSSORTERING

Affaldssorteringen i Rørvig Sommerhusområder bør udvikles, men det er vigtigt at denne udvikling samtidig bliver en kvalitetsudvikling. Som det er nu organiseres affaldssorteringen ved husstandssortering og genbrugspladsen –med enkelte stationer til aviser og flasker. Det bør undersøges om ikke strategisk placering af affaldssorteringsstationer kan fungere som løsning for kvalitetsudvikling af affaldssorteringen i sommerhusområderne. Det er dog vigtigt at holde sig risikoen med uhumske og grimme pladser for øje, så sådanne stationer kan etableres som en nødvendig organisatorisk og strategisk udvidelse af affaldssorteringen, så stationerne vedligeholdes og i anerkendelse af at en påkrævet oprydnings- og opsynsindsats er påkrævet. Det gælder de eksisterende steder og andre der kan komme til.

RØRVIG HAVN

Udviklingen på Rørvig havn afspejler udviklingen i sommerhusområderne og den trafikale udvikling i bymidten. Vi vil derfor påpege at den gennem mange år diskuterede trafiksanering af Rørvig Havn, tager de nødvendige hensyn til havnens kulturhistoriske værdi og de kulturhistoriske byggerier der findes på havnen – særligt Lodsoldermandsgården –tages i betragtning som et aktiv i den videre udvikling af Rørvig Havn og Odsherred Kommunes formidling af kulturhistorisk arv. Vi oplever generelt at Rørvig Havn både formidlingsmæssigt og i tilstrømningen til havnen, at Rørvig Havn fremstår som den centrale turistattraktion i herredet. Presset på havnen er stort, og det er derfor vigtigt med bevidstheden om at yderligere positionering kan skabe større pres, ligesom vi anbefaler at der arbejdes 4 aktivt for at livet og færdslen på havnen kan ledes andre steder hen – til andre attraktioner, og ved bedring af opholdsmuligheder ved Korshage, Skansehage, Rørvig mølle, og i landsbyen Rørvig.

GENERELT OM FÆLLESSKABERNE I RØRVIG OG OMEGN

Vi oplever fortrinsvis to grupper af tilflyttere til Rørvig og omegn – unge familier og ældre borgere. Vi oplever at Rørvig og opland vælges til som fast bopæl, på grund af naturværdierne, de mange rekreative ferieområder og for at kunne fastholde unge familier er det vigtigt kulturelle tilbud og attraktive institutioner til deres børn samt gode muligheder for at arbejde på distancen. For ældre medborgere er det vigtigt med adgang til et aktivt foreningsliv og anden fælles aktivitet.

På foreningens vegne,

Anders Holst

Formand




EGETRÆET TIL SPÅN PÅ MØLLEN ER NU UDTAGET FRA SKOVEN

Egekævlerne tages ud af skoven i Kurland (Letland)

Savværksfirmaet KURZEMES ŠINDELIS, som skal opskære og levere nye egespån til møllens korpus, er nu så langt, at egetræerne er udvalgt, fældet og udtaget af skoven. Processen har været hjulpet af den kraftige frost, der har været i Letland, idet dette har givet en god mulighed for at køre i den gamle skov med store maskiner.

I modsætning til lærketræet til de meget lange møllevinger, der skal tørre i flere år før bearbejdning kan ske, er det vigtigt, at egespånene skæres i det friskfældede træ og derefter tørres i et årstid inden montering på møllen.

Det forventes, at spånene leveres til Rørvig inden sommerferien. De leveres med de første overfladebehandlinger (tjære), således at den afsluttende behandling sker efter montering i foråret 2022. Tørring kommer til at ske i foreningens gule telt på byggepladsen. Hver spån, – der er 16.000 stk, skal vendes 3-4 gange i tørretiden. Det foretager møllelaugets medlemmer.

Alle kævler samlet ved åben vej, klar til at blive kørt på savværket.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

AUGUSTINUS FONDEN DONERER IGEN TIL MØLLERESTAURERINGEN

Foreningen har i februar modtaget en donation på 750.000 kr. til restaurering og sikring af Rørvig Mølle. Det er foreningen og Mølleudvalget yderst taknemmelig for!

Allerede i 1999 støttede fonden fornyelsen af mølleakslen med mere end 100.000 kr.. Derved er Augustinus Fondens støtte til den igangværende restaurering på i alt 850.000 kr..

Mølleakslen blev for de donerede midler tildannet i 1999 ud af en meget stor egekævle, der blev doneret af Fritz Treschow. Imidlertid kom foreningen i tvist med entreprenøren og først i efteråret 2020 lykkedes det Mølleudvalget at få foreningens ejendom, den for længst betalte mølleaksel, udleveret fra værkstedet. Akslen var efter de mange års opbevaring noget skadet, hvorfor den nu er under istandsættelse hos møllebygger Jørn Nilsson i Løve.

At opnå støtte fra Augustinus Fonden er en særlig glæde, idet familien Augustinus havde forbindelse til Rørvig. Emilie Augustinus, der var gift med Sophus Bauditz, hvis familie havde ejendomme i Rørvig og på Nørrevang, kom på sommerbesøg hos Henrik Pontoppidan i 1897 og i 1898 i det lille hus på Nørrevangsvej, som Pontoppidan ligesom familien Mols tidligere år havde lejet for somre. I 1899 købte Emilie og Sophus Bauditz huset og døbte det ”Højsandshuset”. I 1903 dør Emilie og huset udlejes et par år til Herman Bang. I 1905 overlades Højsandshuset til Emilies sønner Knud og Gustav, der havde huset til engang i 1930-erne. Gustav blev i 1907 gift med den initiativrige Agnete Bauditz, født Bredal. Bauditzfamilien var nære venner til Pontoppidan- og Molsfamilierne. Emilie Ida Jeanine Augustinus (15.03.1860-26.04.1903) var ud af den velhavende tobaksfabrikantfamilie Augustinus.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.

JOHANNES BRITZES MALERI AF RØRVIG MØLLE EFTERLYSES

Maleren Johannes Britze (1895-1960). Becks mølle ved Svaneke.

Johannes Britze boede i nærheden af Rørvig Kirke. Han har malet ethvert tænkeligt motiv i Rørvigområdet med sine karakteristiske lyse brede farvestrøg. Der hænger da også Britze-malerier i adskillige Rørvig-hjem. Der er, som det ses, også enkelte billeder fra Bornholm.

Der kendes allerede billeder fra området ved møllen, et taget fra Søndergaard mod møllen (det er vist i det seneste RVBL-blad). Herunder er et maleri set den anden vej, fra møllen over Søndervang mod Søndergaard.

Men Britzes billede (måske er der flere) af selve møllen kendes desværre ikke (af Mølleudvalget). Derfor efterlyses det her! Vi vil gerne have mulighed for at fotografere maleriet (eventuelt erhverve det)! Hvis De ejer maleriet eller ved, hvor det er, beder vi om at modtage oplysning på mail til restaureringsgruppens leder: simonchristiansen@icloud.com.

Maleren Johannes Britze (1895-1960). Søndervang i Rørvig.

Johannes Britze var foruden malerierne aktiv på andre kunstneriske områder. Han har for eksempel udformet og stukket mange af 30’ernes og 40’ernes danske frimærker, blandt andre kongemærkerne med CHR.X, Dybbøl Mølle og det imponerende Thorvaldsen-mærke.

Britze udformede også i 1937 et frimærke med Rørvig kirke – som dog aldrig kom i cirkulation.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.