Der er på det seneste sket en del naturpleje i Rørvig.

Genopretningen af vådområderne på Slettemosegård har båret frugt, så der nu er vand i det genoprettede åløb og to lavvandede søer – med stort fugleliv. Desuden har Naturstyrelsen i vinter åbnet den tætte halvvisne grantræbræmme mod syd, så man har udvidet rummet til markerne syd for søerne.

På Skansehage har Naturstyrelsen maskinelt klippet roserne ned i håb om, at køerne så kan følge med, når de kan koncentrere sig om nye skud. Det er et markant indgreb, men nødvendigt for at dæmme op for den invasive rose, der truer den særegne danske vegetation, som man skal beskytte i Natura 2000-området. Nogle vil sikkert protestere over det bare udseende, men man skal tænke på, at i 1800-tallet var hele Rørvig-halvøen et sådant landskab – dog med lyngen som den dominerende plante bortset fra i klit- og engområderne. Det var dette Skagen-agtige landskab, som tiltrak de oprindelige sommergæster, mens det mildere danske fjordlandskab kan findes på Nakke – herunder på Slettemosegård. Rosen vil man fortsat finde mange steder i Rørvig – men kun i begrænset omfang i Natura 2000-området. Der indløber stadig klager over kvægafgræsningen, hvor også Rørvig Naturfredningsforening i sin tid kritiserede brugen af kvæg, men det er en anden problematik. Her foreslog RNF i kommentarerne til plejeplanerne, at hvis man ønsker kvægafgræsning, bør Skansehage deles op i to folde på langs, så der kun er kvæg på den ene halvdel på skift.

Endelig har kommunen ryddet gravhøjen Stenhøj på Korshagevej. Den var efterhånden forsvundet i krat, men fremstår nu markant med enkelte karakteristiske træer.

Vi kan kun påskønne disse seneste tiltag.

 
9/12 2012

Baggrunden for oversvømmelsesproblemerne ved Flyndersø er tidligere beskrevet på Rørvig Naturfredningsforenings hjemmeside (se link til gamle sider) og i det nye medlemsblad Rørvig By og Land. Det må forventes at blive en længere føljeton her på vores nye hjemmeside, da der er mange modstridende interesser omkring den bekostelige affære – og klimaudviklingen vil kun gøre problemerne værre med flere storme og en forventet vandstigning på 1 meter de næste 100 år.

Foreningen har gennem mange år fulgt med i problematikken med hjælp fra Dansk Hydraulisk Institut og Københavns Universitet og har i høringssvarene omkring Natura 2000 pointeret nødvendigheden af en samlet plan. Dette er både erkendt af Naturstyrelsen i de vedtagne Natura 2000-planer og af Transportministeriet, som begge har underkendt Kystdirektoratets seneste afgørelser om det østlige sommerhus.

Kystsikring skal principielt finansieres af lodsejerne efter tilladelse fra Kystdirektoratet, men en stor del af den truede Flyndersøeng ejes af Naturstyrelsen. Efter opfordring fra Odsherred Kommune vil vi nu hjælpe bl.a. ejeren af det østligste sommerhus med at undersøge mulighederne for en fællesnævner mellem lodsejerne og dermed et kystbeskyttelseslaug, så der kan etableres en samlet løsning. Da de to østlige sommerhuse ligger i selve Natura 2000-området, kræver løsningen også deltagelse af Naturstyrelsen, der ligesom naturforeningerne principielt er modstandere af kystsikring i et naturområde som dette.

Rørvig By og Land og Danmarks Naturfredning vil dog antageligt kunne acceptere reetablering af strandvoldene med løbende tilførsel af ral – og meget gerne reetablering af det undersøiske rev 150 meter ude til at bryde bølgerne. Dette skyldes, at der efter foreningernes opfattelse er tale om afbødning af konsekvenser af menneskeskabte problemer – men forslagene skal naturligvis analyseres nærmere af fagfolk.

Se i øvrigt Notat om kystbeskyttelse ved Flyndersø 2013

På Rørvig Naturfredningsforenings hjemmeside og i det nye medlemsblad, Rørvig By og Land, har vi fortalt om Energikommissionens planer i juni 2012 med kystnære havvindmøller i Nyrup Bugt ud for Rørvigs strande. Rørvig Naturfredningsforening gik straks aktivt ind i sagen og skabte en bred tilslutning – herunder fra Bevaringsforeningen – til at protestere mod vindmøllerne, som vil være ødelæggende for den naturoplevelse, som så mange søger i det store sommerhusområde.

Allerede i september kort efter høringsfristens udløb meddelte energiministeren, at de 16 udpegede områder var reduceret til 8, hvor man havde taget hensyn til økonomiske konsekvenser og hvor befolkningen ønskede at have møller. Nyrup Bugt var ikke mellem de 8 udpegede.

I december har man i det endelige oplæg efter forhandlinger nu reduceret antallet yderligere til 6 områder, så Nyrup Bugt er rykket endnu længere ud af farezonen.