Der er på det seneste sket en del naturpleje i Rørvig.
Genopretningen af vådområderne på Slettemosegård har båret frugt, så der nu er vand i det genoprettede åløb og to lavvandede søer – med stort fugleliv. Desuden har Naturstyrelsen i vinter åbnet den tætte halvvisne grantræbræmme mod syd, så man har udvidet rummet til markerne syd for søerne.
På Skansehage har Naturstyrelsen maskinelt klippet roserne ned i håb om, at køerne så kan følge med, når de kan koncentrere sig om nye skud. Det er et markant indgreb, men nødvendigt for at dæmme op for den invasive rose, der truer den særegne danske vegetation, som man skal beskytte i Natura 2000-området. Nogle vil sikkert protestere over det bare udseende, men man skal tænke på, at i 1800-tallet var hele Rørvig-halvøen et sådant landskab – dog med lyngen som den dominerende plante bortset fra i klit- og engområderne. Det var dette Skagen-agtige landskab, som tiltrak de oprindelige sommergæster, mens det mildere danske fjordlandskab kan findes på Nakke – herunder på Slettemosegård. Rosen vil man fortsat finde mange steder i Rørvig – men kun i begrænset omfang i Natura 2000-området. Der indløber stadig klager over kvægafgræsningen, hvor også Rørvig Naturfredningsforening i sin tid kritiserede brugen af kvæg, men det er en anden problematik. Her foreslog RNF i kommentarerne til plejeplanerne, at hvis man ønsker kvægafgræsning, bør Skansehage deles op i to folde på langs, så der kun er kvæg på den ene halvdel på skift.
Endelig har kommunen ryddet gravhøjen Stenhøj på Korshagevej. Den var efterhånden forsvundet i krat, men fremstår nu markant med enkelte karakteristiske træer.
Vi kan kun påskønne disse seneste tiltag.