Kongestenen

Følgende oversigt er et kort resume opstillet på baggrund af de fyldige artikler om emnet i foreningens bog “Mellem Kattegat og Isefjord”. Da der stadig udgives lokalhistoriske bøger og hæfter, som er fastlåst i gamle udokumenterede fantasier og misforståelser, er den sandsynlige udvikling i geologi og historie tillige resumeret i de følgende tre menupunkter om vikingetid, middelalder og nyere tid.

På følgende link kan man tillige læse nogle af de mest kendte Rørvig-sagn.

Historisk oversigt

Forhistorisk tid:
Området bestod formentlig i stenalderhavet af 3 øer – det som i dag svarer til Nakke, Nørrevang og Kirke-plateauet. Der er mange bopladser gennem stenalder- og bronzealder – især på Nakke-øen. I Nykøbing-Rørvig Kommune var der registreret 31 fredlyste oldtidsminder.

Der er fundet 2 halsringe fra yngre bronzealder.

Vikingetid (800-1050):
Der er stadig store laguner mellem de gamle øer ved Isøre og Odsherred, som kan passeres af skibe ved at trække dem over dragene. De flade sandgrunde som Lynæs Sand, der ifølge Saxo af og til er tørlagte, tvinger de større vikingeskibe over langs Isøre-siden. Området får derfor stor strategisk betydning, idet fjordene sandsynligvis kontrolleres af vikingekongerne fra Roskilde, som kan ligge i læ ved Isøre Gab, som nvnet var på udsejlingen fra fjordene til Kattegat.

Et brudstykke af en stor guldhalsring i stil med Tissø-ringen – men lidt mindre – er fundet ud for den sidste passage ind til Langesø-lagunen, som sandsynligvis har været Saxo’s Isøre Havn. Havnen, som må betragtes som en ren naturhavn, kan dog teoretisk også have været placeret på den anden side af Rørvig By. Det er dog meget usandsynligt – bl.a. fordi stedet derved ville miste sin strategiske betydning.

Saxo henfører Poppo’s Jernbyrd til Isøre Ting, hvor også Sven Tveskæg optræder i Jomsvikingernes-saga. Tingets placering kendes ikke, men overleveringen har placeret tinget i bunden af Langesø-lagunen nedenfor den gamle kystskrænt. Syd herfor er rejst en mindesten på Skansehage Hede. Troels Brandt har er udarbejdet en særskilt side om >Isøre Havn og Ting<.

Der er gjort fund ved Nakke By, som tyder på, at der allerede på det tidspunkt er boplads og landingsplads her.

Middelalder (1050-1500):
1076: Svend Estridssøn dør og sønnen Harald Hen vælges ifølge Saxo og Sven Aggesen til konge på Isøre Ting, hvor man hurtigt kan samle stormændene og ledingsflåden til udpegning af en fælles kongskandidat. Formelt vælges kongen dog fortsat på landstingene.

1104: Svend Estridssøns sidste søn, Niels, vælges til konge på Isøre Ting.

1170: Sidste gang at Saxo fortæller om Roskildebispen Absalon i Isøre Havn.

1200-1250: Kirken anlægges. Man har ikke kendskab til en by på stedet, idet overleveringens Isby fra 1400-tallet er en senere myte. Der eksisterer imidlertid en landsby ved navn Isøre et eller andet sted på den senere Rørvig By’s markarealer.

1240: Isøre-navnet benyttes til at stedbestemme kongens ejendom på Halsnæs i Kong Valdemars Jordebog.

1257: Landsbyerne Isøre og Nacka nævnes første gang i et pavebrev, som bekræfter at Vor Frue Kloster i Roskilde har gårde i byerne. Nacka har flest gårde.

1290-91: Erik Klippings fredløse mordere under ledelse af Marsk Stig huserer sammen med den norske konge Sjællands kyster og nedbrænder bl.a. Holbæk og Nykøbing.

1293: Marsk Stig begraves ifølge et sagn i Rørvig Kirke – folkesagnene peger dog også på andre kirker.

Ca. 1370: Rørvig optræder for første gang som bynavn i stedet for Isøre i Roskildebispens Jordebog. Navneskiftet indicerer, at byen er flyttet først i 1300-tallet – hvis den overhovedet er flyttet.

Roskildebispen ejer flere gårdsæder i Rørvig, men bispens hovedgård ligger på Nakke. Brydegård, hvor der er gjort flere fund og udgravet fundamenter, er sandsynligvis hovedgård for bispen eller klosteret. Der er også svage rester af et middelalderligt voldsted ved Borggården – tidligere Borreholme. Murstensrester indicerer, at dette voldsted er opført eller i alt fald udvidet senere end aktiviteterne ved Isøre Havn.

1500-tallet:
Ca. 1500: Rørvig Kirke udvides mod vest, og det oprindelige tårn opføres muligvis ved den lejlighed.

1527: Rørvig-bønderne anmoder forstanderen for klosteret i Roskilde, Henrik Krummedige, om nedsættelse af landgilde p.g.a. ødelæggelse af byens Vestervang. Jorden kan ikke mere brødføde 22 gårde.

1529: Frederik I skriver til Krummedige og taler Rørvig-bøndernes sag.

1537: Den nye foged i Roskilde underretter rigshovmesteren om Rørvig bøndernes vægring overfor fogedens svende ved at betale skatter og afgifter med henvisning til, at man har brev på nedsættelsen af afgiften. Det fremgår indirekte, at fiskeri er en væsentlig levevej for Rørvig-boerne.

1563: Efter reformationen overgår Odsherred og dermed Rørvig fra Roskilde Domkapitels ejendom til kongens besiddelse – stadig under Dragsholm.

1577: Som en konsekvens af sandflugten afløses en del af Rørvig-boernes skat af en pligt til at færge kongens folk over fjorden.

1600-tallet:
1642: Bønderne i Rørvig og Nakke opretter en kontrakt, hvorefter engområderne dannet i lagunerne i bunden af Hovvig udlægges som fælles­arealer, bl.a. anvendelige til græsning.

1644: Opførelsen af en ny skanse i forbindelse med Torstenson-krigene nævnes i brev, og det omtales at der lå en ældre skanse på stedet. Skansen ligger i området fra moræneholmen ved Ole Kjærsgårdsvej til lagunemundingen ved Bentvedsvej.

1664: En enkelt vindmølle nævnes i Rørvig.

1678: Skansen udbygges i Skånske Krig og bestykkes med 5 kanoner.

1681: Efter en forordning om toldopkrævning oprettes i Rørvig et toldembede, og “Tolderhuset” (senere Lodsoldermandsgården) opføres sammen med “Kontrollørboligen” kaldet “toldsted”. Begge bygninger ligger helt øde på dette sted. Der påbegyndtes opkrævning af afgift af de varer, der sejledes gennem fjorden.

Kongen lader alle landsbyer opmåle. I.h.t. Markbogen for Rørvig er der 25 gårde og 10 huse, med to vange, Søndervang og Nørrevang. Den tredje er ødelagt af sandfygningen.

1683: Ved matriklen dette år er hovedgården i Nakke ikke mere nævnt. Byens jorder er formentlig udstykket på flere gårde. Det nævnes, at der er 23 gårde på Nakke.

1700-tallet:
Ca. 1700: Der bygges en ny skanse i forbindelse med Store Nordiske Krig 1709-20.

1717: 3 vindmøller nævnes nu i Rørvig.

1728: Lodsvæsenet organiseres i Rørvig, idet det pålægges tolderen at føre tilsyn med lodserne, der som lokale fiskere udviste forsømmelighed i opgaven. Tolderen bliver således overlods – eller lodsoldermand. Samtidig får lodserne eneret på lodseriet i Isefjorden.

1730’rne: Kgl. hofbygmester Laurids de Thura står for istandsættelse af toldstedet (Lodsoldermandsgården).

1735: Skolen i Nakke oprettes af Frederik IV.

1750’rne: Laurids de Thurah og Nikolai Eigtved besøger Rørvig med henblik på ombygningsplaner for Lodsoldermandsgården.

1751: Kanonstøberiet og krudtværket ved Frederiksværk grundlægges ­ og kontrollen med Isefjordens indsejling intensiveres.

1770: Rørvig-bønderne gør krav over for Nakke-bønderne på engområdet mellem vejen til Nykøbing og Nakke Kirkevej benævnt Bystedet.

1774: Retssag om Bystedsjorden, hvor Rørvig-bønderne måtte frafalde krav på den inderste, tørlagte del af Hovvig.

1775: Kronens gårde i sognet kommer under Anneberg i stedet for Dragsholm.

1790: Brantebjerggård udflyttes fra Nakke, og flere gårde følger efter de følgende år.

1792: Forordninger om sandflugtstilplantninger, som resulterer i de første tilplantninger i Rørvig i begyndelsen af 1800-tallet.

Heinrich Steffens er huslærer på Anneberg, hvor moderen er født.

1795: Lynghuset får krobevilling som det eneste hus på den øde vejstrækning mellem Rørvig og Nykøbing.

1800-tallet:
1800: Rørvig udskiftes, og hver gård får samlet sin jord på et sted. En række gårde udflyttes. Udflytningen er først tilendebragt ca. 1850. Bønderne får jorden øst for Højsandet og på Søndervang. Husmændene må nøjes med smalle strimler af den tilsandede Vestervang – Sultelyngen.

1800-tallet: Sonnerup Skov plantes.

1801: Planer om ny skanse, som dog stilles i bero i stilstandsperioden efter Slaget på Rheden.

1803: Der ansættes også lodser ved Spodsbjerg, som imidlertid kun har tilladelse at føre skibene til Rørvig. Der er opsat signalstænger i et system af signalposter.

1804: Lodserne i Rørvig ansøger om, at en af deres egne kunne overtage hvervet som lodsoldermand, men lodschefen afviser med henvisning til manglende uddannelse i.f.t. tolderen.

1807: Der stationeres en kanonbåds­flotilje i Rørvig, dels kanonchalupper hver med 64 mand, 30 årer og 4 kanoner, dels kanonjoller med 24 mand, 18 årer og 2 kanoner.

1808: Den femkantede skanse, som stadig kan ses ved feriekolonien, opføres og forbindes i det efterfølgende år via en 300 meter lang vold med et søbatteri ved Skansehagens daværende spids. Der opføres også en skanse ved Borrebakken, hvis kanoner skal kunne bestryge havnen. Kirkeloftet bliver krudtmagasin.

Det sidste skib i den danske flåde, linieskibet Prins Christian, bliver slået til vrag af to engelske skibe i farvandet ud for Odden, hvor bl.a. Willemoes omkommer.

Et flådebatteri placeret ud for Skansehagen springer i luften – ved et uheld.

1814: Færgefarten mellem Rørvig og andre dele af Isefjorden besørges af bønderne i et færgelaug, som i 1814 får eneret på færgeriet mod til stadighed at holde 4 både rede hertil.

1816: Skolen opføres i Rørvig. Rørvig vokser i betydning i forhold til Nakke på grund af skibsfarten.

1818: J.M.Thieles samlinger af folkesagn udgives, hvoriblandt er sagnet om brudemordet som en hundrede år gammel hændelse.

1819-1820: Der opføres en 100 meter lang skibsbro ved toldstedet, således at skibene selv skulle anløbe Rørvig for toldklarering. Til uddybning anskaffedes et par år senere en mudderpram.

1820: De første bebyggelser uden for Nykøbing med opdyrkning ved Øster Lyng og Skærby.

1824: Heinrich Steffens novelle udgives om brudemordet i Rørvig.

1830: Nakke By har 17 huse med jord og 7 uden jord.

J.H.Larsen noterer, at der årligt passerer ca. 700 skibe forbi toldstedet i Rørvig i begge retninger.

H.C.Andersen skriver digtet “Bruden i Rørvig Kirke”

1838: En ny toldlovgivning indføres, hvorefter mange af toldafgifterne forsvinder, og toldstedet i Rørvig nedlægges.

1842: Staten erhverver sandstrækninger ud mod Kattegat og man starter anlægget af sandflugtsplantagen fra Lynghuset (Lyngkroen) til Dybesø.

Møllen i Rørvig bygges som hollandsk mølle efter den gamle “lermølle” samme sted.

1845: Der ansættes for første gang en lodsoldermand uden for toldvæsenet.

1846: Tolderens gård overdrages til lodsvæsenet, og gården benævnes herefter Lodsoldermandsgården.

1850’erne: Kyhn begynder at male motiver i Rørvig.

1852: Det gamle tårn på Rørvig Kirke rives ned og det nuværende tårn bygges i gotisk stil, tegnet af Gottlieb Bindesbøll.

1857: Der oprettes en dampskibsforbindelse mellem Isefjordens byer, som i første omgang ikke indbefatter Rørvig.

1867: Sandflugtsplantagen anlægges med en tilplantning af flyvesandsområdet på Nakke Lyng og Rørvig Lyng.

M.A.Goldschmidt udgiver “Kærlighedshistorier fra mange Lande” med fortællingen “Guds Engel fra Rørvig”, som beskriver Lodsoldermandsgården.

1870: Der anlægges en dæmning mellem Egenæs og Nakke-halvøen, hvorved Nakke blev aflukket fra Isefjorden. Bådene ved Nakke bliver lagt syd for dæmningen.

1870’rne: Dampskibsfærge-forbindelsen på Isefjorden udvides til også at indbefatte forbindelse til Rørvig.

1872: Vilhelm Bergsøes roman “Bruden fra Rørvig” udkommer med beskrivelser af Rørvigs dystre flyvesandsstrækninger.

1885: Holger Drachmann bor i Rørvig denne sommer og skriver fortællingen “Lodsoldermandens Spilledåse”. Lodsoldermandsgårdens have beskrives som duftende og frodig.

1899: Odsherredsbanen åbnes, hvilket medfører ophør af det gamle færgeri til Rørvig.

Maleren Mols begynder at male i Rørvig.

1900-tallet:
1901: Sophus Schandorff gæster Rørvig og fremhæver Lodsoldermandsgårdens have med de mange træer.

1900-tallet: Forfatteren Henrik Pontoppidan og senere Sophus Bauditz bebor “Højsandshuset” ved sømærket.

1903: Bådebroen udbygges til mole, så større skibe kan anløbe, og en lille bådehavn etableres på nordsiden. Molen bliver Kongebro til brug for Kongeskibets anløb.

1904: Den gamle skole i Løvstræde bliver afløst af ny skole lidt derfra.

1907: Strandhotellet “Rørvig Bad” opføres. Hotellet får de følgende år hyppige besøg af kongefamilien.

1909: Byens vandværk oprettes.

1910: Rørvig får sin første brugsforening.

1911: Nakke får mejeri.

1917: Den sidste lodsoldermand dør i Rørvig, og stillingen nedlægges. Med anlæggelsen af Hundested Havn og den uddybede rende gennem Lynæs Sand, er det i dag mest hensigtsmæssigt, at lodsbåden er stationeret i Hundested.

Der etableres jernbaneforbindelse på begge sider af Isefjorden, og dampskibsforbindelsen på Isefjorden ophører.

Hundested-Rørvig Motorskibsfart oprettes med motorbåden “Korshage” – på foranledning af et udstykningsselskab.

Det første sommerhus bliver bygget ved Korshage. Den første store sommerhusudbygning følger i 20’rne og 30’rne.

1922: Rørvig får elektricitet.

1924: Driften af Møllen i Rørvig indstilles.

1926: Ny konkurrerende færgeforbindelse med dampskibet “Rexø” (med restauration) til anlæg på molens sydside.

Rørvig Naturfredningsforening stiftes med henblik på at redde møllen og og de mange naturværdier. De efterfølgende fredninger er nævnt på en særskilt side.

1928: Efter anlæg af færgelejer i Hundested og Rørvig starter bilfærgen “Korshage” sin første tur. Link til færgefartens historie

1930’rne: Udstykningerne ved plantagen tager fart.

1936: RNF bekoster opsætningen af bystævnet.

1942: Marineministeriet sælger Lodsoldermandsgården til malerinden Margrethe Levy.

1949: Mindestenen for kongevalgene rejses på det fredede stykke af Skansehage Hede på initiativ af personkredsen omkring RNF.

1955: Skolerne i Nakke og Rørvig flytter sammen ved Mellemleddet.

1960’rne og 70’rne: Den anden store sommerhusudbygning.

1970: Nykøbing og Rørvig sammenlægges til en kommune.

1978: Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn stiftes.

2006: Odsherred Kommune dannes af Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Dragsholm kommuner.