MØLLEUDVALGET MODTAGER EGETRÆ SOM GAVE

Mølleudvalget har fra møllelaugsmedlemmerne Anne Bornø og Claus Brandt-Jacobsen, Kirkestien, fået en donation i form at et værdifuldt stort sundt egetræ, der har stået på familiens ejendom i et par generationer. Træet er fældet og afgrenet, udvalget hjembringer så selv træet fra haven.

Den store kævle vil, når den er tørret tilstrækkeligt, kunne anvendes til ”bjørnen”, der er det store bjælkeunderlag for lejet i toppen af møllen, der bærer vægten af og vindkræfterne fra møllevingerne.

Einar Olsen. Mølleudvalgets formand.