FOTOKONKURRENCE


I anledning af 100-året afholder Rørvig By og Land en amatør-fotokonkurrence, som inviterer fastboende, landliggere og andre med tilknytning til og interesse for Rørvig til at fastholde det
særligt skønne ved vores lokalområde gennem fotografier.
Deltagelse i konkurrencen er dit personlige bidrag til at fejre 100-året, fordi du som deltager giver Rørvig By og Land mulighed for at forny foreningens billedmateriale med aktuelle fotos fra lokalområdet. Du kan deltage i konkurrencen med op til fem af dine egne fotos fra Rørvig og omegn. De 100 bedste fotos kommer med i en flot fotobog.
Nedenfor er der en vejledning i, hvordan konkurrencen afvikles.

Krav til deltagere
Alle kan deltage; borgere, landliggere, børn, voksne i og udenfor Rørvig. Deltagelse er gratis.
Hvornår kan man sende billeder ind ?
Konkurrencen starter den 9. maj og løber til den 11. juli 2026.
I den periode kan der indsendes billeder.
Billeder indsendt efter 11. juli vil ikke komme i betragtning i konkurrencen.

Hvordan deltager man?
Du indsender dine billeder digitalt til fotokonkurrence@rvbl.dk som vedhæftede filer.
Der må maksimalt indsendes fem billeder pr deltager. I mailen skal du oplyse:
– Dit navn og telefonnummer
– Navngiv alle indsendte fotofiler med dit telefonnummer og et reference
nummer
-Angiv i mailen titel til hvert enkelt billede på maksimum 30 anslag
-Angiv hvilket af de tre temaer (se nedenfor) det enkelte billede
tilmeldes.
– Angiv hvor og hvornår fotoet er taget.
– Skriv eventuelt din historie til fotoet. Maksimalt 250 anslag.

Krav til fotografier
Hvis du benytter din telefon, så husk at sætte kvaliteten korrekt, så billedet får den rette kvalitet og hverken fylder for lidt eller for meget. Hvis du vil sende billederne i højere opløsning, så kan det
være, at filerne afvises af mailprogrammet. I så fald, så kontakt konkurrencen ved at sende en mail til samme mailadresse og skriv, hvad du ønsker at sende.

– Fotos må ikke være ældre end fem år
-Kun digitale fotos kan indgå i konkurrencen. Opløsning skal være
minimum 1 MB og maksimum 2 MB.
-Foto(s) skal vedhæftes mailen i et af følgende formater, JPEG/JPG, HEIC
eller PNG, det vil sige ikke i mailens tekstfelt.
– Der må ikke indsendes AI genererede eller AI bearbejdede billeder
– Fotos skal være uden tekst eller bomærker printet på billedet
– Foto må gerne være offentliggjort på fotografens egne sociale medier,
men må ikke tidligere have være offentliggjort i kommerciel
sammenhæng.

-Hvis der er genkendelige mennesker på dine fotos, så er det dit ansvar, at du har deres accept af, at dine fotos må bruges i Bevaringsforeningen Rørvig By og Lands kommunikation samt i fotobog. Vedhæft gerne dokumentation herfor.

-Rørvig By og Land kan efter upload til konkurrencen bringe dine fotos på egne medier, i foreningens publikationer og facebook med angivelse af fotografs navn. Fotografen har ikke krav på vederlag i den forbindelse.
-Medier, der ønsker at omtale konkurrencen, kan låne fotos med krav om at mediet angiver fotografens navn. Fotografen har ikke krav på vederlag i den forbindelse.
– Rørvig By og Land må ikke sælge dine fotos til tredje part.

Temaer
Alle billeder kan tilmeldes konkurrencen indenfor følgende temaer – og det skal angives ved
indsendelse, hvilket tema det enkelte billede tilmeldes konkurrencen.

Natur og landskab.
Et smukt lys, en særlig vinkel, livet på landet, de forskellige årstider – hvad som helst
der skildrer den natur og det landskab, som du holder særligt af i Rørvig.

By og havn.
Temaet lægger op til at skildre byens og havnens kvaliteter, særpræg, skønhed, liv –
hele det kulturmiljø, som netop du synes at værd at indfange.

Foreninger og fællesskab.
Dette tema kalder på at indfange noget af det særlige ved Rørvig, og det kan være både de små og store fællesskaber, aktiviteter og sammenkomster i både privat og i foreningsregi.

Kåring
En dommerkomite nominerer 12 potentielle vinderbilleder og kårer tre vindere indenfor de enkelte temaer i konkurrencen.
Vinderne kåres ved en fejring søndag den 23. august kl. 13.15 på Rørvig Centret. Det foregår efter generalforsamlingen i Rørvig By og Land. Alle kan deltage i fejringen af fotokonkurrencens vindere.
Ved arrangementet bliver fotobogen udgivet og præsenteret.
Vinderne fejres med præmier og ikke mindst æren ved at være med.

Køb fotobogen
EARLY BIRD PRIS kr. 150 ved køb inden den 1. august 2026. Herefter er prisen for fotobogen 300
kr.
Bestil fotobogen via mail til rvbl@outlook.dk. I mailen bedes du angive:
– Navn, adresse og telefonnummer
– Overfør det pengebeløb for det antal bøger du vil købe til
MobilePay: 74436
Du modtager mail, når fotobogen er klar til afhentning.


Vi håber, du vil bidrage til fejringen af 100-års jubilæet med dine skønne fotos !