FORSKØNNELSE AF RØRVIG ved medlemmers frivillige arbejde

Foreningen har indgået en ’driftsstøtteaftale’ med Odsherred Kommune. Aftalen giver os mulighed for at foretage en række mindre vedligeholdelses-opgaver i Rørvig, for eksempel mindre beskæringer, rydninger, bemalinger etc. Vi kan ikke bare gøre hvad vi vil, hver opgave er koordineret med kommunen, i form af en opgaveliste for et halvt år ad gangen. Samtidig har vi drøftet en række større opgaver, som kommunen nu vurderer med henblik på deres egen udførelse.

Hvorfor nu dette? 

Vi vil gerne bidrage til at vedligeholde og forskønne dejlige Rørvig. Og de mange bække små kan her gøre en stor Å. Kommunen kan ikke være alle steder, og vi har allerede en række frivillige, der gerne vil være med til at foretage arbejdet. Og så er det en god mulighed for fællesskab i foreningen, møde nye mennesker og samtidig gøre en god gerning. 

Har du lyst til at være med?
Ring gerne til mig på telefon 24 94 29 19. 

Vi inviterer snart til et opstartsmøde ultimo august.

Alt i alt en rigtig god og imødekommende dialog med Odsherred Kommune, som vi ser frem til at fortsætte med møder hvert halve år. 

Erik Pedersen
By- og Havneudvalgets formand

(redigeret)