Vi har de sidste to år arbejdet på et helt nyt kort over Rørvig og Nakke. Dette kort er nu blevet færdigt.

Kortet er udgivet i to versioner: Et foldet kort med supplerende oplysninger på bagsiden, og et plant kort til indramning og ophængning.

Kortet koster 100 kr. Som medlem har du allerede fået det foldede kort tilsendt. Du kan melde dig ind i foreningen og få kortet gratis her i sommer ved henvendelse i Lodshuset på havnen.

Det foldede kort kan købes hos:
Kurt – Spar Rørvig, Smedestræde 9, Rørvig

Det foldede og plane kort samt det plane kort indrammet til ophængning kan købes/bestilles hos:
Rammemanden, Rørvigvej 221. Telefon 31 71 91 90

Vi takker Landliggerforeningen for økonomisk tilskud til udarbejdelse af kortet i forbindelse med denne forenings nedlæggelse i 2015

I 2016 udskiftede vi 8 ældre bænke på Højsandet, Solfaldshøj ved Dybesø, Dybesøs vestside, Dybesøtangen og på Isefjordstien ved Løvstræde og på Nakke før Skredbjerg  i tillæg til den første bænk som Rørvig Foreningsråd opsatte på Højsandet ved rydningen i 2015.

Vi har i år yderligere opsat 10 bænke. Der er således ialt nu opsat 18 bænke. Ligesom sidste gang er opsætningen sket i samarbejde med Naturstyrelsen Vestsjælland, som har udpeget placeringen på deres arealer, og i samarbejde med Odsherred Kommune, som har godkendt placeringen på kommunens arealer.

De 10 nye bænke er placeret med 6 bænke i Sandflugtsplantagen, 1 på Korshage, 2 på Isefjordsstien og 1 ved Højsandet ved stien nedenfor rydningen

De 6 bænke i Sandflugtsplantagen er placeret som vist på kortet nedenfor. De fleste er udskiftninger af gamle udslidte og ofte forrådnede bænke.

Bænken på Korshage er en udsigtsbænk placeret diskret i en lavning på spidsen af Korshage, så den ikke ses fra landsiden. Placeringen er godkendt af Fredningsnævnet, Naturstyrelsen, Odsherred Kommune og Kystdirektoratet.

De to nye bænke på Isefjordsstien er opsat med 1 bænk ud for Skydebanen til erstatning for en ældre faldefærdig bænk, og 1 ny bænk længere sydpå ved pynten ud for Stavnsbjerg og ud for Rørmosen. Den sidste bænk er opsat med tilladelse fra Rørmosegård.

Alle bænkene er som tidligere udført af Skilteværkstedet under Naturstyrelsen Thy og i samme design. De sidste 10 bænke er alle med ryg. Vi har tilstræbt at fordele opsætningsarbejderne lokalt, således at bænkene denne gang er opsat af ”Rørvig Hus og Have”, Højsandsgården på Sandlodsvej. Internt er det foreningens landudvalg som har stået for koordineringen og bestillingen. Marianne Ek i vores bestyrelse har været meget aktiv og sørget for det praktiske vedrørende opsætningen.

Alle de 18 bænke vil få et diskret skilt i messing påsat med foreningens logo. Vi takker for samarbejdet med Naturstyrelsen Thy, Naturstyrelsen Vestsjælland, Odsherred Kommune, Kystdirektoratet og ikke mindst Rørvig Hus og Have. Vi takker også Landliggerforeningen, som i forbindelse med nedlæggelsen af denne forening i 2015 overførte 2/3 af sin formue på godt 60.000 kr., altså 40.000 kr. til vores forening til generelle formål, og som herved har bidraget økonomisk til vores projekt med at opsætte bænkene.

Vi håber at bænkene bliver til glæde for alle dem i Rørvig, som sætter pris på at nyde naturen i nogle minutters stilhed og at bænkene i øvrigt vil gøre deres til at helhedsindtrykket fra vores færden rundt i naturen ikke skæmmes af naturstridige opstillinger, men præges af samhør mellem naturen og vores indgreb. Så forhåbentligt vil I både nyde at sidde på dem – og se på dem!

Bænk på Isefjordsstien ud for Stavnsbjerg og udsigten fra denne bænk

Sandflugtsplantagen                                   Korshage

Placering af bænke i Sandflugsplantagen

Halvandet år efter rydningen på Højsandet er arrene afløst af et smukt tæppe af græsarten, rød svingel. Der er tale om en midlertidig tilstand, som er almindelig i lysninger. Den vil efterhånden afløses af en mere varieret vegetation. Allerede nu er formålet med rydningen imidlertid opnået, idet det gamle indtryk af indlandsklitten er retableret.

Højsandets indlandsklit har ligget åben siden dannelsen i 13-1500-tallet frem til 1930’erne, hvor kvægafgræsningen ophørte. Sommerhusejere har tit gennem de senere år udtrykt ønske om en rydning, så man kunne få den gamle udsigt igen. Indvendingen mod lige netop dette formål har været, at sommerhusejernes egne træer spærrer for horisonten, så man ikke engang vil kunne se kirken mere. Vi tog dog handsken op i Rørvig Foreningsråd og konstaterede,
• at man kunne reetablere en smuk udsigt over skoven mod aftenhimlen og solnedgangen i det efterhånden meget lukkede område,
• at man havde chance for at redde de sidste rester af overdrevsagtig tørbundsvegetation på skrænten, og
• at man kunne give publikum et godt indtryk af den særprægede klitformation både oppefra og nedefra som led i Geopark Odsherred, hvis stiføring passerer stedet.
Rørvig Foreningsråd besluttede derfor i enighed, at man ville ofre en del af de indtjente midler fra salget af Rørvig-plakaten på forehavendet.

Rørvig By og Land udarbejdede et projekt for Foreningsrådet, som ses vedlagt i PDF. Ca. 1 ha. skulle ryddes, så den høje klitskrænt kunne opleves fra gangstien på toppen og cykelstien nedenfor – uden at der skete noget stort indhug i den spændende naturskov, som efterhånden er opstået på §3-overdrevet. Stedet blev nøje udvalgt med en passende vegetation og højde af Højsandet. Der blev taget kontakt til de to ejere, Naturstyrelsen Vestsjælland og den private lodsejer, Kurt Johansen, som begge var velvilligt indstillet – med Naturstyrelsen som den udførende part. Også Odsherred Kom-mune var med på projektet, som blev godkendt af Fredningsnævnet.

I vinter har Naturstyrelsen udført arbejdet med entreprenør. Det er gået helt efter planen, og der mangler blot lidt udbedring af tilkørselsstien. Der er bevaret en passende mængde træer for at give arealet den gamle overdrevskarakter – herunder en del af de gamle fyrretræer oppe ved kanten – og der er lavet en tilpas overgang fra overdrev til skov. Området ser naturligvis nøgent ud nu med de mange stubbe, men det er en sædvanlig konsekvens af naturpleje – det vokser hurtigt til, når græsset gror. Det er hensigten, at man først vil se, om man kan nøjes med at rydde med kratrydder hvert 3.-5. år, inden man lægger sig fast på en fast plejeplan.

Vi glæder os over resultatet, hvor vi igen kan opleve lidt af den natur og den særprægede landskabsdannelse, som prægede Rørvigs nærmeste omgivelser før i tiden.

Vi har nu ydet vores indsats, som lever op til sit formål. Det er op til sommerhusejerne selv at etablere en yderligere udsigt til kirken og landskaberne i horisonten, hvis de ønsker det, ved at fælde nogle af de træer, som forekommer alt for høje i forhold til sommerhusgrundene.

Dybesø-tangen

Et større stykke af brinken på Rørvig By og Lands fredede naturgrund på Dybesøtangen blev borteroderet ved Bodil-stormen i december – skader, som foreningen ikke har planer om at udbedre.

Stormfloden var ekstrem, men årsagen til gennembruddet på dette sted er sandsynligvis, at lodsejergruppen, som i 1990 gennemførte kystsikring på stedet, ikke fulgte rådene fra Dansk Hydraulisk Instituts rapport til amtet. Af besparelseshensyn placerede man bølgebrydere for tæt på land foran selve sommerhusene. Bølgerne når derfor ikke at brydes mellem bølgebryderne ved bl.a. foreningens grund, og man hindrer samtidig den naturlige transport af ral langs kysten. De godkendte bølgebrydere og stenpakningen til beskyttelsen af brinken ligger ikke på Rørvig By og Lands grund, men på en særskilt strandparcel foran alle grundene. Det er altså et fælles anliggende.

Rørvig By og Land er grundlæggende af samme opfattelse som Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, at naturen må gå sin gang på en fredet naturgrund, hvor der ikke er noget økonomisk beskyttelsesformål. Foreningen modsætter sig dog ikke sommerhusejernes beskyttelse af Dybesøtangen på grund af de menneskeskabte værdier på naboejendommene og i det bagved liggende sommerhuskvarter, så længe disse foranstaltninger ikke skader den omliggende natur.

Kystbeskyttelsen

Rørvig By og Land medvirker i en initiativgruppe, hvor man drøfter en samlet løsning på kystsikringen, som også omfattede de to ødelagte sommerhuse på Flyndersø-tangen. Det er vor indstilling i forbindelse med vor medvirken, at det skal ske uden skade på den beskyttede natur. Efter vor opfattelse har den isolerede kystsikring af sommerhusene skabt turbulens og hindret materialevandring, hvilket har fremkaldt gennembrud af strandvoldene i Natura 2000-området. Her accepterer vi kystsikring af naturen i det omfang, det drejer sig om at afbøde konsekvenserne af menneskelige fejlindgreb – dvs. at vi accepterer raltilførsel og etablering af stenrev. Ødelæggelsen af strandvoldene kan hurtigt resultere i borterosion af det sandede Natura 2000-område bagved. Senere vil man utvivlsomt foretage sikring af vejen og sommerhusene bag Flyndersø – og så forekommer det mere fremsynet at sikre en mere naturlig og hensigtsmæssig proces ved stranden i Natura 2000-området allerede nu.

Husene på Flyndersø-tangen

Bodil-stormflodens ødelæggelse af de to sommerhuse på Flyndersø-tangen inden for Natura 2000-områdets strandbeskyttelseslinje giver anledning til særlige overvejelser. Begge huse har tidligere været ødelagt og lå nu ved de reducerede grundstykkers sydligste skel. Raltilførsel vil kunne kompensere og modvirke ødelæggelsen af strandvoldene, men vil ikke hindre ødelæggelse af husene og overskylning ved fremtidige kraftige storme. Det er åbenlyst, at en genopbygning ikke vil kunne ske uden opbygning af yderligere stenøer mv., som måske endda på et tidspunkt vil blive afskåret fra lovlig vejforbindelse via land. Det vil efter vor opfattelse være en af de situationer, hvor afvejningerne i Lov om Kystbeskyttelse på grund af de mange beskyttelseshensyn i området ikke giver mulighed for de nødvendige tilladelser, som kræves for at foretage en forsvarlig genopførelse og reetablering af en lovlig kystbeskyttelse. Vi har sammen med DN Odsherred opfordret Danmarks Naturfredningsforenings ledelse om at se på problemerne. Man har herfra sendt et brev til Odsherred Kommune, Naturstyrelsen og Kystdirektoratet  om, at man finder det i strid med beskyttelseshensynene i det fredede Natura 2000-område at genopføre i denne situation. Under normale omstændigheder ville det have været accepteret, at husene blev liggende uændret – men som konsekvens af Bodil-stormflodens ødelæggelser må husene genopføres et andet sted. Man har ikke lyttet hertil. og sommerhusene er under genopførelse.

Der er på det seneste sket en del naturpleje i Rørvig.

Genopretningen af vådområderne på Slettemosegård har båret frugt, så der nu er vand i det genoprettede åløb og to lavvandede søer – med stort fugleliv. Desuden har Naturstyrelsen i vinter åbnet den tætte halvvisne grantræbræmme mod syd, så man har udvidet rummet til markerne syd for søerne.

På Skansehage har Naturstyrelsen maskinelt klippet roserne ned i håb om, at køerne så kan følge med, når de kan koncentrere sig om nye skud. Det er et markant indgreb, men nødvendigt for at dæmme op for den invasive rose, der truer den særegne danske vegetation, som man skal beskytte i Natura 2000-området. Nogle vil sikkert protestere over det bare udseende, men man skal tænke på, at i 1800-tallet var hele Rørvig-halvøen et sådant landskab – dog med lyngen som den dominerende plante bortset fra i klit- og engområderne. Det var dette Skagen-agtige landskab, som tiltrak de oprindelige sommergæster, mens det mildere danske fjordlandskab kan findes på Nakke – herunder på Slettemosegård. Rosen vil man fortsat finde mange steder i Rørvig – men kun i begrænset omfang i Natura 2000-området. Der indløber stadig klager over kvægafgræsningen, hvor også Rørvig Naturfredningsforening i sin tid kritiserede brugen af kvæg, men det er en anden problematik. Her foreslog RNF i kommentarerne til plejeplanerne, at hvis man ønsker kvægafgræsning, bør Skansehage deles op i to folde på langs, så der kun er kvæg på den ene halvdel på skift.

Endelig har kommunen ryddet gravhøjen Stenhøj på Korshagevej. Den var efterhånden forsvundet i krat, men fremstår nu markant med enkelte karakteristiske træer.

Vi kan kun påskønne disse seneste tiltag.

 
9/12 2012

Baggrunden for oversvømmelsesproblemerne ved Flyndersø er tidligere beskrevet på Rørvig Naturfredningsforenings hjemmeside (se link til gamle sider) og i det nye medlemsblad Rørvig By og Land. Det må forventes at blive en længere føljeton her på vores nye hjemmeside, da der er mange modstridende interesser omkring den bekostelige affære – og klimaudviklingen vil kun gøre problemerne værre med flere storme og en forventet vandstigning på 1 meter de næste 100 år.

Foreningen har gennem mange år fulgt med i problematikken med hjælp fra Dansk Hydraulisk Institut og Københavns Universitet og har i høringssvarene omkring Natura 2000 pointeret nødvendigheden af en samlet plan. Dette er både erkendt af Naturstyrelsen i de vedtagne Natura 2000-planer og af Transportministeriet, som begge har underkendt Kystdirektoratets seneste afgørelser om det østlige sommerhus.

Kystsikring skal principielt finansieres af lodsejerne efter tilladelse fra Kystdirektoratet, men en stor del af den truede Flyndersøeng ejes af Naturstyrelsen. Efter opfordring fra Odsherred Kommune vil vi nu hjælpe bl.a. ejeren af det østligste sommerhus med at undersøge mulighederne for en fællesnævner mellem lodsejerne og dermed et kystbeskyttelseslaug, så der kan etableres en samlet løsning. Da de to østlige sommerhuse ligger i selve Natura 2000-området, kræver løsningen også deltagelse af Naturstyrelsen, der ligesom naturforeningerne principielt er modstandere af kystsikring i et naturområde som dette.

Rørvig By og Land og Danmarks Naturfredning vil dog antageligt kunne acceptere reetablering af strandvoldene med løbende tilførsel af ral – og meget gerne reetablering af det undersøiske rev 150 meter ude til at bryde bølgerne. Dette skyldes, at der efter foreningernes opfattelse er tale om afbødning af konsekvenser af menneskeskabte problemer – men forslagene skal naturligvis analyseres nærmere af fagfolk.

Se i øvrigt Notat om kystbeskyttelse ved Flyndersø 2013

På Rørvig Naturfredningsforenings hjemmeside og i det nye medlemsblad, Rørvig By og Land, har vi fortalt om Energikommissionens planer i juni 2012 med kystnære havvindmøller i Nyrup Bugt ud for Rørvigs strande. Rørvig Naturfredningsforening gik straks aktivt ind i sagen og skabte en bred tilslutning – herunder fra Bevaringsforeningen – til at protestere mod vindmøllerne, som vil være ødelæggende for den naturoplevelse, som så mange søger i det store sommerhusområde.

Allerede i september kort efter høringsfristens udløb meddelte energiministeren, at de 16 udpegede områder var reduceret til 8, hvor man havde taget hensyn til økonomiske konsekvenser og hvor befolkningen ønskede at have møller. Nyrup Bugt var ikke mellem de 8 udpegede.

I december har man i det endelige oplæg efter forhandlinger nu reduceret antallet yderligere til 6 områder, så Nyrup Bugt er rykket endnu længere ud af farezonen.