Højsandets indlandsklit har ligget åben siden dannelsen i 13-1500-tallet frem til 1930’erne, hvor kvægafgræsningen ophørte. Sommerhusejere har tit gennem de senere år udtrykt ønske om en rydning, så man kunne få den gamle udsigt igen. Indvendingen mod lige netop dette formål har været, at sommerhusejernes egne træer spærrer for horisonten, så man ikke engang vil kunne se kirken mere. Vi tog dog handsken op i Rørvig Foreningsråd og konstaterede,
• at man kunne reetablere en smuk udsigt over skoven mod aftenhimlen og solnedgangen i det efterhånden meget lukkede område,
• at man havde chance for at redde de sidste rester af overdrevsagtig tørbundsvegetation på skrænten, og
• at man kunne give publikum et godt indtryk af den særprægede klitformation både oppefra og nedefra som led i Geopark Odsherred, hvis stiføring passerer stedet.
Rørvig Foreningsråd besluttede derfor i enighed, at man ville ofre en del af de indtjente midler fra salget af Rørvig-plakaten på forehavendet.

Rørvig By og Land udarbejdede et projekt for Foreningsrådet, som ses vedlagt i PDF. Ca. 1 ha. skulle ryddes, så den høje klitskrænt kunne opleves fra gangstien på toppen og cykelstien nedenfor – uden at der skete noget stort indhug i den spændende naturskov, som efterhånden er opstået på §3-overdrevet. Stedet blev nøje udvalgt med en passende vegetation og højde af Højsandet. Der blev taget kontakt til de to ejere, Naturstyrelsen Vestsjælland og den private lodsejer, Kurt Johansen, som begge var velvilligt indstillet – med Naturstyrelsen som den udførende part. Også Odsherred Kom-mune var med på projektet, som blev godkendt af Fredningsnævnet.

I vinter har Naturstyrelsen udført arbejdet med entreprenør. Det er gået helt efter planen, og der mangler blot lidt udbedring af tilkørselsstien. Der er bevaret en passende mængde træer for at give arealet den gamle overdrevskarakter – herunder en del af de gamle fyrretræer oppe ved kanten – og der er lavet en tilpas overgang fra overdrev til skov. Området ser naturligvis nøgent ud nu med de mange stubbe, men det er en sædvanlig konsekvens af naturpleje – det vokser hurtigt til, når græsset gror. Det er hensigten, at man først vil se, om man kan nøjes med at rydde med kratrydder hvert 3.-5. år, inden man lægger sig fast på en fast plejeplan.

Vi glæder os over resultatet, hvor vi igen kan opleve lidt af den natur og den særprægede landskabsdannelse, som prægede Rørvigs nærmeste omgivelser før i tiden.

Vi har nu ydet vores indsats, som lever op til sit formål. Det er op til sommerhusejerne selv at etablere en yderligere udsigt til kirken og landskaberne i horisonten, hvis de ønsker det, ved at fælde nogle af de træer, som forekommer alt for høje i forhold til sommerhusgrundene.

Dybesø-tangen

Et større stykke af brinken på Rørvig By og Lands fredede naturgrund på Dybesøtangen blev borteroderet ved Bodil-stormen i december – skader, som foreningen ikke har planer om at udbedre.

Stormfloden var ekstrem, men årsagen til gennembruddet på dette sted er sandsynligvis, at lodsejergruppen, som i 1990 gennemførte kystsikring på stedet, ikke fulgte rådene fra Dansk Hydraulisk Instituts rapport til amtet. Af besparelseshensyn placerede man bølgebrydere for tæt på land foran selve sommerhusene. Bølgerne når derfor ikke at brydes mellem bølgebryderne ved bl.a. foreningens grund, og man hindrer samtidig den naturlige transport af ral langs kysten. De godkendte bølgebrydere og stenpakningen til beskyttelsen af brinken ligger ikke på Rørvig By og Lands grund, men på en særskilt strandparcel foran alle grundene. Det er altså et fælles anliggende.

Rørvig By og Land er grundlæggende af samme opfattelse som Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, at naturen må gå sin gang på en fredet naturgrund, hvor der ikke er noget økonomisk beskyttelsesformål. Foreningen modsætter sig dog ikke sommerhusejernes beskyttelse af Dybesøtangen på grund af de menneskeskabte værdier på naboejendommene og i det bagved liggende sommerhuskvarter, så længe disse foranstaltninger ikke skader den omliggende natur.

Kystbeskyttelsen

Rørvig By og Land medvirker i en initiativgruppe, hvor man drøfter en samlet løsning på kystsikringen, som også omfattede de to ødelagte sommerhuse på Flyndersø-tangen. Det er vor indstilling i forbindelse med vor medvirken, at det skal ske uden skade på den beskyttede natur. Efter vor opfattelse har den isolerede kystsikring af sommerhusene skabt turbulens og hindret materialevandring, hvilket har fremkaldt gennembrud af strandvoldene i Natura 2000-området. Her accepterer vi kystsikring af naturen i det omfang, det drejer sig om at afbøde konsekvenserne af menneskelige fejlindgreb – dvs. at vi accepterer raltilførsel og etablering af stenrev. Ødelæggelsen af strandvoldene kan hurtigt resultere i borterosion af det sandede Natura 2000-område bagved. Senere vil man utvivlsomt foretage sikring af vejen og sommerhusene bag Flyndersø – og så forekommer det mere fremsynet at sikre en mere naturlig og hensigtsmæssig proces ved stranden i Natura 2000-området allerede nu.

Husene på Flyndersø-tangen

Bodil-stormflodens ødelæggelse af de to sommerhuse på Flyndersø-tangen inden for Natura 2000-områdets strandbeskyttelseslinje giver anledning til særlige overvejelser. Begge huse har tidligere været ødelagt og lå nu ved de reducerede grundstykkers sydligste skel. Raltilførsel vil kunne kompensere og modvirke ødelæggelsen af strandvoldene, men vil ikke hindre ødelæggelse af husene og overskylning ved fremtidige kraftige storme. Det er åbenlyst, at en genopbygning ikke vil kunne ske uden opbygning af yderligere stenøer mv., som måske endda på et tidspunkt vil blive afskåret fra lovlig vejforbindelse via land. Det vil efter vor opfattelse være en af de situationer, hvor afvejningerne i Lov om Kystbeskyttelse på grund af de mange beskyttelseshensyn i området ikke giver mulighed for de nødvendige tilladelser, som kræves for at foretage en forsvarlig genopførelse og reetablering af en lovlig kystbeskyttelse. Vi har sammen med DN Odsherred opfordret Danmarks Naturfredningsforenings ledelse om at se på problemerne. Man har herfra sendt et brev til Odsherred Kommune, Naturstyrelsen og Kystdirektoratet  om, at man finder det i strid med beskyttelseshensynene i det fredede Natura 2000-område at genopføre i denne situation. Under normale omstændigheder ville det have været accepteret, at husene blev liggende uændret – men som konsekvens af Bodil-stormflodens ødelæggelser må husene genopføres et andet sted. Man har ikke lyttet hertil. og sommerhusene er under genopførelse.

Der er på det seneste sket en del naturpleje i Rørvig.

Genopretningen af vådområderne på Slettemosegård har båret frugt, så der nu er vand i det genoprettede åløb og to lavvandede søer – med stort fugleliv. Desuden har Naturstyrelsen i vinter åbnet den tætte halvvisne grantræbræmme mod syd, så man har udvidet rummet til markerne syd for søerne.

På Skansehage har Naturstyrelsen maskinelt klippet roserne ned i håb om, at køerne så kan følge med, når de kan koncentrere sig om nye skud. Det er et markant indgreb, men nødvendigt for at dæmme op for den invasive rose, der truer den særegne danske vegetation, som man skal beskytte i Natura 2000-området. Nogle vil sikkert protestere over det bare udseende, men man skal tænke på, at i 1800-tallet var hele Rørvig-halvøen et sådant landskab – dog med lyngen som den dominerende plante bortset fra i klit- og engområderne. Det var dette Skagen-agtige landskab, som tiltrak de oprindelige sommergæster, mens det mildere danske fjordlandskab kan findes på Nakke – herunder på Slettemosegård. Rosen vil man fortsat finde mange steder i Rørvig – men kun i begrænset omfang i Natura 2000-området. Der indløber stadig klager over kvægafgræsningen, hvor også Rørvig Naturfredningsforening i sin tid kritiserede brugen af kvæg, men det er en anden problematik. Her foreslog RNF i kommentarerne til plejeplanerne, at hvis man ønsker kvægafgræsning, bør Skansehage deles op i to folde på langs, så der kun er kvæg på den ene halvdel på skift.

Endelig har kommunen ryddet gravhøjen Stenhøj på Korshagevej. Den var efterhånden forsvundet i krat, men fremstår nu markant med enkelte karakteristiske træer.

Vi kan kun påskønne disse seneste tiltag.