Alle indlæg af admin

Nyhedsbrev nr. 1 møllelauget 15/4-2020

Som formand for Rørvig Møllelaug skriver jeg til dig for at orientere dig om, hvad der sker af nyt ved Rørvig Mølle.

Efter sidste års generalforsamling i Rørvig By og Land er der nedsat et Mølleudvalg og under dette et Møllelaug.

Møllelauget skal arbejde for at udbygge og udbrede kendskabet til Rørvig Mølle, som det pejlemærke, møllen var førhen og det vartegn, møllen er nu. Vi vil i samarbejde med Mølleudvalget arbejde for og bidrage til, at møllens oprindelige funktion genskabes i et sundt bygværk og vi vil formidle møllehistorien og værne om Rørvig Mølle ved at sætte fokus på før og nu gennem forskellige aktiviteter og arbejdsindsatser med nyt Rørvigliv på møllegrunden gennem året.

Rørvigboere og Rørviggæster skal komme her, skal kende til Rørvig Mølles historie og skal i fremtiden opfatte Rørvig Mølle som et vægtigt samlingspunkt i byen.

Møllelauget tegnes nu af Tom Keller Bruun som Laugformand, Susse Brandt åndsfrænde/ sparringspartner.. Og vi skal være mange, mange flere, der vil arbejde for og drømmer om en smuk og statelig mølle i fremtiden.

Vi må desværre erkende, at planlagte aktiviteter er udsat i disse Coronavirus-tider.

Odsherred Kommunes +60 aktivitet med Rørvig Møllelaug og Dansk Mølleforenings mølledag d. 21/6-2020 må aflyses i år. Men så snart der bliver åbnet op for, at vi kan samles flere igen, vil vi indkalde jer til et orienterende møde og en arbejdsdag, hvor de af jer, der har lyst til at deltage, kan være med til *forårs- og sommeroprydning* i møllen.

Er du interesseret, har du spørgsmål om og ideer til Rørvig Møllelaug og har du lyst til at være med på holdet, så lad os det endelig vide.

Skriv et par ord til mig på tkbvig2foto@gmail.com

Med venlig hilsen og på gensyn

Tom Keller Bruun

Hent nyhedsbrevet som PDF-fil her.

Indkaldelse til generalforsamling

Der afholdes ordinær generalforsamling

Fredag den 26. juli 2019 kl. 19.00 i Rørvig Sognegård, Søndervangsvej 45.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1 . Valg af dirigent

2. Aflæggelse af beretning for det forløbne år

3. Forelæggelse af regnskabet for det forløbne år

4. Forelæggelse af budget samt fastsættelse af medlemskontingent for det kommende regnskabsår

5. Behandling af forslag fra medlemmer og bestyrelse

Bestyrelsen fremsætter vedtægter til vedtagelse. Disse er en redaktion og formulering af det, der blev drøftet og vedtaget den 10 august 2018.
Bemærk særligt formuleringen af § 15 som er ny. Endvidere præciseres indkaldelsesmetoderne til de 3 typer generalforsamling vedtægterne indeholder.
Bestyrelsens forslag til vedtægter kan læses her

Ændrings forslag.

En kreds af medlemmer har siden den sidste generalforsamling/ekstra ordinære generalforsamling, udarbejdet et forslag til ændret vedtægt for foreningen.

Forslaget kan ses via dette link.

Trykt udgave kan revirers hos forslagsstillerne.

Ole Wiborg, Einar Olsen, Simon Christiansen & Tom Keller Bruun.

Der er p.t. ikke indkommet andre forslag til behandling på generalforsamlingen.

 

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg: Bo Bræstrup, Hans Normann, Flemming Hansen, Marianne Ek, Adam Hey, Tommy Reenberg og Otto Graham. Alle er villige til genvalg.

Bestyrelsessuppleant Lasse Braae er villig til genvalg.

7. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

Revisorer Majken Nevermann og Sune Asrild er villige til genvalg. Revisorsuppleant Ove de Klauman er villig til genvalg.

8. Eventuelt

Det reviderede regnskab kan ses under menupunktet generalforsamling.

Efter generalforsamlingen er der foredrag ved Nan Dahlkild med emnet Sommerlandetsarkitektur – medperspektiver på udviklingen i Rørvig.

Foreningen er vært med kaffe og kage.

Vel mødt.

Bestyrelsen

Højsandet året efter

Halvandet år efter rydningen på Højsandet er arrene afløst af et smukt tæppe af græsarten, rød svingel. Der er tale om en midlertidig tilstand, som er almindelig i lysninger. Den vil efterhånden afløses af en mere varieret vegetation. Allerede nu er formålet med rydningen imidlertid opnået, idet det gamle indtryk af indlandsklitten er retableret.Højsandsrydning2
Højsandsrydning3

Møntfund ved møllen

Vi har givet Benno Jensen, Nakke, tilladelse til at gå med detektor på møllens mark. Han har sammen med Jan Godtfredsen nu gjort en række fund, herunder et meget interessant fund på 29 sølvmønter – næsten alle koncentreret på et lille område, hvor en pung eller lignende antageligt er pløjet op. I det koncentrerede område er de fleste mønter fra Erik Menveds tid sidst i 1200-tallet. To af dem er dog engelske mønter fra sidst i 1100-tallet. Der er også enkelte mønter fra 1300-tallet, som ikke behøver at stamme fra pungen, da der er fundet mange andre ting på marken – herunder et spænde fra middelalderen, en lille sølvbarre og meget andet fra især middelalder og bronzealder.

Pungen med sølvmønter kan være gemt, da Marsk Stig hærgede i Isefjorden omkring 1290 efter at være dømt fredløs for mordet i Finderup Lade. Ejeren har i så fald ikke kunne hente den igen.

Fundet er også interessant, fordi det støtter antagelsen om, at landsbyen Rørvig i hele middelalderen  har ligget lige neden for bakken ved møllen, hvor gadekæret lå på den åbne græs-trekant i Vestergade, og byens bæk herfra løb ud i den rørfyldte vig ved Strædets åbne bådeplads – se også artiklen om det ældre Rørvig.

Det er opfattelsen, at der næppe kan findes mere med detektor på den tidligere pløjede møllemark. Nationalmuseet er underrettet, men har endnu ikke dateret og vurderet fundet.

En del af fundet vil blive fremvist på vores generalforsamling 7/8 2015.

Fund fra møllen

Fund fra møllen II

Sølvmønter Møllen 1

Naturpleje på Højsandet

Højsandets indlandsklit har ligget åben siden dannelsen i 13-1500-tallet frem til 1930’erne, hvor kvægafgræsningen ophørte. Sommerhusejere har tit gennem de senere år udtrykt ønske om en rydning, så man kunne få den gamle udsigt igen. Indvendingen mod lige netop dette formål har været, at sommerhusejernes egne træer spærrer for horisonten, så man ikke engang vil kunne se kirken mere. Vi tog dog handsken op i Rørvig Foreningsråd og konstaterede,
• at man kunne reetablere en smuk udsigt over skoven mod aftenhimlen og solnedgangen i det efterhånden meget lukkede område,
• at man havde chance for at redde de sidste rester af overdrevsagtig tørbundsvegetation på skrænten, og
• at man kunne give publikum et godt indtryk af den særprægede klitformation både oppefra og nedefra som led i Geopark Odsherred, hvis stiføring passerer stedet.
Rørvig Foreningsråd besluttede derfor i enighed, at man ville ofre en del af de indtjente midler fra salget af Rørvig-plakaten på forehavendet.

Hoejsandet2Rørvig By og Land udarbejdede et projekt for Foreningsrådet, som ses vedlagt i PDF. Ca. 1 ha. skulle ryddes, så den høje klitskrænt kunne opleves fra gangstien på toppen og cykelstien nedenfor – uden at der skete noget stort indhug i den spændende naturskov, som efterhånden er opstået på §3-overdrevet. Stedet blev nøje udvalgt med en passende vegetation og højde af Højsandet. Der blev taget kontakt til de to ejere, Naturstyrelsen Vestsjælland og den private lodsejer, Kurt Johansen, som begge var velvilligt indstillet – med Naturstyrelsen som den udførende part. Også Odsherred Kom-mune var med på projektet, som blev godkendt af Fredningsnævnet.

I vinter har Naturstyrelsen udført arbejdet med entreprenør. Det er gået helt efter planen, og der mangler blot lidt udbedring af tilkørselsstien. Der er bevaret en passende mængde træer for at give arealet den gamle overdrevskarakter – herunder en del af de gamle fyrretræer oppe ved kanten – og der er lavet en tilpas overgang fra overdrev til skov. Området ser naturligvis nøgent ud nu med de mange stubbe, men det er en sædvanlig konsekvens af naturpleje – det vokser hurtigt til, når græsset gror. Det er hensigten, at man først vil se, om man kan nøjes med at rydde med kratrydder hvert 3.-5. år, inden man lægger sig fast på en fast plejeplan.

Vi glæder os over resultatet, hvor vi igen kan opleve lidt af den natur og den særprægede landskabsdannelse, som prægede Rørvigs nærmeste omgivelser før i tiden.

Vi har nu ydet vores indsats, som lever op til sit formål. Det er op til sommerhusejerne selv at etablere en yderligere udsigt til kirken og landskaberne i horisonten, hvis de ønsker det, ved at fælde nogle af de træer, som forekommer alt for høje i forhold til sommerhusgrundene.

Hoejsandet1

Kystbeskyttelsen ved Kattegat

Dybesø-tangen

Et større stykke af brinken på Rørvig By og Lands fredede naturgrund på Dybesøtangen blev borteroderet ved Bodil-stormen i december – skader, som foreningen ikke har planer om at udbedre.

Stormfloden var ekstrem, men årsagen til gennembruddet på dette sted er sandsynligvis, at lodsejergruppen, som i 1990 gennemførte kystsikring på stedet, ikke fulgte rådene fra Dansk Hydraulisk Instituts rapport til amtet. Af besparelseshensyn placerede man bølgebrydere for tæt på land foran selve sommerhusene. Bølgerne når derfor ikke at brydes mellem bølgebryderne ved bl.a. foreningens grund, og man hindrer samtidig den naturlige transport af ral langs kysten. De godkendte bølgebrydere og stenpakningen til beskyttelsen af brinken ligger ikke på Rørvig By og Lands grund, men på en særskilt strandparcel foran alle grundene. Det er altså et fælles anliggende.

Rørvig By og Land er grundlæggende af samme opfattelse som Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, at naturen må gå sin gang på en fredet naturgrund, hvor der ikke er noget økonomisk beskyttelsesformål. Foreningen modsætter sig dog ikke sommerhusejernes beskyttelse af Dybesøtangen på grund af de menneskeskabte værdier på naboejendommene og i det bagved liggende sommerhuskvarter, så længe disse foranstaltninger ikke skader den omliggende natur.

Kystbeskyttelsen

Rørvig By og Land medvirker i en initiativgruppe, hvor man drøfter en samlet løsning på kystsikringen, som også omfattede de to ødelagte sommerhuse på Flyndersø-tangen. Det er vor indstilling i forbindelse med vor medvirken, at det skal ske uden skade på den beskyttede natur. Efter vor opfattelse har den isolerede kystsikring af sommerhusene skabt turbulens og hindret materialevandring, hvilket har fremkaldt gennembrud af strandvoldene i Natura 2000-området. Her accepterer vi kystsikring af naturen i det omfang, det drejer sig om at afbøde konsekvenserne af menneskelige fejlindgreb – dvs. at vi accepterer raltilførsel og etablering af stenrev. Ødelæggelsen af strandvoldene kan hurtigt resultere i borterosion af det sandede Natura 2000-område bagved. Senere vil man utvivlsomt foretage sikring af vejen og sommerhusene bag Flyndersø – og så forekommer det mere fremsynet at sikre en mere naturlig og hensigtsmæssig proces ved stranden i Natura 2000-området allerede nu.

Husene på Flyndersø-tangen

Bodil-stormflodens ødelæggelse af de to sommerhuse på Flyndersø-tangen inden for Natura 2000-områdets strandbeskyttelseslinje giver anledning til særlige overvejelser. Begge huse har tidligere været ødelagt og lå nu ved de reducerede grundstykkers sydligste skel. Raltilførsel vil kunne kompensere og modvirke ødelæggelsen af strandvoldene, men vil ikke hindre ødelæggelse af husene og overskylning ved fremtidige kraftige storme. Det er åbenlyst, at en genopbygning ikke vil kunne ske uden opbygning af yderligere stenøer mv., som måske endda på et tidspunkt vil blive afskåret fra lovlig vejforbindelse via land. Det vil efter vor opfattelse være en af de situationer, hvor afvejningerne i Lov om Kystbeskyttelse på grund af de mange beskyttelseshensyn i området ikke giver mulighed for de nødvendige tilladelser, som kræves for at foretage en forsvarlig genopførelse og reetablering af en lovlig kystbeskyttelse. Vi har sammen med DN Odsherred opfordret Danmarks Naturfredningsforenings ledelse om at se på problemerne. Man har herfra sendt et brev til Odsherred Kommune, Naturstyrelsen og Kystdirektoratet  om, at man finder det i strid med beskyttelseshensynene i det fredede Natura 2000-område at genopføre i denne situation. Under normale omstændigheder ville det have været accepteret, at husene blev liggende uændret – men som konsekvens af Bodil-stormflodens ødelæggelser må husene genopføres et andet sted. Man har ikke lyttet hertil. og sommerhusene er under genopførelse.

 

Rørvig Mølle

Rørvig Mølle blev tilbage i 1928 overtaget af Rørvig Naturfredningsforening, som dengang hed ”Foreningen til Værn om Rørvig Sogns Naturskønhed”, to år efter foreningens oprettelse i 1926.

Foreningen havde indsamlet 550 kr. til købet, 1000 kr. til istandsættelse af møllehatten og 1000 kr. til fremtidig vedligeholdelse. En stor anlagt fest på Højsandspladsen i juli 1929 indbragte yderligere 3000 kr. (svarende til omkring 100.000 kr. i dag) til udskiftning af spån og reparation af vinduer og døre, kampestensgrund og stensætning.

Siden har der været tilbagevendende vedligeholdelses- og restaureringsopgaver. I 1952 gennemgik møllen en hovedreparation og fik blandt andet nyt krøjeværk.  I 1977 fik møllen efter et par vingeløse år under en større restaurering med bistand fra Nationalmuseet nye møllevinger, monteret på en mølleaksel fra en anden mølle. I 1982 fik møllen igen nyt krøjeværk, og 1999 i indsamlede foreningen knap en halv million kroner til restaurering af møllehatten, udført af møllebygger John Jensen i Hønsinge. I 2000 fik vi støtte til en ny mølleaksel, som endnu ikke er opsat. I april  2004 støttede Kulturarvsstyrelsen udarbejdelsen af en rapport om et oplæg for restaurering af møllen. Samme år blev kælderen under gulvet udgravet.

Møllen er ualmindelig velbevaret med mange originale dele og et næsten intakt maskineri. Møllen blev bygningsfredet i 1948, og der er kun omkring 130 fredede møller i Danmark ud af 7-800 møller. I 1997 købte og fredede foreningen yderligere det omliggende landareal.

Efter fusionen mellem Rørvig Naturfredningsforening og Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn til Foreningen Rørvig By og Land ejes møllen i dag af denne forening, hvor den administreres af foreningens Mølleudvalg. I efteråret 2013 etablerede Mølleudvalget  Rørvig Møllelaug med omkring 20 medlemmer.  Møllen har i de senere år trængt til vedligeholdelse, og derfor foretog Rørvig Møllelaug i november 2013 en omfattede rengøring og udskiftning af spån især på sydsiden (se billedet).

Tidligere møller i Rørvig

Den første registrering af møller i Rørvig er fra 1664, hvor der ud af Odsherreds godt 12 vindmøller og 28 vandmøller fandtes en enkelt vindmølle i Rørvig, sandsynligvis der hvor den nuværende mølle ligger.

Ifølge skatteregistreringer var der i 1717 kommet to nye vindmøller til i Rørvig, anlagt på højdedraget ved Møllebakken. Medens de fleste møller på det tidspunkt var stubmøller, hvor hele møllehuset drejede, var møllerne i Rørvig de sjældnere såkaldte lermøller eller hatmøller.

Første etage var opklinet i ler og havde en diameter på 3-4,4 meter, størst for møllen ved byen.  De øvrige etager var opbygget i træ med en drejelig møllehat øverst og vinger med en diameter på 11 meter.  Alle  tre små møller omtales i 1761 som ”meget slette”.

Udsnit af Videnskabernes Selskabs Konceptkort fra 1769.
Møllefigurerne er symboler som ikke viser de rigtige mølletyper.
I 1842 overdrog møller Peder Madsen, som boede i Vestergade 46, Møllegården, møllen til sin søn Niels Pedersen, som ansøgte og i juni 1842 fik bevilling fra kongen (dvs. Rentekammeret) til opførelse af en hollandsk mølle med ilagt skalkværn og brækkværn til grynmaling.

En sådan hollandsk mølle, kendetegnet ved den drejelige møllehat, havde en kapacitet på omkring 2500-3500 tønder korn, som rigeligt kunne dække hele Rørvig Sogns årlige produktion og forbrug på godt 2200-2300 tønder, i modsætning til lermøllernes samlede kapacitet på kun 300 tønder korn.

Den nedlagte lermølle blev solgt og genopbygget på Hesselø. Den ene af de to lermøller på Møllebakken blev købt og nedlagt af Niels Pedersen, den anden fortsatte driften frem til ca. 1870.

Opførelsen og driften af Rørvig Mølle  1842-1924

Den nye mølle blev bygget af møllebygger Peder Kjeldsen fra Egebjerg Sogn. 9 mand opførte møllen, som var færdig i december 1842, brandtakseret til en værdi af 3730 rigsdaler sølv.

Møller Niels Pedersen havde flere indtægter fra møllen:

  • Kornmalingen blev betalt med 1/18 af kornet til mølleren.
  • Affaldet, svinemelet, blev brugt til opdræt af kreaturer, som blev solgt til købere i København.
  • Derudover leverede mølleren mel til en bager i Nykøbing, som betalte med færdige brød, som mølleren solgte til husmændene i Rørvig, der ikke selv kunne bage brød.
  • Mølleren eksporterede også bankebyg til Island, dvs. afskallede, men ikke knækkede byggryn, som kunne holde sig længere under rejsen derop end knækkede gryn.
  • Endelig havde han anparter i skonnerten Ida og i jagten Abel, som sejlede krudt og kanoner fra Frederiksværk til København.

Ved hans død i 1877 blev driften overtaget af sønnen Hans Nikolaj Nielsen, som imidlertid efter frigivelse af mølleriet i 1860’rne mødte større konkurrence fra nye møller i Odsherred. Senere blev malingen af brødkorn gradvist overtaget af de nye valsemøller. De gamle møller fokuserede på maling af foder, hvorefter skallekværn, gryntromle og grynblæser blev sat ud af drift. I 1913 blev møllen overdraget til sønnen Jørgen Nielsen, og i 1924 standsede driften.

Her kan hele artiklen læses om Møllen og dens tekniske opbygning (Pdf).

Stiftelse af Rørvig Møllelaug

Den 13. oktober 2013 holdt vi det første stiftende møde for Rørvig Møllelaug med de personer, som havde udtrykt interesse for at deltage i Rørvig Møllelaug.

Vi har – for at undgå unødigt ekstra administrationsarbejde – stiftet lauget som en udvidelse af vores mølleudvalg under bestyrelsen for Rørvig By og Land.

Rørvig Møllelaug har nu godt 20 medlemmer, heraf 4 fra bestyrelsen i Rørvig By og Land.

Rørvig Mølle har altid været en vigtig del af Rørvigs identitet, og Rørvig Møllelaug bidrager at få møllen forankret i Rørvigs lokalsamfund, og til at skabe et fundament for en fremtidig vedligeholdelse og restaurering af møllen.

Hvis du er interesseret i at deltage i det fremtidige arbejde med møllens er du altid velkommen til at kontakte os eller sende en mail til møllelaugets formand Bo Bræstrup på bo.braestrup@cclausen.dk.

Stormflod i Rørvig

6. december 2013 steg vandet i Isefjordens munding med omkring 2 meter på grund af orkanlignende storm fra sydvest efterfulgt af storm fra nordvest. De første fire billeder er taget af Lasse Braae ved middagstid under selve stormen (klik for større udgave):

Det vestlige hus ved Flyndersø er netop skredet sammen, mens det østlige endnu står.

Stenen på Skansehages spids 1887 og et zoom fra Rørvig ind over havnen og den overskyllede Skansehage.

Konsekvenserne fremgår nedenfor (klik for større udgave):

De to huse, som har fristet skæbnen i mange år ved Flyndersø, er nu begge ødelagt. Omkring det vestlige hus var der opbygget en høj vold af kystbeskyttelse, men huset faldt som det første af de to. Det må derfor konstateres, at det næppe mere er forsvarligt at bygge på tangen. Det østlige hus blev bagefter skåret tværs igennem. Hele strandvolden ud for Flyndersø har været overskyllet og brinken er stort set ødelagt frem til parkeringspladsen. Gennembruddet er blevet større en sidste gang.

En pænt stykke af Skansehage er forsvundet på østsiden og en større del forvandlet til sandørken. Principielt er det ikke noget problem, at udviklingen nogle steder er stillet 50-100 år tilbage – forudsat at hagen ikke efterhånden udslettes.

Også Rørvig By og Lands grund på Dybesøtangen har fået en hård medfart.

I Rørvig By var havnen oversvømmet, og vandet nåede en del huse, hvor der blev lagt sandsække ud. Det er bl.a. beskrevet i aviserne.

Fotos dagen derpå: Troels Brandt

Middelalder i Rørvig

I det herrens år 2013 var den tidlige middelalders stemning vendt tilbage til Rørvig – en tid, som for alvor satte Isøre på landkortet som Danmarks Midtpunkt. Den 24. juli ankom Vikingeskibsmuseets stolthed, kopien af den irsk-byggede Havhingst fra 1047 – antageligt et skib af den type langskibe, som Valdemar og Absalon landede med i Isøre havn. Havhingsten kom til havnen sammen med to mindre vikingeskibe fra Maritimt Forsøgscenter ved Lejre og handelsskuden Agnete fra Middelaldercentret i Nykøbing F – en kopi af Gedesbyskibet. På havnen var der samtidig middelaldermarked og middelaldermusik. Det var flot vejr, og som det ses på billederne var der stemning og masser af mennesker i havnen. (Klik på billederne for større udgave)

Månen nåede ikke at skifte fase, før Isøre Ting blev indtaget af herredets styrismænd og -quinder. Det behagede øjensynligt ikke tordenguden, at herredets folk skulle besætte det nationale kongeting, som i forne tider havde stået under gudernes beskyttelse. Kort før tingets åbning lod Thor sin hammer buldre, så det gav genlyd hen over himlen. Hovedparten af det skræmte folk krøb i ly i hytte og skjul, men de stoute byrødder lod sig ikke skræmme og afholdt et tingmøde, der vil gå frasagn om. Selv Thor turde ikke blande sig mere, men sendte i stedet sin hustru, Sif, hvis hår af gyldne solstråler lyste op over den tapre forsamling. Det blev til megen kiv og parlamenteren – til stor moro for den folkelige hob, som trods alt havde dristet sig på tinge – men det lykkedes ikke styrismændene at nå frem til en beslutning om herredets fornemme gulerodspris.

Ovenfor plæderer bondepartiets anfører, hr. Morten af Egeskovgård, for at bønderne selv må have lov at bestemme, om gulerødderne skal være økologiske eller ej. Når hr. Morten på billedet skåner sine snabelsko, skyldes det hverken hans egen eller standens medfødte sparsommelighed, men ønsket om at have fødderne solidt plantet i sandet. Han kunne nemlig forkynde, at hans forfædre havde bemægtiget sig denne hellige jord efter kongetingets lukning og tilsandingen af Isøre Havn. Rigskrønikeren Saxo fortalte om Isøre Ting: “Det var skik i gamle dage, at når vore forfædre skulle vælge konge, plejede de at stå på store stene, der stod fast i jorden, som et varsel om, at valget var lige så fast og urokkeligt, som stenene de stod på.” Desværre havde hr. Mortens forfædre 90 år forinden slået markens store sten til skærver, så man i stedet måtte tage sig til takke med 4 kommunale fliser. Måske derfor kunne gulerods-sagen ikke opnå den nødvendige faste og urokkelige majoritet. Sagen blev i stedet syltet i et udvalg, som skulle tage behørig stilling – men det lykkedes dog forinden adel og bønder i fællesskab at forpurre folkepartiets upassende krav om økologi.

Rådets ubeslutsomhed blev for meget for herredets velærværdige oldermand, hr. Thomas af den ædle slægt Adelskov. Han bød det linde honningsøde mjød udskænket i passende mængde til rådets medlemmer, så stemmerne kunne smøres. Derefter gik det lettere med at afsynge 6 kvad til herredets pris – og nå frem til en vinder af den ædle kappedyst – en ode til Odsherreds farver, lys og natur.

Helhedsplan for havnen

Odsherred Kommune har iværksat udarbejdelse af en helhedsplan for Rørvig Havn. Hertil har man entreret med arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard. Foreninger, erhvervsdrivende og brugere på havnen har kunnet komme med input til, hvordan man hver især kunne se havnen udvikle sig i årene fremover. Der har været fortaget en række interviews, og svarene er blevet opsamlet og sammenskrevet i en såkaldt hvidbog som blev offentliggjort sidste år.

På et møde, afholdt i februar måned i Rørvig Sejlklub (RØS) med kommunen som arrangør, præsenterede arkitektfirmaet hovedtrækkene af hvidbogen og de planideer til en helhedsplan for havnen, som firmaet var kommet frem til, og som var fremlagt i firmaets forslag fra januar i år til en Helhedsplan for Rørvig Havn, udsendt til mødedeltagerne. Der var en god drøftelse af planen. Det er klart, at forskellige interessegrupper ser forskelligt på sagen og naturligvis har forskellige holdninger til, hvad der skal prioriteres og gennemføres. På mødet lovede kommunens repræsentanter, at der vil blive offentliggjort et referat fra mødet. Det venter vi på med spænding.

Generelt skal det siges, at projektets gennemførelse må ske over en årrække, idet der i det kommunale budget ikke er afsat penge til havnens udvikling. Vedligeholdelsesbudgettet for de kommunale havne på Sj. Odde, i Nykøbing og i Rørvig udgør samlet ca. kr. 2,4 mill, så det er begrænset, hvad der kan udføres hvert år. Der er tale om en god proces, hvor der har været inddragelse af mange interessenter, og med tilslutning til den overordnede prioritet om at fastholde Rørvig Havn som et af de centrale steder i lokalområdet med særlig fokus på de maritime aktiviteter.

Planen er nærmere beskrevet i Rørvig By og Land 2013-1, og hvidbogen kan hentes på dette link.

Havneplan

Vinterens naturpleje

Der er på det seneste sket en del naturpleje i Rørvig.

Genopretningen af vådområderne på Slettemosegård har båret frugt, så der nu er vand i det genoprettede åløb og to lavvandede søer – med stort fugleliv. Desuden har Naturstyrelsen i vinter åbnet den tætte halvvisne grantræbræmme mod syd, så man har udvidet rummet til markerne syd for søerne.

PSkansehageå Skansehage har Naturstyrelsen maskinelt klippet roserne ned i håb om, at køerne så kan følge med, når de kan koncentrere sig om nye skud. Det er et markant indgreb, men nødvendigt for at dæmme op for den invasive rose, der truer den særegne danske vegetation, som man skal beskytte i Natura 2000-området. Nogle vil sikkert protestere over det bare udseende, men man skal tænke på, at i 1800-tallet var hele Rørvig-halvøen et sådant landskab – dog med lyngen som den dominerende plante bortset fra i klit- og engområderne. Det var dette Skagen-agtige landskab, som tiltrak de oprindelige sommergæster, mens det mildere danske fjordlandskab kan findes på Nakke – herunder på Slettemosegård. Rosen vil man fortsat finde mange steder i Rørvig – men kun i begrænset omfang i Natura 2000-området. Der indløber stadig klager over kvægafgræsningen, hvor også Rørvig Naturfredningsforening i sin tid kritiserede brugen af kvæg, men det er en anden problematikGravhøjen Stenhøj. Her foreslog RNF i kommentarerne til plejeplanerne, at hvis man ønsker kvægafgræsning, bør Skansehage deles op i to folde på langs, så der kun er kvæg på den ene halvdel på skift.

Endelig har kommunen ryddet gravhøjen Stenhøj på Korshagevej. Den var efterhånden forsvundet i krat, men fremstår nu markant med enkelte karakteristiske træer.

Vi kan kun påskønne disse seneste tiltag.

Nyt sommerhus på Korshage

MågeredenVi har fået flere henvendelser vedrørende opførelsen af et nyt sommerhus ved parkeringspladsen.

Det er således, at bræmmen mellem den lille plantage og strandengene ved Korshage ikke blev fredet i 1948, og det har ikke siden været muligt at vinde gehør for et fredningsbehov. Strandbeskyttelseslinje og skovbyggelinje blev i sin tid ophævet i forbindelse med vedtagelsen af en lokalplan for denne sommerhuszone. Byggeri i området styres derfor fortrinsvis af denne lokalplan og almindelige byggeregler.

Både den Korshage Grundejerforening og Rørvig Naturfredningsforening var involveret, da den nye ejer indsendte et projekt, som ville have fået en ødelæggende indflydelse på området. Dette projekt blev afvist, og der fremkom siden en ansøgning, som et langt stykke hen ad vejen tager hensyn til området. Det relativt store hus, som nu er bygget, er lovligt og i overensstemmelse med lokalplanen – og vi må desværre konstatere, at der er huse længere ude mod spidsen, som har en langt værre indflydelse på omgivelserne.

Artikler før fusion

Den løbende information, som lå på det to foreningeres hjemmesider fra før fusionen 7/9 2012, er bevaret i den nye hjemmesides arkiv. De illustrerende fotos er dog udgået for de ældre artiklers vedkommende. Artikelsamlingerne er ikke opdelt på udvalg.

Rørvig Naturfredningsforening – gamle artikler (Tidl. “Orientering” i særskilt vindue)

Bevaringsforeningen – gamle artikler (Tidl. “Lokal information” i særskilt vindue)