Alle indlæg af admin

Middelalder i Rørvig

I det herrens år 2013 var den tidlige middelalders stemning vendt tilbage til Rørvig – en tid, som for alvor satte Isøre på landkortet som Danmarks Midtpunkt. Den 24. juli ankom Vikingeskibsmuseets stolthed, kopien af den irsk-byggede Havhingst fra 1047 – antageligt et skib af den type langskibe, som Valdemar og Absalon landede med i Isøre havn. Havhingsten kom til havnen sammen med to mindre vikingeskibe fra Maritimt Forsøgscenter ved Lejre og handelsskuden Agnete fra Middelaldercentret i Nykøbing F – en kopi af Gedesbyskibet. På havnen var der samtidig middelaldermarked og middelaldermusik. Det var flot vejr, og som det ses på billederne var der stemning og masser af mennesker i havnen. (Klik på billederne for større udgave)

Månen nåede ikke at skifte fase, før Isøre Ting blev indtaget af herredets styrismænd og -quinder. Det behagede øjensynligt ikke tordenguden, at herredets folk skulle besætte det nationale kongeting, som i forne tider havde stået under gudernes beskyttelse. Kort før tingets åbning lod Thor sin hammer buldre, så det gav genlyd hen over himlen. Hovedparten af det skræmte folk krøb i ly i hytte og skjul, men de stoute byrødder lod sig ikke skræmme og afholdt et tingmøde, der vil gå frasagn om. Selv Thor turde ikke blande sig mere, men sendte i stedet sin hustru, Sif, hvis hår af gyldne solstråler lyste op over den tapre forsamling. Det blev til megen kiv og parlamenteren – til stor moro for den folkelige hob, som trods alt havde dristet sig på tinge – men det lykkedes ikke styrismændene at nå frem til en beslutning om herredets fornemme gulerodspris.

Ovenfor plæderer bondepartiets anfører, hr. Morten af Egeskovgård, for at bønderne selv må have lov at bestemme, om gulerødderne skal være økologiske eller ej. Når hr. Morten på billedet skåner sine snabelsko, skyldes det hverken hans egen eller standens medfødte sparsommelighed, men ønsket om at have fødderne solidt plantet i sandet. Han kunne nemlig forkynde, at hans forfædre havde bemægtiget sig denne hellige jord efter kongetingets lukning og tilsandingen af Isøre Havn. Rigskrønikeren Saxo fortalte om Isøre Ting: “Det var skik i gamle dage, at når vore forfædre skulle vælge konge, plejede de at stå på store stene, der stod fast i jorden, som et varsel om, at valget var lige så fast og urokkeligt, som stenene de stod på.” Desværre havde hr. Mortens forfædre 90 år forinden slået markens store sten til skærver, så man i stedet måtte tage sig til takke med 4 kommunale fliser. Måske derfor kunne gulerods-sagen ikke opnå den nødvendige faste og urokkelige majoritet. Sagen blev i stedet syltet i et udvalg, som skulle tage behørig stilling – men det lykkedes dog forinden adel og bønder i fællesskab at forpurre folkepartiets upassende krav om økologi.

Rådets ubeslutsomhed blev for meget for herredets velærværdige oldermand, hr. Thomas af den ædle slægt Adelskov. Han bød det linde honningsøde mjød udskænket i passende mængde til rådets medlemmer, så stemmerne kunne smøres. Derefter gik det lettere med at afsynge 6 kvad til herredets pris – og nå frem til en vinder af den ædle kappedyst – en ode til Odsherreds farver, lys og natur.

Helhedsplan for havnen

Odsherred Kommune har iværksat udarbejdelse af en helhedsplan for Rørvig Havn. Hertil har man entreret med arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard. Foreninger, erhvervsdrivende og brugere på havnen har kunnet komme med input til, hvordan man hver især kunne se havnen udvikle sig i årene fremover. Der har været fortaget en række interviews, og svarene er blevet opsamlet og sammenskrevet i en såkaldt hvidbog som blev offentliggjort sidste år.

På et møde, afholdt i februar måned i Rørvig Sejlklub (RØS) med kommunen som arrangør, præsenterede arkitektfirmaet hovedtrækkene af hvidbogen og de planideer til en helhedsplan for havnen, som firmaet var kommet frem til, og som var fremlagt i firmaets forslag fra januar i år til en Helhedsplan for Rørvig Havn, udsendt til mødedeltagerne. Der var en god drøftelse af planen. Det er klart, at forskellige interessegrupper ser forskelligt på sagen og naturligvis har forskellige holdninger til, hvad der skal prioriteres og gennemføres. På mødet lovede kommunens repræsentanter, at der vil blive offentliggjort et referat fra mødet. Det venter vi på med spænding.

Generelt skal det siges, at projektets gennemførelse må ske over en årrække, idet der i det kommunale budget ikke er afsat penge til havnens udvikling. Vedligeholdelsesbudgettet for de kommunale havne på Sj. Odde, i Nykøbing og i Rørvig udgør samlet ca. kr. 2,4 mill, så det er begrænset, hvad der kan udføres hvert år. Der er tale om en god proces, hvor der har været inddragelse af mange interessenter, og med tilslutning til den overordnede prioritet om at fastholde Rørvig Havn som et af de centrale steder i lokalområdet med særlig fokus på de maritime aktiviteter.

Planen er nærmere beskrevet i Rørvig By og Land 2013-1, og hvidbogen kan hentes på dette link.

Havneplan

Vinterens naturpleje

Der er på det seneste sket en del naturpleje i Rørvig.

Genopretningen af vådområderne på Slettemosegård har båret frugt, så der nu er vand i det genoprettede åløb og to lavvandede søer – med stort fugleliv. Desuden har Naturstyrelsen i vinter åbnet den tætte halvvisne grantræbræmme mod syd, så man har udvidet rummet til markerne syd for søerne.

PSkansehageå Skansehage har Naturstyrelsen maskinelt klippet roserne ned i håb om, at køerne så kan følge med, når de kan koncentrere sig om nye skud. Det er et markant indgreb, men nødvendigt for at dæmme op for den invasive rose, der truer den særegne danske vegetation, som man skal beskytte i Natura 2000-området. Nogle vil sikkert protestere over det bare udseende, men man skal tænke på, at i 1800-tallet var hele Rørvig-halvøen et sådant landskab – dog med lyngen som den dominerende plante bortset fra i klit- og engområderne. Det var dette Skagen-agtige landskab, som tiltrak de oprindelige sommergæster, mens det mildere danske fjordlandskab kan findes på Nakke – herunder på Slettemosegård. Rosen vil man fortsat finde mange steder i Rørvig – men kun i begrænset omfang i Natura 2000-området. Der indløber stadig klager over kvægafgræsningen, hvor også Rørvig Naturfredningsforening i sin tid kritiserede brugen af kvæg, men det er en anden problematikGravhøjen Stenhøj. Her foreslog RNF i kommentarerne til plejeplanerne, at hvis man ønsker kvægafgræsning, bør Skansehage deles op i to folde på langs, så der kun er kvæg på den ene halvdel på skift.

Endelig har kommunen ryddet gravhøjen Stenhøj på Korshagevej. Den var efterhånden forsvundet i krat, men fremstår nu markant med enkelte karakteristiske træer.

Vi kan kun påskønne disse seneste tiltag.

Nyt sommerhus på Korshage

MågeredenVi har fået flere henvendelser vedrørende opførelsen af et nyt sommerhus ved parkeringspladsen.

Det er således, at bræmmen mellem den lille plantage og strandengene ved Korshage ikke blev fredet i 1948, og det har ikke siden været muligt at vinde gehør for et fredningsbehov. Strandbeskyttelseslinje og skovbyggelinje blev i sin tid ophævet i forbindelse med vedtagelsen af en lokalplan for denne sommerhuszone. Byggeri i området styres derfor fortrinsvis af denne lokalplan og almindelige byggeregler.

Både den Korshage Grundejerforening og Rørvig Naturfredningsforening var involveret, da den nye ejer indsendte et projekt, som ville have fået en ødelæggende indflydelse på området. Dette projekt blev afvist, og der fremkom siden en ansøgning, som et langt stykke hen ad vejen tager hensyn til området. Det relativt store hus, som nu er bygget, er lovligt og i overensstemmelse med lokalplanen – og vi må desværre konstatere, at der er huse længere ude mod spidsen, som har en langt værre indflydelse på omgivelserne.

Artikler før fusion

Den løbende information, som lå på det to foreningeres hjemmesider fra før fusionen 7/9 2012, er bevaret i den nye hjemmesides arkiv. De illustrerende fotos er dog udgået for de ældre artiklers vedkommende. Artikelsamlingerne er ikke opdelt på udvalg.

Rørvig Naturfredningsforening – gamle artikler (Tidl. “Orientering” i særskilt vindue)

Bevaringsforeningen – gamle artikler (Tidl. “Lokal information” i særskilt vindue)